e-mail

 

Hvem opfandt det der stræk ud?


Dårlig motionsuge er her lørdag morgen den 1, marts lige inden kl. 08 erstattet af noget, der kun kan blive meget bedre, hvis jeg altså kan finde mine lunger og lige begynder at trække vejret normalt igen. Fuck. Det var fandeme hårdt, men jeg gav det sgu også alt hvad mine små stænger kunne bære og løb i et tempo, der satte pulsen i vejret.

Ruten er stadig 2,5 km - men det er o.k. og til det der kvindeløb i maj så garanterer jeg, at jeg nok skal løbe 2,5 i stræk, men så kan det være at jeg går de sidste 7,5... vi siger det ikke til nogen, vel?

Total kærestelir på den frække måde med både vin, slik og sex. Høhøhø. Snart prikkes der hul på sæbeboblen for der skal handles ind og 2-årig rumsterstang skal hentes fra opbevaring.

PS: 35 indlæg i februar - så kan man vist godt sige, at jeg har taget mig sammen, ja?

PPS: Er det ulækkert at spise chokoladeskildpadde til morgenmad, når det nu smager godt?

Sidst på linjen (jeg sværger): Jeg blev også færdig med Gustavs røde vest i går og er således gået i gang med den sidste i rækken (for denne gang) til ham og jeg skal virkelig, virkelig beklage billedekvaliteten, men p.t. bruger jeg mobiltelefonen og det kommer der jo sjældent noget særligt godt ud af


1. marts 2008, kl. 08:47|


Vil du købe?


Desværre sprang køberen til vores lejlighed fra. Det er super ærgerligt og vi står nu med en lejlighed til salg pr. 1. maj 2008 - så hvis du kender en, der kender en, der kender en... så sig endelig til eller henvis gerne både til min mail eller opslaget her på siden (ses til venstre).


2. marts 2008, kl. 14:01|


At vokse med opgaven


Gustav bliver ældre. Sådan skal det også helst være. Han bliver ældre, mere selvstændig og vores forhold ændrer sig. Han er i stand til at lege mere med sig selv, i stand at kommunikere sine behov og hans afhængighed flytter langsomt sine grænser.

Det er anderledes at være mor til Gustav nu end for bare et halvt år siden. Jeg er på mange måder en anden mor for ham nu, dels fordi han er blevet ældre, dels fordi jeg i den grad har lært at give slip... på kontrollen, på mine forventninger.

Hvor gad jeg bare godt have haft denne ro og dette overskud for et år siden. Sådan skulle det ikke være. Jeg skulle vokse med opgaven og finde min plads; stille og rolig. Og egentlig er det slet ikke så tosset, sådan at skulle vokse med opgaven - for det betyder netop, at jeg kan sidde her (mens toårige er ved at falde til ro) og reflekere over min udvikling og faktisk være glad.

Jeg har hørt, at det er vigtigt at klappe sig selv på skulderen, så det gør jeg og jeg gør det fordi, at jeg virkelig kan mærke en forandring og den er god og det føles godt... og alt i mens jeg skriver dette, så er der blevet stille inde fra værelset og jeg går der ind og jeg kysser min dreng og jeg putter ham under hans tæppe og jeg hvisker, at jeg elsker ham.


2. marts 2008, kl. 19:40|


Hårdt at starte forfra


Ugen startede med at jeg ændrede min distance til kvindeløbet. Jeg kan lige så godt være ærlig overfor mig selv: Jeg får simpelt hen ikke trænet mig selv op til 10 km. Overhovedet.

Jeg er nu super glad for min nye motionsform... altså når det hverken regner eller sner!

3. arbejdsdag på ny afdeling og jeg har allerede tilegnet mig nogle it-fif, men det var vist også meningen. Det bliver spændende, men for pokker jeg er brugt de her dage, når jeg endelig kan sætte mig til rette i sofaen.

Og så er vi tilbage med nyt kamera. Jeg glæder mig til at lære det ordentlig at kende.


