e-mail

 
• Min krop er i trit med verden...
01.11.2003

Og jeg ønsker mig nok allermest en nysgerrig dreng med hul på knæet, bremsespor i bukserne og 11-taller under næsen. Og en lille pige ville være vidunderligt, store og bløde krøller på kjolen og en død regnorm i den lukket hånd. Og forlænget barselsorlov, jagtende dagens tilbud, slæbende af sted - lige før lukketid - med en daggammel opvask i indkøbsposen.

• En helt ny uge
03.11.2003

En helt ny uge er startet, og virkelig helt ny i den forstand at den ikke er blevet brugt før - så på trods af trivialiteternes sødme, gentagelsernes evige kvaler, så er ugen stadig ny. Nogle gange tænker jeg over hvad jeg skal bruge en sådan ny uge til, ofte kommer den til at ligne den forgående, men ind imellem gør jeg alligevel forskellen.
En døgnvagt er slut, så i dag har jeg 24 timer til rådighed; jeg kan gøre som hovedet står på mig eller jeg kan gå i seng igen.
I hvert fald drikker jeg mig en kop kaffe - uger er altid gode at starte med kaffe - så skriver jeg mig en dosmerseddel, gør plads til evt. rettelser og overstregninger, og skriver med gnidret skrift nederst på den lille seddel: En god dag!

Min ferie er endnu ikke begyndt, og jeg har besluttet mig for ikke at have dårlig samvittighed over at dovne den... i dag i hvert fald, men heller ikke at have dårlig samvitighed over at jeg først og fremmest lytter til mit eget hjertes forpustede slag - ellers ender jeg jo bare op med ønsket om endnu en ferie. Ring uden ende.
Nuvel... jeg tager dosmersedlen i hånden, kaster et hurtigt blik rundt i lejligheden og lukker hoveddøren bag mig; mandagen er gået i gang og jeg lover mig selv at den er helt ny.

• At invitere sig selv
04.11.2003

Ok busser, så smider jeg tøjet. Jeg har lovet det før, men nu gør jeg det og så kan du klipse løst. Jeg kan torsdag efter 17 og hele weekenden samt de efterfølgende tre uger, for det kamera så blotter jeg gerne mit køn.

• Noget mellem tænderne
05.11.2003

Brød i ovnen, fjernsynet er tændt et sted i baggrunden, stearinlysene allerede brændt ned og i morgen skal jeg møde halv-fucking-syv. Sidste vagt, herefter er der hele 21 dage til min egen navle, bolle-bagning og rikke-strikke. Ja for fanden hvor skal det blive et vidunderligt alternativ til arbejde og skole.

Post-it: Hvem fanden har taget min tandtråd?

• Jeg kan ikke være i min krop
08.11.2003

Fem minutter før midnat gik jeg i seng og jeg faldt vist også i søvn med det samme, men det var kun for at vågne en time senere. Jeg kunne ikke være i min egen krop, min mave var udspilede, jeg dannede mundvand i overflod og der var kun én vej. Så der sad jeg så foran toilettet og knækkede mig, mærkede hvordan kroppen kæmpede for at overleve, mens jeg selv kæmpede for angsten ved ikke længere at have kontrol. Og der blev serveret vand - ved kummen - af kæresten, der bekymret så til, pakkede min ind i hans morgenkåben og straks efter fulgte med mig i seng. Længe lå jeg og stirrede ud i mørket, jeg kunne stadig ikke være i min krop og hvis jeg ikke havde det med varme, så frøs jeg.
I dag? Tja, jeg har da endnu ikke haft hovedet ned i toilettet, dog føler jeg at min mavesæk brænder og det er som om det kun er et spørgsmål om tid før nattens seance starter forfra.

