03.09.2002ja, ja – jeg ved det godt. som alle andre skifter underbusker. nuvel – jeg
nyder at kæle for mit lille barn & det er vigtigt for, at hun tager sig godt
ud. om end jeg selvfølgelig ikke er helt på det rene med, hvad du faktisk
mener. måske fordi du sjældent siger noget. på den anden side, så længe
indholdet ikke går tabt, så burde det vel i princippet ikke gøre nogen
forskel, vel?
& dagen går med at vente på vores nye sofa. jeg glæder mig – ventetiden er
bare ligesom det værste. specielt fordi beskeden i sin tid lød: mellem 12 & 18
& det er kraftedeme lang tid & det er sgu da lige til at blive sindssyg af.
i weekenden skal jeg på kursus, kæresten skal til jylland & junior skal derfor
passes af sine bedsteforældre. & det skal nok gå & de holder jo også af dette
lille kræ – som de i sin tid forærede os – men ’mor’ her er altså alligevel
lidt bekymret. er ikke vild med at lade ham passe & slet ikke vild med idéen
om at skulle være væk fra ham i 4 dage. faktisk tænker jeg, at junior er
ligeglad bare der er opmærksomhed på ham, der er mad i skålene & lasse (mine
forældres kat) holder poterne for sig selv.
her hjemme har vi talt om at få sådan en dims, der er lavet specielt med
henblik på at samle/lave ledninger. vi har talt om at det måske på trods af
alt er en god investering eftersom junior snart har bidt sig igennem dem alle
sammen & vi bare ikke kan blive ved med at tape dem sammen med gaffatape.
forærede mig selv et nyt tastatur i går. det er lækkert. designet er enkelt &
tasterne siger absolut ingenting når mine fingre danser hen over dem. jeg
kunne skrive store afhandlinger på dette tastatur. det hele glider bare af sig
selv.
synes egentligt at det går fint med kørekortet. skal til at aflevere en
lægeattest samt en håndfuld mønter til teoriprøven – ikke at jeg skal til
teoriprøve, hverken i dag eller i morgen. men snart, måske. & jeg tror faktisk
også at jeg er ved at have tjek på teorien. jeg spørger på livet løs om
alverdens ting & sager & de 18årige smådrenge, der bare venter på at kunne
komme til at køre stærkt – korser sig hver gang jeg åbner munden. & det morer
mig faktisk endnu mere, så jeg har simpelt hen gjort det til en mission at
stille (for dem) dumme spørgsmål. jeg tror dog også at de morer sig lidt, i
pauserne triller tårerne ned at deres kinder når jeg fortæller om min
kørelektioner & dermed om min køreegenskaber. måske fordi jeg fortæller ud fra
princippet om at overdrivelse fremmer forståelsen. i hvert fald, tænker jeg,
er de glade for at have en lidt ældre dame som klassens klovn. måske det
ligefrem fjerner lidt af presset fra dem?
kæresten & jeg har det godt i øjeblikket. der er en behagelig rytme forbundet
med vores daglig & den levner plads til os begge to & det vi nu end er i gang
med eller interesserer os for. september måned bliver en anelse sparet på
samværskontoen – mest fordi kæresten skal være nærværende andre steder,
jylland, italien & så lige en tour rundt i danmark. det betyder, at jeg kan
blive et med vores nye sofa (hvis den altså overhovedet kommer!!) & ellers
bare gøre som hovedet står på mig. i perioder er sådanne pauser ganske
uundværlige. tror ligefrem de kan være udviklende for forholdet.
jeg tænker mere & mere på, at jeg gerne vil have et barn. på en & anden
mærkelig måde er det som om at tiden er inde. at det er nu jeg har overskuddet
til at gå i gang med behandlingerne. der er flere ting i en sådanne proces.
jeg har brugt lang tid & meget energi på at komme hertil, hvor jeg med en vis
sikkerhed kan sige, at jeg er klar til behandlingerne (om end de stadig kan
skræmme mig). men når jeg så tænker et skridt videre, at jeg bliver gravid &
der kommer et lille væsen til verden – så bliver jeg atter bange; for hvad
fanden stiller jeg op med dette væsen? & pludselig er jeg tilbage ved
nulpunktet: er det hele det værd? det er underlige & udefinerbare tanker –
ganske abstrakt & jeg har minus begreb om hverken a eller b.