5. marts 2008, kl. 17:51|


At sælge lejligheden


Tre potentielle købere fordelt på 7 mennesker har været forbi lejligheden i dag. En via annoncen i den Blå Avis, en via et opslag i en kantine i Tåstrup (tak Kriss) og en via en arbejdskollega. Så må vi jo bare håbe, at der er en af dem, der synes, at det her kunne blive et super sted at slå rødder.

Mange mennesker og informationer på kort tid, Gustav var slet ikke til at styre og jeg sagde flere gange, at han kunne da komme med som løsøre... underholdning kunne han virkelig bidrage med og alt legetøjet blev vist frem og hvad der end måtte være af overskydende energi, så er det fordampet nu og han putter med røde kinder under dynen.


6. marts 2008, kl. 19:27|


God weekend


Så blev det fredag og en super optaget weekend venter forude. Af en og anden årsag får jeg altid klumpe-planlagt min kalender, men det er o.k. Faktisk er der ikke et af besøgene jeg ville aflyse.

I dag skal jeg hygge med Pernille... der skal knokles med madlavning og slæbning af borde/stole (så er det at jeg bliver lidt presset over, at hun bor i toppen af alting og det hele skal nedad... jeg SKAL bare have baller af stål efter i dag!).

Lørdag og søndag byder på legekammerataftaler for Gustav og total femi-sladder for mig. Hvilket jo rent faktisk er en ret god kombination.

Og det var så den weekend.
Hvad med dig?


7. marts 2008, kl. 12:08|


Sidste rest af en weekend…


og jeg sidder her i sofaen, barn tegner og i baggrunden kører Tæskeholdet (det kan man aldrig blive træt af).

Der har været gang i strikketøjet her i 2008 og jeg har her inden for den sidste uge strikket mit halstørklæde færdig, en vest til en lille dreng samt endnu en vest til Gustav (forelskede mig lige i en herlig farve) og så har Pernille spurgt om jeg ikke strikker noget til hende... og selvfølgelig gør jeg det.

Nu råber dreng på bil og jeg må vist lige tegne en bil til ham. Det er den sidste rest af weekenden og jeg er mæt på gode oplevelser.


9. marts 2008, kl. 15:59|


Sygdom


Mandag aften fik jeg det underligt og hele tirsdagen lå jeg og sov på sofaen... fuldstændig ude af stand til at være oprejst. I dag er det onsdag og det går væsentlig bedre, om end jeg har en dunkende hovedpine og ingenting har spist i snart 2 dage.

Det lader for resten til at lejligheden er solgt, men jeg tør dårligt tro på noget, før der er underskrevne papirer.


12. marts 2008, kl. 07:37|


Sundhedsplejersken


Jeg fik en snak med vores sundshedsplejerske i mandags. Det gjorde godt. Det går mig på, at Gustav ikke synes at få den søvn, han under normale forhold får i weekenden. Jeg skal ikke bekymre mig. For Gustav sover til gengæld gerne 11-12 timer om natten og i weekenden (når han er i sine vante omgivelser) gerne 3 timer. Så hun mente bestemt, at han fik den søvn, han har brug for og så længe han ellers trives rent udviklingsmæssigt, så er det o.k.

Den snak skulle jeg have taget for længe siden, for pludselig kunne jeg atter slappe af og koncentrere mig om andet. Jeg havde ellers være vidt omkring med ændring af arbejdstider, så jeg kunne hente ham efter frokost og han kunne sove hjemme. Det behøver jeg ikke længere spekulere på.

Pludselig opdagede jeg også, at jeg rent faktisk har savnet de samtaler med vores sundhedsplejerske, savnet den livslinje der er forbundet med sådan en fagperson. Heldigvis har vi stadig muligheden for en snak, når det presser sig på og det fik jeg så i mandags.


12. marts 2008, kl. 09:44|


Der i Gentofte kommune...


er der godt nok super hurtig ekspedition.
For 3 uger siden blev Gustav skrevet op til børnehave og i dag kom der tilbud om børnehaveplads pr. 1. august 2008 - endda vores 1. prioritet. Så i morgen skal vi på visit.