Kigger løst på notaterne til semesteropgaven, og mærker en modstand - aldrig har min motivation været så lille, sjældent har jeg brændt så lidt for at færdiggøre noget og jeg overvejer seriøst om jeg gider fortsætte 1½ år endnu.
Måske er det bare på tide at læne mig tilbage, slappe af og give slip. Der er ingen tvivl om at jeg kompenserer, at jeg (u)bevidst forsøger at mobiliserer så meget energi over i noget andet, i min egen angst for at blive identificeret som hende uden børn. Sandheden er bare den at eftertiden - børn eller ej - nok skal huske mig for andet og mere end dette, hvis jeg så bare også kunne få mig selv til at tro på det.

Post-it: En rose er en rose er en...

• Mortensaften
10.11.2003

Så er første fridag gået i gang og jeg havde en dårlig start på dagen. Jeg hader seriøst mine naboer, og sådan har det været fra første dag de flyttede ind. De bor i opgangen ved siden af, har slået to 3 værelses lejligheder sammen og dårlig planlægning må det siges at være; deres køkken alrum skulle selvfølgelig placeres op ad vores soveværelse. Og det er ikke bare det faktum at de altid er tidligt oppe, det er det faktum at de har tre børn og tilsyneladende fatter nada af noget som helst. Manden har en og anden underlig tendens til altid at skulle tale højere end radioen og altid at skulle råbe af sine børn, moderen går konsekvent i forsvar - og så råber hun. Nummer to barn er en pige... en vaskeægte prinsesse; det er i hvert fald sådan de har opdraget hende og hun har lært at hvis hun skriger så får hun sin vilje. Hold kæft hvor er jeg træt af at blive vækket på den måde, og jeg overvejer seriøst at smide et kanonslag ind gennem deres brevsprække og håbe på de kommer slemt til skade og vælger at flytte. Så perfide er mine tanker før klokken 7 om morgen.

I morgen skal jeg blotte mit køn for busser og hans nye kamera. Det skal nok blive hyggeligt, men mest af alt glæder jeg mig bare til at være sammen med ham, høre hans idéer og ellers posere bedst muligt, måske ligefrem vride mig rundt om en lygtepæl. Det er aldrig til at vide - det eneste sikre synes lige nu sandsynligheden for at det bliver en smule koldt.

Og så er det blevet Mortensaften - mine forældre har inviteret på and og selv min lillebror deltager i aftens arrangement. Det bliver dejligt at blive samlet.

• Onde-lorte-dag
12.11.2003

Hvis jeg var et kæledyr mon jeg så blev aflivet?
Har igennem de sidste par dage haft en tiltagende smerte til at hænge omkring min nakke, og i går da busser så skulle have mig til posere var det bl.a. med ordene: Kom vend ryggen til mig og drej hovedet 180 grader.
Dagens resultat: Jeg kan se lige ud og alle forsøg på at se andre steder hen er med så store kvaler at jeg er lige ved at tude. Værst er næsten den konstante stivhed og de spændte muskler - for det må jo helt sikkert gøre en forskel at trække skuldrene helt op til ørene, have tænderne bidt helt sammen og gå rundt som en robot iført morgenkåbe. Egentlig gør det en forskel; alting bliver meget værre og hvis det fortsætter vil jeg inden dagen er omme være stiv i alle mine led.
Har hældt et par smertestillende piller indebords og hvis Buddha har en ånd vil min krop blive så doppet at jeg atter kan danse breakdance.

• Jeg er invalid
13.11.2003

Selve holdet fra nakken har nu flyttet sig til venstre side af halsen og skulderen, og jeg er helt sikker på at det gør mig mindst 10 centimeter kortere. Alting synes at foregå i slowmotion og det er på ingen måde nemt at agere lillemor... specielt fordi intet gør sig selv.

Den første af tre ugers fri er snart ved vejs ende - jeg har ikke bedrevet de store ting, ikke været på skelsættende togter, men jeg har været mig og jeg har været det med hele mig. Og hvorom alting er, så har det vist sig at være en god ting for kaos står aldrig stille... der er koks i bryllupsplanerne.

