e-mail

 
01-05 18:54

Vægttab: 4. vejning


Jeg er ret så forundret, men det går stille og roligt nedad. Det er næsten ikke til at forstå, men der ryger alligevel et lille kilo om måneden. Indtil videre vel at mærke. Det svinger i meget små marginaler på 1-300 gram.
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det gør en forskel at vælge kostomlægning frem for slankekur. Jeg går dybest set ikke på kompromis med mig selv og jeg lider heller ikke særlige afsavn i det daglige.

Kosten er rimelig varieret. Jeg har lige haft en periode, hvor jeg ikke rigtig har gidet at spise salat til mine måltider - men det er vist bare et spørgsmål om tid, så vender bøtten igen. Det er jeg ret sikker på, det er jo efterhånden blevet sommer og det indbyder til lette anretninger.

Pga. af keglesnittet har jeg ikke præsteret det samme sådan rent fysisk og efter skoleopholdet er slut, så er min daglige cykeltur jo blevet væsentlig forkortet. Til gengæld kan jeg mærke, at det bobler i mig for at røre mig og her en uge efter indgrebet, så tror jeg ikke, at der er noget til hindre for at komme i gang igen.

På visse punkter føler jeg mig fandeme så pokkers fornuftigt. Jeg er fx begyndt at drikke 2 liter vand hver dag på jobbet og spise 3 stykker grønt samt lidt mellemmad.
Generelt spiser jeg sjældent mere end en portion (der er pludselig kommet bund i den gamle sæk) til måltiderne.

Indtil videre er det jo blevet et samlet vægttab på 5 kg og forhåbentlig kommer der 5 mere og således vil jeg nå mit første mål inden året er omme.

Kort af langt: Jeg er faktisk en smule stolt af mig selv.


1. maj 2007, kl. 18:54|


03-05 19:07

Ups!


Jeg har klippet mit barn. Det er ikke første gang, for det gror som ukrudt. Denne gang gik det bare ikke helt så godt. Det er blevet kort og en smule skævt, men fanden stiller man egentlig op, når drengen ikke vil sidde stille og det skal gå stærkt? Heldigvis gror det ud igen, spørgsmålet er bare, hvordan det kommer til at se ud.

Måske jeg skulle overveje en frisør, men bliver resultatet nødvendigvis bedre, når han ikke er større?


3. maj 2007, kl. 19:07|


03-05 21:32

Dokumentation


Jeg nægter simpelt hen at fotografere mit barn, før der er rettet op på min usikre (og man skulle tilmed tro fordrukne) hånd.


Sådan ser han ikke ud, men sådan så han ud - hans skønne hår. Jeg må trække vejret dybt ned i maven og fortælle mig selv, at nu er han sommerklar.
I morgen skal jeg nok finde en frisør. Det må lade sig gøre - om ikke andet så kan han da blive helt plysset.


3. maj 2007, kl. 21:32|


03-05 21:46

Servicemeddelse


Der er problemer med vores udbyder, så ungernes sider er midlertidig nede. Jeg skal nok sige til, når de er online igen.


3. maj 2007, kl. 21:46


07-05 19:46

Servicemeddelse, vol II


Sidste år på det her tidspunkt havde vi også problemer med vores loye.net - en lang og kringlet historie. Vi håber selvfølgelig, at vi vender tilbage på loye.net på et tidspunkt, men indtil da har vi købt et andet domæne: loye.eu og det betyder, at Cirkelines og Gustavs hjemmesider har fået nye adresser.

Et og andet sted er det drønærgerligt, men forhåbentlig får de fleste skiftet deres foretrukne eller links ud og forhåbentlig vender de tilbage på google.


7. maj 2007, kl. 19:46|


08-05 19:48

En tur i byen


I fredags var jeg i byen med nogen af dåserne fra uddannelsen. Det var super hygsomt og aftalen er, at vi gør det igen.