kinesisk ordsprog: hvis du tænker for længe på det næste skridt, kommer du til
at tilbringe livet på et ben
05.09.2002allerede i går blev junior hentet af sine bedsteforældre. det var ikke just
planen – men grundet muligheden for transport, så blev det sådan. Det er
fortsat svært for mig, at tage afsked med ham. har jo kun prøvet det en gang
før – altså den slags afsked, hvor han bliver hentet & kørt væk. suk. nuvel, i
dag måtte jeg bare lige cykle en tur forbi, dels for at drikke kaffe med mor,
men i høj grad også for at kysse på min lille dreng. han havde det mægtigt &
mine forældre så lidt trætte ud. de havde været tidligt oppe (ca. kl.: 05),
han var jo vågen & så skulle han på opdagelse. derudover er han jo et
rodehoved & det tror jeg faktisk også stresser min mor en smule – det var så
dejligt at se dem tage hånd om ham. han kommer absolut ikke til at mangle
noget – om end lasse selvfølgelig skulle starte dagen med at banke ham. men så
var magtforholdet ligesom blevet fastlagt!
det er med sindsro, at jeg kan tage på kursus på lørdag.
fredag. åh, endnu en køretur med afgang fra frederikssundsvej. nøj, hvor det
skal blive ganske interessant. senere kommer en veninde til middag, sladder &
vin mens vi slænger os i sofaen. den er heldigvis stor nok til os begge.
i takt med at jeg læser mere & mere teori. i takt med at jeg vælger, at være
mere opmærksom i trafikken, da opdager jeg hvor elendig alle omkring kører. de
tænker kun på dem selv (& muligvis den indkøbsliste de har i lommen) & hold
fast, hvor det altså stressende. kunne jeg bestemme, så tog jeg køretøjerne
(cykler, biler, busser o.a. – faktisk også benene af de gående) fra dem & så
kunne de erhverve kørekort sammen med mig. tror sgu de alle ville trænge til
en lille reminder. eller for sige det på dansk: et klask i røven!
& nu til noget helt andet: sex! ja sex & helst massere af det. jeg vil hore
igennem natten med kæresten, lade den salte sved drive fra vor varme kroppen,
lade safterne bore sig igennem madrassen & efterlade den fuld af erotik, der
vidner om liderlighed & begær. at lade min tunge danse sig hen over hans krop,
mærke hårene rejse sig som de møder tungens spids. at kæle for hans inderlår,
lade fingerspidserne møde hans nosser & langsomt bevæge sig hen over roden på
hans pik. at gribe pikhovedet mellem mine læber, lade tungen invitere til
dyrisk leg. lade kussen åbne sig for ham, sænke mit køn over hans ansigt, lade
det dryppe på hans ansigt som støvregn. mærke hvordan han skiller mine baller
& bruger sin øvet tunge. åh, at ride på hans ansigt.
til vi ses igen: elsk med mig!
09.09.2002fik hentet min lille dreng i dag. novra, hvor er det altså pragtfuldt at
have en hoppende kanin ved sine fødder & skønt han har haft som blommen i 8 æg
hos sine ’bedsteforældre’, så er der ingen tvivl om at han atter har fundet
sin rytme.
kom hjem fra kursus i rørvig i går. et godt & spændende kursus – der gav
personalegruppen mange nyttige redskaber. det er et kursus i forbindelse med
institutionens omstrukturering, & vi skal virkelig til at samarbejde på en
hidtil ukendt måde. denne weekend gik med forskellige øvelser samt at finde
frem til 3 grundværdier & en definition af begreberne. således at vi har nogle
byggesten til vores fremtidige fundament. det var lærerigt, for dels skal
gamle hunde lære nye kunstner – men pludselig skal der også gøres op med
institutionens habitus. mange års pædagogik (eller mangel på samme) skal ses
efter i sømmene & det er magtpålæggende at ændre på så meget. ikke fordi det
ikke fungerer, for det har det skam gjort – men fordi det fremover næppe vil
fungere med den nye målgruppe, der langsomt kommer ind ad døren.
alle taler om det, så jeg vil også deltage flygtigt i emnet; vejret! hold da
helt fast, hvor er det dog pragtfuldt. om end det også har sine dårlige sider;
lummerheden. der er bare minus vind om aften, hvilket betyder at jeg koger ved
sengetid. det er umuligt at være under dynen, umuligt at være over dynen – i
det hele taget umuligt. nå det så er sagt, så mener jeg jo stadigt at det er
pragtfuldt.
ellers er der bare trivialiteternes sødme, kæresten & jeg har været væk fra
hinanden. nu er familien samlet igen & det er trygt. skønt pauserne kan være
(& ofte er) tiltrængte, så er der ikke noget så vidunderligt & helligt som ved
genforeningen. på fredag tager han af sted igen. denne gang skal han til
italien & se formel 1 & jeg ønsker ham god tur. det bliver en kort uge, for
mellem ankomst & afsked så skal jeg arbejde.
lige nu: jeg er forelsket!
