Opdatering på maj
Jeg blev 35 år, vi flyttede til nye omgivelser, jeg har det o.k. i forhold til Cirkeline og det faktum, at jeg ikke længere er hos hende hver dag, jeg fik skrevet en fagprøve og afleveret den.
To projekter er sat på standby: Ombygning og baby. Det er nu fint nok, så kommer der lidt ro begge steder og det trænger vi til. Årsag: Firmaet Ulrik arbejder i skal lukke og Ulrik har 4 måneder til at finde et andet job. Således tog livet sig en uventet drejning og vi holder lidt igen med de andre ting... dybest set er sådan to projekter jo også et spørgsmål om overskud; økonomisk som psykisk.
Og hvad så med strikkeriet? Sjælevarmeren er færdig og lige straks også trøjen til Gustav og herefter den til Pernille. De to sidste er samtidig mine første forsøg med raglan og det er faktisk slet ikke så tosset. Jeg har strikket snoninger i mange år, men raglan har jeg altid »snoet« mig uden om... sådan er det så ikke længere.
Og her kommer så opskriften på sjælevarmeren:
Garnforbrug: Ca. 400 gram Karisma
Pinde: 4,5
Strikkefasthed: 20 masker i glatstrik = 10 cm
Størrelse: medium/large
Rib: *3 ret, 3 vrang*
Mønster: *4 retmasker, 2 masker sammen, 1 omslag*
Hullerne strikkes forskudt af hinanden på hver 8. pind på retpinden.
Sjælevarmeren strikkes i et stykke og en god idé er, at sætte hjælpetråde ved de forskellige punkter, således at du har noget at gå efter, når du strikker det modsatte stykke.
Slå 56 masker op på pind 4,5 og strik rib (husk en kantmaske (strikket ret) i begyndelsen og slutningen af hver pind).
Strik til arbejdet måler 12 cm.
Skift til glatstrik (første pind er ret), tag en maske ud i begyndelse og slutningen af pinden og strik 4 pinde.
Herefter tager du en maske ud i begyndelsen og slutningen af pinden på hver 4. pind til 100 masker. Her måler arbejdet ca. 44 cm.
Strik til arbejdet måler 56-57 cm = ærmet, dvs. det stykke du til sidst skal sy sammen.
Strik yderligere 22 cm = midten af arbejdet.
Strik så den anden side, men denne gang bagfra.
29. maj 2008, kl. 20:24|
Og så vender humøret
På den anden side så er det så fantastisk en oplevelse at gå forbi hans værelse, høre musikken spille fra hans cd-afspiller og se hvordan han er fordybet i leg.
29. maj 2008, kl. 16:45|
Frederikke med kort lunte
Farer ikke op som trold af en æske (har heldigvis lært at tøjre det temperament), men jeg kan næsten ikke have, at 2-årige bare hiver den en kasse med legelort ud på gulvet efter den anden for bagefter at sparke til hele. Eller som i morges hvor 2-årige nægtede at samarbejde, da han skulle have solcreme på. Nøj jeg kan blive så ubeskrivelig irriteret.
Det er blevet så meget bedre (bl.a. pga. metforminen og min egen bevidsthed) og det er også tydeligt at mærke, at vores forhold (altså mit og Gustavs) ikke længere bliver påvirket negativt, når mor er præmenstruel og ikke mindst (i en 2-årigs øjne) urimelig. På den konto har jeg gjort helt utrolige fremskridt (så dygtig!).
Og egentlig er jeg også blevet væsentlig mere tolerant overfor rod, for nu har vi bare mere plads at rode på og man ser det bestemt ikke på samme måde som i Brønshøj, men bare ikke i dag. I dag vil jeg bare gerne have orden på det hele.
29. maj 2008, kl. 16:27|
Fremlæggelse af fagprøven
Snart skal jeg forberede mig til eksamenfremlæggelse og jeg har lige nu ikke den fjerneste idé om, hvordan jeg vil gribe den fremlæggelse an.
1. Skal jeg blot gennemgå fagprøven?
2. Skal jeg gennemgå fagprøven overordnet og så springe videre til noget, der ikke står i fagprøven, men som er i forlængelse af fagprøven?
