e-mail

 
• Næsten tilbage
02.03.2004

Jeg er tilbage på min egen maskine, men det er bare ikke optimalt. Intet er som det var før og jeg krydser fingre for at kæresten en dag gør forskellen.

I fredags var vi til skanning, der var liv derinde og massere af det - kønnet fik vi ikke svar på for "raketten" holdte begge hænder for og vi må pænt vente.

Det lader også til at der er kommet styr på bryllupsplanlægningen, i hvert fald har vores respektive forældre taget over og det er måske meget godt. Tilbage skal vi forholde os til en samtale med præsten samt indkøb af vielsesringe... vi burde kunne overskue det.

Fri i dag - gøre rent i dag, gå en tur i dag, ringe til dyrlægen i dag - Junior trænger til at få klippet sine negle - vaske tøj i dag, ja der er massere at se til og bliver jeg væk sådan lige midt i mellem det hele så er det faktisk helt i orden.

• Følelsen indeni
03.03.2004

En god dag, sådan føles det lige nu - først og fremmest fordi jeg vel har truffet en beslutning, en beslutning der vil ændre en del af mig. Det sjove ved sådanne en beslutning er to ting; den lange målrettet vej med tusindvis af for og imod, hvor jeg langsomt gør op med mit eget billede og så den totale afklaring ved at det ikke kunne være mere rigtigt.
Nok om det.

Grapejuice på tom mave er godt for fordøjelsen, sagde min mor thi hun er en vis kvinde. Jeg skal kraftedeme bare lære ikke at tømme en halv liter inden jeg sætter mig op på cyklen og tramper i pedallerne mod job.

PS: Jeg har en bums på ryggen - og er samtidig sikkert den eneste hvis kæreste ikke finder det tilfredsstillende at 'loppe' den anden. Frækt og uforskammet.

• Morskab på stuegulvet
04.03.2004

Den gamle standard og latinamerikanske danser i mig er vågnet op til dåd og midt på gulvet i stuen er jeg ved at lære kæresten brudevalsen. Der er seks simple trin, til at starte med i hvert fald - tror jeg gemmer evt. sving til senere. Det går faktisk godt for ham, så længe han må have 1½ meter mellem os så han kan holde øje med sine fødder, og jeg tror vi fortsætter sådan en par dage endnu, der er jo ingen grund til at tage modet fra ham, vel?
At han også er stiv som et bræt, siger jeg heller ikke noget om. Vi har jo ikke begge danset på eltieplan.

Tid hos jordmoderen i dag, med mig i tasken har jeg en kæmpe lang liste med tusindvis af ufattelig gode spørgsmål, synes jeg selv og ellers glæder jeg mig bare til at snakke graviditet med hende. Her hjemme går tiden lidt utålmodigt, for kæresten vil frygtelig gerne at "raketten" snart giver sig til kende igennem huden på mig, og dagligt får den store mave en flop med fingrene mens han siger; hey fister medister din far venter!
Junior har også fundet noget at bruge den store mave og de store patter til. Sikke en kurvede landskab der har vist sig for ham og sikke nemt det pludseligt er - så let som ingenting - at hoppe fra gulvet og op for at erobere bakker og dale.

Senere endnu venter en nattevagt, tasken er pakket og jeg får helt sved på panden over den lange cykeltur fra Herlev hospital til Frederiksberg. Mand altså!

• Regn efter solskin?
05.03.2004

Nattevagt; jeg holder ikke til det. Jeg føler mig fuldstændig gennembanket med en urinvåd avis og dette til trods for at jeg rent faktisk har 7 timers søvn til rådighed på sådanne en vagt, dette til trods for at jeg altid får mig mindst et par timer på øjet når jeg kommer hjem. Lige meget hvad, så er resten af dagen ødelagt, misbrugt.

