e-mail

 

J U B I L Æ U M




I dag for 10 år siden fik jeg hende.dk registreret og vi har vel dybest set været uadskillige lige siden. Meget vand under broen og den slags, men jeg elsker hende nu stadig.

Hun opstod som en forlængelse af min chat-identitet og sådan var det nok de første 2 år af hendes levetid. For 8 år siden blev dagbogen en integreret del af hende sammen med en masse erotiske noveller, som jeg virkelig nød at skrive.

Udvikling har der været masser af. Heldigvis. For 5 år siden, da jeg blev gravid med Cirkeline, blev de erotiske noveller fjernet og dagbogen endte op som en reel blog med kommentarfunktion og den slags. Pludselig blev det en side om mig, af mig og en enestående (hvis jeg selv skal sige det) udvikling, der stadig er i fuld gang og forhåbentlig aldrig bliver færdig.

For 10 år siden var jeg 25 år og på vej i skilsmisse. Nu er jeg 35, gift (igen!) og mor til 2 børn. For 10 år siden var jeg i gang med min uddannelse til pædagog; nu bevæger jeg mig i en noget anden boldgade som lægesekretær. For 10 år siden var jeg frygtelig rodløs og i fuld gang med at finde mig selv. Her 10 år senere må jeg sige, at jeg har fundet hende.

Det er nu mere end det. For hende.dk er også en væsentlig faktor for at jeg kender de mennesker, jeg kender i dag. Var det ikke for hende.dk, så havde jeg nok ikke de mange kontakter i dag. Kontakter der bidrager med helt deres eget og som uden tvivl er blevet uundværlige for mig.

Så i dag fejrer jeg hende.dk og ikke mindst mig selv og jer der ude på den anden side af skærmen.
10 år er gået og det synes jeg er ret så fantastisk.


31. oktober 2008, kl. 14:12|


The tricky part


Så kom der rib på og havde gårdagens syning ikke været den succesoplevelse, det nu en gang var, så havde jeg nok fået mig et mindre hysterisk anfald i dag!

Første forsøg endte med ommer - men så fandt jeg ud af det og så var faktisk slet ikke så svært alligevel. To super seje nederdele til undertegnede (og selvfølgelig er der påsyet logo på).



En af dagene kommer der nok også et billede af dem på...
Og hvad billedkvaliteten angår så må jeg straks give mobiltelefonen skylden (og i parentens bare indrømme at jeg dybest set ikke er nogen stor fotograf!).

28. oktober 2008, kl. 16:14|


De (næsten færdige) to første projekter


Der gik pludselig super symaskine i den her hjemme og prøv lige at stoppe mig…
Her til aften er der blevet syet to nederdele inkl. kantebånd. Jeg mangler bare elastikribben i taljen; det skal jeg lige bestille på nettet først.



Jeg er temmelig stolt af mig selv!

27. oktober 2008, kl. 20:33|


K ø k k e n - a l r u m


27. oktober 2008, kl. 20:33|


Der er bare så meget andet i øjeblikket


Jeg har haft nogle indadvendte dage, sådan rent blogmæssigt. Jeg har ikke rigtig holdt mig opdateret hverken her eller hos andre. Men mon ikke alle har sådanne perioder i deres liv?

Jeg bløder på 17. dagen og det er så småt begyndt at sætte sine spor; jeg føler mig en smule mere drænet for energi (eller også er det bare skiftet fra sommertid til vintertid?). Var til skanning i lørdags (hvilket vel nærmest er blevet en fast lørdagsbegivenhed!) og slimhinden er nu 9 mm tyk. Jeg skal skannes igen på lørdag og så håber vi, at den er blevet endnu mindre. Målet er under 5 mm før behandlingerne kan komme på tale igen.

Det skrider frem med vores køkken-alrum: Den sidste rest af væg er blevet fjernet og så snart elektrikkeren og blikkenslageren har gjort deres del, så kan vi ellers komme i gang med væggene, gulvet, loftet og ikke mindst opsætning af køkkenet. Det bliver så godt og rummet er blevet så stort.

