e-mail

 

Vild med dans og patter


Er det bare mig eller er der et og andet helt galt med værtindens kjole fra Vild med dans? Helt ærligt mangler hun ikke nogle patter?


5. oktober 2007, kl. 20:40|


Lørdagsopdateringer


Det er det rene svir og det sker ikke så tit, men i dag var det sådan en dag, hvor barn, kone og mand sov 3½ time til middag og helt uden afbrydelser.

Vægten siger efterhånden godt og vel 72 kg, så er der små 2 kg til delmålet og jeg er stolt af mig selv. Det går langsomt, men jeg gør heller ikke en masse ekstra for det; bortset fra kostomlægningen.

Sidst men ikke mindst. Indtil maj 2008 har jeg 15 feriedage og en 6. ferieuge tilbage. Der er taget fri mellem jul og nytår samt til påske og for resten af dagene har jeg taget fri hver fredag frem til januar. Det bliver så skønt med en weekend på 3 dage og en arbejdsuge på 4 dage - det passer så perfekt til mit temperament, specielt fordi vi ikke har nogen planer for ferie resten af ferieåret.

Det er lørdag. Jeg er gået i gang med en ordentlig sweater på pind 9 og som uden tvivl kan klare en isvinter.
Tilbage er der at ønske dig en rigtig god weekend!


6. oktober 2007, kl. 16:40|


Ikke med min gode vilje


Det er da ikke med min allerbedste vilje, men jeg har måske forelsket mig lidt i et lille hus...
... i Kokkedal!!

Det var ikke helt efter hensigten og jeg er stadig ikke 100 % afklaret med alle mine følelser; vi forhandler vist stadig (altså mig og mine følelser)!
Vi så huset i fredags og skal se det igen i dag med en håndværker. Det er et billigt hus og passer fint til vores pengepung, men det er også et hus, der trænger til en kærlig hånd eller faktisk flere. Så lad os nu se på det og i sidste ende skal vi vist stadig spørge banken om lov.


7. oktober 2007, kl. 11:53|


Vi siger nej


Det var ellers ved at blive en sådan helt i orden tanke, men vi siger nej til huset i Kokkedal. Det har super mange muligheder, men det vil også koste super mange penge og koste super meget på det personlige plan. Det er i hvert fald vores konklusion.

Humøret er nu stadig højt. Vi har jo ikke super travlt. På onsdag skal vi se på bolig igen. Denne gang er det lige i nærheden... samme postnummer og noget nær tæt på allerede at være sat i stand. Lidt mere efter vores hoveder, vi er lidt nogle luksusdyr.


8. oktober 2007, kl. 16:33|


Blogprisen 2007




Du kan læse her, hvis du er interesseret i at give dit bud.


10. oktober 2007, kl. 21:05|


I morges


I morges inden jeg cyklede på arbejde, lagde jeg vejen forbi Cirkeline. Det var så roligt at stå der i skumringen og se hvordan den levende lys i hendes lygte kastede genskær på hendes sten. Jeg satte mig på hug og lod en stille finger glide hen over fodaftrykket. Min lille pige.

I tirsdags afviklede landforeningen til støtte ved spædbarnsdød en event under parolen: Vi er her, - og vi var der; mand, kone og barn tog ind på Rådhuspladsen, hængte et billede op af Cirkeline og så snakkede vi med de andre forældre. Det var en stille aften, et følelsesmæssigt øjeblik og for en stund havde jeg bare lyst til at tude over mit tab, råbe røv til himlen og spytte på fortovet. Jeg beherskede mig, for det havde jeg brug for. Brug for at suge menneskerne, billederne og de tændte lys til mig.

Indimellem er det ganske uforståligt: Jeg er mor til to børn; en pige og en dreng; en død og en levende... men så er der andre dage, hvor det er forståligt og hvor det giver mening og hvor jeg - på trods af alt - er taknemlig og det er mine børn og der er jo dybest set kommet noget godt ud af det hele. Jo, det er der vel?


11. oktober 2007, kl. 21:05|


Prut


Jeg er startet på en ny praktikafdeling og har været der ca. 14 dage (for der var lige 4 ugers skole) og jeg synes fortsat, at stemningen er skøn, men…

for der et men.
Det er et sengeafsnit, der ligger mange ældre mennesker og for pokker hvor der bare hele tiden lugter af prut. Det er sgu indimellem lige i overkanten. De påstår, at jeg vænner mig til det og de har sikkert ret.