Vores vielsesringe er købt. Designet er ujævnt og alligevel ganske enkelt. Hvidguld og faktisk var det kæresten der først og fremmest havde forelsket sig i dem. Prisen 11.500 kr. og vi betalte med et smil, andet kunne ikke betale sig - skønt faktum er at de mildest talt koster godt det samme som selve festen. Kæresten argument var at det er nu vi har råd, det er nu vi har pengene og der er noget rigtigt i det, men ikke desto mindre så synes jeg sgu alligevel det er mange penge.

Min storebror har fødselsdag i dag... jeg har forsøgt at ringe ham op hele dagen, men uden held. Tonen jeg bliver mødt med er hverken den der; der-er-ikke-nogen-hjemme-lige-meget-hvor-længe-du-lader-den-ringe eller der-er-stadig-optaget-selv-om-du-trykker-på-gentager-knappen ... tonen er derimod den der; nummret-synes-seriøst-at-være-udgået-og-måske-ligefrem-for-evig-tid. Jeg er bekymret og har en trist fornemmelse. Var det det?

Det er fredag, klokken er snart 22 og jeg går i seng.

• Sorgløse søndag?
07.03.2004

Jeg har stadig ikke kunne komme i kontakt med min storebror - og jeg gør mig i den forbindelse klart en masse tanker, på den anden side har jeg efterhånden også erkendt at det ikke kan betale sig at tage sorgerne på forskud, så jeg har i stedet skrevet et kort brev til ham. Jeg har ønsket ham tilykke med fødselsdagen, forklaret at jeg ikke kan få forbindelse på hans nummer og ikke så meget mere. Så må tiden være klog.

I går havde jeg besøg af barndomsveninden - som altid var det en fornøjelse at være sammen med hende. Tidligere på dagen havde jeg været sammen med min mor, det var tid til en prøvning af brudekjolen. Den bliver flot og det er slet ikke til at gennemskue at min mor aldrig har begivet sig ud i et sådanne projekt før.

Denne søndag: Besøgt en gammel klassekammerat, læst så jeg fik helt ondt i hovedet - fordi nogen bøger bare har det med at fængsle så meget at der lige må læses et kapitel mere - og så har jeg kigget håbløst forelsket på kæresten; ham har jeg sgu været heldig med.

• Og alle vegne er der sex
08.03.2004

Jeg kunne hore mig igennem hverdagen - lige nu i hvert fald. Vi skulle se på en lejlighed. Ejendomsmæglerne kom og jeg kunne på stedet været gået i knæ, åbnet hans bukser og taget herligheden i munden. Og mens de snakkede om K2 og K3, så fantaserede jeg om hvordan de i denne fremmed lejlighed tog mig på skift. Vi tog hjem og straks efter kom andre billeder til syne på min indre nethende. Kæresten satte musikken fra "The Doors" på cd'en og jeg blev kastet tilbage til en fjern fortid. Jeg, en ukendt mand og alkohol i blodet. Vi havnede i hans lejlighed, selv samme cd blev spillet og jeg blev kneppet igen og igen på hans træningsbænk.
Jeg smider tøjet, byder kæresten til dans på lagnerne og så sluger jeg ham med hud og hår.

• Træk vejret
09.03.2004

Trækker vejret dybt, puster ud og takker Buddha for at have en ånd. Han er der stadig; min storebror. Har bare haft travlt og et nyt nummer. Aldrig har så mange på en gang fremmed og velkendte følelser kastet sig igennem min krop. Aldrig! Svigt, bekymring, ligegyldighed, erkendelsen af de små forskelle og tusindvis af andre ting - mit held er at jeg langsomt er ved at gennemskue fordelene ved ikke at gå i selvsving.

To timer på min mors arbejde; snak om løst og fast og en ganske udmærket frokost. Tilbage i lejligheden og Junior vågner op til leg, nu skal der kæles og fortælles historier fra de varme lande og kan jeg snige en lille pigekanin ind i fortællingen så klapper han næsten med ørene.

Ondt lige over lænden, sure opstød og halsbrand. Kigger på bogen fra biblioteket; en spændningsroman på 400 sider... og lige hvad jeg gider de næste mange timer. På langs på sofaen, selvfølgelig.