Nu er symaskinen endelig blevet trådet, så nu skal der syes to nederdele til mig selv og der er stadig strikketøj til andre på pindene. Der er nok at lave og der er slet ikke så tosset, når jeg nu ikke rigtig synes, at jeg kan slappe af foran computeren.

En af dagene må jeg vist hellere tage nogle billeder af det hele, ja altså undtagen af min slimhinde, men det går vel nok alligevel ;o)

27. oktober 2008, kl. 15:56|


Frederikke på hende.dk


...og ikke så meget andet.

26. oktober 2008, kl. 17:18|


Den korte version


Hej, hej. Her går det godt. Arbejder, er sammen med familien og strikker. Slapper af og nyder det. Bløder på snart 14. dagen. Træls. Har købt en symaskine. Hvor svært kan det være? Altså at sy. Nå men hold humøret højt.

23. oktober 2008, kl. 19:48|


Bytte bytte købmand


Hun ville gerne have et par veste til splinten og jeg ville gerne have nogle bukser til »Gunnar-drengen« og bytte-bytte-købmand!



Her hjemme er vi tilfredse ud over alle grænser. Den slags byttehandler er nu helt i orden! (Ja, ja billedkvaliteten er måske ikke den bedste - men for pokker det er jo bare billeder)

21. oktober 2008, kl. 20:30|


Strik et køkken-alrum


Vi får altså ikke lavet det store i vores køkken-alrum. Intentionerne er skam gode nok, men det er bare som om, at spilder tiden på alt muligt unødvendig som at fare rundt i Silvan (eller tilsvarende byggemarked) og så alligevel ikke være helt sikker på hvad vi skal have.

Det vil vi så rigtig gerne ændre på, hvorfor vi bl.a. har brugt lørdagen til at lave en mere holdbar plan i forhold til det arbejde, der skal laves enten af os selv eller professionelle. Det gør unægtelig det hele væsentlig mere overskueligt.

Det er så også blevet til noget strik; 5 veste, hvor de 2 af dem havnede her i bytte for nogle hjemmesyet baggy pants (hvor jeg dog glæder mig til posten kommer). Tilbage i kurven er der en sweater og en bomuldsbluse.

18. oktober 2008, kl. 20:00|


S Y N D F L O D


De sidste par dage har jeg skrevet 3-4 indlæg, der alle omhandler min menstruation. Jeg har slettet dem igen og tænkt, at det nok ikke interesserede så mange andre end mig, - og det gør det nok heller ikke... men det er bare ærgerligt venner, for her kommer altså et menstruationsindlæg alligevel!

Jeg skal spare jer for detaljerne, men hvis jeg nu siger S Y N D F L O D og det siden sidste lørdag, ja så danner I vel selv de relevante billeder? Jeg kan sige det enkelt og uden at pakke det yderligere ind: Det har ikke mindre end fosset ud af mig siden sidste lørdag, som om skidtet forsøger at kompensere for dem, der er udeblevet.

Den kære doktor ved dagens skanning var mildest talt målløs. Bløder du altid så meget og så længe (jeg havde tilmed blødt på hans bukser!), hvortil jeg kun kunne svare, at det vidste jeg rent faktisk ikke, fordi det er så længe siden, at jeg sidst har haft en blødning, der ikke var provokeret af p-piller.

Hele mit system er blevet forpurret af de der skide Pergotime-tabletter, der alligevel ikke gjorde noget godt for mine æg alligevel. Min slimhinde er 14 mm tyk og det ER RET så meget og ret så imponerende, at den endnu ikke er blevet udstødt. Så nu er de daglige indsprøjtninger sat på standby indtil den slimhinde er væk. Jeg skal skannes igen på lørdag og så må vi jo krydse fingre.

Indtil da har jeg det faktisk o.k. og jeg vælger at være optimisten... for så er jeg måske ikke stor som et telt sidst i juni til næste år. Skal jo for pokker ind og se DEPECHE MODE med veninden. Nå!

