02.10.2001rejsebeskrivelser er der massere af. jeg er hobbitten. måske jeg ligefrem
har tokerblod i mine åre? & vi elskede i nice, holdte i hånden i monaco &
kyssede længselsfuldt med hinanden. forstår du det, når jeg fortæller dig: at
han er dén mand, jég vil være kvinden for? måske er jeg denne her absurde
oralist. jeg bruger i hvert fald munden meget. det har både han & jeg
bemærket. både til det ene & det andet. mest af alt så fortæller jeg
historier.
jeg så for resten en mand med træben. & ej at forglemme: frankrig vandt vm i
petanque. holdte nu ellers selv med tunesien.
04.10.2001så mange ting jeg gerne vil fortælle, så lidt jeg reelt ønsker at dele.
ser på kæresten: hjertet svulmer op; at forsvinde verden sammen med ham. & i
sekunderne efter nu synes alle ord at være overflødige. har prøvet det før:
indvendig ro, øjne fyldes med vand; kærlighed. forstår du mig når jeg hvisker:
at se på ham & ønske jeg var blind. at kalde hans navn & ønske jeg var stum.
at røre ved hans krop & helst være uden hænder? han er så virkelig, at det gør
ondt. en sindssyg smerte, der skærer gennem marv & ben. stilhed. lytter
intenst til hans vejrtrækning. tilstedeværelsen af hele ham & af hele ham i
mig.
08.10.2001den sidste feriedag. i morgen går virkeligheden atter sin stolte gang.
resten af måneden ser travl ud. eller måske handler det bare om, at jeg har
nydt det søde ingenting i lidt over 14 dage. besøgte min dyrebare veninde i torsdag. det var tøse-lir så det drev ned ad væggen.
fik hendes kæreste til at spille
utopia & hende med på
yatzy: bedre kan det sgu næsten ikke være. shoppede med mor i fredags, rev ned ad hylderne. kørte dankortet igennem alle automaterne & fik
talt om vigtige ting. hun ser min sårbarhed, følsomhed & måden hvorpå jeg
vælger, at beskytte mig selv. hun forstår mig. det er en god egenskab. det er en moders særlige
egenskab, tænker jeg & hvisker, at jeg elsker hende. lørdag endnu en veninde.
2 film. påståelig var jeg & råbte skadestuen flere gang. skulle have været der
for at forstå. men sjovt var det. søndag valgte jeg, at aflyse en aftale med busser.
en tvungen nødvendighed. hundrede ting at ordne – men dosmersedlen er ikke
blevet mindre. heldigvis er manden kommet tættere på mig, så vi når det jo
nok. en spytklat, lige rundt om hjørnet & jeg behøver ikke rejse til eksotiske skanderborg for at skændes med
ham. det er da herligt! mig i
kæresten, kæresten i
mig. det lyder frækt, tænker jeg & inviterer ham med i seng med mit oplagte
smil.
09.10.2001
for mig har den 9. dag i måneden altid (eller i hvert fald i lang tid), stået
som noget utroligt dyrebart. det er ikke numerologi. & var det, så taler vi
om: kunstnerisk genialitet, humanitær, romantisk, følelsesbetonet &
udsvævende. men faktum står ikke til at ændre; den 9. er noget helt specielt.
& taler vi (alligevel) om numerologi så skulle mit tal være 7 & billedet se
sådanne ud:
"du er drømmer & filosof, & din skæbne er din bevidsthed. du bliver tiltrukket
af livets mystiske side. dine clairvoyante & psykiske evner er tydelige, & du
vil udvikle den intuitive indadrettede side af din personlighed. ofte
forudsiger dine psykiske fornemmelser fremtidige hændelser. hvis du udvikler
dine psykiske gaver, kan du bruge dem til gavn for andre.
når du opdager, at du skal forlade ønskerne om en materiel verden, vender
du dig til sindets & tankernes verden. da lærer du at indeslutte dig selv bag
sikre vægge, hvor din kreative forestillingsevne råder frit. poesi & musik
opløfter din sjæl & lader dig rejse til andre områder. dine selvpåtagede
perioder af isolation, gør dig til en gåde, selv overfor dig selv. du kaldes
ofte en enegænger & ingen kender dig i virkeligheden.