Og det er sikker og vist: Vi flytter til Gentofte kommune pr. 1. maj 2008. Så nu skal der laves alen lange dosmersedler, for der er et loftrum, der skal ryddes, en sommerferie der skal planlægges, flyttekasser der skal pakkes og en million (mindst!) andre ting, der lige skal skrives ned, noteres og gøres noget ved.


12. marts 2008, kl. 18:28|


Besøg i børnehaven


Det var en god oplevelse at være på institutionsbesøg i går. En lille børnehave i pragtfulde omgivelser, hvor der er plads til både ble, søvn og madpakke i etaper og ikke mindst masser af leg.

Gustav er en reserveret lille fyr og det er vigtigt for os, at der er plads til det. For man kan jo ikke bare tvinge et menneske til at være fundamentalt anderledes og sådan spiller de heldigvis heller ikke i den her børnehave.

Gustav virkede tilmed ret tryg ved stedet og have skam også et frækt smil på læben og et glimt i øjet. De kunne sagtens se, at der er krummer i den fyr, når bare han får roen og pladsen til at falde til.

Vi har takket ja til børnehaven og Gustav starter i august måned. Det bliver rigtig spændende og jeg har tænkt mange gange siden i går, hvor stor han rent faktisk kan nå at blive på de 6 måneder, inden han starter.


14. marts 2008, kl. 11:09|


Allerbedste bamse og lidt strik


Når nu Gunnar-drengen ikke er hjemme (fordi han skal være sammen med mormor og morfar), så er det altså store sager, at jeg sådan må låne hans allerbedste bamse "Barbar". En vaskeægte Build-a-Bear og med indsyet hjerte, nem og håndtere, kræver ikke meget... end lidt kærtegn og en tur i vaskemaskinen i ny og næ.


Så her sidder vi i hver vores ende af sofaen efter en god arbejdsdag, jeg har været på it-seminar og "Barbar" har holdt skansen herhjemme... og jeg vil lade ham fortsætte med at stirre dødt ud i rummet, tage benene op og finde strikketøjet frem.

For mens jeg venter på, at det skal blive efter påske og Pernilles garn er kommet hjem, så tænkte jeg, at der måske var en 5-årig dreng i Allingåbro, der kunne trænge til en sweater.

Og så ellers en RIGTIG GOD weekend derude!


14. marts 2008, kl. 14:27|


På et splitsekund


Sætter mig i sofaen, humøret er godt og jeg venter på, at Ulrik skal komme hjem. Strikketøjet danser mellem hænderne på mig og så går der ikke mere end et splitsekund, så begynder jeg at græde.

Uden varsel kommer tårerne og jeg savner pludselig både Cirkeline og Gustav og jeg er så forvirret og kan ikke helt finde ud af, om det nu også er dem begge jeg savner, om det er Cirkeline, om det er Gustav eller om jeg bare græder fordi jeg er mor og det indimellem er en mors lod at græde uden varsel

Der er ingen tvivl om, at jeg indimellem finder det frygtelig frustrerende, at vi skulle miste Cirkeline og jeg aldrig nogen sinde mere er i stand til at holde hende tæt. Det er frustrerende, at mine 10 dage med hende er et genfortalt minde, de samme ord igen og igen og nu kan man ligesom den smøre udenad.

Og måske er det Gustav, jeg savner. For sådan har jeg det også, at selv om jeg ser frem til alenetid med Ulrik, og jeg ved, at Gustav har det som blommen i 8 æg, så føler jeg indimellem, at det er at spille fallit at lade ham passe, så jeg kan tanke op.

Faktisk er det mest, når jeg er alene, at jeg græder uden varsel. Måske netop fordi jeg er alene og alle mine parader er sænket. Så skal jeg ikke forklare mig selv og jeg kan sidde med følelserne og lade dem få frit spil.

Sårbar på en fredag, hikster jeg og tager Barbar uden armen, gemmer mig under dynen og glæder mig til Ulrik kommer hjem.


