e-mail

 
15:46

Polycystisk Ovarier


Hvor er det rart, at der er kommet større fokus på PCO. Det åbner ikke kun op for en større forståelse og accept, men det betyder også, at jeg (som PCO-pige) får mere og mere information i forhold til nyeste forskning, der kan forklare og sætte rigtig meget i perspektiv.

Specielt humøret har været et tung åg på mine skuldre. Det bedste humør det ene øjeblik, for straks det næste at fare op som trold af en æske. Det er efterhånden blevet velreguleret ved daglig indtagelse af Metformin og ikke mindst pga. kostomlægningen.

Vægten har været rimelig stabil den senere tid (hvorfor jeg heller ikke har talt så meget om den), men nu lader det til, at den atter er nedadgående og det synes også at blive en realitet, at jeg når mit delmål (70 kg) inden det nye år.

For 12 år siden (22 år gammel) fik jeg konstateret PCO og den gang var det bare en forklaring på uregelmæssig menstruation og barnløshed, men allerede den gang havde jeg et humør som vinden blæste. Og det var ikke bare sådan »nu er hun præmenstruel igen« agtigt humør. Det var vitterligt den slags humør, som var pokkers uforsigelige og gik ud over relationer, fordi jeg kunne vende på en 5-øre.

Jeg kan nu stadig være humørsvingende, specielt når jeg bliver frarøvet min søvn - men kan jeg så bare få en lille lur midt på dagen, ja så er jeg god igen.

Nå men jeg ville egentlig ikke så meget med det her indlæg… andet end at konstatere (måske mest af alt overfor mig selv), at der trods var en forklaring på det hele.


2. september 2007, kl. 15:46|


03-09 20:24

Efterår


Jeg er så småt begyndt at gå efteråret i møde. Efter barn er lagt i seng, putter jeg mig i sofaen med teen og strikketøjet. Der er indkøbt rigeligt med garn, således at jeg også kan gå vinteren i møde.

Er for resten blevet andenårselev. Tænk en gang på det tidspunkt til næste år er jeg nyuddannet lægesekretær. Hvor blev tiden dog af? Jeg er ellers kommet vidt omkring; 6 måneder i psykiatrien, 6 måneder med medicin og nu 6 måneder med kirurgi for til sidst at slutte af med 6 måneders administration (it).

Men for at blive hvor jeg er lige nu - så er det godt nok forskel på en mediciner og en kirurg. Medicineren er noget tør i det, hvor det er tydeligt at mærke at kirurgen er og bliver håndværker. Jargonen er noget mere løssluppen: Jeg føler mig sgu helt hjemme.


3. september 2007, kl. 20:24|


17:00

Slownmotion


Hvordan kan det være, at hver gang man har travlt - som i der er kun 7 minutter til posthuset lukker og det tager i hvert fald 11 minutter at komme der hen - så foregår resten af verden i slownmotion?


8. september 2007, kl. 17:00|


10-09 19:12

Sådan er det vist bare


Tiden går. Det er et faktum. Sådan er det. Det kommer egentlig ikke bag på mig. Det som kommer bag på mig er det følelsesmæssige efterspil: 4 skridt frem kan betyde 1 skridt tilbage.

At jeg reagerede, som jeg gjorde på 3 års dagen for Cirkelines død, det overraskede mig i situationen. Tilbagekigget fortæller mig til gengæld at livet ikke er sort og hvidt. Heldigvis.

Dagens undervisning i kriseteori berørte mig. Ikke på samme måde som den 24/8 - men alligevel på en måde, hvor jeg var tilbage til den skæbenssvager dag på skadestuen.

Hvordan blev vi mødt? Hvilken hensyn blev der udvist? Hvordan var informationsniveauet? Jeg er nu slet ikke i tvivl om, at plejepersonalet har hjulpet os på vej i sorgprocessen.

Alligevel kredser mine tanker og jeg opdager, at selv om tiden går og det er et faktum, så er fortiden sjældent langt væk. Sådan er det vist bare.


10. september 2007, kl. 19:12|


13-09 19:27

Fis og ballade og et skævt smil på læben


Tremmesengen er sat på loftet og Gustav er ved at lære at sove i en helt almindelig og meget stor seng. Selv babydynen er skiftet ud til en junior model.

Egentlig skete alt det her tidligere end vi havde planer om, men da han alligevel i vuggestuen er kommet ind for at sove - så tænkte vi, at det måske var en naturlig overgang og har derfor fulgt op på det.

