e-mail

 

05.03.2002

været til frisøren i dag. skide smart er håret i to gode farver: rød & sort. det er mig, det er råt, varmt & melankolsk. super duper. skrevet brev til mormor, e-mail til vennen & sladret telefon med veninden. sådan er livet så vidunderligt & senere skal jeg kaste mig nøgen & frådende på de hvide lagner mens jeg elsker med kæresten.

horas non numero nisi serenas

06.03.2002

er sløj i dag. utilpas. længe siden jeg sidst havde det sådan. plejer mig selv.

10.03.2002

en god weekend. lidt sløv & forkølet – men i det store hele været oppe & på benene. fredag var jeg hos veninden & dennes kæreste til middag. en gammel dyrebare ven var også til stede. vi snakkede om sproget, janteloven & tusinde andre ting. lørdag med min kammerat fra dengang vi gik på seminarium. har savnet ham.

junior var på græsset for første gang i fredag. sikke stor verden er.

11.03.2002

mor, jeg elsker dig!

12.03.2002

torso.han kommer ind i stuen med bar overkrop. ud af øjenkrogen studerer jeg ham – det må aldrig være for åbenlyst. hans linjer er lige. en svag farve af rød fortæller mig, at enkle steder er der ujævnheder i huden. fra siden og ind imod midten hælder ryggen en lille smule, og lader sig samle af rygsøjlen. som blikket vandrer op ad da ser jeg skuldrene og som har de med en svag blyant har lade sig male lidt bredere. at gå på opdagelse, at lade en finger glide først den ene vej, så den anden vej. at lægge begge hænder på han lænd, lade dem forsigtigt kærtegne hver en centimeter af hans mælkehvide hud. så vender han sig om. jeg ser hans brystkasse. ser hans åndedræt, der slår imod huden. ser hårene: en fin hinde. ribbenene samler sig, næsten som fletter de fingre med hans brystkasse. lige over buksekanten er navlen. et vidunderligt hulning. som en sti ligger hårene. jeg nyder at stryge dem blidt. lade mig forsvinde i et øjebliks drømmeri som jeg oplever hele ham. følt fornemmelse. en varme breder sig i mit mellemgulv, og med små intervaller lader den sig fordele i hele kroppen. jeg får tårer i øjnene og snapper efter vejret. han er smuk og jeg rækker ud efter denne skønhed – men kan ikke nå ham. billedet eksploderer i tusindvis af bitte små partikler. det flimmer for mine øjne, tårerne falder. jeg erkender, at til tider er det smukkeste uopnåeligt og for et kort sekund må jeg leve med den skønneste smerte i visheden om at være den, der ved at han findes (trods alt).

17.03.2002

dagene går. læser spændende litteratur, arbejder & nyder livet rent privat (for det meste). trivialiteternes sødme, kalder jeg det… der er både for -& bagsiden af en sådanne medaljon. junior er en karakter helt for sig selv. han er en del af familien (eller blev vi først en familie da han kom?). 2 gange har han haft munden (& dermed sine 4 fortænder) lidt for langt fremme. begge gange er det gået ud over mine brystvorter. så tænker jeg lidt over det. kan det være synet af min d-skål, der frister ham?

i forgårs var jeg sammen med min gammel læsegruppe. fra den tid, hvor jeg læste til gestaltterapeut. dejligt at se dem igen. har det rigtigt godt i deres selskab. jeg er sikker på, at det er gensidigt. min veninde & dennes kæreste har bestået deres sygeeksamen. nu kan de kalde sig medieøkonomer. en titel jeg konstant glemmer.

det er søndag. lytter til musikken fra eventyret om ringen. smukt.

hip hip hurra til lisbet, der fylder 30 år i dag!

24.03.2002

dejligt vejr. jeg løber 3 gange om ugen. det er meditation i bevægelse. det er motion for krop & sind. det er fuld fart fremad. senere vil jeg give junior sele på & lade ham udforske haven. han kan lide at være udenfor. sit rette element. han er blevet større. han er blevet kønsmoden & han holder sig i større & større omfang væk fra ledninger & frynserne på gulvtæppet. han er dog stadig fræk. det er bare nye numre han udfører & sådan er det vel i takt med at han bliver mere tryg & modig, tænker jeg.

så strækker jeg mig. jeg er vild med sproget, vild med udfordringerne i det & gør meget for at lære hele tiden. pt. er jeg meget opmærksom på den grimme talemåde: ’fordi at’. det er simpelt hen en øjebæ både mundtligt & skriftligt. ligesom jeg også forsøger at fjerne ’men’ & ’man’. først og fremmest virker ’men’ så undskyldende & dernæst hvem er ’man’? tag ansvar, tænker jeg: tal for dig selv & det vil jeg så forsøge.

det er søndag. en masse praktiske ting skal ordnes. intet overvældende stort, så jeg tager det i et trinløst tempo. lidt her & lidt der. sidst på dagen lige omkring skumring vil jeg åbne en bog, sidde i lyset fra læselampen & lade mig forføre af psykologien. bogens forfatter har et flirtende sprogbrug. han knepper mig rent mentalt.

åbn vinduet. gå en tur. forkæl dig selv uden at være doven!

30.03.2002

uha, hvor dagene bare går. sikkert tager en den anden & således er endnu en uge passeret. jeg følger med, jeg har ikke travlt. det fungerer omkring mig. & det slår mig: det smukke ved tiden er dens bevægelighed. aldrig har jeg oplevet noget så fremadrettet, stædigt & foranderligt.

i tirsdag fyldte hovedpersonen i en anden historie hele 40 år. jeg ønskede ham hjertelig tillykke med fortsættelsen. jeg er kommet så langt, at jeg kan sige; han fortjener det. klokken har passeret midnat, om lidt vil jeg gemme mig i kærestens armhule & mødes med verden under stjernerne. så byder forældrene på påskefrokost. alt ånder fred.

jeg har ferie til den 10. april. dejligt ikke?

junior gumler dovent i en gulerod, kæresten roder dovent ved sin maskine & jeg lader dovent røgen stige til vejs, mens jeg blæser forsigtige røgringe. når jeg for et kort øjeblik vælger, at være bevidst omkring det at anskaffe sig et kæledyr – så opdager jeg facetter aldrig før set. vi er blevet en helhed. en lille familie. der er et ansvar, der dækker over mere end ham & jeg. & måske er vi nok så intelligente mennesker & måske er det i virkeligheden de færreste, der kan forstår vores situation (eller er ærlig nok omkring deres egen til at turde sige det højt). sandheden er den, at siden junior blev en del af vores hverdag så er der sket en udvikling. & skønt vi ikke bevidst forbereder os til forældrerollen, så er det hvad der sker lige nu. vi taler med ham, vi giver ham omsorg, kæler ham & sørger for, at han får alt det rigtige at spise. vi prøver os frem. vi lader ham tilpasse os som vi i høj grad også tilpasser os ham. han har sine vaner & rutiner som vi har vores. det levner vi plads til. vi studerer hans væsen, vi taler med hinanden om hans karakter. om de ting han har bedrevet mens den ene af os var et andet sted i livet. han fylder meget & har givet os en anden form for fylde.

tror jeg vil voldtage internettet. ses!