e-mail

 

01.10.2002

kæresten er kommet hjem & jeg må jo tilstå, at det var dejligt at se ham. savnet det var han, men ikke desto mindre så er der også noget udviklende i tiden alene. måske fordi jeg som menneske opdager, at jeg kan selv. måske fordi jeg opdager, at jeg faktisk trives i mit eget selskab. nuvel – han er hjemme & vi har haft nogle gode dage sammen, hvilket vi for det meste har (altid er der undtagelserne af denne regel, ikk?).

det er blevet tid til at få nogle informationer omkring behandling af barnløshed. dette er ikke ensbetydende med, at vi også kaster os ud i det med det samme – men det betyder, at vi kan få en fornuftig proces i gang & måske ligefrem noget mere konkret at forholde os til. jeg har været igennem de fleste af undersøgelserne & pt. er det kærestens tur. han skal aflevere en sædprøve - & jeg forstår ham så ganske udmærket, når han krymper sig. det koster noget – rent psykisk – både for ham & mig. dels er der det mere praktiske (& knap så romantiske) omkring sådanne en prøve. det betyder, at vi skal planlægge vores sex, fordi sædprøven skal tages efter 3-4 dages afholdenhed & det med afholdenhed er i sig selv ikke den store hindring, det er planlægningen. det dræber lyst & liderlig. dels er der muligheden for et slag på mandligheden, for hvor henne på skalaen svømmer disse sædceller.

lige nu sidder jeg med en underlig fornemmelse, for når alt kommer til alt så er disse undersøgelser jo kun en brøkdel. efter dette er der mulighed for nederlag i et omfang ingen kender omkostningerne af. den tid, den sorg, hvisker jeg & bliver grebet af angst.

lige nu? lige nu ønsker jeg mig brændende en træningsdragt samt en der gider bruge den!

02.102002

mest af alt er jeg bare skide træt.

var ude & køre i morgen myldre trafik & føj for den lede. det gik i & for sig ganske ok. fik at vide at jeg virker mere & mere rutineret – mindre kunne heller ikke gøre det, når det samlet beløb for et kørekort tages i betragtning & hvem fanden betaler frivilligt rundt regnet 10.000 kr. for at få at vide at man stinker? jeg gør kraftedeme ikke, så det var med et selvtilfreds smil at jeg kørte rundt i indre københavn. skulle tilfældet være, at jeg var til unødige ulempe mens du var på vej til job, så er det altså bare ærgerligt. en gang var også du ny!

udseende er ikke bare én ting. udseende er alting. så endnu en gang er der sket nogle ændringer. min mor siger, at jeg keder mig & der af den grund skal ske noget – hele tiden & over det hele. jeg vil ikke give hende ubetinget ret, bør børn ikke gøre i forhold til deres forældre, men ikke desto mindre så er faktum at hun måske nok har ramt lidt rigtigt alligevel. jeg vil ikke sige, at jeg ligefrem røvkeder mig – men jeg er i hvert fald inde i en periode, hvor jeg bare ikke ønsker at gå i stå fordi andre lider af vinterdepressioner.

måske jeg bare er bekymret for at skidtet smitter?

nuvel. har været hjemme hos mine forældre i dag, fra tidlig eftermiddag til starten af aften – iberegnet tiden er selvfølgelig oplægning af bukser (tyvstjålet (mere med overtalelse eller tilladelse) fra kærestens klædeskab & de sidder perfekt) & aftensmad. novra, jeg er fuldstændig pjattet med mors mad.

humøret er egentlig ok. lettere sarkastisk blandet med en stor portion intolerance & kontante tilbagemeldinger (& det være sig på stort hvad som selv – men andre ord; en af den slags dage, hvor jeg bare skal have det sidste ord). mest af alt handler det om trætheden & mangel på sex. begge dele er let løste problemer, så om lidt går jeg i seng & når kæresten har afleveret sin sperm til kontrol, så skal jeg fortære ham stykke for stykke, hver eneste millimeter.