12. oktober 2007, kl. 08:27|


Bondegård


Der var frokost ude i byen i dag og så forærede »moster Pernille« en bondgård til »Gunnar-drengen«. En fin en af slagsen må jeg sige; 3 længer, røde tage og med plads til dyr fra hele verden.

Det bliver skægt at få den hjem, for lige nu står den stadig hos Pernille. Den er ikke sådan lige at komme omkring med og slet ikke med barn i klapvogn og ind og ud af busserne.

Som altid når vi har besøgt Pernille og Gustav har flyttet om på Thomas' værelse, så er han tæsketræt. Sidst sov han 2½ time i klapvogen og det ser ud til, at han fortsætter i samme spor i dag.

Til gengæld har jeg fået læst i et dameblad, slået masker op til kraven på den store uldne sweater og været omkring på internettet. Det er også en slags middagslur, - om end jeg godt kunne have taget en time på sofaen.

Der er holdt fredags fri og weekenden står for døren. I morgen skal barn til frisøren, mand til petanque og senere serveres der stegt flæsk hos mormor og morfar. Det er sgu da egentlig helt o.k.


12. oktober 2007, kl. 14:39|


Hvad med din lørdag?


Manden er sendt til petanque og barnet er blevet klippet og det gik bedre end jeg havde forventet. Der var lidt gråd, men det var hurtigt overstået og han er bare blevet fræk og fin at se på.


Der strikkes på den uldne sweater og Gustav leger med sine biler samtidig ser vi sporadisk lidt tegnefilm og holder øje med æggene, der koges til vores frokost. Herefter bliver det tid til middagslur og i dag skal jeg også slumre lidt.

Programmet er sat, tiderne overholdes indenfor en fornuftig margen og så tages bussen ind til mormor og morfar, hvor der vil dufte af stegt flæsk. Det bliver så godt og jeg glæder mig som et lille barn ved juletid.

Hvordan ser din lørdag ud?


13. oktober 2007, kl. 10:50|


Søndag


Klokken er på vej mod de 10, der er stille i lejligheden og her sidder jeg; alene med min kaffe og mine tanker. Sådan en morgen har jeg ikke haft længe og skønt den et og andet sted falder på et tørt sted, så føler jeg mig nu alligevel en smule amputeret.

Gustav blev hos mine forældre i går, så der var ingen kl. 06-vækning og manden fejrer det ved at sove længe. Meget længe. Selv slog jeg øjnene op lidt over syv. Der er hentet brød hos bageren, tændt lys hos Cirkeline og lavet kaffe i stempelkanden.

Burde søndag så være dagen, hvor jeg gør rent, lægger tøj sammen, sætter endnu en maskine over, tager opvasken og får styr på bunkerne? Egentlig ikke. Søndag bliver dagen, hvor jeg lægger tøjet sammen og flytter lidt på bunkerne - for straks at sætte mig i sofaen og strikke det sidste ærme færdig. Resten må vente.

Senere skal barn og bondegård hentes, men det er senere og lige nu vil jeg bare nyde stilheden.


14. oktober 2007, kl. 09:41|


Gastroenteritis


Så går man på arbejde på en afdeling, der lugter af prut og man siger til sig: »Du er ikke sart. Du har fandeme vasket meget lort væk i dit liv (bogstavligt som overført). Du lugter tilmed selv… bare én gang i mellem«

Og faktisk når man så langt som til at overbevise sig selv. Faktisk smiler man som man åbner døren til afdelingen. Hvad betyder lidt prut egentlig? Næh kom du hellere ind i kampen… og det beslutter man sig for.

Så ser man det første skilt: »ISOLATION«, så ser man det næste, så ser man maskerne, handskerne og kampuniformerne og der stinker ikke af lort men af sprit og stemningen er intens og rundt omkring mumles der om god håndhygiejne og jeg fornemmer bare, at der noget helt hen i vejret.

Roskildesyge. Sådan. Bræk og lort fra 18 senge. Hold kæft hvor er jeg glad for, at det er mig, der er sekretæreleven og ikke sygeplejersken. Hold kæft hvor er jeg glad for, at jeg kan lukke døren ind til mit kontor og se på aktiviteten igennem glasruden. Nu håber jeg bare, at min mave er lige så glad for det - for jeg orker simpelt hen ikke at være utæt i begge ender.


