e-mail

 

Snart 3-årig blev 3 år


Gunnar-drengen er for længst puttet for natten efter en herlig fødselsdag. Han har været hjemme fra børnehaven igen i dag, men jeg tror altså, at han er klar til i morgen for der var godt nok masser af energi i ham. Derfor sidder jeg nu - efter at have fjernet sporene fra 10 mennesker til spisning - og er i gang med at lave sådan ca. 40 kanelsnegle til at dele ud i børnehaven i morgen. De er heldigvis allerede i ovnen og jeg tror straks, at uret ringer dem færdige.

Nå men det har været en god dag, hvis jeg ellers kan tillade mig at tale på vegne af rumsterstangen og med gæster og gaver. Han fik:

Ribbe.
Trillebør med kost og spade.
Løbecykel (han ligner Bambi på glatis og leder desperat efter nogle pedaler!).
To bøger (Bamse og Kylling samt Alle vi børne i Bylderby).
Thomas Tog + en af vennerne.
Togstation + et tog.
Cars-madkasse med småkager i.

Men for pokker det var mange gaver på én gang. Sig mig en gang hvordan gør I andre det? Giver I også alle gaverne på én gang eller deler I det op eller?
Han blev ganske overvældet og kunne slet ikke forholde sig til gaverne. Først senere kunne han så småt lege med togene bare stille og roligt.

Og så var Gustav "sjovt nok" også småsløj ved sine 2 andre fødselsdage.
Tak for alle jeres hilsner, I er skønne :o)

30. september 2008, kl. 22:38|


HIP HIP HURRA!!!


30. september 2008, kl. 08:25|


Sygdom på en mandag


I dag er jeg hjemme sammen med Gunnar-drengen. Han virker noget mere medtaget end mig og hvis vi overhovedet skal gøre os forhåbninger om, at fejre hans 3 år i morgen med gæster og mad, så skal vi vist blive under dynen i dag.

Så Frederikke på hende.dk siger: Skru op for varmen!

29. september 2008, kl. 07:24|


Sølle søndag i søvn


Babyundertrøjer er perfekte, når kurven er fuld af en masse rester.




Og så fik jeg aldrig fortalt jer, om den helt fantastiske gave jeg fik af mand, barn og forældre, da jeg blev uddannet. Den smukkeste ring, som jeg har ønsket mig i 4 år. Nu sidder den endelig på min finger og matcher min vielsesring. Den er lavet i hvidguld af små hjerter, hvor der er 5 små lilla safir i.



Nu vil jeg vende tilbage på sofaen og pleje min krop, der er både træt og tung.

28. september 2008, kl. 18:54|


Så kom weekenden


Jeg har været træt, jeg har været indadvendt og jeg har haft brug for lidt ro. Det går fint på arbejdet; der er travlt og med sygdom blandt kollegerne og en spritny elev, så har der været massere at lave på en 34 timers arbejdsuge.

Vi har også været til start-samtale i børnehaven. Det går godt med Gustav og der er ingen tvivl om, at han virkelig trives og er faldet til. Vi mærker hver dag, hvordan hans sprog det udvikles og at han bliver mere og mere selvhjulpen. Der er virkelig sket helt utrolige mange ting med ham siden han sagde farvel til vuggestuen.

Han leger stadig med sig selv og ser de andre an og jordvolden på legepladsen er nu en gang hans yndlingssted. Så kan vi bedre forstå, at han altid er møgbeskidt, når han kommer hjem. Derudover fik vi også at vide, at Gustav kunne nogle ord, som han ikke har lært i børnehaven (det er jo ikke til at forstå... hahaha).

Her hjemme er det ved at være en sagablot med hans parallelleg. Nu inviteres vi ind i legen ofte som anhænger til hans vogntog, så skal vi løbe rundt i lejligheden eller vi bliver inviteret til selskab og han skal nok puste på maden for os. Selvfølgelig er det stadig på hans præmisser, men vi må deltage mere end tidligere, hvor vi bare skulle sidde og se på.

I går var der efterårsfest i børnehaven med leg, kage og mad. Vi gik før maden. Jeg har det lidt svært ved den slags arrangementer og med min lidt introverte uge in mente, så var det bedst at komme hjem.