08.10.2002

sikker på at jeg siger det tit – men damn dagene synes bare at gå i en uendelighed.

er meget træt i øjeblikket, ligegyldigt hvor mange timers søvn jeg får eller ikke får, så kunne jeg godt lige tage en time eller to mere. jeg synes ikke helt at fatte hvilken systemer, der er i gang i mig. jeg ved dog, at jeg nok er nødt til at mærke efter – bare ikke i dag eller i morgen eller dagen efter denne (det er så nemt at skubbe det foran sig).

været til undervisning i dag; skammens betydning & allerede i november sidste år berørte jeg dette emne, jeg er opmærksom på det, men det er ikke ensbetydende med at jeg også har gjort synderligt for at ændre på det. jeg har lyst til det, situationen er bare den at det ikke er så skide nemt som det umiddelbart ser ud til. så jeg væbner mig med tålmodighed & beslutter mig for, at flytte intervallerne mellem min individuelle terapi fra 3 uger til 14 dage. så må det da rykke, bare lidt!

havde en snak med kæresten i dag. han er nu et utroligt menneske. han vælger at lytte til mig, måske byder han ind på min talestrøm – men mest af alt lader han mig tømme dagens indhold & dette helt uden at han overhovedet forstår mig eller er enig i min opfattelse af livet omkring os. han mener mest af alt det er søgt at lede efter spor i barndommen, jeg derimod ryster på hovedet over hans så åbenlyse & naive fornægtelse af videnskaben.

han tror på tilfældigheder, jeg tror på årsager & i perioder er vi ganske enkelt milevidt fra hinanden.

var på besøg hos min kærestes venner i går. to vidunderlige individer, der har fuldendt det hele ved at gifte sig med hinanden. således har vi dem begge på samme tid & det er sgu eventyrligt. nuvel – jeg har set dem et par gange, men ikke noget epokegørende fordi det ofte har været i sammenhænge, hvor der var så mange andre til stede. i går ændrede alt sig. jeg blev lukket ind & lærte dem at kende. det var en helt speciel oplevelse for mig & af flere grunde, men væsentligt af alt: jeg er så lykkelig for, at jeg har lært dem at kende & jeg vil nære om denne relation, for den er autentisk.

de er ved at planlægge deres flytning til sverige & det ville være så perfekt at købe grunden klods op af deres – problemet er bare, at kæresten & jeg pt. ikke kan få en sammenhæng i dette. rent økonomisk er dette bare ikke tiden for os, vi arbejder på sagen – men processen må vente lidt endnu med at blive en realitet.

kørsel på vej i morgen. dyt båt kinesersnot !!

12.10.2002

er ikke helt på det rene med om url’en, der blev givet mig på ickussen var en opfordring (tænker mest af alt på introen) eller om der ligger noget dybere i budskabet – i hvert fald fik det mig til at indse, at det er på tide at jeg skriver logbog. dagene synes fortsat at tage hinanden. jeg sover, spiser, skider og står i vejen. næsten! i hvert fald så er jeg tilbage i historien om trivialiteternes sødme.

planen er at kæresten får foretaget sædprøven på tirsdag & denne gang håber jeg sgu at det hele går som forventet. er ved at være lidt træt af ventetiden & orker egentlig heller ikke at det skal trækkes yderligere i langdrag. lige meget hvad, så går en lang tid os i møde & hvorfor udsætte det endnu en gang?

hele temaet om børn eller ikke børn, forvolder mig i små øjeblikke store problemer. på den ene side er der alt det moderlige i mig, ønsket om en reproduktion af en selv & drømmen om en familie. på den anden side er der alle fordelene ved at være foruden, alle mulighederne, der ikke lader sig hæmme eller forsinke af at ungen har skidt i bleen eller bare ikke ’kan’ deltage i en stiv julefrokost.

et valg, betyder et fravalg – jeg ved det godt & jeg er også fuldt ud klar over ansvaret ved at vælge det ene frem for det andet. ikke desto mindre er det tanker jeg gør mig.

samtidig er jeg ikke et sekund i tvivl. jeg bliver mere & mere mor for hver dag, der går. jeg bliver mere & mere en redebygger & jeg er fuldt ud overbevist om at kæresten vil være den perfekte far. vi vil få nogle vidunderlige unger, indadvendte, gammelkloge & et søm i røven - & vi vil elske dem.

men som sagt, der er lang vej endnu. der er sædprøverne, blodprøverne & de millioner af hormoner, der forhåbentlig sætter hele mit system af ægproduktion i gang - & som samtidig sikkert bevirker, at jeg bliver en fisse at leve sammen med. i hvert fald hvis jeg skal tage historierne fra andre par, der gennemgår samme behandling for sande.