Kæresten har allerede fået sin fødselsdaggave fra sine forældre og frk. Sølvpil kan derfor tælle til fire vinterdæk - og jeg tror faktisk at hele familien er blevet klædt på til denne vinter, så kom bare an!!

• Mærkeligt: Der er længe til mandag
14.11.2003

Og her til aften kom busser forbi med en cd; det var resultatet af onsdagens billeder taget på et lager og du kan smugkigge her. Der er flere, men det bliver på et andet tidspunkt, en anden gang.

Mandag hvor bliver du dog af?
16.11.2003

Vi er meget forskellige, det har vi altid været og det kommer ikke bag på mig - og det er til en vis grad også begyndt at betyde mindre for mig, men ind imellem som ved aftensmaden i dag så træder forskellene tydeligt frem. Rutinerne er forskellige, krav og standard også, og i små øjeblikke skaber den en anspændt stemning i køkkenet.

I fredags var jeg i biffen med min kusine: Regel nr.: 1 og det var en ok film, men jeg synes sgu ikke den var 80 kr. værd... mindes ikke det var så dyrt at gå i biografen. Vi har aftalt at gøre det igen - måske ikke lige biografen, men i hvert fald at mødes og være sammen. Det er længe siden vi sidst have en helvedes masser timer til vores rådighed.

• Det er slet ikke til at fatte
17.11.2003

I torsdag tog jeg en hjemmetest; den var postiv - men jeg turde ikke tro på det og det er bl.a. en af årsagerne til at weekenden har været længere end normalt. Sådan føltes det i hvert fald.
I morges: Jeg kunne ikke tisse, jeg kunne kaste op og der gik ca. to timer før jeg endelig kunne aflevere en urinprøve hos min kære doktor. Resultatet var ikke til at tage fejl af; jeg er gravid; vi skal være forældre; Junior skal være big brother. Niv mig lige i armen, tak!

Det er en underlig fornemmelse, men mon ikke det snart rigtig går op for mig? Vi har i hvert fald en rum tid endnu til at forholde os til det.
Og går alt efter planen, så får vi os en lille løveunge til august!

• Junior og jeg leger barsel
18.11.2003

Det er tydeligt at mærke at junior nyder at mor er hjemme i den næste lange tid, og jeg tror tilmed også det er længe siden at lillemanden sidst har fået så meget motion. I hvert fald ligger han ikke stille i mere end fire minutter ad gangen - måske det er fordi jeg næppe sidder stille i mere end fire minutter ad gangen? - og hele tiden er han lige i røven på mig. Egentlig tror jeg han ville gøre sig godt på en fodboldbane, han kan nemlig tackle og tilmed på en usædvanlig ubemærket måde; vupti og han er mellem dine ben og i frygt for at klippe ham over så kaster man (jeg gør i hvert fald) sig selv til siden og laver rullefald på trægulvet. Bedst af alt: Junior er slet ikke bevidst om at han ind imellem er en klods om benene, næeh nej for glad er han og de meterlange ører hopper lystigt op og ned og jeg tror han med næsen mimer følgende: "Aj moar, sikke vi to leger!"

Først fik jeg ordnet negle, så kom min kusine og om lidt min mor - sikke en dag med huset fuld af dejlige mennesker og sikke med røg i lokalet. I aften er det tirsdags-banko og jeg vil kraftedeme gerne være en af dem der går hjem med en gris eller and under armen; de døde og frosne af slagsen vel at mærke.

Post-it: Lader til at der skal rykkes lidt i de forskellige planer, mand altså!

• PANIK!
20.11.2003

Gik på apoteket i går og købte mig nogle vitaminpiller - tænkte at jeg hellere måtte høre om de kunne anbefale et og andet når man er gravid. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det var nu ikke fordi der blev flået alverdens produkter ned fra hylderne, damen bag disken spurgte blot: Tager du Folinsyre? Jeg gloede på hende og fremstammede... øh hvad? Jeg blev stemplet på stedet, hun rullede med øjnene og det lyste ud af hende: indbegrebet af dårlig mor!
Sig mig en gang, siden hvornår er vigtigheden af Folinsyre blevet almen viden?