Først tog vi lige forbi Pernille med hendes sweater (som jeg ikke fik taget et billede af) og da vi nåede frem og stod nede på vejen sagde Gustav og pegede op i toppen af huset; »bor Nille og Thomas og Gustav legetøj med hjem« For en kan vel godt huske, hvor det er, at man får ALT det gode legetøj fra!

Vel hjemme igen fik Gustav klippet håret og det var godt nok med nedadvendte mundvige, at han så sit eget spejlbillede, men i dag er det heldigvis glemt; for han ser stangsmart ud.

I dag er der spejdermand; det er hver anden lørdag, men i dag melder vi pas. Gustav hoster som en sælhund i et cirkus og jeg er vist stadig lidt introvert. Så vi tøffer rundt i nattøj (farmand spille petanque i Horsens), synger sange og hygger os, så det gør godt helt ned i maven.

Jeg er blevet færdig med min cardigan. Den er blevet rigtig lækker og ultravarm. Jeg har valgt at lave den med 3/4 ærmer og det er jeg altså glad for, at jeg gjorde.



Jeg fik også lavet en vest til Gustav. Han er stadig rigtig glad for veste og da han er vokset ud af forrige hold, så må jeg vist i gang igen. Veste er også rigtige gode til Gustav. For han er en varm dreng og så er det meget godt, at man ikke er lukket helt ind i en stor uldsag.



Nu vil jeg holde velfortjent weekend. Jeg håber også, at din bliver super god!

27. september 2008, kl. 08:43|


Jeg bliver KRAFTEDEME snart IDIOT!!


Om jeg begriber hvorfor fanden folk installerer en bilalarm på deres bil, når de alligevel ikke kan høre den eller reagerer på den og så kan vi andre i stedet for sidde her på vores pind og blive fuldstændig stjernetosset over den irriterende lyd, der går lige i ens præmenstruelle stresscenter. Jeg går kraftedme snart ned og pisser den lorte bil.

22. september 2008, kl. 10:09|


12 af hver


Hvem fanden er det egentlig, der har fundet på, at man skal have 12 af hver af ens porcelæn? Hvad er egentlig formålet? Hvorfor lige 12?

Jeg har også 12 af hver (eller havde for indtil videre er der røget en middagstallerken og en dyb tallerken). Helt ens, helt hvidt. Jeg faldt for Bodums »give up bad design for good« (total pjattet med dobbeltbetydningen) - men jeg tænker nu stadig over, hvorfor det lige er 12. Vi er enten mindre end 12 eller flere end 12… vi er faktisk aldrig 12.

Bodum er ikke helt billigt og faktisk også jævnt kedeligt og med tiden bliver der sikkert smadret nogle flere tallerkner og jeg siger det bare… der bliver aldrig nogen sinde 12 ens tallerkner og faktisk tror jeg også, at der kommer flere end 12… bare fordi!

21. september 2008, kl. 21:59|


Erfaringer ønskes, tak! --> nu med beslutning


Snart 3-årig skal, når han bliver 3 år, have en cykel. Spørgsmålet er bare hvilken. For han er jo absolut ikke klar til en 2-hjulpet med 7 gear og gedebuk-styr. Han er først lige ved at lære det med pedalerne.

Skal vi (altså Gunnar!) ønske os (sig!) en af de der klassiske 3-hjulede cykler med lad (fås ofte i rød), skal det være en rigtig 2-hjulet med støtteben (i aktuel størrelse) eller skal vi starte med en af de der løbecykler, altså dem uden pedaler?

Sæt i gang!

UPDATE: Tak for ALLE jeres helt fantastiske svar. Vi har virkelig taget det til efteretning og siddet hen over maden og læst jeres svar og forholdt os til dem.
Den 3-hjulede cykel har vi droppet. Så har vi talt lidt for og imod på de to andre og er blevet enige om, at vi vælger L Ø B E C Y K L E N !

Jeg er ikke sikker, men det er som om, at der tales mere for en løbecykel til drengene og en almindelig cykel til pigerne. Det er i hvert fald nogenlunde sådan jeres svar/erfaringer fordeler sig. Mon der er noget om snakken... og nå ja, så stemmer pædagogerne her på linjen jo også for en løbecykel og de ved vel hvad de taler om, ja?

Tusind tak. Vi siger til mine forældre, at han ønsker sig løbecyklen. Vi har selv valgt at give ham en ribstige.

21. september 2008, kl. 16:12|


Lige en lille morfar


Jeg skulle ikke sove, det skulle jeg virkelig ikke.
1½ time senere og jeg er helt ved siden af mig selv. Det sker bare hver gang! Nu håber jeg, at jeg kan falde i søvn i aften.