men mon ikke også at der her kan findes noget charme?

nu er det lørdag, det er blevet efterår & jeg er gået i gang med at strikke varme trøjer til kæresten, ungerne i min omgangskreds & så har jeg brugt penge på mig selv. i dag har jeg købt fede støvler, vagabond & det er ganske enkelt mit foretrukne skomærke. endvidere har jeg købt en lækker taske, jo i perioder varmer det at forkæle sig selv. du skulle tage at prøve det! i næste uge skal jeg til frisøren, have nogle herlige farver i krøllerne & så har jeg set de fede briller hos min brillemand, en smart mobiltelefon - & inden måneden er omme så har jeg brugt samtlige penge på min opsparing. næsten, for jeg er samtidig fuldt ud bevidst om at jeg også må have mig en lille bil til at drøne rundt i. når altså kørekortet er i hus!

det var opdateringen for denne gang.

18.10.2002

har hovedpine her til aften. mange årsager til dette; mangel på kaffe, søvn & stress. jeg har haft en del at se til & vil fortsat gå en temmelig travl periode i møde – men hvorom alting er, så har jeg i dag afsluttet & dermed overstået en af de værste: første forsøg & med 3 fejl bestod jeg teoriprøven, tilbage er bare noget kørsel & en praktisk del. glæder mig!

det er ellers blevet efterår i stor & våd stil. der er på en gang noget smukt & melankolsk ved efteråret. i år har jeg valgt at nyde det, hvad enten det regner eller blæser. jeg er træt af at havne i en mindre depression, træt af mig egen indelukkethed & nu vil jeg således forsøge mig med forskellen.

igennem min teori har jeg lært denne vidunderlige kvinde at kende, & hun forføre mig på en helt usædvanlig måde, for det er jeg hende taknemlig. det har været mig den største fornøjelse at lære hende at kende & fortsat at lære hende at kende. i tilgift har hun denne helt ubeskrivelige lille pige, så fin & uden tvivl en virkelig prinsesse. hun er født med downs syndrom – men det gør hende ikke mindre egnet til kærlighed. tværtimod. jeg kan kun takke for at være en del af deres liv.

junior er en rigtig loppe i disse dage – er han det meste af tiden generelt, men lige nu er det altså specielt fremtrædende – han laver narrestreger konstant & det sjoveste er ganske enkelt, at han er udmærket klar over at det han laver, ikke nødvendigvis falder i god jord hos hans ’forældre’. på onsdag bliver han et år.

27.10.2002

har ikke været specielt nærværende når det gælder opdateringen af min logbog, som altid er der en håndfuld af gode grunde & jeg skal skåne dig for dem alle. det er søndag, det regner & jeg vasker tøj. junior ligger lige så lang han er ved mine fødder & kæresten er på vej hjem fra sverige. på sofaen ligger en opslået bog om gestaltterapi & indeholdende øvelser til selvterapi. jeg læser sporadisk i den, forsøger mig med øvelserne & gør mig tanker om hvorvidt det nu også gjorde en forskel. en af øvelserne handler bl.a. om at have fokus på nuet, den er faktisk forbavsende svær & kræver træning & opmærksomhed.

min individuelle terapi synes fortsat at rykke ved det hele i mig. temaet er stadig mor & det er stadig lige så svært som første gang det blev bragt på banen. nu er det jo ikke sådan, at jeg ender om med at hade min mor eller på anden måde ønsker at skade hende eller bebrejde hende for min opvækst. tværtimod. dog er det sådan at det giver mig en indsigt & dermed nogle redskaber til at videreudvikle mig.

det er svært for mig at blive voksen. skide svært. jeg er vokset op i omklamring & beskyttelse & ofte var det min mor, der løste konflikterne for mig. i dag giver det sig til kende ved (mere før end nu), at det er min mor jeg søger når jeg er ked af det, jeg trækker mig ofte for konflikterne med kæresten fordi jeg ærlig talt ikke ved, hvordan jeg skal agere & i tilgift kan jeg ikke vende min vrede ud ad. så rent følelsesmæssig – på mine mindre heldige dage – da føler jeg mig som et lille barn.

det er selvfølgelig ikke sort & hvidt det hele. & min mor er nu heller ikke skurken i det her – der er dog ingen tvivl om, at jeg har en del arbejde foran mig & jeg skal anstrenge mig for at have fokus på forskellen. lad der heller ikke herske tvivl om min kærlighed til min mor; jeg elsker hele så ganske ubetinget & når alt kommer til alt, så er der kommet et godt resultat ud af det hele. for skønt jeg ikke altid tror på det (følelsesmæssigt), så ved jeg faktisk godt (rent intellektuelt), at jeg er en vinder & at jeg kan så ufattelig mange ting.

jeg har opnået meget i mit liv, jeg er nået endnu længere efter min skilsmisse & jeg er stadig på vej fremad. jeg er stolt af min egen formåen!