13.09.2002tilbage ved nul & alligevel passer det ikke helt. jeg er forelsket, jeg
elsker min kæreste & han får altid smilet frem på mine læber. men jeg savner
ham. savnet startede allerede i onsdag & jeg har ikke kunne finde ro på noget
tidspunkt. lige nu er han på vej til italien & det gør jeg ikke savnet mindre.
det er næsten ikke til at forklare & jeg har svært ved helt at kunne fortælle,
hvad der præcist ligger til grund. et hormonalt problem lyder logisk, jeg er
på vej ind i den præmenstruelle periode & det gør mig sårbar. jeg er fysisk
træt, hvilket også gør mig sårbar. tårerne kommer så let som ingenting & jeg
bliver næsten utrøstelig. jeg bliver omklamrende, bange for at miste &
samtidig har jeg pokkers svært ved at sige det højt. vi har talt om det &
kæresten kender alle symptomerne, han opsnapper signaler før jeg selv gør det
& han er opmærksom på at næste skridt er en mindre nedtur. denne gang er han
bare ikke hjemme & måske er det godt det samme – for der er intet at stille
op. løsningen er søvn, gråd & ingenting.
det er også i sådanne perioder at jeg har et usigeligt behov for planlægning,
struktur & regelmæssighed. fjerner man bare en af disse 3 vigtige livslinjer,
så drukner jeg. jeg gaber, gnider mine trætte & våde øjne & ved at i morgen
ser alting anderledes ud. i morgen kan jeg atter have øjenkontakt & smile. men
så har det også været 3 lange dage. & når kæresten endelig kommer hjem på
mandag, så skal jeg selvfølgelig hylde hans ankomst om end jeg også vil have
fundet mig til rette i hans nærvær (tilføjet senere; dette må være det berømte
freudianske slip, jeg mener selvfølgelig fravær). mennesket har en utrolig
evne til tilpasning, synes du ikke?
derudover er jeg inde i en af mine andre (sædvanlige) perioder.
tilbagetrækningen til mig selv, til det søde ingenting. jeg føler ikke, at jeg
har noget nyt at fortælle, eller også orker jeg bare ikke at fortælle. gider
dårligt besvare e-mails – måske mest fordi jeg ikke helt kan gennemskue &
overskue det personlige i relationerne, jeg bliver en grødet stemme af
ligegyldighed i telefonen. jeg har ingen ord.
lige nu: jeg er træt & sulten
14.09.2002brev til min
elskede:
der er stille i lejligheden med undtagelse af harddiskens summen, lillemanden
vasker sig & selv har jeg fået ordnet en masse praktiske ting i forhold til
mit job & noget mere personligt. jeg tænker en del på hus i sverige & finder
tanken yderst tiltalende. hvorfor ikke bare tage det spring, realisere en drøm
& endda langt billigere end det lader sig gøre i danmark? jo min elskede – jeg
synes vi skal få gang i processen & hvis vi holder fast i en målsætning (som
du foreslog) på et års tid, så har vi faktisk massere af tid til at gøre fri
af så meget andet, det være sig økonomi & uddannelse. & med broens
tilstedeværelse, da er det hele fortsat tæt på, familie, venner/bekendte,
arbejde & skole – jeg er ikke usikker; jeg vil det gerne!
Du er i italien lige nu & jeg håber vitterligt, at du får set noget formel 1
med din far. jeg tænker, at det er en rigtig drengedrøm, der her er gået i
opfyldelse. en dag, tænker jeg, vil du også puste liv i vores børns drømme &
tanken gør mig varm om hjertet. for skønt du bruger meget energi (mindre nu
end tidligere) på, at holde tingene adskilt, leve i nuet & ikke tale alt for
meget om en fælles fremtid, så kan du (som jeg) alligevel ikke lade være. det
ligger ikke kun i luften eller mere linjerne, det bliver mere & mere udtalt &
skønt garantier er umulige, så er der noget smukt i ønsket (drømmen) om et
fællesskab.
trods de sidste par dages sårbarhed, så har jeg i dag fundet mig til rette med
dit fravær – vidende at du kommer hjem igen - & hygger mig. dage uden ord er
blevet til dette øjeblik fyldt til bristepunktet med følelser, der aldrig helt
lader sig beskrive & heldigvis for det. & hvis jeg ikke har sagt det før, så
lad mig sige det nu: jeg elsker dig!