Pludseligt et anfald af savn. Måske skyldes det den velkendte lugt af kæresten som hænger i lejligheden. I hvert fald glæder jeg mig som et lille barn til vi ses igen i aften. Noget er sket - husker ikke længere hvornår og det er heller ikke af betydning - og alting blev med ét forandret; til det bedre og jeg må erkende at jeg aldrig har været himlen så nær som nu.
Jeg elsker ham, sådan er det bare og uden ham i verden så var det bare slet ikke verden.

Jeg husker brudstykker fra vores fortid, fra den gang hvert skridt var nyt og hver en lyd anderledes end den forrige. Vi var usikre, initiativet skulle komme fra den anden og vi ventede med længsel på at blive taget. Det skete og hvem der tog det første skridt er glemt i tågerne, men det blev til så meget mere.

Håbløs romantikker, hvisker jeg stille og får lyst til at lade bogen ligge mens jeg begraver mit ansigt i hans hovedpude.

Tre ting i mit liv: En lille prins, et honningkagehjerte og en transportabel Buddha.

Indskudt: Egentlig ved jeg ganske lidt, men lige nu er jeg altså helt sikker på at det er "raketten" der puffer lige så stille på indersiden

• Indrømmelse!
10.03.2004

Jeg har ingen fucking rygrad!

• 5 fridage coming up!
11.03.2004

Aldrig mere drøner jeg i IKEA for at handle ind til arbejdet. Det er bare slet ikke hyggeligt - og dog; selskabet var hyggeligt, men derudover var der absolut intet charmerende ved turen; mine ben endte med at hæve ud over støvlerne.
Forsøgte mig med en time på øjet her til aften, umuligt. Junior gjorde krav på noget tid i mors arme og telefonen kimede løs. Jeg undrer mig, den telefon synes altid at ringe når jeg ikke gider at tage den - og sjældent når jeg har oceaner af tid, en frisk kop kaffe foran mig og smurt stemmebånd.

Der er 6 uger til vi bliver gift og det er efterhånden på tide at sende nogle ønsker af sted - hvis vi så bare kunne blive enige om at hvad vi ønsker os. Jøsses, velkommen til dem der har alt, inkl. hinanden.

• Rædselsfuld vækning
12.03.2004

Vækkeuret ringer, kæresten står op, vækker Junior og så går han i bad. Junior vækker mig, han hopper op i sengen, tramper mig i hovedet og forsøger at lave en slutspurt i fodenden. Resultatet bliver at han triller ned på gulvet og lettere irriteret hopper han op i sengen igen og pisser på mig. God morgen, din lille lorte kanin hvæser jeg og tager ham i hoved og røv og afleverer ham på hans potte.
Sengetøjet må af, vinduerne bliver åbnet og jeg skutter mig i min morgenkåbe. Kæresten kommer ud fra badet, går ind i soveværelset og råber; hvor tissede han henne? Et skud i tågen, hvæser jeg tilbage - det dårlige humør har ikke lagt sig - i sengen, tror jeg. Fuld påklædt kommer kæresten ind i stuen, han vil snakke inden han skal af sted, men da jeg ikke giver ham den fornødne respons siger han; orv baby du ser træt ud. Det var dråben.

Intet er blevet bedre endnu og jeg sidder stadig samme sted som da jeg stod op.
Lejligheden roder, og det undrer mig at det sker så pludseligt.

Senere: Via Dalager mødte jeg det her link. Og giv mig endelig timeløn, så skal jeg nok (jeg lover) gøre rent i mit eget hjem.
Tror min morgenkåbe er groet fast på mig lige nu.

• Lørdag
13.03.2004

Intet på hjertet... bortset fra kalk og fedt.