& i mens jeg har skrevet om dette så er kæresten kommet hjem, vaskemaskinen er ved sin anden vask & junior spiser af sit hø. det regner stadig udenfor vinduerne & resten af søndagen skal foregå på sofaen.

28.10.2002

i dag har jeg bestået & afsluttet et grundkursus i førstehjælp. altså bestået er måske så meget sagt, jeg har deltaget i kurset, taget det delvist alvorligt & det er vist så det. ok, jeg kan blæse luft i næsen på bevidstløse eller andre der af en & anden årsag ikke trækker vejret. jeg kan give hjertemassage & jeg kan standse ulykken. men det er så også det, for hvis individet så meget som tillader sig at bløde på mig, så er jeg kraftedeme stået af, det er ganske enkelt for ulækkert. så ud af 14 svar i en evaluerende prøve, så havde jeg hele 6 fejl (hvilket ikke normalt ligner mig & min iver efter at være ’klassens duks’) & ser vi bort fra at 2 fejlene hang sammen med at jeg helgarderede mig ved at krydse i alle felterne. så er der stadig 4 hængepartier. en med blod, en med noget kulilte, en hvor jeg selv skrev en 4 mulighed (lade en anden overtage) & så den store brøler om hvor farligt det dybest set er at være bevidstløs. jeg kan ikke vinde hver gang & hvis buddha virkelig har en ånd, så er det heller ikke mig, der skal se, føle, høre, slikke, sutte, sanse på et andet menneske, der ligger smurt ind i blod & med åbne brækkede brud. den praktisk prøve gik lidt bedre, det var en dukke, der manglede alt fra navlen & ned. jeg kunne vaske hele det tilsuttede ansigt (fordi de andre kursusdeltager også skulle blæse & have mel i munden) med hospitalssprit & køre løs – uden fare for blod, opkast eller andre personlige væsker – med mund til næse & hjertemassage.

ja, jeg indrømmer det blankt; på nogle områder er jeg simpelt hen så tilknappet & sart. & det kan stå i tydelig kontrast til min ellers så frimodige person & jeg lader det gerne stå der & jeg føler ikke en gang behov for at forklare mig eller føle skyld. sandheden er: der er forskel på folk & jeg skal nok selv vælge, hvem & hvad jeg vil have i munden.

jeg ved ikke hvad det er der sker med mig i øjeblikket, men jeg så frygtelig dårlig forberedt til alverdens ting. det er som om at efter en veloverstået & gennemterpet teoriprøve, så har dovenskaben taget over. orker knap nok åbne en bog, hvad enten det er psykologi, førstehjælp eller guiden til den ultimative orgasme. min mor, der går op i astrologi & en gang lagde mit horoskop fortalte mig, at jeg indtil mit fyldte 30. år vil være meget påvirket af jomfruen (dvs. perfektionist til fingerspidserne) & herefter vil mit eget stjernetegn tyren (dvs. så meget som muligt skal serveres på et sølvfad) slå igennem. jeg er sgu mildest talt lidt bekymret, jeg er end ikke fyldt 30 & tager allerede forskud på glæderne. hvad skal der dog ikke blive af mig?

& nu hvor jeg er i gang med den sløve ende. kørekortet går ikke helt efter planen. ikke at det er mig fuldstændigt fremmede eller håbløst at køre bil, men fordi jeg simpelt hen ikke kan få køretimerne mast ind i min herlige overbebyrdet timemaneger. egentlig så undres jeg. når jeg for alvor sætter mig ned & glor i kalenderen, så er det jo ikke ligefrem fordi jeg føjter hovedløst omkring. måske er det vintertræthed? måske energien bare ikke er der. jeg vil vente & se.