Vi startede med at spise på Ankara og herefter tog vi på Heidi's. Det var faktisk et helt o.k. sted til at begynde med. Vi drak drinks og fik tilmed en lille hurtig på husets regning, da de af flere omgange havde rykket rundt på vores bord og fjernet vores stole.

Nå men som aften skred frem, så kom der også flere gæster, bl.a. denne lidt for smarte fyr, der bare fra starten af gjorde alle opmærksom på ham. Vi sad nogle stykker og fulgte ham op ad trappen og ser pludseligt, at han har en pistol skubbet ned i bukselinningen bag på. Som han kommer helt op ad trappen, hvor der står en udsmider, så hiver han lige sin T-shirt ud over pistolen.

Det var lige så jeg begyndt at ryste, fik klamme håndflader og hjertebanken. Vi talte om det nu også var en pistol, vi havde set og alle var enige. Jeg rejser mig og henvender mig til en udsmider, fortæller ham, hvad jeg har set og pludselig er der en smule røre i butikken. Fyren bliver dog ikke smidt på gaden, men pistolen bliver konfiskeret. Udsmiderne kommer hen til mig bagefter og siger tak for hjælpen. Han fortæller samtidig, at det er en softgun.

Så er det bare, at jeg undrer mig, hvem fanden er den idiot, der mener, at det er super sejt og smart at tage sådan en med i byen? Helt ærligt? Hvad fanden sker der i hovedet på folk. I princippet er det jo fuldstændig lige meget om det "kun" var en softgun. En slags våben er det vel alligevel?

Hold kæft hvor jeg havde det lidt skidt bagefter, - og jeg var egentlig tilpas glad for, at jeg rent faktisk skulle fortrinsvis tidlig hjem (fordi jeg skulle agere mor med overskud om lørdagen), for pludselig var det slet ikke så sjovt at være i byen.


8. maj 2007, kl. 19:48|


09-05 19:05

Sommerklar


Det ser muligvis ikke sådan ud, men barn har stadig massere af hår på hovedet. Nu er det bare klippet til og gjort kort og sommerklar.


9. maj 2007, kl. 19:05|


09-05 19:05

Torskerogn


Jeg er vild med torskerognsfrikadeller. Fuldstændig pjattet, faktisk. Egentlig vil jeg gå så langt som til at sige, at torskerognsfrikadeller er blevet nr. 1 fremfor for stegt flæsk. Det lyder næsten alt for utroligt, men det er sandt. Jeg sværger.

Så i dag - mens manden var ude - fik mit barn og jeg torskerognsfrikadeller. Der blev lavet 9½ og der er kun 3 tilbage. Barn fortærede 2½ og mor ordnede 4 af slagsen. Nums.

9-10 frikadeller:
1 dåse torskerogn (eller friske bukser)
½ løg (ca. 35 gram)
1 hvidløg
1 æg
2 spsk. havregryn
1½ spsk. mel
Sjat mælk
Salt og peber
Blend løg og hvidløg, bland det med torskerogn og de øvrige ingredienser til farsen er nogenlunde fast. Frikadellernes formes med 2 skeer og steges på panden ved god varme. Når de sådan har fået lidt farve på den ene side, så skru ned for varmen og lad dem stege lidt videre. Når begge sider er blevet gyldne, så vend frikadellerne lidt efter behov. De skal have en blød konsistens indvendig.




9. maj 2007, kl. 19:05|


10-05 12:45

Jeg holdte regnskab


3 uger uden sex. 21 dage. Det er fandeme lang tid. Seriøst. Har du overhovedet nogen idé om, hvor meget spænding der ophobes? Ret så meget. Nå.

I går blev spændingen så udløst, men det gik næsten alt for hurtigt. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det uden tvivl er en ommer. Vi må på den igen. For fanden vi må på den igen.


10. maj 2007, kl. 12:45|


14-05 19:56

Rester


Sidder du af en og anden mærkelig årsag inde med en masse stearinlys-rester og ikke har planer om, at bruge disse rester, så må du hjertens gerne sende dem til mig.

Her hjemme smelter vi selv lys til Cirkeline, men der går alligevel mange rester til en håndfuld lys.