15. oktober 2007, kl. 19:37|


Allerede fredag


Blev heldigvis ikke basat af Roskilde, men jeg har til gengæld heller aldrig brugt så meget sprit før i mit liv.

Nu er det blevet weekend. Dagene går hurtigt, når man kun arbejder fire dage om ugen. Det er slet ikke så tosset og jeg er virkelig glad for min disponering af mine feriedage.

Så i morges stod vi op, spiste morgenmad, hyggede os, så skraldebilen og vinkede farvel til far. Så tog vi tøj og begav os af sted til Føtex. På hjemvejen gik vi ad mosen og hyggede os. Gustav fortalte røverhistorier på sit helt eget sprog og pludselig var han stille. Helt stille.

Barn var simpelt hen faldet i søvn og således sovet i sin klapvogn siden 10.45 - han må have trængt til det. Nu bliver der nok ikke mere søvn i dag på den konto, men det går nok, for der er massere af ting at tage sig til, når altså han en gang vågner.

God weekend derude.


19. oktober 2007, kl. 11:25|


Så her sidder jeg og kigger og smiler


Nå men barn fik kun sovet en time i klapvognen, så tre timer senere kunne både mor og barn putte under tæppet. Det var dejligt og vi sov lige til faderen kom hjem.

Egentlig skulle mit indlæg handle om noget andet, men jeg husker ikke længere hvad. Ulrik og Gustav tegner og pludselig går det op for mig, at det er første gang på 7 år, at jeg ser Ulrik tegne.

Så her sidder jeg og kigger og smiler.


20. oktober 2007, kl. 08:43|


Det der med Wordpress


Lørdag aften. Her sidder jeg for bordenden og samler tankerne. Egentlig var planen at gå i gang med at installere Wordpress og således efterfølgende overføre relevant data.

Det blev bare ikke til noget. Jeg har truet med det før, men jeg har fandeme svært ved at tage mig sammen. Jeg kan da godt se, at det vil gøre mange ting nemmere for mig i forbindelse med blogging - på den anden side så passer det utroligt godt til mit temperament, at jeg bare kan ordne min side i Notepad (som jeg altid har gjort).

Det er bare et spørgsmål om tid, så bliver min side annulleret på Blogbot. Den har i lang tid givet mig en fejlmeddelelse, når jeg har opdateret min hjemmeside … vel mest fordi jeg fortsat benytter mig af blogtags, hvilket vist er en smule out of date.

Måske skal jeg bare lade være med at jamre og gå i gang med ændringerne, for de er åbenbart uundgåelige. Det slår mig bare, at det kan blive en rigtig tidsrøver. Ak og ve.

Det er altid godt at bitche lidt.


20. oktober 2007, kl. 22:19|


Besøg fra det ydre rum


Genpøl har i den grad ændret sig til en allien på to ben og der er ikke et eneste roligt øjeblik, hverken ude eller hjemme. Hele tiden stikkes en lille finger i vejret og hans spæde stemme spørger »A' det?« I et omfang ikke set tidligere. Min teori er, at der den anden nat landede et rumskib i gården og forbyttede stille og rolig barn til den her spørgemaskine.

Alt har fået en fornyet interessere og vi gentager mange ord i løbet af en dag, - om end Gustav fortsat ikke virker synderlig interesseret i at gøre os kunsten efter. Til gengæld bliver han ved med at spørge, til han får et ordentlig svar. Det er ikke længere nok at sige, at det er en bil eller en vej. Nu er det enten en Polo, en Fiat, Frederikssundsvej. Det er på én gang skægt og anstrengende.

Nu mangler vi bare, at han får knækket sprogkoden. Det ville sikkert gøre mange ting endnu nemmere.


21. oktober 2007, kl. 07:30|


Min skønne tandlæge


Jeg kan simpelt hen ikke komme i tanke om noget mere opløftende end at komme til tandlægen og så blive rost for sit vægttab. Det var noget af en kickstarter her til morgen. Så selv om jeg selv synes, at det går langsomt – så sker der alligevel noget.


23. oktober 2007, kl. 11:00|


Underlig ensretning?


Vi er i gang med at forberede os på en installering af Wordpress.dk. Det foregår i et stille og roligt tempo og der har været mange ting op og vende.