Det er sjov og ballade og det er med et skævt smil på læben. Gustav bliver puttet med sang og så startet showet ellers. Frem og tilbage mellem seng og stue går det i raske skridt. For det er jo svært at blive i sin seng, når nu hele verden er til ens rådighed.

Så timerne til sig selv om aftenen er pludselig blevet væsentlig forkortet - for der går unægtelig noget tid inden han lærer at blive i sengen til næste morgen. Til gengæld er vi lidt splittet i metoderne. Skal vi lade ham klare det på egen hånd og så simpelt går ind med ham på værelset hver gang han kommer ud eller skal sidde inde hos ham indtil han er faldet helt til ro og ligefrem i søvn?

Hvilken erfaring har du?


13. september 2007, kl. 19:27|


12:44

En svær størrelse


Jeg synes indimellem, at sproget er en rigtig svær størrelse og meget af det er udenadslære. Jeg laver fejl, men jeg kan også godt mærke, at jeg de senere par år er blevet mere opmærksom på forskellige ting; rent skriftligt.

Jeg er efterhånden ved at få styr på, at det hedder »af sted« og ikke »afsted«, at det er »hukommelse« og ikke »huskommelse« og at det selvfølgelig er »udmærket« og ikke »udemærket«

Derudover har jeg også fanget den med forskellen i »ligger« og »lægger«, at æ'et ligesom indikerer bevægelse. Jeg kan egentlig ikke huske, hvem der gjorde mig opmærksom på netop dette - men huskereglen har hjulpet mig mange gange.

Nu er mit spørgsmål så, hvordan finder jeg ud af, hvornår jeg skriver »knap« og hvornår jeg skriver »knapt«. Findes der mon en tilsvarende god huskeregel i forhold til dette t?


14. september 2007, kl. 12:44|


07:50

Fornøjelsen af fordøjelsen


Så er det blevet weekend. Ulrik spiller petanque på Falster og Gustav skal overnatte hos mormor og morfar. Selv skal jeg spise frokost med en veninde og så skal jeg ellers hjem igen og læse lektier.

4 ugers skoleophold er gået i gang. Den første uge er overstået, men der skal læses op på en masse ting, faktisk alt det som jeg ikke når til dagligt (hvilket næsten er det hele, sådan lektiemæssigt).

Temaet for dette ophold er »fordøjelse« og det er lige mit niveau. Generelt er det med fæces noget, der optager mig meget (vi har vel alle vores fetich) og synes jeg bare at prut er humor, men sådan ved jeg, at vi alle er forskellige.

Nå ja og skoleophold er selvfølgelig også lig med 22 km på cykel om dagen. For pokker jeg får rørt mig!


15. september 2007, kl. 7:50|


18:19

Lektielæsning


Har jeg fået læst? Ja da i 3 timer har jeg fået læst undersiden af mine øjenlåg.

Hold kæft jeg var træt efter 2½ frokost og powershopping med veninden. Så nu er jeg toptunet og motiveret for lidt lokumslæsning (måske ligefrem i overført betydning). Nå men jeg skal ikke underholde med min egen afføring, - om end jeg med mit trådløse netværk og bærbare jo rent faktisk er super fleksibel.

God weekend derude.


15. september 2007, kl. 18:19|


07:27

God søndag morgen


Det er endnu ikke helt lyst udenfor. Det støvregner og jeg skutter mig med min kaffe. Manden er taget af sted til sidste dags petanque og om et par timer så henter jeg afkom hos mine forældre.

Der er planlagt tur i indre by, men vejret synes at bestemme om det så også virkelig bliver til noget. Forhåbentlig klarer det op.

Jeg fik skam læst lidt i går, men ikke meget og beslutningen er da også blevet, at jeg simpelt hen er nødt til (dagligt!) at afsætte en time til det. Det kræver lidt omstilling, men det er bedre end at bruge en hel weekend på det. Specielt når det nu har vist sig ikke at fungere alligevel.

Nå men fortsat god søndag.


16. september 2007, kl. 07:27|


20:20

Helt fucking ærligt!


Der er blokadevagter ved vuggestuen i dag og i morgen. Det er mig så meget imod og det har det bare alle dage været!

Ulrik er i forældrebestyrelsen og han stemte i hvert fald ikke for forslaget. Så vi (som mange andre forældre) er i lidt af en klemme. I dag har Ulrik været hjemme og i morgen er det mig, men det koster trods alt 2 fridage. Det er bare ikke i orden. Og ærligt? Jeg tror bare ikke at blokaden hjælper. Overhovedet! Jeg er mere til hjerteaktionen.

