e-mail

 
04.11.2002

Igen har jeg ændret mit design, taget noget gammelt i brug, lappet det med en ny farve og er egentligt meget godt tilfreds. Jeg tilstår; det er dødssygt! På den anden side vil jeg gerne bryste mig af, at det er bruger- og læsevenligt. Gætter mest af alt på, at du kigger forbi pga. indholdet. Ja?

Jeg er så småt gået i gang med nedtællingen til det nye år, hvilket betyder at jeg så småt ser i bakspejlet på året, der er gået. Fik jeg det jeg ville? Og blev der pustet liv i nogle af mine drømme? Det har været noget af et år, og jeg føler også at jeg er blevet prøvet på mange områder: Min mor blev syg, det var en sej proces, der satte i gang i tusindvis af andre nyttige processer. Nu er hun erklæret rask og jeg er lykkelig. Kørekortet er snart i hus, og det var også året hvor kæresten og jeg fik hul på snakken (og dermed processen) omkring projekt barn! Det har været året med en lille knægt ved min side – og Junior er i dag en så ufattelig integreret del af vores liv (og familie!). Min veninde blev gravid, og skal forhåbentlig snart føde. Og det har helt bestemt været året, hvor jeg sagde farvel til dele af en fortid, for at gøre plads til endnu tidligere historier. Det har virkelig været året, hvor jeg gradvis har lært mig selv at kende.

Så ja, jeg har både fået det jeg ville og pustet liv i en helvedes masse drømme.

Jeg har taget afsked med nogle, for at byde andre velkommen, og jeg er blevet ældre, mere moden og klar til endnu flere udfordringer. Min forelskelse i kæresten er ikke blevet mindre og jeg elsker ham så ganske ubetinget, også de dage, hvor han bringer mit pis i kog og tramper med sorte sko hen over min selvmedlidenhed og gennemgående temaer. Han er god for mig på flere områder og for det er jeg ham taknemlig. Dermed ikke sagt at han er tålelig i alle døgnets 24 timer eller ikke en prøvelse; for det er han og nogle gange mere til. I perioder er han den mundfuld jeg ikke kan gabe over, og når jeg i min iver gør et forsøg så er resultatet da også ganske dyrt betalt.

Året er endnu ikke slut – og jeg tænker at endnu mere kan ske. Heldigvis!

15.11.2002

I julegave ønsker jeg mig en KÆMPE lejlighed på øverste etage og med lys ind gennem alle vinduerne. Jeg snakker; stue, soveværelse, børne/gæsteværelse, køkken/alrum og et badeværelse i en fornuftig størrelse – og ikke det walk-in-closet som er kendetegnet ved lokummet her i Brønshøj. Indretningen skal være minimalistisk, hvidt (ikke sterilt) og funktionelt – og vores fede 70’er sofa i lysebrun fløjl skal have en hel væg for sig selv med luft til begge sider. Har været så heldig at erhverve mig de fede stole. Jeg snakker; ben i børstet krom og hårdt hvidt plastik i sæde/ryg – tilhørende er et rundt spisebord med en fed glasplade. Jeg snakker; et sted i 70’erne igen og jeg snakker; kitsch. Her til aften i skralderummet stod [præteritum] (for nu står [præsens] det i lejligheden) et arkiv skab; børstet krom i rammen og æggeskalsfarvet (eller om du vil; nikotinfarvet) hvid. Kæresten synes jeg er fuld af gode idéer og det er vist negativt ladet. Da vi i sin tid lærte hinanden at kende var alt i mahogni, mørkt og melankolsk. Men efterhånden som jeg også lærte mig selv at kende, da opdager jeg også hvor vigtigt det er, at alt omkring mig er lyst, luftigt og libidinøst. Jeg ved med mig selv, at inden året er helt forbi, da har jeg også fået skiftet hans skrivebord ud (og det næste skal have hjul) – sådan er det nemlig også med mine gode idéer.

Nå men, jeg er løbet tør for cigaretter, gassen er gået af ballonen og i morgen kommer både mine og kærestens forældre på besøg. Kærestens fødselsdag skal fejres, en uge før tid – det er der grunde til – og menuen står på andepatter og hjemmelavet is. Tror sgu, at jeg skrider i seng.

SMS er lig med en vis IQ
18.11.2003

Lige nu har jeg seriøst et forklaringsproblem, og jeg må ligeså seriøst have kæresten til at redde trådene ud for mig. Egentlig er det meget sødt og egentlig fortæller det ufattelig meget om, hvor distræt jeg kan være.