Først og fremmest er vi et og andet sted enige om, at det dybest set er en underlig ensretning, at man skal bruge et given program for bl.a. at kunne få sin blog vist/opdateret på Wordpress.dk. Det svarer vel et og andet sted til at sige, at alle skal gå med blå sko. Nå men fred være med det.

Mit største krav er: Min blog skal ligne den jeg har nu. Det regner jeg egentlig også med, at den kan komme til - men jeg har da alligevel mine betænkligheder. Derudover er jeg blevet enig med mig selv om, at mit arkiv ikke bliver flyttet med over i Wordpress i første omgang. Min tid er simpelt hen for kostbar til, at jeg gider og sidde og flytte hvert enkelt indlæg ad gangen. Med tiden måske, men ikke nu. Så alt før den kommende Wordpress bliver liggende på en mere statisk side … om du vil.

Selvfølgelig er der ingen tvang og ingen beder mig om at skifte til Wordpress. I princippet kunne jeg klare mig med Notepad, men altså når man nu gerne vil være en del af det der blogmiljø og gøre brug af nogle af de forskellige tilbud, der er, så er vejen frem Wordpress ... tror jeg og ja det gør måske vitterlig også alting meget nemmere og hurtigere for mig. Dybest set er det vel bare på tide, at jeg fornyr mig.

Nå men vi ses…


26. oktober 2007, kl. 20:31|


Oktober 2007


Faktisk er oktober den måned, hvor mit domæne er fyldt 9 år og hvor min blog fyldte 7 år. Det er er da lidt hurra til mig. Er det ikke?




27. oktober 2007, kl. 16:24|


En gang til


Jeg kan dårligt tro, at jeg siger det her, men sandheden er bare den, at jeg godt kunne klare en tur mere af der her:






28. oktober 2007, kl. 00:04|


Spædbarnsdød


Spædbarnsdød er blevet et fast tema i mit liv. Det lader sig ikke ændre. Det som lader sig ændre, er, hvor meget jeg selv er interesseret i at involvere mig og bidrage.

Der er gået tre år siden vi tog afsked med Cirkeline. På de tre år er der sket meget og jeg føler ikke længere, at jeg er i sorg. Jeg kan stadig mærke et savn i forhold til hende og sådan vil det nok altid være.

Jeg har tit tænkt på at skrive mere kontinuerligt om spædbarnsdød. Indimellem har jeg endda tænkt i klummeagtige baner, men hvilket dameblad vil give fast spalteplads til den slags emner? Er der overhovedet stof nok til at koge suppe på over længere tid? Og findes der overhovedet mennesker (andre end dem, der har mistet), der gider læse om det (og gider dem, der mistet overhovedet læse det)? For et er jo min ambition om at komme tabuet omkring spædbarnsdød til livs, noget andet er folks villighed til at ville gøre det anderledes.

Derudover har der været hensynet til dem, der har mistet. For ingen kommer igennem deres sorg på samme måde, i samme tempi eller med samme helhed. Nogen vil mene, at jeg gør mig klog på vegne af alt for meget - om end udgangspunktet jo altid ville være mit eget - og nogen ville mene, at det er til grin, at jeg skal tale på vegne af flere. For sådan ville det sikkert blive opfattet.

Og mest af alt forestiller jeg mig bare, at der ikke vil blive taget godt i mod det af nogen. Måske fordi jeg ikke selv kan gennemskue hvor gennemtænkt det egentlig er og fordi jeg nok også er en smule usikker på, om jeg overhovedet evner at sætte sådan noget i værk. For det er immervæk et stort projekt.

Så i første omgang er det vist bare her, jeg skriver. Her jeg prøver kræfter og her jeg modtager øretæverne. Måske bliver det aldrig rigtig til noget - for måske har jeg slet ikke noget på hjertet når det kommer til stykket.


28. oktober 2007, kl. 19:20|


Valget anno 2007


Altså jeg tror kun, at jeg gider at stemme, hvis Troels Hartmann stiller op. Det er vel ikke urimeligt, vel? Der burde være et felt nederst på stemmesedlen, hvor der står "hvis andet så skriv venligst her"

Troels Hartmann er sex, selvmord, mord, løgn, intriger.
For helt ærligt: Gør det noget valget er til at forstå?


30. oktober 2007, kl. 13:35|