14. maj 2007, kl. 19:56|


15-05 19:32

Som en sæbebobble


Så sidder jeg her i sofaen med min bærbar på skødet, roder mig i håret og ser ud af vinduet. Jeg kan se træerne bevæge sig i vinden og jeg kan se den blå himmel. Jeg kan høre manden tygge kammerjunkere og drengen mosle rundt i sengen i et forsøg på at falde til ro. Der er frisk kaffe på stempelkanden og der kommer sikkert også noget i fjernsynet; jeg stiller ikke de store krav. Det er tirsdag aften og på mange måder ligner den enhver anden aften.

For en uge siden blev min bio-far indlagt med en blodprop i hjertet. Han er hjemskrevet nu og har det godt rent fysisk. Rent psykisk er det lidt anderledes, for det tager selvfølgelig lige lidt tid, inden han får fordøjet sådan en begivenhed. Det har været svært for mig, men heldigvis var han allerede oppegående og ved godt mod, da jeg så ham på hospitalet; det gjorde det lidt nemmere for mig.

Indimellem tænker jeg, at livet er lige så flygtig som en sæbebobble. Jeg føler mig tilmed lige så skrøbelig og sårbar.


15. maj 2007, kl. 19:32|


17-05 09:22

Det giver ingen mening


Hvordan kan det egentlig være, at bilerne er mindre tilbøjelige til at stoppe ved en fodgængerovergang i regnvejr end i tørvejr?

Så står man der i sit alt for våde og sit meget lidt åndbart regntøj og glor, mens de bare suser forbi i ønsket om at komme hjem i varmen.


17. maj 2007, kl. 09:22|


19-05 07:35

Jeg ønsker mig en blå ballon



19. maj 2007, kl. 07:35|

PS: Det lader til at Firefox og Haloscan ikke har lyst til at samarbejde i dag.


19-05 19:50

Efter regn kom der sol


Tak for jeres hilsner. Der var desværre ingen blå balloner mellem gaverne, men så var der jo heldigvis så meget andet.

Jeg fik 12 frokosttallerkner fra Bodum, 3 middagstallerkner, 1 wok, 1 super lækker taske, 1 morgenkåbe, gavekort til Matas og penge.
Så begavet og det hele pga. 34 år. Altså, altså, altså!

Traditionen tro mødtes vi hos Cirkeline, der fik blomster og så havde svigermor været så kreativ, at i stedet for blomster så havde hun doneret 100 kr. til Hjerteforeningen. Den tanke kan jeg godt lide.

Bagefter var det hjem til pølse/ostebord med masser af grønt og amerikanske pandekager samt vin og ikke mindst en længe savnet Rød Tuborg.

Barn er nu lagt for natten og opvasken er taget. Benene er smækket op i sofaen, strikketøjet fundet frem (mangler bare forstykket) og så kommer der nok en film på dvd'en.

God weekend derude.


19. maj 2007, kl. 19:50|


20-05 20:18

Pas til Gustav


Sommerferien i år tilbringes på Sicilien og for pokker hvor vi glæder os.

Det betyder så også, at vi skal have bestilt et pas til Gustav og så er det jeg spekulerer på, hvor regelrette er de omkring billederne? For det er fandeme svært - skulle jeg hilse og sige - at opfylde alle deres punkter, når barn kun er 19 måneder og ikke sådan lige forstår beskeden om at sidde stille, ikke smile, ikke dreje hovedet (så vi kan se begge ører) og så lige befinde sig foran en ensfarvet baggrund.


20. maj 2007, kl. 20:18|


22-05 20:41

At komme videre


Mette spurgte mig for noget tid siden, om jeg var interesseret i at holde et oplæg i Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød til et af deres åbent hus arrangementer. Oplægget skulle handle om at være gravid igen, efter at man har mistet et barn.

Jeg var lidt forbeholden til at begynde med, men til sidst sagde jeg ja og i går var så første gang, at jeg skulle tale i en større forsamling om et meget sårbart emne. Jeg var helt utrolig nervøs, ligesom jeg også var usikker på, om jeg nu også kunne bidrage med noget konstruktivt.

Ulrik tog med. Det gjorde en forskel - for så havde jeg i hvert fald en tryg base at vende blikket mod, når det blev lidt for overvældende eller jeg tabte tråden.

Personligt er det min oplevelse, at det gik smadder godt. Jeg fik mange gode tilbagemeldinger bagefter; folk havde kunnet spejle sig og de følte, at de fik noget, de kan bruge til noget. Jeg havde inviteret forsamlingen til at stille spørgsmål undervejs, så jeg ikke låste mig fast i en fremstilling, men derimod gjorde oplægget mere dynamisk og jeg dermed også havde en vis garanti for, at folk så også fik noget at vide, som lå dem på sinde.

Jeg syntes virkelig, at folk havde nogle utrolig gode spørgsmål og en del af dem krævede lidt overvejelse, inden jeg svarede: For pludseligt gik det op for mig, at meget er sket på 3 år og jeg virkelig er kommet videre og mit tab er kommet på afstand.

Ulrik bød indimellem ind med sine oplevelser og de mænd, der var med havde en masse spørgsmål til ham. Det fungerede rigtigt godt.

Det gør jeg gerne igen. Det var virkelig en af de større udfordringer for mig - ikke kun med oplægget in mente, men bestemt også den intensitet, der emmede i rummet som mange skæbner blev fortalt.


22. maj 2007, kl. 20:41|


23-05 20:21

På den anden side ad gaden


På den anden side ad gaden i lejligheden på 1. sal - lige overfor os - er der flyttet en familie med et vulgært stort fladskærms-tv ind.

Faktisk er det så stort, at jeg kan sidde i vinduet på den anden side af gaden og følge med i alverdens programmer. Eneste ulempe er bare, at jeg i fandens fart skal lære at mundaflæse eller håbe på, at de udelukkende vælger tv med undertekster.

Så nu overvejer jeg at opsige licensen.


23. maj 2007, kl. 20:21|


25-05 19:47

Barnets tarv?


Om jeg begriber sagen om den 6-årig pige, der pludselig skal fjernes fra sin plejefamilie til fordel for en adoptionsfamilie.

Der er seriøst noget, der ikke giver mening.


25. maj 2007, kl. 19:47|


26-05 07:45

Sådan en pinselørdag


Så vågner jeg og så har jeg fandeme ondt i ørene eller ondt er måske så meget sagt - for når sandheden skal frem, så er det mere sådan en slags kløen. Det er til at blive fuldstændig sindssyg af.

Det er arbejdslørdag i andelsforeningen. Jeg HADER arbejdsdage. Jeg forstår simpelt hen ikke formålet med at sætte en flok amatører til at udføre større håndværksmæssige opgaver som fx at reparere og male opgangene. Selvfølgelig sparer vi en del penge i foreningen ved at gøre tingene selv.

Arbejdsdage er noget Fanden har skabt. Jeg er stærkt utilfreds med, at der er nogen, der mener, at de kan råde over min lørdag. For det er jo ikke bare, at man kan gå nå dagens dont er færdig… næh nej for arbejdsdagen går fra kl. 9 til kl. 16 (på den anden side så kan de jo reelt ikke stille noget op, hvis man bare vælger at gå, vel?).

Normalt deltager vi ikke, men tager i stedet mod strafopgaven, som for det meste består af rengøring af vaskerummet. I år sker undtagelsen. Manden har sagt ja til at deltage og har valgt at opgrave buske.

Men helt ærligt arbejddag på en pinselørdag - fordi det bare er så skide vigtigt at holde sig til vedtægterne, der dikterer sidste lørdag i maj - så alle indkøbene skulle overstås fredag aften med træt barn.

Nå men mand prøver kræfter med noget af naturen, så er jeg mor med overskud på bare tæer i hjemmet, så skal der handles ind, lægges vasketøj på plads og (hvis vejret ellers tillader det!) på udflugt i nærområdet, så mor og barn kan få en ordentlig én på opleveren.