Nåede aldrig til banko i tirsdag, var tæske hamrende træt. Så det må blive i næste uge, jeg havde ellers glædedt mig, men efter dagens sidste besøg af min mor kunne jeg godt mærke at jeg var lige til at åbne og skide i.

Post-it: Mavesyre er IKKE i orden.

• Det søde liv
22.11.2003

Gæsterne er lige gået, det har været en hyggelig aften og maden var alt hvad man kunne drømme om: Andebryst samt tidens rodfrugter. Kærestens fødselsdag skulle holdes og fejres, så det var en aften i familiens nærvær og jeg tager vist ikke fejl om jeg tilføjer at gaverne alle var nogen han kunne lide og bruge.
Der blev også åbnet champagne; bløb (familens kommende medlem) skulle skåles, så blev der diskuteret navne - mest fordi vores valg ikke helt passer ind i andres - men hvorom alting er så er der tid endnu, ting kan ændre sig og vi bestemmer jo heldigvis selv.

Jeg kan ikke drikke kaffe, hvilket er ganske frygteligt når taget i betragting er de mere og mindre obligatoriske 1-2 liter jeg snildt kunne drikke i løbet af en dag, men det giver mig usædvanlig meget mavesyre og det er jeg altså gerne foruden. The bryder jeg mig ikke om, så jeg drikker vand... spandevis af vand, litervis, ja kæmpe container fulde af vand og med tiden, tænker jeg, så udvikler jeg sikkert svømmehud.
Det er dog det søde liv, ærlig talt det er det. Jeg er gået ind i den 4. uge og det er faktisk helt i orden at være påtaget "det-der-kan-jeg-altså-ikke-selv-løfte", og er jeg det ikke på eget initiativ, så er mine omgivelser det helt sikkert for mig. Jeg tror godt jeg kunne vænne mig til det, uden pis.

I køkkenet står en 8-personers opvask hvilket er inkl. hovedret og dessert, jeg slukker lyset og går ind i stuen; det må blive i morgen.

• I dag har kæresten fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaa
23.11.2003

Jeg kan virkelig ikke synge og har af hensyn til samtlig af husets beboere ikke gjort det. Det har været en stille fødselsdag - lørdagen sad stadig dybt forankret i vores trætte legemer - og vi har gloet film, taget opvasken (tror en dag vi ønsker os en opvaskemaskine), gloet flere film, spist hjemmelavet burger og ellers udvekslet få ord. En stille dag, en god dag.
Egentlig startede den jo tidligt i morges, han var oppe før mig og serverede te på sengen - og skønt jeg ikke er vild med te, så hjælper det når det sødes med sukker og jeg kan jo for fanden ikke nøjes med vand de næste mange måneder. Jeg nægter!

Junior har lavet den her; 'først en halv time på den ene side, så en halv time på den anden, så på ryggen en time til halvanden'. Om noget så forstår han at slappe af, han kaster sig lige så lang han er på gulvet, vender sig om på siden, lukker sine øjne og snork sover. Godt der ikke sådan lige kommer ræve i lejligheden for et nemt bytte er han i disse situationer, og det bekymrer ham ganske lidt at to store kæmper tramper rundt i lejligheden.

I morgen drøner jeg hjem til veninden, spiser morgenbrød med hende, diskuterer den kommende semesteropgave og senere på eftermiddagen tramper jeg i pedallerne for at komme hjem. Kæresten vil være et andet sted, så jeg vil have en aften for mig selv.