• Helt uden kompas
15.03.2004

Når overskud er en by i Rusland - navnet har jeg glemt og det synes også fuldstændigt ligegyldigt eftersom en og anden har fjernet skiltene og mit krakkort ikke rækker længere end til København og nærmest omegn - så undrer jeg mig alligevel over hvordan jeg her kort inden midnat stadig sidder oprejst.

Junior er begyndt at hvæse klør, yderst bizart synes det tilmed også i og med at han ikke er en kat. Måske er det foråret som kaster sig frem i hans - til tider - skøre lille hoved med de lidt for lange øre.

Kroppen føles på en og anden måde mæt, næsten oppustet og jeg gaber for guderne skal vide hvilken gang. Måske skal jeg bare hive stikket ud og lade Ole-luk-dine-øjne spule mine øjne med sødmælk.

• Solskin
16.03.2004

Jeg indrømmer blankt; jeg er en crack-hore for reklamernes møgbeskidte tricks. Og netop derfor har jeg (selvfølgelig!) købt mig en babylytter. Glad cykler jeg hjem og går i gang, først læser jeg vejledningen og så lægger jeg mig ellers til rette. Du skal være tålmodig, give dig god tid og måske lykkes det ikke første gang, siger teksten. Jeg læser ordene og forstår ganske udmærket betydningen, men det ændrer ikke på det faktum at jeg efter knap 3 minutter giver op. Jeg får ikke lige slukket lytteren med det samme og opdager til min store glæde at den opfanger andre signaler - og straks sætter jeg babylytteren mod væggen. Mand det her er sgu da lykken - nu kan jeg følge med i alt hvad naboen foretager sig.

Kæresten snakker stadig om at flytte til fucking Sverige - og alt sortner for mine øjne. Sverige - hvad fanden har han tænkt sig... Sverige, Sverige, det kimer for mine øre. Der er intet ved Sverige som tiltaler mig - og så kan priserne være nok så billige og vi kan få råd til endnu en Sølvpil. Jeg er fuldstændig ligeglad. De taler et sprog ingen forstår, de har regler jeg ikke kan forestille mig muligt og så vil der være vand imellem mig og min familie. JEG NÆGTER!!

Kjolen blev for stor en mundfuld for min mor, så på torsdag får jeg besøg af en syerske - og trods der er under 6 uger til vores bryllup så er jeg fuld af fortrøstning. Vi når det nok, hvisker jeg og håber at buddha fortsat har en ånd.

• Uenighed
16.03.2004

Det sædvanlige skænderi - om end resultatet var noget anderledes. Tak for hjælpen, hvæsede jeg og gik ned for at handle, i mens stod køkkenet i steg og kog. 5 minutter senere stod jeg atter i lejligheden.
Han var væk.

• Uden omsvøb
19.03.2004

Jeg er fuldstændig råden indvendig - og til stor gene for mine omgivelser, men til stor morskab for mig selv. Ordet; brandskid - har kraftedeme (denne dag!) fået en helt ny og forfærdelig ildelugtende betydning. Føj da også! Pludselig tænker jeg, at kæresten for alvor er glad for at vi ikke deler dyne.
Hold vejret, min skat!

• Alene weekend...
20.03.2004

... eller så godt som.
Kæresten er ude for at fælde træer, Junior er ved at grave sig igennem den ene højtaler og jeg har seriøse planer om at gå en tur i det gode vejr, handle ind og senere endnu blive et med sofaen mens jeg læser en god bog.

Der er kommet syerske på brudekjolen, kæresten har fået bestilt brudebuketten samt blomsterpynten til selve festen; der er 5 uger endnu og så småt er der kommet tjek på tingene.
Vi mangler nu stadig bryllupskagen. Enigheden er faldet på et overflødighedshorn - er der nogen som melder sig frivilligt under fanerne?

Og så har jeg for resten barndomsveninden stærkt mistænkt for at være i fuld gang med at arrangere et og andet wanna-be-look-alike-polterabend. Pludseligt - som lyn på en skyfri himmel - vil hun vide hvordan hun kommer til mit arbejde, hvordan mit skema ser ud og kunne hun for resten ikke snakke med kæresten under 4 øjne og "hvad-var-det-nu-du-sagde-at-din-mors-nummer-var?" og en og anden har været i min kalender i morges.
Jeg lader som ingen ting, spiller lidt for højgravid og hopper med på legen.