3. Skal jeg bare springe til alt det, der er i forlængelse af fagprøven?
Og i nat drømte jeg selvfølgelig, at vi skulle til prøveeksamen for at få det hele rettet til inden det store brag og så mødte jeg op og var helt uforberedt; intet powerpoint, ingen fagprøve med og jeg havde absolut heller ikke læst op på noget som helst og var fuldstændig spejlblank... så fik jeg at vide, at jeg ikke kunne komme til prøveeksamen og derfor ville min eksamensdato også blive ændret... og så talte jeg for min syge moster og fik så karakteren 2,5 (TO EN HALV)!!
29. maj 2008, kl. 10:21|
Ud på gulvet med det hele
Det er ret så imponerende så god 2-årig er til at endevende sit værelse. Der går simpelt hen ikke et spiltsekund fra han træder ind af døren til at alt hans legelort er spredt for alle vinde. Straks herefter forlader han gerne sit værelse, for det er blevet lidt trangt med pladsen og jeg forstår ham så ganske udmærket.
28. maj 2008, kl. 07:50|
Projekt barn nummer 3
Vi har jo regnet på det og talt om det og ligesom kommet frem til at det vist er et o.k tidspunkt at starte på det der projekt barn nummer 3, hvis det skal ende op med et forårsbarn og mange af de indledende faser er allerede taget.
Men så er det, at jeg alligevel ikke kan blive helt enig med mig selv: Orker jeg det én gang til? Det er hverken behandlingerne eller de første 14 uger af graviditeten (indtil det afgørende hjerteskanning), der bekymrer mig eller holder mig tilbage. Det er mere det med en graviditet og rigtig mange - alt for mange - døgn i søvnunderskud.
Min krop er så småt ved at komme tilbage i nogenlunde anstændig facon igen og jeg synes fandeme, at det var voldsomt hårdt for min krop med to graviditeter lige i røven på hinanden. Total overlap dér. Jeg er ærlig talt en smule træt af at være gravid og det er ligesom forudsætningen for at få barn nummer 3.
Jeg synes egentlig ikke, at det skal slutte med Gustav, at han skal være enebarn og han bliver da også mere selvhjulpen og det er sikkert meget nemmere, når den næste kommer... det er bare som om, at jeg ikke rigtig kan svinge mig op til det.
Vi kan sagtens vente og lige nu summer jeg. Der er en måned endnu (og selvfølgelig meget længere, men om en måned slutter den sidste blisterpakke med p-piller) og indtil da tror jeg faktisk ikke, at jeg vil spekulere så meget på det.
27. maj 2008, kl. 19:05|
Hvor er den?
Nu skal man selvfølgelig passe på med hvad man siger, men jeg tænker... er jeg alene om den oplevelse at mænd bare er helt usædvanlig dårlige til at finde ting?
Det er seriøst som om de står og glor op i loftet!
27. maj 2008, kl. 14:17|
Familien er samlet
Gustav og jeg havde det skidt søndag aften og sov også længe (7.20) om mandagen. Regnvejret holdt os indenfor og det tror jeg, var rigtigt godt for os for vi hostede en masse og snottede en masse. Selv middagsluren blev 3 timer lang og vi bevægede os først ud, da vi skulle hente Ulrik i lufthavnen. I kan tro, at det var en glad lille dreng, der så sin far og der var gaver med fra Sverige.
Jeg fik ændret min fridag til en sygedag og så har vi ellers set tiden lidt an, vi hoster og snotter stadig, men slet i samme omfang som tidligere, så i dag skal Gustav i vuggestue og jeg tager på job... så må vi se om det giver bagslag. Det håber jeg ikke.
Jeg skal så småt til at forberede mig til eksamen; powerpoint, genlæse opgave og litteratur - så der bliver meget på programmet det næste stykke tid, men sådan må det nødvendigvis være og så ved jeg til gengæld også, at det hele kommer godt igen.