• Selvbedrag eller synsbedrag?
24.11.2003

Min kæreste er 187 cm høj, spinkel, blå øjne og lys. Det er i lys i den forstand at han allerede ved solens første stråler i april kan redde sig en mindre forbrændning.
Den anden dag stod kæresten og jeg i køkkenet og opdaterede nyheder; vores overbo har fået ny kæreste og jeg kunne give et godt billede af ham. Jo, siger jeg, han er meget lys hvor den forrige var mørk. Lige som mig, siger kæresten og kommenterer på den mørke del.
Så var det jeg fik noget galt i halsen - husker ikke længere hvad - og spruttede af grin; hvad?

Været en god dag. En rigtig god dag og dagen i morgen behøver skam ikke være endnu bedre, den behøver blot at være den samme.

• Vandet koger
26.11.2003

En tur på apotektet for at få noget imod mavesyre, det synes nemlig ikke længere kun at være kaffen der forvolder mig problemer og hvis nogen skriver ned kan jeg til listen tilføje; leverpostej, agurk og lakrids.
Hvad cigaretterne angår, så er forbruget sat ned til minimum (eller så godt som), for hver gang jeg har røget en cigaret så bliver jeg sulten og kroppen synes fuldstændig ligeglad med at jeg lige har spist fire halve.
Endvidere har jeg fundet ud af at te egentlig smager meget godt og at det tilmed kan drikkes uden sukker, hos veninden den anden dag blev der serveret en god te; nu har jeg købt to pakker tilsvarende.

Det er onsdag, jeg er træt og har været træt hele dagen og var det ikke for Juniors evige energi så sov jeg nok endnu, men med sådan en dreng i huset så er der aldrig et øjebliks ro. Jeg går rundt og lukker dørene for at holde på varmen, Junior går og åbner dem - og så starter vi forfra.

• Jeg skal sove syv gange endnu
27.11.2003

Langsomt går jeg og tæller ned til arbejdet begynder igen, det er nu ikke fordi jeg savner det eller bare glæder mig til at komme i gang. Dermed ikke sagt at der som sådan er noget galt med arbejdet - jeg synes bare at ville bruge tiden til andre ting.
Lige som jeg træder ind ad døren på onsdag skal jeg til lønforhandling, og mand hvor skal jeg bare forhandle om det hele - så er resten op til ledelsen. Måske æbler, slik, rødvin ville kunne blødgøre dem lidt; jeg satser.

Dagens program: Tøjvask, støvsugning, imaginært køb af møbler og indretning af disse, et par pinde på strikketøjet (det når nok ikke at blive til jul alligevel) samt middag hos mine forældre (stegt flæsk og persillesovs – menuen valgt af undertegnede) mens kæresten er til petanque.

Frk. Sølvpil er sat til salg, hvilket rent faktisk er en kende vemodigt, men ikke desto mindre en kommende nødvendighed. Planen er at holde os inden for kategorien og ønsket er en Fiat Palio st. car, der skal jo gerne være plads til børn, voksne, dyr og en kuffert - ved ikke helt hvor kufferten kom fra, men det var kærestens forslag og jeg har ham mistænk for at planlægge en mindre afstikker når bølgerne går højt, selv forklarer han sig med at kufferten er til legetøj, skiftetøj og andet udstyr.

Og skønt en ny dag er gået i gang, så er det endnu kun midnat og jeg mangler stadig at få noget søvn.