21. september 2008, kl. 15:56|


Skrue uden ende


Det der vasketøj det er fandeme indimellem skrue uden ende. Jeg synes altid lige der er en maskine, man kan vaske.

21. september 2008, kl. 08:34|


Rigtig god fredag derude!


Så er det blevet fredag. Trods frustreret patient mandag og 2 dage med smerter i underliv (der ikke rigtig er blevet til så meget andet end det), så har det været alle tiders uge og jeg elsker mit job og ja mit liv... for pokker!!

I aften skal jeg SÅ meget se »Vild med dans« og jeg har da mine favoritter: Joachim og Marianne (han er da skøn og med god sving i hofterne og hun er da en lille frækkert) og for resten er det kun mig, der synes, at ham Oliver (der passende blev stemt hjem) render rundt med en ubehandlet ADHD?

Weekenden er min og Gustav alene. Ulrik skal spille petanque og vi andre har så planlagt at tømme sparegrisen for mønter og købe legetøj.

Så rigtig god fredag derude!

Og lige sidst på linjen: Brian Mikkelsen som justitsminister... det skal man fandeme vænne sig til!

19. september 2008, kl. 17:56|


Præmenstruel


Jeg tror, at der er noget under opsejling. Humøret er ikke det bedste eller jeg er ikke sur, men lunten er kort, overskuddet knap så stort og jeg er træt. I dag begyndte de velkendte smerter i underlivet... hold kæft det har bare gjort herrenas i dag.

17. september 2008, kl. 18:08|


Et blog-dilemma


Hvor går grænsen for god blogetikette? Det spørger jeg mig selv om lige nu. Ville det være dårlig stil at blande det system, jeg arbejder for ind i billedet og fortælle om hvor presset det reelt er og hvor lidt i stand vi er til at leve op til de mange forventninger, der er til os som sundhedsfagligt personale. Er det dårlig stil at fortælle om dagens mega-nedtur i form af frustreret patient i telefonen, der i den grad fik skudt budbringeren (aka undertegnede)?

Jeg kan ikke blive enig med mig selv. På den ene side synes jeg måske, at man bør tage bladet for munden (uden at overskride sin tavshedspligt, selvfølgelig!). På den anden side så synes det bare, at være brænde på bålet og gøre det hele lidt mere utåleligt.

Vilkårene er på ingen måde optimale (og indimellem tænker jeg, at regeringen har en skjult dagsorden om at privatisere hele lortet og netop derfor bliver der sparet og skåret ned), men jeg er stadig glad for mit arbejde (kedelige telefonopkald - der lidt ødelægger ens dag og sidder i maven på en selv om det jo ikke skal opfattes personligt - til trods).

Et og andet sted, tænker jeg, så gider jeg ikke lade det overskygge det hele og en dag får jeg vel en og anden form for hård hud på uniformen. Jeg kan ikke gøre noget for den frustreret patient, ikke mere end jeg allerede har gjort og jeg må i stedet spytte i glasset og sluge det råt! Det var ikke mig, det var systemet - men for pokker hvor det bare ikke er lige til at ryste af sig.

På den anden side så hjælper det jo ofte at få afløb, allerede nu (og helt uden at gå i specifikke detaljer) kan jeg mærke, at jeg har det meget bedre. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har arbejdet med den slags problematikker (hvor det er vigtigt at holde tingene adskilt) længe og er vist lidt rusten på de mange værktøjer jeg rent faktisk er i besiddelse af.

15. september 2008, kl. 16:24|


Søde, solrige og stille søndag


Tidligt kom min mor og så begav vi os ud i det dejlige vejr. Vi lagde først vejen fordi Cirkeline og så brugte vi et par timer på at gå rundt på kirkegården; den er stor. Bagefter fandt vi et sted at spise frokost og så gik vi videre mens Gustav faldt i søvn i klapvognen. Hun blev fulgt til bussen og nu sidder jeg i min have og slapper af.

Pernilles varme sweater er blevet færdig - med hjælp fra min mor, for jeg gik pludselig død i den - den er blevet så lækker og tilbage er det bare for mig at hæfte enderne.

På pindene lige nu har jeg en cardigan. Det er ved at være tid til at få den færdig, så jeg har noget, der kan holde mig lun her i efteråret, hvor det alligevel er for varmt med en jakke.