14. marts 2008, kl. 15:29|


Pind 4,5


Randi har ret, når hun siger, at jeg er sindssyg med de pinde. Fanden tog ved mig i går og mens vi både så The West Wing og X-factor, så blev der strikket et rygstykke og halvanden ærme. Nu mangler så bare sidste del af ærmet og en forstykke med lidt snoninger. Let the fun begin.


15. marts 2008, kl. 08:42|


Påske


Så blev det påske hos Cirkeline. Vi er ikke så gode til at pynte op her hjemme, men mon ikke det kommer… i hvert fald til næste år. Det tror jeg.



Vi har ikke de store planer for påsken. Der er traditionenen tro frokost hos både forældre og svigerforældre og mange påskeæg til toårige... forhåbentlig er der ikke nogen, der kunne gætte hans gækkebrev.

Igen i år har jeg deltaget i operation påskeglad og pakken er sendt ud i den store verden; nu venter jeg bare i spændning på min egen påskehilsen.

10 dage påskeferie. Det er fedt og planen er, at vi tager til Odense på mandag, dels for at se på tog, dels for at komme en tur i Zoologisk Have.

Hvad med dig?


15. marts 2008, kl. 11:11|


Overrasket over mig selv


Jeg havde faktisk ikke regnet med, at det skulle gå så hurtig, men af en og anden årsag så dansede maskerne bare af sted og jeg har virkelig hygget mig. Nu er sweateren færdig og er røget i vaskemaskinen... på mandag skal den sendes og forhåbentlig passer den fint i størrelsen til en 5-årig.


16. marts 2008, kl. 08:57|


Odense... helt o.k.


En helt igennem fantastisk dag med godt humør og solskin. Der er blevet set på tog i alle mulige afskygninger, der blev set på gravemaskiner, der blev kørt op og ned med rulletrappen på Odense Banegård, at det var lige før, vi blev opkrævet penge for det, der blev løbet rundt i Odensen Zoo og der blev kørt mange kilometer i bilen.

Det var bare en super dag. Solen skinnede og vinden blæste og alle var i godt humør og Gustav klarede sig så fint på 45 minutters søvn i bilen på vej hjem... væsentlig senere end han plejer at sove.

Og her til aften, da sneen for alvor havde lagt sig og stadig dryssede, så tog vi vintertøjet på og gik i gården for at legen. Nu er han blevet puttet for natten, men med alle dagens mange oplevelser, så går der nok lidt tid inden han falder omkuld.

Jeg tør dårligt skrive det, men jeg er gået i gang med en sweater mere (fordi der er garn til det) og fik virkelig strikket løs i bilen tur/retur, så nu mangler der blot et ærme og et forstykke... og så undrer det mig, hvad er egentlig alt den porstyr med Ungdomshuset... der står jo tilsyneladende et helt klart i Odense, så kom dog af sted!




17. marts 2008, kl. 19:15|


Facebook


Facebook er nu en fantastisk opfindelse, - om end jeg til at begynde med ikke helt troede på, at jeg var målgruppen. Sådan har jeg det ikke længere og jeg har fundet frem til en del gamle folkeskolekammerater. Det er ret så herligt.

Her i dag mødtes jeg med en rigtig gammel veninde (altså gammel som i længe siden vi sidst så hinanden) og vi har vel ikke haft nogen reel kontakt i 15 år. Vi var super gode veninder, men vi voksede fra hinanden og gik hver sin vej... jeg blev i Danmark (for her er der trygt) og veninden erobrede det store udland. For 6 måneder siden flyttede hun tilbage med mand og barn og via Facebook fandt vi hinanden.

Mange år er gået, meget vand under broen og så alligevel ikke. Vi snakkede ud i en køre og hvor var det bare så skide dejligt at se hende igen. Hun har en datter, der er født i samme måned som Gustav, og alene der var der nok at tale om. Vi skal snart ses igen... næste gang med mænd og børn.

Thank you Facebook.