du er et følsomt væsen, som forstår den menneskelige natur. når du møder
nogen, bliver du ikke let narret af deres ydre personlighed, men synes at
skanne deres indre motiver med det samme. nogle gange gør du folk usikre med
din evne til at se lige gennem dem.
tanker er sindets ord, & du er nær ven med ord, da du forstår deres sikre,
beskyttende & indflydelsesrige kraft. du har en tilbagetrukket natur & i dette
miljø, kan du opfatte perioderne af stille selvfordybelse som en nødvendighed
for din mentale udvikling.
kræsenheden i din påklædning er enestående. du vil aldrig bære andres tøj. ej
heller vil du lade andre bære dit. du synes at være medfødt bevidst om, at
alle mennesker har deres egen specielle vibration som transmitteres til alt,
hvad de berører.
du har en ide om, hvad verden burde være. hvis ikke verden retter sig efter
dit ideal, kan du blive frustreret & nedtrykt. generelt afskyer du råd, &
andre finder det svært at overbevise dig om ting, fordi din bevidsthed er så
individuel.
du er tungsindig. dine skuffelser i den ydre verden fører dig til en ensom
eksistens, hvor du kan blive eremit eller eneboer og lukke mennesker ude, som
ikke kan leve op til dine idealer."
jeg vælger blot at lade billedet stå. for måske ser billedet i virkeligheden
sådan ud? ord er blevet overflødige.
19.10.2001
det blev til sen aftensmad i dag. men det var til gengæld nemt og
overskueligt. brødet er sat til hævning & musikken danser blidt i mine øre.
det er fredag aften. havde en mindre nedtur tidligere på dagen. sjove
størrelser & selvværd er en af den slags størrelser. ved aldrig helt hvornår
det er der eller hvornår det holder lukket.
selvpineri er virkelig noget jeg mestrer. i dag var ingen undtagelse. & det
var pokkers svært for mig, at tale om. det krævede mod som en i helved & det
var med tårerne løbende ned ad kinderne, at jeg tog tilløb. hviskede det ud i
rummet &
kæresten hørte mig. jeg tager selv
ansvaret for situationen. det har jeg lært, at man (læses jeg) skal.
alt er godt nu. alt er trygt nu.
endnu tidligere kom mine forældre på besøg. de havde blomster med til mig (&
måske også lidt til u – men nok kun lidt). de siger ting som jeg forstår & jeg
elsker dem af hele mit hjerte. de er der om det virkelig gælder eller ej.
så er der
veninden. savner hende sgu. hun er begravet i projekter – men
vi har klemt en dag ind i kalenderen & vi skal smovse, hygge, tegne & le
højlydt af alle livets tilfældigheder.
28.10.2001
skiftet til vintertid, vinterdæk, vintertøj? en ud af 3 har jeg ramt. ramt
rigtigt. ramt på dig. tænkt dig, at få en time forærende. lige midt i det
hele. julegaven på forskud. glæd dig. der er koldt i lejligheden, koldt på
toppen. i går var kæresten & jeg hos veninden & dennes kæreste. menuen var
fisk, vin i glasset, kaffe i koppen & slik på bordet. det var hyggeligt. det
var tiltrængt. det var endnu en ting vi kan glæde os over. mange glæder små.
søndag: oprydning, liderlighed & en umådelig appetit på lidt af det hele. at
mærke kærestens nøgne krop. hans åndedræt tæt ved mit øre. ryggen i buen,
brysterne skudt frem. tag mig for fanden & bind mig fast. knep mig i et
trinløst tempo. lad orgasmen komme rullende, lad eksplosionen fylde rummet.
30.11.2001hvis jeg nu beder dig, at rende mig i røven. hvis jeg nu beder dig, at
pakke dit gode tøj & gå. hvis jeg nu beder dig, at lade mig i fred. gør du det
så? forstår du ikke, hvor vred jeg er lige nu? forstår du ikke, at efter
vreden opstår ligegyldigheden? måske er det mig, der har givet dig denne
infektion, fordi du er begyndt at tænke på at forlade os. måske bare en
helvedes masse meget mere.