27. maj 2008, kl. 07:43|
En fridag tilbage
Mig og Gustav har én fridag tilbage og det lader umiddelbart til at vi skal bruge den inden for så vidt muligt. Begge er vi lidt sløje Gustav med hoste og snue, mig med snue og hovedpine. Det er SÅ irriterende. Egentlig er det en 6. ferieuge dag, jeg har brugt fredag og mandag, så jeg tænker, at jeg vel godt kan få annulleret den i morgen og ændret til en sygedag, hvis det bliver aktuelt? Er det ikke kun når det er reel ferie, at man skal gøre det inden ferien starter?
Vi har ellers hygget os en masse, - om end Gustav har haft svært ved at forstå, at far ikke er hjemme, når nu både bil og fodtøj er. Så når vi henter ham i lufthavnen i morgen, så tror jeg, at der er en lille dreng, der bliver så super glad.
Fredag var vi i Frederiksberg Centret. Gustav er vild med den slags og han er nu en drøm at have med, sålænge vi prøver rulletrappen et par gange, så er det hele lige i vinkel. Lørdag skulle han være sammen med mormor og i dag søndag har vi været på kræmmermarked og prøve deres tivoli og så har vi været til aftensmad hos »moster« Pernille
»Thomas væk!«, siger Gustav. Han har nemlig fået ord på rigtig mange ting og ikke mindst mennesker. Jeg var noget overrasket, for det er ikke så længe siden, at Gustav sådan fandt ud af, at ham den store dreng med det spændende værelse (hvor man aldrig må komme ind, når man kun er 2 år) hedder Thomas og allerede har han tjek på, at Thomas og Pernille hører sammen. Det er altså stort, synes jeg.
Og foruden dejlig aftensmad så fik »Gunnar-drengen« også en skoæske med hjem med ALT det spændende legetøj, som Thomas har gået og gemt på. Det var bare en super lykkelig dreng, der nu er blevet puttet i den store seng.
25. maj 2008, kl. 20:11|
Så tuder jeg
Jeg så - sikkert som så mange andre - bryllup i går. Det klæder Joachim at blive ældre, - og så scorede han helt sindssyg mange point ved også at være til stede for sine drenge (der i øvrigt er væsentlig kønnere end Frederik og Marys børn) og inddrage dem i det omfang han gjorde. Nå ja og Marie var sgu da smuk. Og jeg siger det bare; jeg flæbede og jeg flæber fortsat hver gang jeg ser det klip fra kirken, hvor Joachim bukker sig ned, bliver krammet af sine drenge og kysser dem. Det går lige i moderhjertet på mig.
25. maj 2008, kl. 08:57|
Var det, det?
To pinex og et dejligt langt bad, så vi nu ligner to rosiner og jeg må sige, at det lader til, at jeg er på toppen igen… altså bortset fra lidt ruhed i halsen. Nu håber jeg bare, at det holder stik resten af weekenden.
Der spilles højt musik på Gustavs cd-afspiller og vi vimser rundt og mormor gik efter morgenmaden... og nu summer jeg lidt på, hvad vi skal lave i formiddagstimerne, hvis vi altså skal lave noget.
24. maj 2008, kl. 09:13|
Så dårlig til det
Indrømmet: Jeg er SÅ dårlig til at være syg (sådan på lige fod med de fleste mænd agtig syg) og så er jeg altså åbenbart også SÅ dårlig til at være alene hjemme.
Min mor kom efter jeg havde brugt en lille times betænkningstid og med sig havde hun smertestillende piller. Sådan to fik jeg og så daffede jeg ellers i seng og gik ud som et lys. Sov som en sten lige til i morges, da Gustav puttede sig under min dyne og vi så en halv times Thomas Tog på den bærbar indtil mormor gav lyd fra ovenpå.
Gustav er også begyndt at hoste, men ikke noget han virker synderlig generet af. Det gør ikke ondt i min hals, men stemmen er godt nok ikke meget værd og jeg skal nu gøre op med mig selv, hvordan resten af min weekend skal se ud; for jeg har aftaler de næste tre dage.
Nu vil jeg så lige vågne lidt og så tager jeg en føler både på halsen og generelt.
24. maj 2008, kl. 07:09|
Hvor kom det så fra?