18. marts 2008, kl. 21:19|


You Tube-generation


Mit barn - når han bliver større - bliver sikkert omtalt som You Tube-generationen. Han kan sidde det meste af en aften og glo på videoer på YouTube og det passer så godt til hans temperament, at de forskellige videoer kun varer små 3 minutter. Længere end det og han brokker sig højlydt og længe...



Men YouTube er en ting, straks en anden er hans fascination for lastbiler, traktorer, toge og ulykker (ting, der smadrer sammen og falder fra hinanden). Det er virkelig noget, der optager ham meget og der bliver tit leget helt utrolige kreative bil-lege herhjemme. Så er der masse-ulykker og ting, der springer i luften og biler, der bliver kastet flere kilometer væk.


20. marts 2008, kl. 09:09|


Gang i påsken


Det har indtil videre været en helt fantastisk afslappende påske uden de store planer. Det føles nu rart. Tirsdag mødtes jeg med en gammel skoleveninde, onsdag med barndomsveninden, torsdag til påskefrokost hos mine forældre, fredag mødtes jeg med Line, i dag hos Ulriks forældre og søndag til mandag skal Gunnar-drengen sove hos mine forældre... mens vi andre (altså mig og Ulrik) leger nyforelsket.

Det er nu også blevet til lidt strikkeri. Først og fremmest så håber jeg virkelig, at den forrige sweater med snoninger når frem til sit bestemmelsessted i dag (ellers har jeg seriøst en høne at plukke med PostDanmark).
Faktisk så håber jeg også, at påskeglad-pakken til det store udland er nået frem.

Tilbage til strikkeriet: Det er blevet til endnu en sweater med snoninger (lidt anderledes end de forrige) og så er jeg gået i gang med en mindre sweater i restegarnet... det er vist på tide at få brugt alle de små nøgler, der bare ligger og fylder i bunden af kurven. Måske det bliver til nogle figurer.




Jeg håber, at du hygger dig her i påsken.


22. marts 2008, kl. 09:31|


Operation pulsur


Posten moslede ude ved brevsprækken og ind kom en pakke. Troede det var fra operation påskeglad, men sådan skulle det så ikke være.
I stedet har jeg modtaget mit pulsur, så nu kan jeg rigtig føre regnskab med mine bedrifter, hvilket bliver super sjovt.


22. marts 2008, kl. 11:29|


Godt i gang


Hvis han fortsætter i det spor, så tror jeg, at vi snart ser en ny Kaffe Fasset



23. marts 2008, kl. 09:25|


Så er påsken slut


Så er påsken slut. 10 fridage sammen med familien ved vejs ende og jeg skal huske at stille vækkeuret, så jeg kan komme op i morgen. Efter sådan en portion fridage så synes jeg, at det er svært at vænne sig til tanken om, at i morgen går det atter løs. Jeg egner mig bestemt ikke til at være hjemmegående, men nedsat tid eller en ugentlig fridag... det er i hvert fald noget jeg stiler mod i min fremtidig ansættelse.

Nå men den tid den overvejelse... for lige gælder det altså fagprøven. Der er afsat 10 dage i starten af maj (9.-19.) til at skrive den i, men det falder jo lige samtidig med indflytning af ny bolig; så jeg vil rigtig gerne være færdig inden da. Det kræver altså en vis form for selvdiciplin at strukturere det, men i dag fik jeg brugt et par timer og er så småt kommet i gang.

Så er påsken slut og i morgen går det atter løs. God dag derude!


24. marts 2008, kl. 19:22|


Arbejdstider


I øjeblikket er jeg på en afdeling, hvor min mødetid hedder 8 til 16 mandag til onsdag (torsdag til kl. 15 og fredag til kl. 14 og det er fint nok) og for pokker hvor det bare slet ikke går i spænd med mit temperament. Det er rart at have den halve time ekstra om morgenen sammen med mand og barn, men i den anden ende så synes jeg godt nok, at det er frygtelig frustrerende først at være hjemme omkring kl. 16.30.

Så kan det godt være, at min mor henter mit barn og vi får klaret ugens indkøb om lørdagen... men det ændrer rent faktisk ikke på det faktum, at jeg synes, at det er alt for sent at være hjemme og dagen er bare gået. Fuldstændig.

