e-mail

 

Når jeg bliver voksen…

Når jeg bliver voksen, så vil jeg kraftedeme gerne være en bad ass neger og ca. 2 meter og 30 mellem fortænderne. Mon ikke det skaber lidt respekt omkring ens person? ... selvfølgelig med cykelhjelm på hovedet, det er klart!

1. maj 2005 | # |


Typisk gravid?

Jeg siger det bare: Jeg er fuldstændig hæmningsløst begyndt at skam-nusse min runde mave!

Jeg har endnu ikke mærket liv, men maven har nu en tilpas form til at den ligesom hele tiden gør sig selv bemærket og det resulterer derfor i, at jeg ganske spontant nusser løst på det stakkels maveskind. Nogen gange endda med begge hænder.

Egentlig ret så imponerende hvad der fuldstændig uden forudgående varsel sker inden i en, når man sådan går rundt og ruger.

2. maj 2005 | # |


Annoncering!

Sig mig lige en gang... er det virkelig alt for meget at forlange, at jeg lige får et praj inden der skrues hæmningsløst højt op for varmegraderne?

Var jeg ikke hævet i forvejen, så er jeg det kraftedeme nu. Pyh!

3. maj 2005 | # |


Det er blevet weekend...

Badeværelset er det her walk-in-closet og der er ingen udsugning. Overhovedet. Resultatet er derfor blevet en ram lugt, der langsomt er begyndt at sprede sig i lejligheden og ikke nok med det, så synes der bare konstant at være en helt usædvanlig luftfugtighed. Det er mildest talt rædselsfuldt. En ventilator synes at være svaret, så jagten på den perfekte udsugning er gået i gang... hvor skal dog blive godt, en gang!

To ugers projektskrivning tilbage og så går eksamen i gang; det meste har det jo med at ende på et tidspunkt og det føles ganske rart. Herefter går min barsel rent faktisk også i gang – så næste punkt på programmet bliver uden tvivl, at få iværksat en indholdsrig dagligdag. Ellers går det hen og bliver nogle lange måneder inden Lakridsen får meldt sin ankomst... og alt for meget frihed er heller ikke godt: Jeg bliver sgu så frygtelig doven af det.

Allerførst starter manden og jeg med en tiltrængt ferie: En rejse vi fik af Ulriks forældre efter Cirkelines død, men som jeg først nu er parat til at tage af sted på. Det har krævet en hel del forberedelsestid for mig at komme overens med tanken om, at jeg ikke vil være i nærheden af Cirkelines grav i en hel uge.

Hver ting til sin tid og sådan har det også været i det her tilfælde. Sorgen er blevet bearbejdet hver eneste dag og efterhånden er det sådan at for hver dag, der er dårlig – så følger en hel uge af de gode dage efter. En gang var det omvendt.

En gang kunne jeg slet ikke forestille mig, at der overhovedet kunne komme en norm i hverdagen; slet ikke forestille mig, at Cirkeline ville få en mere og mere tålelig (og mindre smertefuld) plads i mit indre. Tiden har været klog og skønt Ulrik og jeg slet ikke har helet vores sår i samme tempo, så har han været god til at stoppe op og vente på mig. Hvorfor vi atter kan være fælles om vores datters minde.

Det er blevet weekend, må den være god for dig!

6. maj 2005 | # |


Redebyggerinstinkt...

Mens vi ventede på Cirkeline, så var det soveværelset, der fik den store tur; møblerne blev skiftet ud og der blev gjort klart. Nu er det stuen, der har stået for skyd. Egentlig manglede vi et møbel til entreen og endte i stedet op med et alt for stort spisebord, som yderligere resulterede i seks nye stole samt omrokering af stuens møbler. Det har taget os hele weekenden at få tingene bragt i orden, men det ser fandeme skide godt ud, gør det!

8. maj 2005 | # |


Mellem regn og sol

Opdatering i Cirkelines fotoalbum.
Opdatering i Lakridsens dagbog.

Fagtjek for sidste gang i et mærkeligt program ved navn Axapta. Synes egentlig det gik meget godt, lige indtil udarbejdelsen af en balance: Den ville sgu ikke stemme. Nå men hvor om alting er... så er alt over bestået vel spildt arbejde?

9. maj 2005 | # |


Ni måneder

Endnu en skanning er overstået og det ser fint ud. Jeg er begyndt at tro på, at vi får et sundt og rask barn – men dermed ikke sagt, at der ikke stadig er dage, hvor jeg frygter det værste. Der er hele tiden disse to modsætninger. Det er hårdt.