17.09.2002.ind imellem driver min kæreste mig til idiot, som jeg vel også gør med ham. i
går var en af den slags dage. øj, hvor jeg bare slet ikke brød mig om ham –
problemet er bare, at jeg ikke kan få det sagt eller på anden måde give min
vrede frit spil. jeg slår knude på mig selv, tager det hele på mine skuldre &
bliver frygtelig ked af det. & det er bare ikke godt nok. overhovedet. det
ville være sundt for mig, at vise ham min vrede. sundt for ham at opleve at
han i perioder pisser mig af i en sådan grad at jeg kunne spytte efter ham.
for han er ikke guds (eller buddhas) gave til menneskeheden. han er bare
ganske almindelig, går på lokum ligesom alle andre, prutter, bøvser & snorker.
faktisk ganske ucharmerende, hvis vi skal tale lidt om det. nuvel i går var en
af den slags dage, hvor jeg bare var parat til at forlade ham & resten af
verden for at bosætte mig på en øde ø. ganske langt væk.
trækker vejret.
heldigvis fik vi da talt om det. fik fokus på at det går begge veje & jeg har
truffet en beslutning; fremover nægter jeg at placere mig selv i en
offerrolle. næste gang er det kraftedeme mig, der er krænkeren & så skal jeg
sgu give ham tørt på. han fortjener det, det dovne dyr !!
i dag ser alting ganske vist anderledes ud. sexen var knap så rutinepræget i
nat, langt mere intens & rummet emmede af liderlighed. jeg tager på døgnvagt,
han til noget firmapetanque & således kan vi bare være os selv i andre
sammenhænge. men faktum er jo at jeg elsker ham også på de skæve dage, & jeg
tænker at det i & for sig er en god ting – så er der ligesom noget at kæmpe
for når gnisten i perioder er svær at finde, ikk?
ellers ikke de store begivenheder. bliver nogle pokkers travle dage, hvor vi
er mere ude end inde & det er heller ikke hånd i hånd. sådan skulle september
gå. jeg vil ikke sige at livet (tilværelsen!) keder mig, sådan er det slet
ikke – men trivialiteternes sødme er ind imellem noget jeg gerne ville
undvære, & så er det at jeg forsøger at ændre på det, men ting tager tid &
nogle gange har jeg bare hverken tiden eller tålmodigheden.
& nu hvor jeg er ved det: giv mig min sko tilbage, røv!
19.09.2002
tillykke til min fætter. ikke kun bliver han 18 år i dag, han fik også sit
kørekort i dag. hurra. i morgen tidlig tager kæresten af sted, næste gang vi
ses er om 8 dage. uha – jeg havde ellers lige vænnet mig til at have ham
hjemme igen.
junior har fået sin helt private sandkasse. han er jo en graver af natur & da
vi ikke kan have ham løs på frederikssundsvej, så har vi måtte tænke
alternativt. det betyder til gengæld også at vi har fået et ekstra
oprydningsområde, men alt taget i betragtning så er det den ekstra gang med
støvsugeren værd.
et menneske er forsvundet ud af mit liv. jeg ved ikke helt hvordan det er sket
– men væk det er han. kun stilheden er tilbage. jeg savner ham & håber, at han
har det godt.
for mit vedkommende. arbejde, lektier & teori. jeg er i fuld gang, men også
træt. så nu hvor kæresten er ude af døren, så må jeg vist hellere få
struktureret min tid lidt bedre. på lørdag har forældrene inviteret mig & min
lillebror til middag, det skal blive hygsomt & en frisk afbræk i dagligdagen.
søndag til mandag er det arbejde, mandag & tirsdag skole, onsdag til torsdag &
fredag er lig med arbejde. så kan jeg derefter trække vejret normalt igen &
nyde en weekend. tusinde ting & samtidig betyder det, at junior bliver
overladt en del til sig selv; gør det mig til et dårligere menneske?