Sådan skal jeg i hvert fald ikke arbejde, når jeg er udlært. Overhovedet. Det passer mig væsentlig bedre at møde fra 7.30 til 15 eller måske lige frem på noget nedsat tid. For en ting er sikker; jeg vil frygtelig gerne have flere vågne timer med mit barn.

Jeg har sikkert et luksusproblem... hvordan er din hverdag skruet sammen?


26. marts 2008, kl. 17:09|


Stadig ganske nærværende


Den anden dag skulle vores billeder skifte mappe på computeren og i forbindelse med det, så foregik der også en mindre oprydning af billederne og ikke mindst en gennemkigning. Bl.a. billeder af Cirkeline efter vores indlæggelse på Riget.

Det er sjældent, at vi ser på de billeder. De er i den grad forbundet med smerte. Jeg synes, at min datters død var smuk, hvor absurd det end lyder; der var en ro omkring os og hele situationen. Billederne rammer mig til gengæld frygtelig dybt og gør mig ked af det og vred og ganske forbandet over, at jeg ikke fik lov til at beholde hende. Jeg tuder hver gang, at jeg ser på de billeder og jeg mindes 4 super intense dage på Riget, hvor det bare handlede om at suge hvert et øjeblik til sig, for lige om lidt var det, det sidste.

Det er indimellem rart at græde og jeg fornemmer tydeligt - i dette nu - klumpen i halsen og en trykken mod brystet... og et mærkeligt behov for netop at se på de billeder og bare tude i en uendelighed. Det går aldrig væk og sådan vil jeg have det hver eneste gang, at jeg ser på de billeder af min datter, - og sådan vil jeg faktisk også allerhelst have det, for det betyder (om noget) at alt omkring hende stadig er nærværende.

Af en og anden uvis årsag får jeg lyst til lige at forklare mig; det handler ikke kun om billederne efter Cirkeline er død. Det er alle de billeder, der er forbundet med hendes/vores indlæggelse. Det må jeg bare lige have med. Jeg ved, at I forstår.


28. marts 2008, kl. 08:54|


1,5 km på meget små ben


I går skulle jeg have løbet en tur, men sådan blev det altså ikke. Gustav er ikke super vild med at blive transportet på anden måde end i klapvogn, men i går havde han et klart øjeblik og ville gerne gå, og så tænkte mor her straks, så skal vi fandeme gå til hans små ben falder af, og det gjorde vi, dog uden det med benene.

Vi gik hjemmefra og ned til mosen og hjem igen. Vi gik igennem mudder, vi samlede grene og kviste og stak dem ned i mudret og da vi var nået et godt stykke op af Brønshøj Kirkevej (hjemturen), så kom Ulrik i bil fra job og vi fik et lift det sidste stykke. Vi var ude en lille times tid og nøj hvor var det guld værd og så havde jeg det egentlig fint med, at jeg ikke fik løbet.


28. marts 2008, kl. 13:19|


1,5 km på meget små ben


I går skulle jeg have løbet en tur, men sådan blev det altså ikke. Gustav er ikke super vild med at blive transporteret på anden måde end i klapvogn, men i går havde han et klart øjeblik og ville gerne gå, og så tænkte mor her straks, så skal vi fandeme gå til hans små ben falder af, og det gjorde vi, dog uden det med benene.

Vi gik hjemmefra og ned til mosen og hjem igen. Vi gik igennem mudder, vi samlede grene og kviste og stak dem ned i mudret og da vi var nået et godt stykke op af Brønshøj Kirkevej (hjemturen), så kom Ulrik i bil fra job og vi fik et lift det sidste stykke. Vi var ude en lille times tid og nøj hvor var det guld værd og så havde jeg det egentlig fint med, at jeg ikke fik løbet.


28. marts 2008, kl. 13:19|


MA til 1212


Egentlig havde jeg ikke en favorit til Xfactor, men her til aften har jeg valgt side: Jeg stemmer på Martin. Han får mine 3 sms'er… nu håber jeg bare ikke, at jeg bliver bedt om at tage en tænkepause, han er jo kun 15 og jeg er 34.