Jeg har en veninde – vi kender hinanden tilbage fra barndommen – og vi ser kun hinanden med sporadiske mellemrum. Det tempo passer os bedst, og det er måske også derfor vores forhold er intakt efter så mange år. Nuvel…

I dag sendte jeg hende en SMS (jeg er F, hun er L og kæresten er U):

F: ka du lege tirs, ons el. tors i uge 48?
L: hvorfor, noet galt?
F: næeh, savner dig bare.
L: ok. tirs.
F: fint, hva tid?
L: kl. 18:30
F: jep. tirs d. 26/11 kl. 18:30?
L: ja. ber du U tage boremaskinen med så vi kan bore mit rullegardin op?
F: hahaha tror ikke U vil med – m jeg ska nok huske boretingen
L: tror du ikk han vil med?
F: næeh, m jeg ka spørge ham.
L: ok

Timerne går og jeg har fået lavet mig en aftale med min elskede veninde. Pludselig kommer der en SMS besked og fra et for mig ukendt nummer (nr.).

nr.: Hej F. hvordan går det? Glæder du dig til jul og hvordan går det med kørekortet?
F: glæder mig altid til jul, kortet går fint.
nr.: Godt at høre. Måske der snart er tid til en snak og selvfølgelig kaffe?

Nu er det, at jeg ikke kender numret og derfor ikke bare vil lave en aftale, så jeg skriver:

F: hvem er du?
nr.: Det er sgu da mig L, har du smidt mig ud af mobilen?

Og nu får jeg sved på panden. For hvem fanden er nu hvem, og hvem er det egentlig jeg så har lavet en aftale med på en dødssyg tirsdag? Pludselig går det hele op for mig, brikker bliver stykket sammen og billedet er pludseligt meget pinligt.

For et stykke tid siden fik jeg en SMS besked fra hende jeg troede var min barndomsveninde, beskeden fortalte at hun havde fået nyt mobil nr., så jeg sletter det gamle og gemmer det nye – Det skal dog vise sig, at jeg i stedet havde fået en SMS fra kærestens lillesøster, der sjovt nok også hedder L., og dette er denne jeg skrev til tidligere i dag og altså ikke veninden. Forvirret?

Hvordan tror du så ikke jeg havde det? Og hvad med kærestens lillesøster? Hun må da tro, at jeg er godt tosset eftersom jeg både savner hende og vil se hende uden kæresten. Hold da helt kæft en farce. Jo tak, der er virkelig en god portion underholdningsværdi det her lort, og jeg står for hele programmet og helt uden at være på euforiserende stoffer. Imponeret?

Så mens jeg sidder her og fniser, og kæresten krummer tær, da han nu er overbevidst om at hans familie for alvor ryster på hovedet af mig – da har jeg fået styr i mine relationer, mit adressekartotek i mobilen og lavet aftaler med de rigtige mennesker. Altså kærestens søster kommer til at se os begge den 26. og vi tager boremaskinen med. Og så laver jeg pigefnidder med barndomsveninden en anden dag, uden kæresten, boremaskinen og lillesøsteren.

Hip hurra for bamsefar!
23.11.2003

I dag har kæresten fødselsdag, gaven havde han fået i sidste uge – men så sørgede jeg for morgenbord. Og han er blevet et år ældre, og det bliver vi alle på et tidspunkt. I dag skal vi til sølvbryllup, jeg har fundet de høje hæle frem og på trods af regnen, så skal jeg nok hoppe i dem og nederdelen. I går var vi til fødselsdag hos en vidunderlig kvinde, hendes mand og deres kat. Holder meget af disse mennesker, der som udgangspunkt er noget kæresten tog med i vores forhold – de har planer om at flytte til Sverige, og de flytter til sommer. Jeg vil rigtig gerne med på grunden ved siden af, men økonomien tillader det ikke på nuværende tidspunkt.

Junior var morsyg her i morges, og jeg har forsøgt mig efter alle kunstens regler, at opfylde hans umiddelbare behov – selv på toilettet ville han med. Nu har han fået en ’ninus-stang’ (dvs. en slikpind for kaniner, godt med honning på kornene), endeskiven fra franskebrødet, og så er det lige som gået i sig selv. Han er i hvert fald beskæftiget de næste par timer.

Puha, nu om en time skal vi af sted – må hellere hoppe under bruseren, vaske lakridsen væk mellem tæerne og finde balkjolen frem.

Ses vi?