Og nu hvor jeg taler om det med at være højgravid, så har jeg i små 14 dage kunne mærke "raketten" på den anden side af maveskindet, intet voldsomt - men små bitte puf. Mærkelig form for bevidsthed, at være alene og alligevel ikke.

• For fanden da også...
21.03.2004

... hvor har jeg dog fået mig et lorte hold i nakken. Det startede torsdag morgen og er sgu da kun blev værre. Hvad var det lige jeg havde gjort? Frækt og uforskammet er det tilmed også.

• Endnu en uge
22.03.2004

Holdet i nakken var ganske ulideligt som jeg vågnede i morges, men om det skyldes opvasken eller det varme bad, at det nu er ved at gå i sig selv igen, vides ikke. Måske er virkeligheden blot den, at jo mindre jeg tænker over det, desto mindre spænder jeg.

I lørdags havde kæresten fornøjelsen af at mærke "raketten" sparke til ham - og hans indtil nu abstrakte forståelse af at vente barn er blevet mindre.

Er en smule rastløs for tiden, savner sommeren og har svært ved at få tiden til at gå med noget konstruktivt, surfer uden formål rundt på nettet, vender gang på gang tilbage til de samme sider, kun for at opdage at der intet er sket siden jeg sidst kiggede forbi. Alting foregår i slowmotion - denne gang dog uden noget som helst spor af charme.

Faktisk er der pisse koldt i lejligheden, jeg går hvileløst rundt, åbner og lukker for køleskabet og erkender langtsomt; intet stiller mig tilfreds. Argh!!

• Slik min fisse og fortæl mig så hvem jeg er!
23.03.2004

Kvinderollens luderliggørelse var dagens spids på P1.

Indslaget tog turen fra Katja K's tid som pornostjerne til Mette F's kamp om en barselsfond - og jeg er ikke sikker på at jeg blev klogere på forfatteren Jette Hansen. Enten er hun usædvanlig rigid eller også har hun et latent ønske om at udstille sig selv mens hun bliver gennempulet i samtlige huller.

Det bringer mig dog videre - for hvad er der reelt galt med at fremvise sin seksulaitet i det offentlige rum, hvad er der reelt galt med at stå til tjeneste med sin seksualitet?
Og hvem er lige drengerøvene? Dem som tænder på luderen, men allerhelst vil have madonnaen og som ender op med heksen?
Jeg vil vove den påstand at der er en milevid forskel på medieluderen og den prostituerede i Skælbæksgade, forskellen er bl.a. det bevidste valg.

Måske har jeg bare misforstået det hele, fordi jeg lige nu gerne vil misforstå - så stikker jeg en hånd ned til mit fugtige og varme rum. Det er blevet tid til at mastubere nattens sidste rest af liderlighed.

• Lyspunkt
24.03.2004

Hver uge så glæder jeg mig rent faktisk til denne side.

• Disse vidunderlige baller
26.03.2004

Vækkeuret ringer. Han står op og slukker for det. Så går han ud i køkkenet, sætter vand over til kaffen og maler bønnerne. Telefonen ringer. Han taler dæmpet inde fra stuen. Fløjten på kedlen kalder. Samtalen afsluttes. Han går tilbage til køkkenet. Nu dufter der af kaffe i hele huset. Så taler han med Junior. Åbner buret. Radioen bliver tændt. Han kommer tilbage til soveværelset. Tøjet bliver taget af. Han går i bad. Jeg holder øje med ham fra min hemmelige sprække under dynen. Jeg studerer hans krop som den er i bevægelse. Aftegningerne omkring muskulaturen. Hans baller. Åh, disse vidunderlige baller. Jeg rejser mig. Møder ham på badeværelset. Går i knæ. Hilser kælent på hans pik som læberne former sig omkring den. Griber fat om hans baller. Åh, disse vidunderlige baller. Morgen, mumler han et sted der oppe fra.