26. maj 2007, kl. 07:45|


26-05 16:42

Helt fucking ærligt


Det kan vel ikke komme bag på nogen, at Bjarne Riis doppede sig, vel?

Personligt rager det mig en skid. Det kan virkelig ikke hidse mig op. Hele verden (eller i hvert fald det meste af Danmark) pisker en stemning op og er dybt forarget over at ørnen fra Herning har løjet.

Helt fucking ærligt. Det drejer sig om cykelsport. Ingen er kommet til skade og så lad ham dog beholde sin skidengule trøje: Var det ikke ham, der vandt den - så var det sikkert en anden fyr på epo.


26. maj 2007, kl. 16:42|


26-05 21:42

Forhåbentlig bliver søndag bedre


Gustav og jeg har hygget os, hjulpet lidt til i haven og så har vi været på cykeltur med kærnemælkshorn i hånden.

Til gengæld har høfeberen drillet mig hele dagen og som noget nyt så synes den næsten værre oven på regnvejret. Hvilket rent faktisk undrer mig - det plejer ikke være tilfældet.

Så nu er jeg helt smadret og så meget klar til bare at vinkle en stofble om hovedet og bevæge mig mod drømmeland. Lorte lækker lørdag hvor jeg simpelt hen er nødt til at lave en Maude.


26. maj 2007, kl. 21:42|


27-05 16:25

Stakkels lille pindsvin


Til arbejdsdagen i går fandt mændene et pindsvin viklet ind i en plasticpose i skuret. Den var i live, men det er ikke til at vide, hvor længe den havde ligget der. De tog den ud af skuret, viklede den ud af plastikposen og lagde den i græsset.

Pindsvinet var ikke meget for at bevæge sig og det var uvist, om den ville overleve. Jeg ringede til Falck (dyreambulancen 70 10 20 30) - for nogen måtte gøre noget - og de sendte mig videre til Pindsvinevennerne i Danmark.

Beskeden var, at tage pindsvinet inden for og give ham lidt mad (kattetørfoder og avokado). Så vi hentede ham op fra gården og stillede ham i tørvejr i stuen med massere af mad og der gik ikke mange sekunder, så var den lille fyr i fuld gang med at indtage sig lidt af et festmåltid.

2 timer senere blev han hentet, så han kunne få den rette pleje, inden han bliver sat fri i naturen igen.


27. maj 2007, kl. 16:25|


28-05 19:09

Den første sætning


Så er Gustav begyndt at sige sin første sætning: »Det er mig«, som så primært betyder, det er min eller det er mit. Det bliver sagt rigtig mange gange og om stort set alting. Det skal nok gå hen og blive en helt fantastisk periode.

Ellers har barn været afleveret ude i byen og det gik ud over alle forventninger (dvs. mor til barn kan atter slappe af) og således er der gjort klart til den kommende weekend, hvor barn skal være uden forældre fra lørdag til søndag.

Mig og Ulrik tager til fest og overnatning på hotel Faaborg Fjord og Gustav skal more sig et andet sted i byen

Så er pinsen på hæld og en kort arbejdsuge med massere af aftaler truer.


28. maj 2007, kl. 19:09|


19:45

Er der en pædagog til stede?


Bortset fra mig selv - og jeg føler ikke rigtig, at jeg tæller med mere, for jeg har været alt for længe væk fra faget… i hvert fald alt for længe væk fra »de mindre børn«-området.

Det drejer sig om en sang. Den såkaldte »Navnesang«, hvor man synger et barns navn og samtidig laver en masse fagter.

Jeg er interesseret i teksten til sagen og ikke mindste rækkefølgen af fagterne. For her hjemme kan barn en hel serie, men det giver anledning til frustration, når mor så ikke lige er med på noderne.

Jeg må tage mig voldsom kedelig ud i hans øjne.
Hjælp mig!


30. maj 2007, kl. 19:45|