18. oktober 2008, kl. 18:44|


Der er jo (altid!) en risiko


Behandlingerne er gået i gang i form af daglige indsprøjtninger. Det går ganske fint og jeg er ikke mærket af hormonerne (endnu i hvert fald!). Jeg er lidt øm i maveskindet i dag, men jeg kan ikke forestille mig andet end at det går over.

Det er godt at være i gang. Jeg bliver bestemt ikke yngre, så skal det være, så skal det være nu. Til gengæld er det selvfølgelig ikke uden bekymring, for der er jo fortsat en risiko for endnu et hjertebarn.

Proceduren vil være den samme (går vi ud fra!) som med Gustav. Jeg får en udvidet fosterhjerteskanning i uge 14, hvor man vil kunne se hjertefejl barnet ikke ville kunne overleve.

Der kan diskuteres for og imod på denne konto. Der vil være dem, der mener, at det er hul i hovedet at gå i gang igen (og jeg er sikker frygtelig upopulær hos nogen), når det rent faktisk kan betyde, at jeg må vælge barnet fra. Jeg er nu helt afklaret med netop den del af forløbet (den tidligere del af forløbet), for jeg siger jo også ja tak til en nakkefoldskanning netop mhp. det samme.

Selv om jeg er afklaret, så fylder det alligevel noget - for uanset vil det jo være tab af forvetninger, hvis nu det skulle vise sig, at barnet har en hjertefejl, som det ikke vil overleve.

Og hvad så bagefter? Vil vi så forsøge os igen?
Det tror jeg ikke umiddelbart, men det er svært at give svaret på forhånd.

I kontrast til alt dette har vi heldigvis Gustav. Et levende bevis på at vi sagtens kan få børn uden hjertefejl og netop på den konto vil vi rigtig gerne gentage succesen, for selvfølgelig skal Gustav have en søster eller bror (altså en levende en af slagsen!).

Og tilbage til udgangspunktet: Det går godt med de daglige indsprøjtninger!

15. oktober 2008, kl. 10:09|


Behandlingen er skudt i gang


Så er de daglige indsprøjtninger i gang. Jeg kender jo proceduren og har det helt fint med det. Opstarten hedder 50 IE Puregon og så en skanning på lørdag, hvor jeg sikkert bliver sat op i dosis.

Vi har talt lidt om denne Løye-Philipsens produktion også skulle have sin egen hjemmeside og jeg tror nu, at vi springer fra denne gang. Det er meget arbejde med alle de opdateringer.

14. oktober 2008, kl. 21:37|


UNDSKYLD MIG


Sig mig en gang hvordan fanden kan man tro, at man bliver mere sund fordi man kun køber økologisk? Det er sgu da naivt. Derudover synes jeg godt nok, at det er det rene galimatias, at man så tilsvarende kører 65 km i SIN BIL for at få handlet ind; det giver jo ingen mening (eller det gør det selvfølgelig, hvis man køber økologi fordi det er sundt og ikke fordi det skåner miljøet (og det gør det så egentlig heller ikke)). Det der kernefuckingsund familie det er sgu da til grin.

14. oktober 2008, kl. 21:15|


S A M M E N T R Æ F


Mandag den 13. oktober 2003 for 5 år siden gik vi gang med vores 2. behandlingsforsøg, hvor Cirkeline blev til. Mandag den 13. oktober 2008 5 år senere går vi atter i gang med behandlingerne til endnu en Løye-Philipsens produktion.

Så får man alligevel lidt gåsehud.

11. oktober 2008, kl. 20:43|


Forældrekaffe i børnehaven


Kl. 19.30 i går var der forældrekaffe i børnehaven, kun for forældrene, og det sluttede først kl. 22. Det var super hyggeligt. Vi er en del nye forældre, der lige skulle have mulighed for at hilse på hinanden. Der var ikke mange, der var mødt op, men os der kom, vi havde det nu hyggeligt.