Der er massere af garn i kassen; der er nemlig endnu et par trøjer, der skal strikkes og så er der alle de der babyundertrøjer, som jeg finder en sand fornøjelse i at strikke (også selv om det ikke er til mig selv). For det er jo en anden ting. Jeg venter stadig på en blødning, så der er absolut intet nyt på behandlingsfronten (endnu!).

Ellers håber jeg, at du har nydt din søndag!

14. september 2008, kl. 15:04|


Sy for fanden, sy!


Jeg har lige måtte sy Gustavs tryghedstæppe her til morgen… det holdt hårdt, for han er godt nok ikke meget for at give det fra sig og han nåede da også at få abstinenser. Stakkels barn!

14. september 2008, kl. 08:43|


Tjikke-likke-tjikke-likke-tjov-tjov-tjov


I dag har mor og Gunnar-drengen været til familiespejder sammen med Christina og hendes familie. Jeg er fuldstændig spejlblank hvad angår der spejder (eller spiderman udtalt spejdermand), som Gustav siger, så jeg er skeptisk, har nok også en håndfuld fordomme og skulle bestemt lige se det hele an her til dagens forældreinformation.

Det lyder nu hyggeligt nok. Det er hver anden lørdag fra kl. 10 til 12, hvilket bestemt er til at overkomme og det primære formål er, at lave nogle "struktureret" aktiviteter med sit barn, som man måske ikke altid er så super god til at få arrangeret på egen hånd.

Det hører under de såkaldte grønne spejdere, - og her havde jeg straks mine forbehold og Ulrik endnu flere; for det er vist noget med Gud, kors og kirke. Men forholdene er nu ganske afslappet og så vidt jeg kan gennemskue, så er »haletudserne« som vi er tilknyttet ikke som sådan en del af det der spejder, bl.a. fordi børnene er så små (0-6 år).

Nuvel det går nok alt sammen alligevel. I hvert fald er planen, at vi skal hygge os hver anden lørdag sammen andre børn og voksne.

13. september 2008, kl. 16:52|


Snart 3-årige bliver 3 år


Der er ikke mange dage tilbage, så bliver snart 3-årige 3 år og det er bare gået stærkt. Snart en meters penge og fuld af energi. Han lidt sen med sproget, men har til gengæld taget revanche i STOR stil og det er indimellem så ørene de bløder. Han er en rigtig »Gunnar-nu-Hansen« (ja, hans kælenavn er kommet til sin ret) og ALT får en kommentar med på vejen.

Der er kommet sætninger til, han er god til at give udtryk for sine behov (ordstillingen er stadig skæv, men han skal også først lære det) og vi oplever helt klart en anden dynamik. Han er rigtig glad for at synge og han kan en masse fagtesange. De har børnemøde hver dag i børnehaven og så synger de 3 sange og det er lige så meget børnene, der vælger sangene. De 3 sange synger de så hele ugen. Gustav skråler med alt det bedste han kan og laver fagterne og når han så kommer hjem, så bliver det sat på repeat.

Hans hovedmåltid er frokosten; det fandt vi allerede ud af mens han gik i vuggestue, hvor de daglige kommenterede på hans madindtagelse (vi fik virkelig noget for vores institutionspenge) og det går bestemt ikke ubemærket hen i børnehaven. På kort tid er han gået fra 4 kvarte til 3 halve inkl. det løse som gerne består af rosiner, agurker, 2 frikadeller og vindruer. Gustav er typen, der spiser det samme pålæg igennem en periode og så skifter til noget andet. P.t. er favoritten torskerogn på 2 af madderne og så 1 halv med kun smør.

Han er utrolig god til at huske små beskeder og som alle andre børn, så trives han selvfølgelig rigtig godt med daglige gentagelser. Han sover ikke til middag i børnehaven, men han bliver hentet omkring kl. 13.30 hver dag af mormor og så falder han i søvn i klapvognen og sover et par timer. Det er en rytme, der passer alle rigtig godt.

Her hjemme har vi primært ladet Gustav bestemme farten, både i forhold til søvn, mad og andet og det fungerer smadder godt for os. På den konto tror jeg også, at vi har sparet os selv for en masse unødvendige konflikter. Selv sutten har han smidt i dagtimerne og det helt uden vores indblanding.