Ni måneder (lige så symbolsk som længden på en graviditet) siden Cirkelines fødsel. Jeg tænker meget på hende i dag, tænker på de dejlige stunder vi fik lov til at nyde. Hun var så smuk en pige, min datter.

Pludseligt blander vemoden sig og så græder jeg en smule. Gråd er godt – det løsner op.

Det er lørdag, jeg tror det bliver solskin og så trækker jeg vejret.

14. maj 2005 | # |


Afkom

Mine terminer er sådan nogen man rykker - fuldstændig uden hensyntagen til insemineringen og jeg er derfor rykket fra starten af uge 40 til slutningen af uge 40 og skulle Lakridsen have samme fart på som Cirkeline (eller netop mangel på samme), så føder jeg vist først en gang i efterårsferien. Måske endda kronprinssesen føder før mig. Typisk!

Det var ikke en succes at lave aftaler, da jeg ventede Cirkeline - hun var da ligeglad, så jeg gider slet ikke forsøge mig med Lakridsen. Tror ungerne slægter deres far ret så meget på. Jeg kan så håbe på, at de får mine krøller og charme, så har de nok en chance alligevel.

15. maj 2005 | # |


Forskud på glæderne?

I hvert fald lovede manden, at han klæder sig ud som Darth Vader ved sengetid og giver mig med lasersværdet.

Det er intet som sådan en helt speciel dag i maj som i morgen!

18. maj 2005 | # |


Indtil videre tegner dagen godt. Vækkeuret ringede, solen skinnede og Lakridsen gav sig flittigt til kende – det er da bare sagen!

Der er kommet blomster, kort, telefonopkald, massere af sms-beskeder og gaver. Det er blevet til lækkert sommerventetøj og en badedragt. På lørdag kommer familien til frokost.

Den sidste eksamensopgave er afleveret, standpunktskarakterene givet og gennemsnittet er 10 – tilbage er bare to mundtlige eksamner. Det går nok.

Når manden kommer hjem, så får Cirkeline besøg: Hun skal helt sikkert kildes under foden og så skal der plantes i jorden. Resten af aften vil bestå af god mad og afslapning og hygge i sofaen.

Tre to – det er da ingen alder!!

19. maj 2005 | # |


Vaskemaskinen summer…

Søndag - ikke rigtig i søvn, men det er pokkers tæt på; manden sover og jeg forsøger desperat at holde gejsten oppe, mens jeg læser på torsdagens fremlæggelse.

En god lørdag sammen med familien og foruden de allerede høstede gaver, så blev der føjet en grillpande, et gavekort til Noa Noa samt et sengesæt til listen af det som mit hjerte kan begære. Efter frokosten lagde vi vejen forbi Cirkeline og tændte hendes lys – bagefter fortsatte vi ned til mosen.

Rejsen er bestilt. Grækenland bliver vores destination og afgangen sker den 4. juni – pyh, hvor jeg dog glæder mig til at komme lidt væk fra det hele.

22. maj 2005 | # |


20 uger endnu!

Det er vist på tide at opdatere den lige godt 2½ måned gamle "så-længe-det-varer" liste

1. At jeg stadig kan sove på ryggen og på maven
2. At jeg stadig kan intimbarbere mig
3. At jeg stadig kan iklæde mig undertøj og sokker
4. At jeg i det hele taget stadig til dels stadig kan bukke mig ned
5. At jeg stadig kan vaske op uden at blive våd over det hele, fordi maven skubber mig en halv meter væk fra vasken.
6. At jeg er i stand til gå i et rimeligt tempo og endnu næsten ikke går baglæns
7. At jeg kan passe mine sko klipklappere og vielsesring
8. At jeg trods alt kan gå i seng, når jeg er træt
9. At sex stadig kan dyrkes i forskellige stillinger

Til listen vil så jeg gerne tilføje følgende:
1. Begyndende hukommelsessvigt også kaldet ammehjerne
2. Klodsethed
3. Udskiftning af samtlige bh'er
4. Kronisk sult
5. Daglig fornemmelse af liv
6. Overophedet kropstemperatur
7. Voldsom snorken

23. maj 2005 | # |


Av min tissekone!

Egentlig burde jeg vel holde min kæft, bare for at bevare det gode billede – men jeg vover sgu alligevel pelsen, hvilket helt apropos også er emnet i dagens indlæg.

Lad mig sige det som det er: Jeg klippede mig i tissekonen i dag! Jeg ved det: Jeg er frygtelig klodset og burde af selv samme årsag være udstyret med cykelhjelm i døgnets 24 timer – om end sidstnævnte næppe havde hjulpet mig lige der mellem benene.

Der er tilmed en forklaring på uheldet, hvis det har en interesse vel at mærke. Ellers spring venligst over. Nuvel... i badet foregik det og det kaldes intimbarbering og det foregår på nuværende tidspunkt ved hjælp af bl.a. et spejl. Maven er seriøst i vejen, så sådan må det være. Problemet er bare det med spejlvending, hvilken retning er det at saksen (der lige skulle hjælpe med at holde lokkerne nede) skal og hvor langt er der egentlig ind til kødet? Faktisk forbavsende svært, dels fordi udsynet i et spejl generelt er dårligt, dels fordi spejlet ikke har den store størrelse. Saksen kom for tæt på og så klippede jeg sgu og så begyndte det tilmed også at bløde. Mand altså!

Jeg burde være forbudt!

24. maj 2005 |


Fosterhjerteskanning II

Sidste fosterhjerteskanning og alt er tip top, i orden, ok. Lakridsen lagde sig straks i position og vi kunne tydeligt se det pulserende (og velfungerende) hjerte. Åh, det var så jeg fældede en tåre.

Jeg er glad og der har været regelmæssigt liv siden min fødselsdag – så i det store hele tegner alt jo godt, om end jeg stadig kæmper med min følelsesmæssige statistik. Sådan vil det nok være resten af tiden... heldigvis er det de gode dage, der overskygger de knap så gode.

Et og andet sted er der også noget dobbelt i det – det er svært at forklare – for jeg tænker pludseligt på Cirkeline. På alt det de burde have set, men sådan skulle det ikke være og et og andet sted så er jeg jo netop taknemlig for den tid, vi fik med hende. Jeg ville ikke undvære. Overhovedet. Det er bare i så skarp kontrast.

Helt bestemt en god dag... nu er det tid til morgendagens fremlæggelse og den hænger mig allerede ud af halsen. Lige nu øver jeg mig i at få 25 minutter til at gå med lynets hast. Hvem, der bare kunne trylle.

25. maj 2005 | # |


Tryllestøv

Og i går havde Cirkeline besøg af Søs og Rikke og hun fik fine gaver... og nåh ja, hendes store fødder flittigt kommenteret – men det er i orden: Hun slægtede sin far på!

26. maj 2005 | # |


Ned med lortet!

Uden for på trappeafsatsen neden for mit køkkenvindue sidder disse tre orangefarvet arbejdsmænd (jeg ved ikke om de er "orange" i den forstand, men deres tøj er). De har siddet der den sidste time og dybest set skulle de vist nok arbejde på stilladset. I stedet ryger de et par cigaretter og kævler et par bajer (ville gerne skrive en helvedes masse... men ikke så fordomsfuld, Frederikke).

Mon det gør en forskel, hvis jeg åbner vinduet og råber: RØVHULLER!?

Eller skal jeg vente til de står på stilladset... bare for at se om deres reaktionsevne stadig er den samme?

26. maj 2005 | # |


Slet ikke så ringe...

Besluttede mig for ikke at råbe efter dem – det var bare ikke tidspunktet at få nye venner. I stedet cyklede jeg til Amager og tog mig en mundtlig eksamen i salg og service og 30 minutter senere tog jeg hjem igen med et 10 tal.

Så indtil videre og med fare for nemesis kommer rendende og bider mig i patterne, så ser det sådan her ud:

Salg og service, skriftligt: 10
Salg og service, mundtligt: 10
Erhvervsøkonomi: 10
IT: 10
Valgfri opgaveformulering: 9

Tilbage er en merkantil gruppeeksamen i næste uge og en rejse til Platanias på Vestkreta.

26. maj 2005 | # |


Nå men så av!

Det er bare slet ikke første gang, at jeg bliver vækket lidt over fire om natten med følelsen af, at en og anden er på vej ud igennem mine ribben. Jeg siger det bare: Det gør herrenas!

27. maj 2005 | # |


Pyh, det har været varmt!

Jeg trækker fortsat vejret, om end jeg flere gange har været kraftigt i tvivl om jeg nogensinde overlevede heden. Endvidere er vinduerne jo hermetisk lukket pga. høfeberen og blæseren sat til den næsten uoverkommelige opgave det er at svale min krop. Pyh og det er mig, der skal til Grækenland. Jøsses Hans Jørgen... jeg lærer det vist aldrig!

29. maj 2005 | # |