e-mail

 
• Et minut mere i eget selskab og jeg skriger!
01.05.2004

Den oprindelige plan gik på at manden og jeg skulle sammen til Sverige, for at hjælpe vennerne med at smide fliser i haven; i stedet er kæresten taget af sted alene og jeg ynker mig selv i Brønshøj. Ville faktisk skide gerne have været med; trænger seriøst til noget adspredelse; trænger seriøst at komme langt væk fra baciller, men må i stedet erkende at sådan skal lørdagen ikke foregå.

Jeg orker meget lidt, hoster om kap med mig selv og er ved at pudse hjernen ud i meterlange baner af lokumspapir. Kravler mildest talt på væggene. Har tømt toilettet for inventar, vasket væggene ned og lige nu er gulvet dækket af lokumsrens (det er godt at bruge når kalk skal fjernes) og jeg sveder. Har feber og sveder, måske jeg ligefrem bliver lidt mere rask efter dette stunt?

Manden så heller ikke for frisk ud da han kyssede mig farvel i døren - og han kunne godt minde om en der straks liggger sig. Mon det gør en forskel hvis jeg skifter sengetøjet?

På mandag kommer der et nyt hjem til os fra IKEA - eller hjem er måske så meget sagt, men i hvert fald et nyt soveværelse... så mangler jeg bare en indretningsarkitekt. Vi har tænkt knap så meget kubisk, men alligevel praktisk; mener hele tre individer skal slå deres natlige folder i det rum i noget tid. I hvert fald indtil naboen på 97 år finder på noget andet at foretage sig... og lige så snart hun gør det, så slår vi kraftedeme væggen ned og udvider til i alt 135 kvadratmeter, smider et par hundredetusinde oveni og bliver boende mange år ud i fremtiden.

Tror kalken er væk. Ses vi til 1. maj? - I think not.

• Mens kroppen udvider sig
05.05.2004

Jeg er ikke helt rask endnu, sådan rent fysisk og måske har jeg aldrig været det rent mentalt, men det er vist en hel anden snak.
Jeg er træt af hjemmets 4 vægge, rigtig grundig træt og de små afstikkere jeg har lavet tæller vist ikke rigtig for en udendørs aktivitet.

Møblerne er kommet fra IKEA og soveværelset er blevet sådan helt rart og hygsomt, men mand hvor er det en trist skæben at være stor og rund og dybt afhængig af andre mennesker. Før i tiden ville jeg bare samle lortet, gå på loftet med de gamle - men endnu ikke udsmidningsværdige - møbler; i dag ser billedet anderledes ud. I dag må jeg vente til en og anden har tid, finde mig i at tempoet er forskelligt fra individ til individ og se til mens det meste foregår hen over hovedet på mig. Taknemlig er jeg skam, men jeg ville bare så gerne selv. Rigtig gerne.

Og så undrer det mig; hvordan kan det være at det reelt set er er dyrere at male et møbel end at købe et nyt?

• Mors dag
09.05.2004

Jeg er træt. Har været på landet i dag til min guddatters 10årige fødselsdag, gaver var der massere af og trods lidt regndråber hist og her så forblev vi udenfor. Det var hyggeligt.

Jeg starter op på job igen på mandag, der er nok at se til - der skal afsluttes, lukkes af og gøres klar til nye krafter. Noget skal afsluttes, andet skal begynde. Behøver jeg at sige, at jeg i langt højere grad ser fremad?

Og tanker er der faktisk massere af; trods trætheden. Jeg tænker, at jeg har været heldig. Ved ikke helt hvordan jeg skal sætte ord på det, men noget slår mig: Hvad får tingene til at ske? Er det en kombination af held, tilfældigheder, årsager, indstilling? Det drejer sig om barnløse i behandling, deres kamp om at få deres højeste ønske opfyldt. På forskellige fora skriver de til hinanden, søger andre i samme situation og det fylder meget i deres hverdag; måske for meget? Kan vi stadig have sex skønt jeg er blevet insemineret, er 3. gang lykkens gang, kan jeg godt sige nej til at se dem i min familie/omgangskreds som har børn og så videre - og jeg kan ikke lade være, sådan i mit stille sind at tænke: Slap nu af for fanden. Flyt dog fokus til noget andet, lev dit liv. Jeg siger det ikke til dem, lader debatten være deres alene - mest fordi jeg pludselig får en mærkelig smag i munden; det er jo nemt nok for mig, ja? Jeg mener jeg er gravid - det foregik smertefrit, behandlingerne var få. Alligevel har jeg jo været der hvor de er - altså i samme situation, men jeg mindes virkelig ikke at hele min verden kun drejede sig om kampen for et barn. Og måske har jeg haft 8 år til at vænne mig til tanken, 8 år til at finde ud af at livet er andet og mere end børn, 8 år til at blive afklaret med følelserne. Måske er vi mennesker bare forskellige Vi mennesker er forskellige og vi tackler tingene forskelligt og heldigvis for det. Ja heldigvis. Det hele roder lige nu, sproget er pludseligt ikke længere flydende for mig og jeg spekulerer lidt over hvad jeg reelt ønskede ved dagens dagbogsnotat...

Skruer hovedet af, smider tøjet midt på stuegulvet, ser lækker-søvning på manden og hvisker: Så knep mig dog for fanden og han smiler tilbage, slukker lyset ved sit skrivebord og tager mig på ordet og alle mulige andre steder.

• HJÆLP!
09.05.2004

Så få lidt fart på og stik mig en god opskrift på en lækker tunmousse - uden brug af husblas og flødeskum.

Vi er sultne!

• At starte op...
10.05.2004

... for at afslutte. Umiddelbart virker det en smule paradoksalt, ikke desto mindre er det hvad som skal til at ske. Om lidt vender jeg næsen mod Frederiksberg med bevidstheden om at jeg har 7 arbejdsdage tilbage frem til den 26. maj. Mærkelig form for transit at skulle befinde sig i. Seriøst. Sådan har jeg det. Helt sikkert. Uden tvivl og alt det andet.

• Ønskeseddel
14.05.2004

Stort set alle snakker om det, stort set alle har tændt for fjernsynet og dagen er stort set afsat til det. Danmark drukner i det royale bryllup, nogen er med hele vejen - andre er ved at brække sig ned mellem kirkerækkerne. Jeg gider se brudens kjole kl.: 16 og ellers er jeg fuldstændig græsk-katolsk med resten.

Jeg eksisterer stort set ikke længere under mit forhenværende efternavn, en ny epoke er for alvor begyndt - og det er med blandede følelser at jeg de sidste par dage har tænkt over hvad som var, er og skal blive. Det fylder voldsomt meget.

Om 5 dage bliver jeg et år ældre - og for første gang i lang tid har jeg ikke rigtig nogen gaveønsker; altså sådan personlige, materielle ønsker. Så mon ikke dagen - for mit vedkommende - skulle være afsat til dette. