e-mail

 
02-05 09:02

Så blev det maj


Første maj blev bl.a. tilbragt med 1½ time i BabySam. Det kostede 450 kr. Og inkluderede cykelsikkerhed til afkom, der nu kan transporteres helt forsvarligt i cykelanhænger.

2. maj 2006, kl. 09:02| # |


02-05 11:40

Hun har jo ingen trusser på!


Er det mig, der er nærrig eller er lingeri ikke en smule dyrt? Næsten en halv husleje gav jeg for to bh'er. Helt enkle, ingen dikkedarer, ingen smarte farver, ingenting. Alligevel kom jeg af med 800 kr. (det betyder så ikke, at jeg kun giver 1600 kr. i husleje – men gid det var så vel). Så til den pris er jeg sgu da nødt til at være trusseløs.

2. maj 2006, kl. 11:40| # |


04-05 12:21

Mine kære børn!


Jeg ved det godt; ungernes hjemmesider driller.

Det handler om DNS og en masse udenlandsk rod. Forhåbentligt er loye.eu kørende på den fede måde igen, snart. For pokker hvor ville det jo være rart.

4. maj 2006, kl. 12:21| # |


05-05 08:03

Solskin og sveddråber!


Så kom sommeren. Bare sådan lige pludselig blev det en million grader og jeg må tilstå, at jeg har svært ved det. Selvfølgelig kan jeg godt lide det gode vejr, sandalerne og den lette påklædning, men jeg kan simpelt hen ikke for meget sol og varme. Sådan har det altid været og det er bestemt ikke blevet mindre med alderen. I tidsrummet 12 til 15 er jeg helst indenfor foran en blæser; der har jeg det bedst.

Dertil kommer et mere kedelig aspekt af solskinnet; det er simpelt hen ikke godt for huden og da jeg har ret så mange modermærker/skønhedspletter (knap så kært barn har mange navne), så er jeg ekstra udsat og skal passe ekstra på.

Når det så er sagt, så må jeg vist også hellere sige, at der altid er de gode sider ved sommeren; de lune aftner, det lunke vand i soppebassinet og vores nyerhvervet mulighed for at drøne ud i det blå, lade vinden fange krøllerne og høre hvordan »Gunnar-drengen« synger i anhængeren bagpå cyklen. Se det er sagen og sidegevinsten er vist den tiltrængte motion.

5. maj 2006, kl. 08:04| # |


05-05 18:14

Lidt om Gustav


Når nu loye.eu er sådan nede og ungernes sider derfor pt. ikke-eksisterende. Så er det vel på sin plads med en opdatering her, ja?

Gustav er nu 7 måneder og 5 dage.

Han har fået to tænder i undermunden og dem kan han bide hårdt med. Det lader til at de to øverste også er på vej, men det må tiden jo vise. Vi er børster tænder hver dag og han er rigtig glad for sin tandbørste.

Han kan sidde selv og så kan han trille omkring, men mest af alt så møver han fremad. Han vil rigtig gerne kravle og kommer da også i position. Næsten! For hovedet er stadig lidt for tungt og lidt for stort.

Han snakker så ørerne bløder og så er begyndt at skrige højt. Ikke sådan utilfreds, men bare skrige fordi han kan. Det ender altid med at han til sidst hoster og han får sikkert også lidt ondt i halsen af det, men det holder ham altså ikke tilbage.

Han får skemad tre gange om dagen (vi skal snart have gang i det 4. skemåltid); grød om morgen, flaske, rugbrød til frokost, flaske, det samme aftensmad som os andre (næsten!) og så flaske for resten af pengene. Det fungerer godt. Han er vild med skemad og vil faktisk rigtig gerne spise selv; det får han også lov til (ind imellem), specielt tomatbåde er en favorit.

Klapvognen er stadig den bedste investering. Drengen elsker at komme omkring og kommentere på det han ser, - og nu hvor vi også har fået os en cykelanhænger, så har han jo dybest set fået en hurtig klapvogn; det er altså sagen!

Han sover godt om natten, får flaske lige omkring midnat (ind imellem lidt senere) og så igen tidligt på morgen. Nogen må vi så stå op fordi han er alt for frisk, men andre gange har jeg været heldig og så har han lige taget 1½-2 timer mere under dynen. Middagsøvn er som altid. Et sted mellem 30-45 minutter en-to gange og så en lu på ca. 1½ time sidst på eftermiddagen, hvis jeg vel at mærke sover sammen med ham. Det gør jeg så, for jeg trænger.

Han kan dog holde sig længere vågen ad gangen nu og kræver derfor også overvejende mere underholdning. Han er skam blevet rigtig god til at lege selv, men bedst er det, når han kommer ned i sin gåstol – for så kan han jo rigtig komme omkring. Så træder uafhængigheden ind og så kan han tilmed forlade mor og gå på opdagelse. Det er skægt at opleve.

Vejret er jo blevet fantastisk til sjov og ballade. Så vi er ude stort set hele formiddagen og lige over middag vender vi snotten hjemad. Så skal der spises frokost, hygges og hviles.

5. maj 2006, kl. 18:14| # |


06-05 22:31

Lidt om Cirkeline


Der skal jo ikke gøres forskel, så her kommer en lille opdatering i forhold til Cirkeline. Mit hjertebarn, min lille raket – for sandheden er ikke til at komme uden om: Ind imellem savner jeg hende.

Eller det vil sige; jeg savner det faktum, at jeg aldrig rigtig fik lov til at lære hende at kende. Det kan godt gøre mig vemodig, trist og ked af det. Min lille prinsesse, så ganske fin og alligevel så ganske syg. Det synes så uforståeligt.

Når det så er sagt, så er det, at jeg også må sige; at var det ikke for Cirkeline, så var der ikke Gustav. På trods af alt så bragte Cirkeline en masse betydningsfuldt med sig og det er værd at holde fast i, når hun skulle forlade denne verden så tidligt.

Cirkeline gav os et andet sammenhold, en anden kærlighed og nogle helt andre venskaber. Pga. Cirkeline er jeg i dag end anden og det er faktisk slet ikke så tosset, hvis jeg skal sige det selv. Pga. Cirkeline så ser jeg anderledes på verden omkring mig og også det sætter jeg pris på. Så med fare for at lyde helt religiøs, så tvang Cirkeline mig til at udvikles i en helvedes fart.

Den anden dag snakkede Ulrik og jeg sammen omkring det at blive kontaktpersoner for foreningen for spædbarnsdød. Det vil vi godt og efter en snak med foreningen, så kan de bruge os. Tilbage er deltagelsen på et weekendkursus. Vi tror, at vi har noget godt at bidrage og støtte med.

Cirkeline vil altid være med os, men hun træder uden tvivl i baggrunden for det levende og sådan skal det også helst være. På den anden side så betyder det verden for mig, at hun ligesom også i fremtiden (på sin egen måde!) får sat sine spor.

6. maj 2006, kl. 22:31| # |


07-05 10:18

Søndag, søvn, samvær og sårbar


Søndag, solen skinner og mig og Gustav hygger os. Ulrik er til pétanque og vi har derfor en masse timer til os selv. Vi har allerede været en tur omkring i klapvognen og snart skal der soves en lille lur. En helt almindelig og tiltrængt søndag i søvn og samvær.

Denne lille dreng; jeg elsker ham og jeg bruger uden tvivl meget af min vågen til på at kysse og kramme ham. En dag siger han sikkert fra, men indtil det sker, så vil jeg forbeholde mig retten til at holde ham helt tæt.

Det er til gengæld også en dag, hvor jeg af en og anden grund er lidt mere sårbar end jeg har været længe. Måske skyldes det gårdagens indlæg omkring Cirkeline, måske er det bare en af den slags dage. Det er ikke helt til at vide.

Jeg ønsker dig en god søndag.

7. maj 2006, kl. 10:19| # |


08-05 08:25

Nå men så fy for fanden!


Det har bare været varmt hele natten. Jeg måtte have gang i blæseren og her til morgen er det sgu da ikke meget bedre. Så om lidt kommer Gustav i sin klapvogn og så går vi en tur på skyggesiden af Brønshøj.

8. maj 2006, kl. 08:25| # |


08-05 19:38

Fart over feltet


Det er simpelt hen gået hen og blevet sommer (hvis du skulle være i tvivl) og pludselig er ens (mit i hvert fald) aktivitetsniveau væsentligt anderledes. Det har nærmest sådan ændret sig hen over natten. Ret så imponerende, hvis jeg selv skal sige det.

Vi er faktisk udenfor det meste af formiddagen. Når solen så står højest så vender vi hjem og spiser frokost, sover en lille lur, er måske tilmed en smule praktisk og efter et par timer er vi på farten igen. Det er fantastisk.

Gustav sidder i sin klapvogn iført skygge, bare tær og korte ærmer. Jeg forsøger skam også at vise lidt hud, men rigtig modig er jeg ikke (endnu i hvert fald!) og jeg tænker, at det nok skal komme sådan i små bider.

I morgen kommer Pernille. Det bliver godt og tiltrængt. Jeg tror sgu, at jeg bager en kage til os. Vi trænger. For fanden i panden hvor vi seriøst trænger!

8. maj 2006, kl. 19:38| # |


09-05 22:29

Besøg, sko og en cykel


Vi havde en rigtig god dag, Gustav (ville gerne linke til hans egen side, men lortet virker stadig ikke til trods for betalte dollars og brokkeri) lagde ud med at være en smule forbeholden, men da Pernille først tog sit kamera frem, så glemte »lillemand linselus« alt om at være reserveret og så filmede han for resten af pengene. I tror sikkert, at jeg digter, men Pernille er mit vidne og forhåbentlig blev billederne til noget.

En god tur omkring mosen og mine fødder så herrens ud, men bortset fra det så gik det også op for mig, at jeg seriøst trænger til nogle nye sko. Sko der ikke har båret mig igennem to graviditeter; det holder seriøst ikke. Så i morgen skal der bruges lidt penge... bare en lille smule (host... host!).

Det bliver også i morgen (lyder umiddelbart som en dårlig undskyldning for igen at udsætte noget!), at jeg for alvor får gang i cykel og anhænger. Jeg trænger til at røre mig og skønt jeg allerede nu smågræder ved tanken om bakkerne hjem fra mine forældre, så må det ikke stoppe mig.

Jeg håber, at også du har haft en god dag!?

9. maj 2006, kl. 22:29| # |


11-05 20:38

Cykel, sko og forlænget weekend


Vi kom på cykel ud (St. Kongensgade), men ikke hjem. Jeg havde ellers mod nok på det, men min cykel sagde altså sjovt og jeg orkede bare ikke at stå halvvejs med en ødelagt cykel. Så manden hentede os, han var alligevel i nærheden (som i Kongens Have). Mine forældre afleverer min cykel til cykelmanden og så skulle den gerne være klar til at jeg kan tage turen hjem sidst i næste uge.

Lige om lidt (på mandag) så flyver mig og Gustav en tur til Billund. Den endelige destination er Ansager, hvor vi skal hænge ud og hygge os frem til onsdag, hvor flyveren bringer os tilbage igen. Det bliver skægt at se, hvad Gustav siger til sådan en flyvetur.

Og nu hvor vi taler om Gustav, så er der sket noget ganske særligt. Han kan nu stille sig i kravlestilling med hovedet højt og så vrikker han frem og tilbage. Syv måneder plus lidt af det løse og han er sgu allerede godt på vej.

Jeg kan godt mærke, at det er begyndt at gå mig på, at mine ungers hjemmesider pt. ikke er tilgængelige. Faktisk føler jeg mig en smule amputeret.

St. Bededagsferie. Herligt. Jeg fik ingen sko hverken i går eller i dag, så jeg prøver igen på lørdag. Problemet er, at jeg er (en smule) nærig (seriøst!), men også at jeg bare IKKE gider have et par sandaler med hæl på. Hvad fanden sker der med den der lorte-mode? Mine sko skal bare være flade, helt flade. Det med hæl har jeg ikke gjort mig i længe og jeg har heller ingen intentioner om at begynde nu.

Nå, jeg er færdig med at hælde vand ud af ørene. Kan du have en herlig forlænget weekend – jeg skriver senere, helt sikkert!

11. maj 2006, kl. 20:38| # |


11-05 21:17

Min elskede mormor!


Min mormor er efterhånden blevet en aldrende dame. Hun er 75 år og har i den senere tid været meget syg. Det har bl.a. betydet en hospitalsindlæggelse, men nu er hun hjemme igen.

Livet har ikke været let ved hende, men hun har klaret sig. Hun har fået fire børn, syv børnebørn og indtil videre fem oldebørn (inkl. Cirkeline for hende tæller hun med). Hun har været ramt af en gigtsygdom i rigtig mange år og den har tæret på hendes helbred. Medicinen har givet hende skrumpelever og derudover slås hun med et hul i mavesækken, der betyder at hun jævnligt skal ind og have blod (forhåbentligt kan de operere på det, snart!).

Min mormor har altid betydet noget ganske særligt for mig, og tilbage i januar 2001 startede jeg på mit første af mange breve til hende. Jeg er dårlig til at ringe og jeg er ikke specielt glad for at tale i telefon. Jeg taber koncentrationen, fordi jeg har en dårlig vane med at gå i gang med andre ting samtidig (opvask, folde tøj, osv.) – og jeg er (næsten!) lige så dårlig til at komme forbi.

Så min mormor fik breve. Det var vigtigt for mig, at hun deltog i mit liv. Vigtigt for mig, at jeg kunne involvere hende i mit inderste i alting og der var helt sikkert en anden dybe i mine breve til hende i forhold til indlæggene på denne side. Jeg ved, at min mormor var glad for brevene og at hun har gemt dem alle sammen. Vi havde (og har!) noget helt særligt sammen.

Så døde Cirkeline og dermed også min lyst til at skrive. Det blev til et par breve, men afstanden mellem dem blev længere og længere – og efter Gustavs ankomst har jeg faktisk ikke skrevet et eneste brev til hende.

Min mormor er en fantastisk kvinde og hun har været helt utrolig i forbindelse med tabet af Cirkeline. Oldebørn er oldebørn og der skal ikke gøres forskel. Sådan har hun det. Så Cirkeline har fået mange besøg og mange blomster og særligt udvalgte dekorationer. Besøgene er blevet mindre nu, hun har ikke længere den samme energi. Jeg ved, at hun rigtig gerne vil.

Jeg ved også, at hun nok ikke har mange gode år endnu. Så nu skal de nydes. Jeg får ikke skrevet flere breve til hende, men så længe jeg har barsel, så skal Gustav og jeg besøge hende. Det skal blive en ugentlig ting (så vidt muligt!). Det vil vi alle sammen blive glade for, tænker jeg.

Gustav skal lære sin oldemor at kende, og oldemor skal være en del af Gustavs liv. Sådan ønsker jeg det for dem begge. I dag var det første af mange (regelmæssige!) besøg. Det var dejligt at se hende og det var også hos hende, at Gustav pludselig stod i kravle-stilling. Hvorfor øjeblikket blev ekstra specielt.


11. maj 2006, kl. 21:17| # |


13-05 00:50

Endelig tilbage på nettet


Niv mig lige i armen! Jeg troede virkelig ikke, at det skulle ske, men ungernes hjemmesider virker igen.

13. maj 2006, kl. 00:50| # |


17-05 19:44

Mig og B. S.


I mandags tog mig og Gustav flyveren til Jylland. Det gjorde B. S. Christiansen også!

Der sad han lige skråt over for os og var faktisk sådan tiltrækkende på sin egen måde. Jeg ville egentlig have haft en autograf, men jeg kunne ikke blive enig med mig selv, hvor på kroppen det skulle være og faktisk var alle de gode steder allerede optaget (ikke af autografer men af tatoveringer).

Min første tanke da jeg så ham i flyveren, var; »Sådan! Hvis lortet falder ned, så overlever vi sgu!« Hvilket jo rent faktisk er en beroligende tanke. Resten af turen betragtede jeg ham bare i smug og kunne for alvor konstatere, at der er forskel på folk. Han fik sgu tre stykker chokolader, hvor vi andre måtte nøjes med en enkelt. Burde jeg have brokket mig? Kæftet op og krævet lige ret for alle?

I Billund viste han sin galante side. Fangede min kuffert på rullebåndet og ventede pænt til jeg havde fundet klapvognen og fået afkom monteret. Helt i orden opførelse. Et meget stort 5-tal.

Han var desværre ikke med på hjemturen.

To og en halv dag i Ansager. To kvinder. En gravid mave og to børn. Det var forbavsende afslappende og jeg har et dejligt overskud her til aften. Lækkert!

17. maj 2006, kl. 19:44| # |


19-05 00:00

Tre-tre


For pokker hvor har jeg bare fødselsdag i dag.

19. maj 2006, kl. 00:00| # |


21-05 11:10

Tallerken


Tak for fødselsdagshilsnerne. Jeg havde en rigtig god dag. Selve dagen lignede alle andre dage, undtagelse var de to buketter blomster, men om lørdagen kom gæsterne og gaverne. Ikke mindst gaverne. De er nu dejlige at få.

Cowboybukser, penge og fede tallerkener fra Bodum. Tallerkener jeg virkelig har ønsket mig, en smule pebret i prisen og så passer de bare til meget af det service vi fik i bryllupsgave. Nå men et er jo selvfølgelig mine ønsker, noget helt andet er straks mandens indvendinger!!

For tallerkenerne er uden sådan en kant. Åh det er svært at forklare, men altså tallerkenerne er meget vandrette og Ulrik mener altså at det vil blive et problem i forhold til sovsen, Jensen! Egentlig spiser vi sjældent sovs og gryderetter spises altid i dybe tallerkener – så jeg synes jo selvfølgelig, at han er pjattet at høre på.


Forstår du hvad jeg mener og har du noget erfaring du vil dele?

21. maj 2006, kl. 11:10| # |


23-05 10:24

Designet til det?


Knald. Hyl. Jeg stormer igennem lejligheden (der ikke er stor kvadratmetermæssigt, men pludselig føles som et palæ). Afkom er faldet ud af den store seng. Et frit fald på 65 cm. Tre minutters intens gråd fra begge og syv minutter efter det frie fald er alt atter tip top, i orden, ok. Nåh ja måske lige med undtagelsen af min samvittighed. Den vil hele og han vil sikkert ikke bære nag. En har jo lov til at håbe.

Mon egentlig ikke babyer er designet til den slags?

23. maj 2006, kl. 10:24| # |


23-05 21:42

Ønskes: Hjerne der virker!


Først glemte jeg min tid hos tandlægen og så glemte jeg et home party hos veninden. Helt ærligt.

Det der ammehjerne stinker, seriøst!

23. maj 2006, kl. 21:42| # |


25-05 06:27

Kristi-alt-for-tidligt-himmelfart


Helldigdag. Manden har fri. Lige meget hjælper det. Der skelnes ikke mellem noget som helst – bortset fra dag og nat.

Så rigtig god morgen derude. Jeg håber, at du får dig en dejlig fridag – måske ligefrem en forlænget weekend?

25. maj 2006, kl. 06:27| # |


27-05 22:25

Den gode nyhed!


Nu til den gode nyhed (skønt jeg har været lidt tilbageholden med at råbe ud til verden): I dag kravlede Gustav. Seriøst han kravlede. Ingen hjælp, bare ham selv. En smule vakkelvorn er han, men frem det kommer han. For pokker han kommer frem. Spændende at se hvornår han for alvor fanger fidusen.

27. maj 2006, kl. 22:25| # |


28-05 10:07

Hvad fanden sker der?


Altså helt fucking ærligt, hvad fanden sker der lige for Idé-fucking-møbler? Ekspedienterne er åbenbart helt vildt overbebyrdet eller også er avancen på deres nips og dingenot bare ikke så høj som forventet (begge dele virker fuldstændigt USANDSYNLIGT), men nu skal man kraftedeme slev pakke sine varer ind! Seriøst hvad fanden foregår der lige i den biks? Det er eddermame sidst gang jeg handler i sådan en skod butik.

Og mens jeg alligevel har fråde om munden, så kunne jeg fandeme godt tænke mig at vide, hvordan fanden det kan være, at servicen ALTID er så ringe i BabySam. Jeg stod i kø i 30 minutter den anden dag og jeg var nummer to i køen!! Hallo for pokker!

Puh det hjalp sgu helt med lidt luft.

28. maj 2006, kl. 10:07| # |


28-05 20:45

11-taller


Afkom er sløj på den meget snottet og lidt feberagtige måde. Stakkels barn. Dagen har nu været sådan ok alligevel, knap så aktiv som ellers – men så har vi til gengæld kysset og krammet rigtigt meget og rigtigt længe og det har været rigtigt rart.

Han er ellers for alvor begyndt at filme med kameraet. Straks han ser det, så flækker han af grin. Ind imellem synes det tilmed en smule påtaget, men hvorom alting er, så hygger ungen sig og så er det jo bare med at knipse løs. Ja?



Billedet er ikke fra i dag (det ville ikke være fair), men charmetrolden skulle alligevel vises frem.

28. maj 2006, kl. 20:45| # |


11:35

Tiden går


Så blev »Gunnar-drengen« otte måneder. Otte måneder! Ak hvor tiden dog bare går. For ikke så længe siden var jeg ved at brække mig over manglende søvn og et spædbarns ulæselige koder. Men for hver måned der går, så ser alting bare anderledes ud. Pludselig kan og vil han selv og jeg forsøger efter bedste evne at følge med. Det går stærkt.

Ikke bare har Gustav og jeg fundet en rytme, der for det meste fungerer og endda til begges trivsel. Symbiosen er ikke længere så intens og vi kan pludselig fungere sammen alle tre; som en familie. Selv Ulrik og jeg har fundet hinanden igen. Fundet rollerne som mere end mor og far – og netop det pusterum er så fundamentalt for vores forhold som mand og kvinde.

Ikke kun bliver Gustav ældre og større, men det er lige så meget et barometer for, at vi snart skal noget andet. Han skal i vuggestue og jeg skal på arbejde. Vi skal løsrive os og atter finde nye rutiner.

30. maj 2006, kl. 11:35| # |


31-05 19:11

En fjern tid


En artikel i Alt for Damerne udløste en kommentar på min hjemmeside, der blev udvekslet e-mails og i dag skulle vi endelig ses. Fra en anden tid (15 år eller mere siden vi sidst så hinanden) kom hun og pludselig gik det op for mig, at jeg havde savnet hende. Jeg har virkelig savnet denne veninde og for en stund blev jeg helt vemodig over, at hun i alt for mange år ikke var vidne til mit liv og omvendt.

Timerne gik, vi snakkede og skønt vi har været så langt fra hinanden, så var der bare alt for mange lighedspunkter i forhold til glæder og sorger. Vi tog afsked med hinanden midt i teenageårene; endnu før vi vidste nok om os selv og hinanden; endnu før fremtiden for alvor var blevet planlagt. Alligevel er vi ens. Vi har så mange værdier til fælles.

Jeg bliver for en stund helt blødsøden og hver gang hun talte, så fik jeg denne uimodståelige lyst til at røre ved hende. Årene har gjort hende ældre, på en mild og moderlig måde. Forhåbentlig er der mange gode år endnu. Det ønsker jeg virkelig.

31. maj 2006, kl. 19:11| # |


31-05 19:38

Old school?


Er jeg håbløst forældet? Er jeg virkelig ude af trit med det der nymodens IT? Er det virkelig old school stadig at lave sin hjemmeside (hvilket det vist heller ikke hedder mere, suk!) i notepad?

Sådan foregår det her. Jeg er glad for det. Ikke for meget af alt for meget og mest af alt passer det upåklageligt sammen med mit temperament; jeg har kontrollen! Til gengæld har det også sine begrænsninger. Det ved jeg. Det foregår manuelt. I lang tid var jeg uden en kommentarfunktion, alene fordi jeg ikke lige kunne gennemskue det. At jeg nu bruger Haloscan, var måske den nemme løsning – men det fungerer, ja?

Så er der det der med feeds. Mest af alt er det de 37 graders skyld, at jeg nu bevæger mig rundt i ukendt terræn. På den anden side kan jeg vist kunne takke mig selv for fortsat at navigere i blinde. Jeg aner intet om feeds og jeg er måske dybest en smule ligeglad eller. Altså jeg vil da gerne have det.

Jeg vil bare ikke have det, hvis det skal være på bekostning af min måde at lave hjemmeside på. Den skal fungere med notepad og jeg har intet imod (overhovedet!) at copy-paste. Den dag jeg bliver rødbedefarvet i ansigtet, så skal jeg nok finde på noget andet, fx wordpress.

Så sidder der en et sted derude, der kan fikse det for mig – så siger jeg ja tak. Siger du til gengæld til mig, at det bare ikke lader sig gøre sammen med old school teknikken, så bliver jeg nok småfornærmet, men så må jeg jo tage det op til overvejelse én gang til.

Meget står på spil, - og dog! Hvor om alting er, så håber jeg da, at 37 grader vælger at tage hatten af for notepad og kategoriserer mig som andet og mere end husmoderlig. Du sagde også eksotisk. Den er jeg med på. Hvis det er lidt ligesom en solskinsberøvet egyptisk sfinx'inde eller noget. Og lad mig endelig rose din fremtoning. Jeg ved nemlig, at du lugter pisse godt og er køn som en forårsdag på Samos. Det er jo hele 8-9 ting!

31. maj 2006, kl. 19:38| # |