Nå men jeg er så lidt småmuggen på den konto. I det hele taget er jeg godt og grundig pisse træt af alle mulige ting, bl.a. de forpulede huspriser - der et og andet sted ikke giver plads til de mennesker, der prioriterer familien. Altså bortset fra hvis man flytter langt væk fra alt. Hvilket også er mig så meget imod.

Så skal jeg være rigtig ærlig, så er jeg ikke bare småmuggen. Jeg er skide mopset.


20. september 2007, kl. 20:20|


09:10

På sådan en fredag


Det er blevet efterår. Det betyder regn og vind, men det betyder også helt fantastiske farver. Der er nu alligevel noget ganske særligt ved efteråret.

Der leges med biler, der ses Postmand Per og så læses der i små øjeblikke lektier. Gustav er blevet større (om 9 dage bliver han hele 2 år) og det mærkes tydeligt; hans afhængig er mindre.

Samværet har langsomt ændret karakter og skønt Gustav rent verbal kun er i starten af hans sproglige karriere, så er han forståelsesmæssigt kommet langt. Vi behøver ikke kun tale i små sætninger eller enkle kommandoer. Pludselig går det stærkt.


21. september 2007, kl. 9:10|


19:03

At flytte fra København


Nu er jeg op til flere gange blevet spurgt, hvad mit reelle problem er ved at flytte fra København og måske fremstår jeg som forkælet, når jeg siger, at det primært skyldes familie (mor og far) og venner.

Ulrik og jeg har igennem nogle år kigget på hus (villalejlighed). Vi har et par gange været interesseret, men da vi ikke rigtig har haft behovet for noget, der var større end vores toværelseslejlighed her i Brønshøj, så er det aldrig rigtig blevet til noget. Derudover spiller det en afgørende rolle at vores økonomi de sidste 3 år ikke har været helt optimal, bl.a. pga. barsel.

Vi har skam også talt om beliggenhed, men da Ulrik er væsentlig mere mobil og fleksibel end tilfældet vil det i forhold til mig, så har det haft sine begrænsninger. Ulrik er vokset op i Kokkedal og vil nok dybest set gerne tilbage til området igen. Et omårde der bestemt også byder på en masse grønne områder og en masse muligheder for en familie med børn. I Kokkedal får vi helt sikkert også mere for pengene end i København. Ingen tvivl om det.

Jeg synes bare, at det er langt væk. Mit udgangspunkt er bl.a., at jeg p.t. arbejder i København og da Ulrik skal bruge bilen i forhold til sit arbejde, så vil jeg skulle benytte mig af den offentlige transport (for vi får ikke råd til 2 biler) og jeg jo længere væk vi kommer, desto mere tid skal jeg bruge.

Derudover er der et andet afgørende barometer: Den luksus der er forbundet med, at min mor henter Gustav fra vuggestuen stort set hver dag. Personligt synes jeg, at det aflaster i dagligdagen og endvidere giver det Gustav og mormor nogle gode timer sammen.

På sigt kan det sagtens vise sig at være en dyr aflastning - men som tingene er lige nu, så mener jeg, at det er det værd. Visse ting sker desværre på bekostning af nogen andre. Ligesom jeg også tænker mig, at når der kommer en lille Løye mere, så bliver det jo ikke mindre presset i hverdagen. Tværtimod. Så hvorfor ikke nyde godt af mormors omsorg?

Jeg kan godt forstå, at ikke alle har forståelse for, at det er så pokkers svært at flytte væk fra København - men for mig er der en masse følelser i klemme og jeg er bare ikke parat til at give slip. Om et år kan alting se anderledes. Det skal jeg ikke kunne sige noget om, men lige nu er det sådan jeg har det.

Så lige nu må vi nøjes. Vi bliver i første omgang, hvor vi er. Det er billigt og vi kan lige klare os pladsmæssigt. Budgettet ligger i banken og afventer den endelige dom for hvad vi kan tillade os at låne og så ser vi på hus i København i mellemtiden. En har vel lov at drømme?


22. september 2007, kl. 19:03|


21:29

Søndag med fart


Det er godt at have en moster Pernille, der med et smil på læben kan modtage en sms kl. 8.10 søndag morgen med ordlyden: »Vi er hos jer om en time med morgenbrød!«

Det er godt at have en Pernille, der er fuld af overskud, når ens barn i sukkerchok (fordi der var syltetøj fra Samsø på bordet!!) raserede hele lejligheden, kastede om sig med alverdens legesager og gik til håndgemæng.