Først startede lederen med at fortælle om deres pædagogiske bevæggrunde for at vælge som de gør, når det forskellige aktiviteter. Hun gjorde det rigtig elegant ved bl.a. at fortælle, hvad det er for nogle faser, børn gennemgår når de øver sanglegen »Flyv lille påfugl« og ikke mindst hvilken færdigheder de opnår på den anden side af sangen.

Jeg var mildest talt fuld af beundring for måden hvorpå pædagogerne i børnehaven evner at redegøre for deres pædagogik. Hvordan de evner at forklare hvor komplekse (udviklingsmæssig) de til tider mest simple ting er; forklare de mange mekanismer, der sættes i gang i ens barn (mit barn!).

Og jeg huskede virkelig at rose dem for denne evne. Rigtig mange pædagoger er røvdårlige til at sælge deres faglighed og har helt vildt svært ved at sætte ord på det de laver i hverdagen med børnene og derfor har mange den opfattelse af, at alle og enhver kan blive pædagog, for det kræver jo dybest set ingenting at passe børn.

Jeg siger det bare, sådan er det altså ikke i Gustavs børnehave og pludselig sad jeg bare der og var så glad helt ind til marv og ben. Tænk en gang at jeg lige præcist valgte den børnehave (i øvrigt den eneste jeg så - for jeg var ikke i tvivl den gang) til mit barn.

10. oktober 2008, kl. 16:35|


Tiden går


Ja, jeg har altså ikke brugt tiden på et rosende indlæg og egentlig synes jeg også, at jeg fik sagt det i kommentaren til forrige indlæg. Hvor om alting er, så synes jeg, at vi gør det godt som forældre til Gustav.

Nå men bortset fra det så har jeg vist ikke så meget andet på hjertet. Ugen er lige straks gået og der har bare været noget hver eneste dag og nu skal vi til forældrekaffe i børnehaven.

9. oktober 2008, kl. 18:43|


Hvorfor skal det være sådan?


Er det i orden at være selvfed? Og hvornår bliver det for meget af det gode? Faktisk tænker jeg, at det slet ikke er et spørgsmål om at være selvfed, men mere et spørgsmål om, at man husker at klappe sig selv på skulderen. Og hvordan kan det egentlig være, at man altid er ved at blive kvalt i Janteloven, når man gerne vil fremhæve ting i ens liv, der rent faktisk fungerer?

6. oktober 2008, kl. 17:25|


Nå men aldrig sige aldrig


Så kom Gunnar-drengen alligevel til at hænge på sin mor :o)

5. oktober 2008, kl. 19:24|


Stadig helt vild med tog


Lørdag betyder indkøb til en hel uge. Vi er ved at finde ud af, hvor de forskellige forretninger ligger og hvor det bedst kan betale sig at handle, så vi har adgang til flest mulige butikker på én gang.

Søborg Hovedgade er nok det bedste bud og samtidig findes der jo også et fantastisk TOGCENTER, så der brugte Gustav og jeg tiden mens manden fik æren af indkøbene.

Gustav var i den 7. himmel. Vi kiggede på alle togene og så på de udstillinger de havde og da en ekspedient kom os i møde og spurgte, om der var noget, han kunne hjælpe med, sagde Gustav lige så klart og tydeligt: »Ja, et tog på skinner!«

Det blev nu ikke til et tog på skinner, priserne er skyhøje og Gustav er endnu lidt for lille til den slags, men det var sindssygt spændende at gå rundt i butikken og jeg må sige, at min egen fascination for tog stiger i takt med Gustavs. Om ikke mange år er vi sådan nogen, der har tog kørende alle steder

4. oktober 2008, kl. 17:59|


Keep me warm


Så rendte vi ind i oktober på den kolde måde, for der er vist noget galt med nogen af vores radiatorer. Så hvis der er nogen, der kender en, der kender en, der virkelig kender en, der så kender en blikkenslager, så giv venligst besked.

2. oktober 2008, kl. 17:27|