• Følelser er ikke rationelle!
28.11.2003

Egentlig kommer det ikke bag på mig at jeg nok ikke er som gennemsnittet - og jeg har da også en tendens til at knytte mig sært til forskellige ting.
Først er der jo Arne, en rigtig tøjbamse og med en alder tilsvarende min (minus et år). Han var min første julegave fra min mor og straks efter hun havde oplyst mig om at han var et dovendyr så døbte jeg ham Arne efter min morfar. Nuvel, Arne (altså bamsen, morfar døde for mange år siden) lever stadig og i bedste velgående, lidt slidt og beskidt er han... gammelt blod på pelsen, men ikke desto mindre elsker jeg ham. Han er en del af soveværelset og de dage hvor jeg sover alene så er han en del af sengen, sådan er det bare og det at jeg er 30 år gør ingen forskel.
Så er der Junior - han er en kanin af betegnelse, men han er familie og snart bliver han big brother, han er også et ørebarn - hvilket er en anden historie. Junior er min lille dreng og med undtagelse af nætterne hvor han må opholde sig i sit bur, så lever han i lejligheden på lige fod med os andre; han har bestemte sovesteder, potte til tisseriet og klare forventninger til husets rutiner.
Så er der selvfølgelig Frk. Sølvpil - og det er jo her historien om at knytte sig sært til forskellige ting starter, i morgen (øh, teknisk set i dag) skal hun vises frem for en mulig køber og har derfor i dag fået en luksus vask. Mens hun blev vasket stod jeg udenfor og så ind gennem ruden og jeg kunne sgu mærke en klump i maven; jeg kommer altså til at savne hende og det er uden pis. Efter vasken kørte vi af sted til min kusine og hendes kæreste der bl.a. skal stå for et evt. salg, drak en kop kaffe (dvs. kæresten min gjorde - jeg åd en Lange Jan) og så kørte vi hjem i en ældre Punto (ellers kommer kæresten jo aldrig på job i morgen). Det var en mærkelig oplevelse og det var pludselig ikke med min gode vilje at vi bakkede ud fra indkørelsen og lod lillepigen stå skinnende ren tilbage. Hvis jeg nu siger at jeg dybest set, helt inderst inde rent faktisk ikke ønsker at den mulige køber er andet end en mulig køber - bare en rum tid endnu - lyder det så alt for bizart og burde jeg ikke sige den slags højt?
Og så er der jo kæresten, men her kan jeg godt se det sære og bizarre - så den springer jeg over!

Den stegte flæsk, de moste kartofler rørt rundt i tyk persillesovs var en virkelig fornøjelse, mors mad er god mad og blot for min egen samvittigheds skyld så cyklede jeg både ud og hjem. Jeg elsker mine forældre og den ro som alting rammer mig i deres nærvær: Det er trygt.
Desværre blev det en hurtig aften pga. den mulige køber, men vi gør det bare igen og næste gang vælger jeg nok enten medisterpølse, forloren hare, hamburgerryg, høns i aspargs eller millionbøf med kartoffelmos. Kan ikke rigtig blive enig med mig selv.

Havde faktisk også et større skænderi med kæresten i dag, men timerne er gået og det synes ikke længere så stort - tror at cykelturen til og fra mine forældre gjorde en forskel; det hjalp at smide ham ud på flere forskellige måder, i tankerne vel at mærke samt at stønne (u)pædagogisk irriterende af medcyklisterne og nægte at give for meget plads ved konsekvent at cykle midt på cykelstien. Egentlig imponerende at jeg slet ikke kom til skade fx ved et skub af cyklen, men jeg overvejer nu seriøst om en cykelhjelm ikke ville være en god ting.

• Så er det weekend
29.11.2003

Har lige vinket farvel til Yin ved bussen og det har været en dejlig gæst at have, endelig kom den fysiske dimension ind i billedet og tilmed budt velkommen på en hjertelig måde. Relationer er underfundige størrelser og jo ældre jeg bliver, desto mere er de værdsat.

Og til den skarpe observatør: Ja nu også med kommentar-funktion, vil det så sige at jeg er en rigtig blogger? Kom orne, giv mig et praj!

Kæresten ligger varm af liv under dynen og jeg vil snart (igen!) smide tøjet, liste mig ind under dynen til ham og vække det hele til live. Sådan en weekend er det, lørdagen indbyder til at vi horer os igennem formiddagen, trækker dynerne rundt om os og med håret stående ud til alle sider kaster os i sofaen og ser Ringens Herre II (igen!). Jeg har helt sikkert sagt det før; gentagelser er gode.