Sikke en formiddag. Jeg nåede lige akkurat at putte ham i klapvognen for at gå turen hjem igen, da barn faldt omkuld og sov 2½ time uden afbrydelser.


23. september 2007, kl. 21:29|


19:49

En god bog


Jeg læser ikke så tit og når jeg så endelig får en bog mellem hænderne (som ikke har noget med uddannelsen at gøre), så har den sjældent været noget at råbe hurra for.

Sidst jeg læste en bog fra ende til anden var vist »Undtagelsen« og hold kæft en lortebog. Rigtig mange havde rost den til skyerne og brugt ord som sindssyg spændende og psykologisk uhyggelig. Aldrig i mit liv sprang jeg så mange linjer over; bogen var forudsigelig (selvfølgelig var Iben skyldig - øh hed hun Iben?) og direkte kedelig.

Nå men nu er jeg så gået i gang med at læse igen og for pokker hvor er jeg fænget. Fra første side af så var jeg solgt og jeg glæder mig allerede til bind nr. 2 kommer på gaden. Peter Øvig Knuden er helt klart en af mine favoritter.


25. september 2007, kl. 19:49|


20:38

De små ting i hverdagen


Lige nu sidder jeg i sofaen. I tasken ligger handouts fra 3 ugers anatomi og fysiologi og i morgen er der opsamlende test. Jeg kan intet huske eller forstå og i mit forsøg på at læse op så har jeg nu fået hovedpine. Måske er jeg også lidt træt.

I fredags havde Cirkeline (og lidt mig og Gustav) besøg af Stina og hendes to dejlige unger. Det var den slags kontakt, hvor kærligheden bare var til stede. Det var et kort øjeblik, men faldt på et tørt sted og jeg var så glad bagefter.

Julegaven fra mine forældre luner allerede. Jeg har fået en dyne og hovedpude på forskud (der var tilbud) og det er en sand fornøjelse at gå i seng om aftenen.

Og så har jeg i dag fået mig en ny cykelhjelm. Hvorfor ikke bare være smart og få en med lidt knald på?



Jeg har stadig hovedpine. Jeg har opgivet at læse mere og må klare morgendagens test på bedste vis (skal vel dybest set bare bestå) og så ellers slappe af resten af denne torsdag aften.


27. september 2007, kl. 20:38|


12:48

Mit private sted


Jeg skal nok lade være med at sige, hvor jeg er lige nu og hvad jeg laver. Til gengæld vil jeg sige, at testen gik fint - nok mest fordi vi fik lov til at bruge opslagsværker: En lægesekretær(elev)s fornemmeste opgave er jo i princippet også bare at vide, hvor informationerne er.

Nu er det weekend. Jeg skal spise lidt frokost og så ellers ud i regnen for at hente barn. Resten af weekenden skal gå til hygge, indkøb og en ganske særlig fødselsdag på søndag; for 2 år er mange år og det skal fejres.

Så rigtig god weekend til dig!


28. september 2007, kl. 12:48|


06:58

Allerede 2 år gammel


Klokken 06 i morges blev fødselsdagen skudt i gang: barn der nu er blevet 2 år var sulten, mor blev sendt til bageren og far bryggede kaffen. Snart skal der forberedes til frokost og lagkage og ikke mindst gæster og gaver.




30. september 2007, kl. 06:58|


19:29

Der var kalas.


Først og fremmest: Tak for alle jeres dejlige hilsner på denne herlige 2årsdag. Dernæst: Det har været en rigtig skøn dag med en glad (om end forkølet) dreng.



Der var rigtig mange gaver; garage, brio togbane, legebord, bøger, rasleæg, biler, muserede, tøj, penge og ikke mindst et helt fantastisk tryghedstæppe vol. II. Olde har virkelig været i gang med strikkepindene og det har uden tvivl været et tungt arbejde, men for pokker drengen blev glad.



Det er 3 gange større end det tryghedstæppe olde først strikkede og som har fulgt Gustav i tykt og tyndt siden fødslen, - og som stadig er noget nær det bedste at blive puttet med om aftenene. Det nye tæppe (som vel primært bliver sovetæppe/dyne) er allerede godkendt og nøj hvor han hyggede sig, da han blev puttet med begge tæpper her til aften.

Så det har alt i alt været en rigtig skøn dag og sikke stor min dreng er blevet. I morgen bliver der opdateret på hans egen side med alt det han kan, gør og ikke må.
Fortsat god søndag derude.


30. september 2007, kl. 19:29|