kæresten & jeg havde en sund dialog den anden dag. udgangspunktet var faktisk
et begyndende skænderi, men på en & anden måde fik vi vendt
vreden/irritationen & brugt den konstruktivt. i perioder dør gnisten i et
forhold – andet ville næsten heller ikke være til at bære - & vi har
forskellige måder at tackle problematikken på. vi opfatter et helt univers
forskelligt fra hinanden & nogle gange er det bare skide svært at finde
overskuddet til at mødes på midten. undtagelse af reglen er heldigvis fortsat
at finde & resultatet er blevet et af de bedre. jeg kan tydeligt mærke, at jeg
har en del at arbejde med, ligesom jeg også tydeligt kan mærke, at han har en
del at arbejde med. han er ikke altid i kontakt med sine følelser & jeg er
nogle gange lidt for meget i kontakt med mine.
vi kom omkring det hele; gnisten, der mangler. sexen, der bliver kedelig &
ensformigt. samtalerne, der skubbes væk & det som var så karakteristisk for
vores forhold gået i glemmebogen. det er sundt at rense luften ind imellem &
det er med større sindsro end tidligere at jeg kan tage af sked med ham i
morgen, han kommer jo tilbage igen.
min mor var til 3 måneders eftersyn på frederiksberg hospital i dag. hun er
fortsat i bedring & alt ser bare så godt ud. det glæder mig & jeg kan holde
fast i min naive barnetro om at hun lever i tusinde år. det gør mødre da, gør
de ikke?
sov godt.
20.09.2002egentlig har jeg massere at gøre & tiden til at nå det hele, i stedet har
jeg haft hovedpine det meste af dagen. faktisk er jeg også lidt ked af det.
selvfølgelig. kæresten tog af sted her i eftermiddag & afskeden var absolut
ikke optimal, blot en vinkende gestus som han krydsede vejen. det er ikke
fordi jeg ikke trives alene eller for den sags skyld ikke kan være alene –
faktum er bare, at jeg ikke bryder mig hurtige afskeder (de gør et og andet
ved mig). jeg kan ikke forklare hvad det helt præcist er, for jeg er heller
ikke interesseret i at trække tiden unødvendigt ud – men noget er der.
det er noget, der er kommet inden for de sidste par år. først tænkte jeg, at
det bare handlede om at jeg ikke kan (eller vil) være alene, men jeg sætter
mig ned & ser grundigt på det, så handler det i langt højere grad om savn end
ensomhed. & det er kæresten jeg savner, hele hans væsen & alt hvad det bringer
med sig. sådan har det ikke været før, hverken med min eksmand eller
kæresterne imellem. det startede da jeg blev kæreste med min kæreste &
spørgsmålet er så, hvad ligger til grund? usikkerhed? det er svært at give et
fornuftigt bud på dette, dels orker jeg ikke analysere på det (måske fordi jeg
ved, at i morgen falder jeg atter i søvn uden bekymringer), dels har jeg
valgt, at give savnet plads.
ak ja, savnet. det sidder som en trykken ved mit bryst, en klump i min hals &
tårer i mine øjne. jeg får helt lyst til at gribe telefonen & hviske ind i
røret, at han skal komme hjem. nu! jeg ved også at det ingenting løser; i
stedet vil det bare give mig en pokkers dårlig smag i munden.
går i stå. spørger mig selv, føler du dig afhængig af ham? for ser du
pludselig bliver jeg bekymret for om det nu også er et reelt savn. jeg drikker
min kaffe, tænder en smøg & lader følelserne komme op til overfladen. tiden
går & jeg når frem til en konklusion om, at det ikke handler om afhængighed
eller andre aspekter med en tendens til negative ladninger. det handler om at
savne. det handler i bund & grund om at jeg elsker ham & uden ham i verden, så
var det bare slet ikke verden.
stopper for en stund med navlepilleriet.
læste for resten en artikel i weekendavisen i dag. den handlede om nogle
økonomer, der har forsket i ægteskab eller mangel på samme & de var kommet
frem til en ligning. summen af det hele gik ud på, at hvis alternativerne for
forholdet overstiger værdierne så er det dømt til at mislykkedes. den gav
faktisk stof til eftertanke. mest af alt fordi jeg bruger krudt på
alternativer, frem for (måske) at findes en fælles forståelse for værdierne.
jeg siger ikke, at det nødvendigvis også skal hænge sammen på den måde – men
ikke desto mindre var der nogle brugbare aspekter i artiklen, specielt fordi
det nok mere er den måde kæresten oplever tingene på.
jeg tæller dagene til vi ses igen.