• Det er kraftedeme for åndssvagt.
27.03.2004

Nu har en og anden hjernedød psykopat igen revet i sidespejlet på frk. Sølvpil. Så endnu en gang skal hun have døren af og sat et nyt spejl på. Hvad fanden foregår der egentlig oppe i hovedet på den slags vandalister og hvem burde jeg først og fremmest bebrejde, forældrene? Under alle omstændigheder - hvis jeg en dag fik chancen så sparkede jeg sgu fortænderne ud af munden på dem eller bedre endnu lod deres tomme hoveder blive knust under bilens dæk.

Så trækker jeg vejret... Jeg er gået i gang med at vaske tøjet til "raketten", hold da helt fast hvor er der allerede meget og hold da helt fast hvor er det dog småt. Næsten ikke til at begribe at et lille væsen skal tilbringe sin første tid i størrelse meget-meget-lille.
Det meste er fra min mor og mormor, dernæst fra en kollega, en skøn dragt fra yin og så hvad jeg ellers selv har købt mig undervejs.

• Ting vi ikke taler om.
27.03.2004

Tabu må det i den grad siges at være, når jeg står i Brugsen og irriteret fortæller en forældre til et handicappet barn at hensyn og respekt til et andet menneske går begge veje. Det var som at alle de handlende i Brugsen gik i stå og for en tid glemte hvor de var. Folk var delt i to lejre; dem som gav mig medhold, men absolut ikke sagde det højt og så dem som synes jeg var en gimpe uden lige.

Dette var dagens scenario: Omkring fryseboksen er der to veje, jeg står ved hjørnet og denne dreng, hvis handicap gjorde ham ude af stand til at kommunikere med andet end savl og lyde, havde besluttet sig for at gå rundt om fryseboksen igen og igen med sin rolator. Der var ingen ting tvivl om at han morede sig. Han sætter i gang med 3. omgang samtidig sætter et hostenafald ind hos ham og han får hostet snot på flere mennesker på vej omkring fryseboksen. Han når til hjørnet hvor jeg står og får kørt sin rolator lige ind i maven på mig. Det gjorde ikke bare ondt - det gjorde herrenas, hvilket jeg også får sagt. Drengen forstår ingenting og bliver ved med at banke sin forpulede rolator ind i mig, så jeg henvender mig til drenges forældre med ord som: Gider du godt at fjerne dit barn fra mig lige nu!. Drengens forældre, gør store øjne og svarer; Gider du godt slappe af, du kan jo se han ikke gøre for det. Nu er mit temperament helt oppe at ringe og jeg fortsætter: Det er kraftedeme meget muligt, men så er problemet kraftedeme dit - og jeg vil kraftedeme ikke finde mig i at få banket en rolator ind i mig igen og igen og ydermere synes jeg kraftedeme at det er fuldstændigt grænseoverskridende at du slet ikke har mere opsyn eller kontrol med dit barn.

Samtalen - som egentlig ikke er en samtale - slutter der. Drengens forældre får flyttet drengen fra mig og de går i en anden retning. Jeg får løftet op i min indkøbskurv og får ført en hånd op på min noget ømme og meget gravide mave.

• Så blev det søndag. Så blev uret sat en time frem!
28.03.2004

Jeg klør mig træt i håret, gnider mig i øjnene og skutter mig under morgenkåben. En smule koldt i lejligheden. Vinduerne er åbne. Luften bliver skiftet ud. Dejligt. Frem med støvsugeren. Vasketøjet skal på plads. Opvasken tages. Kroppen bades. Nå men. Hej med dig. Godt du kom. Kom indenfor. Sæt dig ned. Ja brug bare den stol. Kaffe? Vent, så henter jeg en kop. Veninden kommer snart. Det bliver hygsomt.