Han bruer stadig ble og er absolut ikke specielt interesseret i at være uden. Han tisser på toilettet i børnehaven ved frokosttid. Her hjemme render han gerne rundt uden ble, når han har været i bad og lige inden sengetid, så spurter han frem og tilbage og stiller sig på taburetten og tisser i toilettet. Han har forbavsende godt styr på det med at holde på tissetrolden, nogen gange lidt stramt og så får han pruttet en masse samtidig, men på vej det er han.

Han er stadig helt vild glad for børnehaven (det er vi andre også) og han er god til at fortælle om de andre børn, om hvad de laver og han vil rigtig gerne i børnehave hele tiden. Det er da et super godt tegn.

Og lige straks bliver snart 3-årige 3 år og sikke tiden den går!

10. september 2008, kl. 19:29|


Sødmælk i mine øjne og tung i min krop


Der er gang i det store bageri. I morgen er det min tur til at tage morgenbrød med og jeg er altså mere til hjemmebag end til bagerens brød. Det passer nu egentlig sig selv og det passer så mig ganske godt.

I går kom efterveerne af at starte på nyt job og jeg er tæsketræt. Til gengæld er det bare fedt at arbejde, at bruge sig selv og have fundet sin plads på hylden (indtil videre!). Både i går og i dag har jeg været temmelig indadvendt og har ikke kunne tænke mange sammenhængende tanker eller føre sammenhængende samtaler for den sags skyld.

Så nu venter jeg vist mest af alt på, at det sidste brød skal ud af ovnen og så skal jeg bare i seng. Drøm sødt derude.

9. september 2008, kl. 20:53|


F for Frederikke, fredag, fridag


Jeg hyggede med veninden i fredags, vi så film, spiste dejlig og drak vin. Jeg overnattede og det var super hyggeligt. At jeg så ikke sover lige så godt, som i min egen seng. Det er jo en anden snak. Jeg vågnede tidligt, vi drak kaffe, jeg gik i bad og så cyklede jeg hjem. Drengene havde hygget sig, men Gustav var nu alligevel en smule mærket af, at jeg ikke havde været hjemme, da han vågnede om morgenen. Så hele lørdagen var han et velcro-barn.

Jeg havde ingen skrupler ved at drengene skulle være alene. Overhovedet ikke. Det handler vist bare om, at jeg har en forestilling om, at har man sagt a (børn), så må man også sige b (24/7) - men der står jo for pokker ikke skrevet nogen steder, at man ikke må lave små afvigelser, vel?

Jeg skal lære mig selv, at det er o.k. at lave aftaler, der kun omhandler Frederikke og det ikke samtidig betyder, at jeg svigter eller spiller fallit. Det er nok mest der, at hunden ligger begravet.

Til gengæld havde jeg super søndag med velcro-barn sammen med mormor i Zoologisk Have mens manden var til rollespil. Så på den konto har vi vist indhentet alt det, der skulle indhentes.

8. september 2008, kl. 17:57|


Femte dag og om at være mor


Skøn arbejdsdag, hvor jeg mødte til tiden (modsat i går hvor jeg sov over mig). Der er helt klart nogle krav til min indsats, dels har jeg jo forhandlet mig selv til en del ekstra løntrin, dels får jeg tillæg som superbruger. Så jeg skal nok tjene min løn. Det er jeg ret sikker på.

Nuvel...
Hvordan kan det være, at det der med at være mor periodisk udløser en unødvendig dårlig samvittighed, når man for et kort øjeblik vælger at prioritere sig selv en smule? Det gør altså det hele lidt mere kompliceret; på det der følelsesmæssige og super abstrakte niveau.

Har en aftale med en veninde om vin, god mad og evt. overnatning på hendes sofa, så jeg ikke skal cykle hjem i ebrieret tilstand. Jeg glæder mig og vi skal hygge os og den der overnatning er jo ikke obligatorisk... bare en mulighed.

Så er det, at jeg rammes af den der mærkelige samvittighed. Burde jeg ikke også bare komme hjem i fornuftig tid, putte under dynen med ægtemanden og stå op samtidig med snart 3-årige lørdag morgen?

Jeg har det nærmest som om, at jeg lader barn og mand i stikken. Hvilket er en fuldstændig tåbelig forestilling, for ingen af dem går for lud og koldt vand og manden er jo fuldt kompetent til at have hyggelig fredag med snart 3-årige.