24.09.2002tema til disse dages undervisning er bearbejdelse af tab & traumer, &
hjemmeopgaven lød på; skriv et brev. udgangspunkt er så at vi i en mindre
gruppe har sporet os ind, hvad der kunne være vigtigt at få sagt. det som
fyldte mig mest var angsten for at miste min kæreste & savnet efter ham – men
da vi skulle vælge en modtager til vores brev, da tænkte jeg på, at måske
skulle jeg få givet igen overfor min eksmand. det var altså det brev jeg
valgte.
efter skolen skulle jeg til teori & først sent var jeg hjemme, jeg tænkte
atter på hjemmeopgaven & blev enig med mig selv om, at det var noget helt 3.
jeg havde brug for at skrive ned. jeg havde brug for at skrive et brev til
kæresten, alene for at kunne fortælle mig selv, at jeg ikke har grund til at
være usikker. have brug for at fortælle mig selv, at han ikke pludselig & uden
varsel bare forlader mig (når vi altså vælger at se bort for et pludseligt
dødsfald eller en tragisk trafikulykke).
jeg er altså gået i gang med brevet & mellem linjerne er det dels en
kærlighedserklæring, fordi han giver mig så meget – men det er også
erkendelsen time for mig. for tør jeg også tro på det? inden jeg fandt mig til
rette under dynerne, da ringede kæresten & vi havde en vidunderlig samtale.
jeg er vild med hans kælen stemme i røret, vild med at høre ham fortælle (&
det være sig om hvad som helst). vi talte også om brevet, et brev jeg ikke
umiddelbart er interesseret i at vise ham – mest fordi det er min private
sfære & fordi vi før har talt om, at der også skal være denne grænse mellem
alt & intet imellem os. det er måske også en af grundene til at han aldrig
læser min logbog, der er bare ting han ikke vil vide & jeg forstår ham godt.
terapeuten på skolen sagde noget vigtigt til mig, hun sagde: du er alt for
meget over i din kærestes følelser & alt for lidt i dine egne (deri også mine
behov). hun har ret, for faktum står sjældent til at ændre, jeg bruger mere
energi på hvad kæresten mener om dette eller hint i forhold til mig. jeg skal
langsomt forsøge at gøre en forskel.
i stedet kan du så være mit vidne.
til min prins!
lige nu – efter vores dejlige samtale – da tænker jeg på alle de modsatrettede
følelser du konstant får mig til at føle. skønt jeg havde svært ved at du
skulle af sted & at jeg har savnet dig i dag, så finder jeg samtidig pausen
tiltrængt & nyder rummet til & for mig selv. jeg falder tilbage til den mere
melankolske side af mig selv, en side jeg vel at mærke også sætter umådelig
stor pris på, bl.a. fordi den gør mig mere kreativ, produktiv & faktisk også
smager en hel del af liv.
oprindeligt var det min skilsmisse jeg havde udgangspunkt i, men alting er
foranderligt & skønt jeg til tider gentager handlemønstre, så er de
alternativer jeg i dag vælger forskellige fra fortiden, & når jeg virkelig
tillod mig selv at føle efter & være i følelserne, da var du (& du alene) i
forgrunden for alle mine tanker.
du har sagt det så mange gange, at jeg efterhånden kan det som udenadslære. du
ser mig, skønt jeg sjældent giver dig kredit for det & fortæller mig, at jeg
ikke altid lever i nuet, har et umætteligt behov for tryghed & kræver
grænseløse fysisk kontakt. du er derimod min diametrale modsætning, hvorfor
mange ting bliver sat på spidsen - hvilket til tider kan få mig til at
eksplodere.
en gang skrev jeg, at det var først da jeg lærte dig at kende, at jeg mødte
mig selv, & for hvert skridt jeg tager i min udvikling bliver dette kun alt
for sandt. min eksmand lignede min far, fysisk som psykisk. det endte i den
rene blodskam. jeg har svært ved at sige det samme om dig (&heldigvis) – i
stedet er du til gengæld alle de ting jeg higer efter & samtidig foragter &
det har været den sværeste erkendelse af dem alle. men dig er jeg i fuld gang
med at lære & mest af alt at lære, at stå på min ret.
du efterspøger ofte min vrede, for du er slet ikke i tvivl om jeg indeholder
den, sandheden er bare den, at jeg ikke helt kan finde ud af at give slip på
den. lige præcist på det punkt var mine forældre ikke gode rollemodeller. så
forkrampet & det har jeg taget med mig. jeg har oplevelsen af, at min eksmand
ikke var meget bedre & den dag han kammede over i skilsmissen hede, da
tilføjede han min krop et synligt ar. hvordan skulle det dog havde været mig
muligt at tilegne en forståelse af, at der i vrede også kan være en sund
balance? barn af mine forældre, barn i mit ægteskab.