Sidder i sengen med et krus te ved min side. Halsen er ikke i bedring, tværtimod. Det er godt, at der ikke er nogen at tale med, for stemmen er næsten ikke-eksisterende. Jeg krydser fortsat fingre for, at det er væk i morgen.
Nå men her sidder jeg så i sengen og pludselig kommer den der irrationelle angst snigende: Tænk hvis der sker mig noget nu hvor jeg er alene med Gustav. Det er så frygtelig en tanke og jeg kan næsten ikke tænke den til ende og jeg forsøger at lade vær... men den er der jo, lige der i baghovedet.
Og som foregår der noget telepati, så får jeg en sms fra min mor, der spørger om hun skal komme og overnatte. Helt ærligt - det er da det rene brænde på mit bål, ikk? Så sidder jeg her med min te og har lidt ondt af mig selv og tør dårligt lægge mig til at sove. Sikke en redelighed. Og så er der mærkelige lyde. Føler mig ikke særlig 35-årig lige nu.
23. maj 2008, kl. 21:38|
En anderledes lang weekend
Her sidder jeg så i mit køkken. Gustav er blevet puttet og ligger i sin seng og lytter til eventyr på hans cd-afspiller. Det har været en god dag med en masse frisk luft og sol... og en kort middagslur for hans vedkommende; så nu er han træt.
Jeg er nu også træt og alene. Ulrik drog meget tidligt i morges afsted til Stockholm med flyveren for at spille petanque i 4 dage. Det er underligt at være her i vores nye lejlighed alene og Gustav har rigtig svært ved at forstå, at hans far ikke er her. »Far pist væk« siger han og forklaringer som; far er i Sverige, det forstår han ikke rigtig endnu.
Jeg har haft taget fri i dag sammen med Gustav og vi holder også fri på mandag. Det er en rigtig forlænget weekend og heldigvis lader det til, at vejret forbliver godt og så får dagene jo hurtig ben at gå på.
Oprindelig skulle vi have været med til Stockholm, men det var svært at få plads på et vandrehjem og da Stockholm primært består af små øer og mange af vandrehjemmene består af både, så tillader de sjældent børn under en vis alder. Så vi blev hjemme og det er nu helt fint.
Ulrik får mulighed for at spille en masse petanque, være sammen med sine kammerater, hygge sig til langt ud på natten og det tror jeg, at han trænger til. Til gengæld får mig og Gustav mulighed for masser af leg og skøre påfund.
At jeg så her til aften har fået lidt ondt i halsen på den der lige om lidt forsvinder stemmen agtige måde... det skubber jeg til side, forhåbentlig er det overstået i morgen.
Jeg er også blevet færdig med min sjælevarmer og der er taget billeder, men billederne ligger stadig på kameraet, som ligger i lommen på manden i Sverige. Så det bliver en gang i næste uge, at jeg får vist billeder og nedfældet en opskrift til jer som må være interesseret.
23. maj 2008, kl. 19:18|
Hundelort, nej tak!
Altså Gentofte kommune er en skøn kommune og jeg synes, at der har været hurtig ekspedition på bl.a. børnehaveplads til Gustav. Gentofte gør også meget for genbrug og der står (hånden på hjertet) genbrugscontainere ved hvert gadehjørne til papir og glas - men deres hundelorte... jeg siger det bare; de ligger fandeme alle steder. Der kunne de godt tage lidt ved lære af Københavns kommune, som er lidt mere fremme i skoene hvad det angår. De har da både skilte med »hundelort, nej tak« og gratis uddeling af hundposer.
Enten lærer man sin køter at skide i en busk eller også fjerner man fandeme deres efterladenskaber i en medbragt pose, - og så smider man posen ud i en skraldespand og man lader den IKKE ligge og flyde midt på gaden!
21. maj 2008, kl. 19:27|
Servicemeddelse
Til jer der gerne ville læse bogen om Jordens børn med Ayla; Hulebjørnens Klan og så fremdeles… Kan jeg hermed oplyse, at de p.t. kan fås i Netto.
21. maj 2008, kl. 19:27|
F for fremvisning
Selvfølgelig skal I have lov til at komme indenfor. Jeg skal straks beklage den forringet billedkvalitet, men jeg er ingen stor fotograf og det interesser mig mildest talt heller ikke.