Det irriterer mig, at jeg får det sådan og jeg forsøger virkelig at lufte de gode argumentationer over for mig selv, så som at jeg jo ofte er alene med snart 3-årige, når manden er til petanque (hvilket han rent faktisk har været en pæn del her i 2008).

Nå men om et par timer daffer jeg af sted, tasken er pakket (ikke så meget til overnatning, men med lidt strikketøj - har gang i en masse projekter; babyundertrøjer, cardigan og top). og så tror jeg vist nok lige at den der mærkelige samvittighed får et ordentligt los i røven!

5. september 2008, kl. 14:57|


Lægesekretærens fjerde dag


Og den 4. dag startede med at forære mig selv 5 kvarters overarbejde på mandag. Skide godt gået Frederikke og tak til natteroderi med snart 3-årige i smørhullet og alt for meget snooze af vækkeuret.

Det går nok. Vi fik spist morgenmad uden stress, smurt madpakker uden stress, taget tøj på uden stress og kom ud af døren uden stress. Nu er jeg til gengæld træt og ved bare, at jeg med stor sandsynlighed falder i søvn sammen med snart 3-årige kl. 20 i aften. I hver vores seng, selvfølgelig!

Jeg har haft telefonen i dag og så når man ærlig talt ikke så meget andet. Den er åben mellem 9 og 12 og efter kl. 12 skal man - foruden indtagelse af frokost væk fra skrivebord - afslutte de hængepartier, der nødvendigvis må opstå ved sådan en telefonvagt. Jeg er bombet.

4. september 2008, kl. 16:54|


Lægesekretærens tredje dag


Det er så tilfredsstillende at have noget at tage sig til og hvis jeg ikke valgte at tage det én ting ad gangen, så kunne jeg nok også godt få en god omgang stress - men jeg er heldigvis anderledes indstillet. Dermed ikke sagt, at jeg bare sidder og gør stolen usædvanlig varm og glor ud af vinduet. Overhovedet ikke. Faktisk har der ikke været tid til at file negle endnu. Tænk en gang ;o)

Det er noget andet at være udlært. Jeg føler mig utrolig sikker på det jeg laver og det er helt rart ikke at skulle spørge og være ultra opsøgende. Selvfølgelig er der noget indkøring, for det er alligevel et år siden, at jeg sidst var der og der er arbejdsgange, der har ændret sig...

Der er allerede gået tre dage og jeg har godt med overskud, når jeg har fri. En arbejdsuge på 34 timer er passende til mig; for det giver altså tid til også at være mor med lyst til at sidde på gulvet sammen med snart 3-årige og stille alle bilerne på række.

Vi er stadig ikke kommet videre med vores køkken-alrum, men det har nu været fint nok. I går havde vi besøg af en elektriker for at give os et tilbud og der kommer også en i dag... og så kan vi forhåbentlig kommer i gang med resten her inden for en lille måneds tid.

3. september 2008, kl. 16:33|


Lægesekretærens anden dag


Så skal der lige vænnes til de nye forhold, der skal findes en rytme og jeg skal vist også have lov til at være træt og bare ikke synes, at døgnet rummer nok timer...

Der er noget at lave og jeg er vild med det. Det er en tiltrængt forandring efter 6 måneder hvor eneste udfordring var at netsurfe, mens jeg så utrolig optaget ud på den travle og jeg arbejder satans meget måde.

Nu arbejder jeg for en gangs skyld satans meget og det betyder også bare, at der er mindre tid til det der internet. I stedet skal jeg finde tiden her hjemme, men der vil jeg jo gerne strikke. Åh I guder…

To dage. Jeg skal lige finde en rytme, mine ben at stå på, akklimatisere. You get the picture, ja?

2. september 2008, kl. 17:04|


Lægesekretærens første dag


Så har startskuddet lydt og jeg er allerede installeret på min pind og specialindkøbt kuglepen med indbygget neglefil er selvfølgelig en del af min uniform!

Første dag og jeg har været produktiv. Mange journaler er allerede blevet skrevet og tempoet er for en gangs skyld helt mit eget. Flere gange i dag tog jeg mig selv i at tænke; »for pokker Frederikke... du styrer det jo selv!« og det er fandeme en fed fornemmelse.

Jeg har valgt det neurologiske speciale. Det er skide spændende. Et stort speciale og mand hvor jeg bare love my brain x en million!!

1. september 2008, kl. 16:43|