men selvfølgelig gør du mig vred. til tider endog meget vred & jeg vil gerne
vise dig denne vrede, men endnu er modstanden større end modet, for hvad så
bagefter? tænk om jeg for et øjeblik mistede kontrollen. men du er ikke
perfekt. det opdagede jeg heldigvis for længe siden mens jeg snakkede med en
veninde. det gik pludselig op for mig, at du var dødelig ligesom alle os andre
& straks efter pillede jeg dig ned af den pilestat jeg havde sat dig på. var
denne erkendelse ikke sket, da havde vores forhold været bygget på nogle
grusomme luftkasteller.
& jeg kunne finde mange ting. du har en kedelig humor (nogle gange spekulerer
jeg på om du overhovedet har humor), du er skide indadvendt at jeg bare i det
skjulte må brække mig over, hvor forkrampet du holder på dig selv. jeg er også
sikker på, at du aldrig rigtig tør give slip, hverken når vi elsker eller til
kærligheden i almindelighed. du beskytter dig selv & nogle gange i et sådanne
omfang, at du reelt mister kontakten til dine omgivelser. der sidder du i dit
tårn & kigger ned. hellig & hel. føj!
du forstår sjældent hvor vigtigt det er for mig, at høre dig sige du holder af
mig. hvor vigtigt det er for at du tager min hånd uopfordret & bare kysser
mig. du er så hemmelig omkring alt, at det slet ikke er mystisk – men bare
skide irriterende, fordi jeg i stedet gætter mig til halve sandheder & gang på
gang bare bliver frygtelig skuffet over at jeg sidder lige i suppedasen med
dig!
men hvis jeg så en gang imellem tillod mig selv at stoppe op & lytte, da ville
jeg jo daglig blive bekræftet, alene ved det faktum at du hver dag omfavner
min krop under dynen & kysser mig god nat. & måske er det netop af den grund,
at jeg hviner af fryd hver gang jeg ser arret ved dit øje.
men hvis du bare en gang kunne sige, at du elsker mig !!
& i min individuelle terapi går jeg amok på puder, der alle i mit stille sind
forestiller dig. jeg sparker løs på dem & kalder dem grimme ting. jeg ønsker
også at det skal gøre fysisk ondt på dig – for du er kraftedeme alt det jeg så
gerne vil være & absolut heller ikke bryder mig om. & jeg vælger at placere
lorten hos dig, for jeg skal sgu ikke være fisens ejermand. det er jo også
hundrede gange nemmere, at lade dig være skurken, ikk? således kan jeg for
evigt fastholde mig selv i offerrollen. det er også så synd for mig!
ja min prins, jeg kunne jo fortsætte i en uendelighed – det har jeg jo også
ofte for vane at gøre, men for en gangs skyld vil jeg lade tæppet falde. livet
rummer ulykken i sig selv. en refleksion som denne sætter mig i stand til at
fornemme det bevægende i altings ubestandighed. livet er ganske enkelt
foranderligt! dette var en brøkdel af summen.
dit f.
25.09.2002jeg savner min kæreste, lad der ingen tvivl herske derom – men savnet er
langt mere tåleligt & i stedet vælger jeg at glæde mig som et lille barn ved
tanken om at han vender hjem igen.
med tankerne på brevet til kæresten, så vender jeg tilbage til afsnittet om
min eksmand, for med fare for at det lyder negativt, da må jeg straks hoppe i
forsvar. jeg var lykkelig i mit ægteskab & på en sær måde lykkelig til det
sidste. jeg forelskede mig i en tidlig alder, lige midt i en bagerforretning,
hvor han skulle have sine tebirkes. det er næsten uforklarligt for på en &
anden underlig måde vidste jeg bare, at jeg kendte en, der kendte ham &
således kom vi i kontakt – om end der skulle 3 år før vi fandt sammen. jeg var
aldrig et sekund i tvivl, han var prinsen på den hvide hest & lykken ville
ingen ende tag den dag jeg iført slør & kjole bevægede mig op af gulvet i
herlev kirke. vores største hindring var den alder, der var til forskel mellem
os. han havde oplevet en hel verden mere & på så mange områder var jeg bare
altid bagud. det var mig, der ville skilles & der var ikke tusindvis af
forklaringer på denne konsekvens, der var kun én; det kunne ikke være
anderledes. nogle ting gik langsomt ned ad bakke & jeg anede ikke mine levende
råd, havde ikke et eneste værktøj at bruge & skønt jeg elskede ham endnu mere
end nogen sinde – den morgen i køkkenet, hvor jeg sagde de afsluttende ord –
så vidste jeg også bare med mig selv, at det her ville føre noget godt med sig
(& noget godt for os begge to). i dag er jeg en anden end den gang, jeg er
fortsat lykkelig – bare i nogle andre omgivelser & jeg tænker (for det meste)
tilbage på de 7 år med min eksmand med et smil på læben & en taknemlighed
over, at jeg har delt så meget med dette vidunderlige væsen. for min eksmand,
tænker jeg, er der også sket gode ting – han har fået et forhold til sin søn,
der er ham så vel undt & som han burde have haft lige fra begyndelsen.