Til gengæld garanterer jeg, at I sagtens kan få en fornemmelse for vores hjem. Vi starter med plantegningerne. Først af lejligheden som den tager sig ud lige nu og så af lejligheden med tiden kommer til at tage sig ud.
For billederne gælder det:
1. Køkken.
2. Roderod (med tiden tages noget af rummet og gøres til en del af køkken-alrum og det resterende bliver til et ekstra børneværelse).
3. Stuen.
4. Soveværelset med den lykkelige familie i baggrunden.
5. Soveværelset.
6. Soveværelset.
7. Gustavs værelse.
8. Gustavs værelse.
21. maj 2008, kl. 15:26|
Fagprøve, fødselsdag og fast forbindelse
Så kom den faste forbindelse og i rette tid. Jeg nåede at blive færdig med min fagprøve og få den afleveret og har derfor endnu ikke fået de store abstinenser, - om end det fra tid til anden har været ensomt ikke at kunne dele stort som småt med jer.
Der er blevet skrevet mange indlæg i tankerne, men tiden er lige som gået og nu hvor det hele stort set er tilbage til normalen og med mig tilbage på job; så starter jeg bare på en frisk. Det er det nemmeste. For mig i hvert fald.
Og hip hip hurra for mig og mine 35 år... som vi heldigvis fejrede i går (for jeg har åbenbart ikke været en rigtig artig pige med det vejr, vi har haft i dag) i haven med gæster, gaver og godt vejr. Vi lagde traditionen tro ud med at mødes hos Cirkeline og derfra tog vi alle hjem til 2900 Happiness. Hold kæft hvor jeg bare elsker vores nye sted.
Så det er F for Frederikke, fagprøve, fødselsdag og fast forbindelse og i den rækkefølge, selvfølgelig!
19. maj 2008, kl. 17:35|
Pinseopdatering, vol. II
Jeg er fandeme glad for vores nye hjem. Jeg trives og er virkelig faldet til på den gode måde med overskud og den slags. Der er pludselig blevet plads til flere ting og det er ikke kun rent fysisk, at jeg snakker om.
Jeg får rent faktisk strikket på min sjælevarmer og mangler således kun den modsatte side. Pernilles sweater lader vente på sig, for den er tung og varm at sidde med, men det skal nok komme og i princippet kan man jo kun sidde med et sæt strikkepinde ad gangen.
Og de sidste to aftner er jeg gået i seng og har læst lidt i en bog. En bog jeg ikke har læst i siden før jeg blev gravid med Cirkeline. Helt ærligt. Tænk en gang at det er SÅ længe siden, at jeg sidst har læst en bog, der ikke lige havde med børns udvikling eller sygdomslære at gøre. Jeg ELSKER det. Seriøst. Det er femte del af serien om jordens børn med Ayla. Jeg fortsatte, hvor jeg i sin tid slap og er allerede fanget (igen!). En dag starter jeg helt sikkert forfra og det er for resten slet ikke første gang, at jeg læser de bøger. Første sæt bøger er slidt op og da femte del udkom, blev der investeret i serien én gang til.
Selve fagprøven skrider frem i den rigtige retning og jeg er pænt tilfreds med resultatet so far. Jeg har en uge mere til at skrive og finpudse i og det bliver helt sikkert med kriller i maven, at jeg på min 35-års fødselsdag afleverer den på skolen og venter på en eksamensdato.
Jeg har det godt. Cirkeline er længere væk en tidligere, men det er faktisk o.k. Jeg har været hos hende et par gange siden vi flyttede og det føles godt. Hun har sin lille solskinsplet der i Brønshøj og det er slet ikke så tosset.
Og så er planen fortsat, at vi om 1½ måned tager fat i behandlingerne – men lad os aftale, at der kommer mere fra den side en anden dag.
11. maj 2008, kl. 14:46|
Pinseopdatering
Solskin. Søndag. Ulrik spiller petanque mens mig og Gustav er i mine forældres lejlighed. De er i Stockholm. Selv havde jeg brug for en internetopkobling; for der skrives fagprøve de her dage og Google er og bliver min ven. Gustav ligger inde i sengen; der skal soves middagslur.