Nuvel valget blev klart, da Laura bare valgte (indtil videre) de kedelige sange og den der Jesus-sang; ja undskyld men der røg jeg. Beklager Laura.

Så Martin din lille frække crooner der ryger 3 x MA til 1212 af sted.


28. marts 2008, kl. 21:01|



For 13 år siden tog jeg stilling. Jeg er organdonor og det er med fuld tilladelse. Min mand er organdonor og ja altså også mine børn, hvis jeg skal vælge. Det kunne vi ikke med Cirkeline eller det kunne vi godt, men da hun havde været frarøvet ilt igennem længere tid, så anså man ikke længere hendes organer for egnet (og hun var nu heller ikke erklæret hverken hjerne- eller hjertedød) - men vi var bare overhovedet ikke tvivl: Kunne hendes organer redde et andet lille barn og dermed en familie, så skulle de gøre det.

Det er min helt klare personlige holdning, at man burde - fuldstændig som "Nej tak til raklammer"-ordningen er... du må på posthuset og framelde dig - være født til at være organdonor og ønsker man ikke det, så må man henvende sig til Donorregisteret og sige nej tak.

Og lige en sidste ting - igen min mening - det burde ikke være tilladt at få organer, hvis man ikke i forvejen ønsker at donere sine egne (børn undtaget!).

Jeg ved, at hele den her debat skiller vandene - men jeg indrømmer blank; jeg fatter simpelt hen ikke folks bevæggrunde for at sige nej og jeg kan tillige slet ikke overhovedet forstå dem, der ikke har taget stilling. Jeg mener, hvor svært kan det egentlig være?

Der er brug for dine organer: Så tag stilling nu


29. marts 2008, kl. 19:22|


Godmorgen sommertid


Det snyder det skidt. Så vågner vi - normal tid med undtagelse af det med den der ekstra time - og uret siger 7.20 og man føler sig bare lidt mere frisk end ellers... nu er det tid til morgenmad.


30. marts 2008, kl. 07:48|


Status: Flyttevakuum


I køkkenet står den største opvask nogensinde set på matriklen. Uden pis. For det ligner mig bare slet ikke, men i øjeblikket skrider standarden en smule og jeg tror simpelt hen, at det handler om, at vi lige straks skal flytte.

Der er til gengæld blevet vasket tøj, så der er der ikke nogen hængepartier, men tankerne på at alle vores ting snart skal pakkes ned i kasser... det har bare på en og anden måde taget pusten fra mig. Det synes nærmest som en uoverskuelig opgave.

Først og fremmest handler det selvfølgelig også om, at vi ikke kan begynde at pakke før i sidste øjeblik, fordi vi altså også skal bo på vores 67 kvm samtidig og det i sig selv sætter altså nogle begrænsninger i en ellers fin dagsorden.

Alene med tankerne på vores loftrum dræner mig for al energi; det er simpelt hen ikke småting vi har fået samlet der og skønt vi sikkert med god samvittighed kan køre det meste til storskrald eller genbrug, så skal det hele jo alligevel slæbes ned fra 5. sal... og hvad fanden er det lige med køkkentrapper? De er altid snoet, så man bliver svimmel ved nedstigning og så er trinene bare lige 10 cm højere end ellers. Helt fucking ærlig!

Og når jeg så lige straks er færdig med brække mig over alt pakkeriet, så må jeg jo ærligt indrømme at sådan noget flytteri jo giver en helt enestående mulighed for at rydde ud og indkøbe nyt... specielt det sidste ser jeg frem til.

Nu gør jeg sgu... altså tager opvasken!


30. marts 2008, kl. 14:17|


Forkælelse


Det er vigtigt at forkæle sig selv, - og skønt vi står foran en flytning, der selvfølgelig også koster penge, så har jeg alligevel brugt mit dankort flittigt på nettet til både mor og barn. Vi trænger sådan!


31. marts 2008, kl. 21:04|