junior sidder ved mine fødder & leger med min trøje, han har stor fornøjelse
af at gemme sig bag den, for dernæst at stikke snuden frem. snart bliver han
et år & der er sket mange forandringer med ham. hans blå/grå farve er blevet
broget & ved halsen har han fået sig en manke. jep, han er blevet en rigtig
lille løve med en vidunderlig brun manke & urenhederne gør ham bare endnu mere
uimodståelig.
havde besøg af en fantastisk kammerat i dag, vi lærte hinanden at kende på
seminariet. han er mig ganske dyrebar, med sig havde han en herlig nyhed; han
skal være far til januar & endda for anden gang. det klæder ham at være far,
skønt man overhovedet ikke ville forbinde ham til en sådanne relation ved
første øjekast. heldigvis bedrager skindet i en sådan format, at det næsten
fryder mig.
& tilbage til denne stille nat, hvor stearinlysene brænder, musikken danner
grobund for stemningen & jeg bare må erkende, at jeg er lykkelig, da smiler
jeg for mig selv & hvisker ud i stuens rolige atmosfære: livet begynder lige
hér (3 minutter efter midnat)!
26.09.2002efteråret har
kastet sig hen over landet, det er vådt, koldt & kedeligt. mest af alt ville
jeg bare putte under en dyne i sofaen sammen med kæresten. men faktum står
ikke til at ændre, der er ingen kæreste – han er et andet sted i livet - & om
et par timer skal jeg både på job (igen!), til køretime & undervisning. suk.
jeg savner min kæreste & der synes ufattelig længe til fredag aften.
junior har udvidet sin horisont i lejligheden. han er faktisk begyndt at
trives på køkkengulvets glatte overflade & i et sådanne omfang, at jeg flere
gange måtte hive ham ud fra bag komfuret. hvad der lige fanger hans interesse
bag komfuret, det aner jeg faktisk ikke – men der går ikke mere end
splitsekunder & han er tilbage igen.
uden at gøre det store, så har jeg tabt mig. jeg har faktisk tabt mig meget,
mine bukser er blevet løse i taljen, de hænger lidt i røven & det er ikke
uklædeligt – men det er sket uden varsel eller forberedelse. jeg er ikke
typen, der går på slankekur, jeg har altid ment jeg var lækker som jeg var &
denne gang var ikke en undtagelse af reglen. jeg har simpelt hen bare tabt
mig. besluttet mig for her den anden dag, at hygge lidt om mig selv – lavede
noget lækkert mad & satte mig til rette. jeg er nemlig vild med mad & stort
set alt slags mad. det var bare ikke det jeg ville, jeg satte min tallerken
fra mig, maden kedede mig & med et var jeg slet ikke sulten alligevel.
måske hænger det samme med savnet af kæresten. vi har dybest set ikke været
rigtig sammen i hele september måned, jeg kan bare ikke helt selv tro på det.
kan ikke tro på, at jeg skulle miste appetitten fordi manden er udenfor
hjemmets fire vægge. selv når jeg er syg kan jeg spise mad – nuvel, jeg gider
ikke lægge unødvendige spekulationer i det, måske kroppen bare regulerer sig
selv.
har bestil billetter til swan lee koncerten i vega til november, 4 stykker;
mig, kæresten, lillebror & hans kæreste. det skal nok blive en rigtig hygsom
aften. min brorlort har lovet at diske op med alverdens lækkerier & rødvin
inden musikken går i gang & jeg tror på ham!
trækker fødderne i et par uldsokker