Der skal nok komme billeder af vores nye hjem, men det bliver altså ikke lige med det første, for vi mangler stadig den der netforbindelse og det er bare nemmere at redigere og uploade hjemmefra. Vi er kommet på plads… altså med undtagelse af køkken og bad. Det skal der ændres på og det bliver et projekt hen over sommeren. Sådan er det vist at være husejer; der er altid noget at lave.
Vi har talt om, at vi gerne vil have en acrylbordplade i køkkenet, sådan én der går ud i et med håndvasken. Er der nogen af jer, der har erfaring med det, både gode og dårlige?
Gustav har klaret flytningen helt o.k. Vi gjorde nu også meget ud af at sørge for, at hans værelse blev færdigt som det første – men for ham synes det lige så meget at være et spørgsmål om, at der hvor mor og far er der har vi hjemme.
2 år og 7 måneder. Det er godt nok en alder med knald på. Han er i den grad en del af fællesskabet og han har i den grad sine helt egne meninger, så indimellem konflikter vi, men det vist slet ikke så unormalt… jeg mener, der må jo nødvendigvis skulle slibes kanter af og til, ja?
11. maj 2008, kl. 13:13|
Så blev det maj
Ja så blev det maj og vi har nu boet i vores nye omgivelser i 9 dage. Det er helt fantastisk. Soveværelset, Gustavs værelse og førstesalen (stuen) er færdig og taget i brug. Tilbage er det store projekt: At få flyttet en væg, revet en væg ned og få lavet os et kæmpe køkken-alrum. Vi går i gang i weekenden; det bliver bare sindssygt spændende.
Vi er stadig uden netforbindelse, så jeg måtte lige forbi job i dag for at koble fra og være lidt til stede et andet sted - men i det store hele er det vist meget godt, at vi er uden net, for jeg skriver fagprøve og det går unægtelig hurtigere frem, når jeg nu ikke kan afbryde mig selv hele tiden.
Rigtig god pinseweekend, vi ses snart igen!
9. maj 2008, kl. 11:13|
Mandag
Mandag. Første dag i lejligheden hvor det skulle være business as usual altså lige med undtagelsen af, at jeg rent faktisk blev hjemme for at skrive fagprøve og det ikke var mormor, der denne mandag skulle hente Gustav fra vuggestuen.
Kl. 14 hentede jeg ham (inden da havde jeg i den dejlige sol drukket en god kop amokka-kaffe og ordnet blomster hos Cirkeline) og pga. fødselsdag på stuen så blev vi der selvfølgelig til saftevand og kage.
Det var super hyggeligt og hurtig fandt jeg mig selv hjælpe til med serveringen og hagesmækkerne. Bagefter skulle ungerne have sko på, der sad jeg så på badeværelsets gulvet og sendte dem af sted én efter én ud på legepladsen og selvfølgelig skulle mig og Gustav samme vej.
Legeplads i solskin med massere af glade børn, - og for et kort øjeblik gik det op for mig, at det er en af de ting, jeg savner med pædagogfaget. Det at være ikke kun deltagende, men så sandelig også vidne til deres udvikling og ikke mindst hjælpe dem godt på vej: Det har altid været den forskel, jeg ønskede at gøre.
Gustav hyggede sig gevaldigt og han formåede uden protester at dele mig med de andre børn og nød i den grad at være med ham, se ham lege og bare være til stede uden hensyntagen til noget som helst.
Pludselig var kl. 16 og vi havde en længere (5,5 km) gåtur foran os. Vi sagde pænt farvel og takkede for en god eftermiddag og så travede vi ellers hjemad igennem mosen. Vi kommenterede på det hele, men mest bilerne og Gustav råbte ivrigt »mangler noget« hver gang han så en bil uden hjulkapsel eller tag.
Kl. 17 var vi hjemme i 2900 Happiness og båndet mellem os var på en og anden ganske udefinerbar måde blevet strammet en smule. Det føles rigtigt godt. Sådan dage giver et helt utroligt overskud og selvfølgelig lysten til meget mere.
9. maj 2008, kl. 10:56|
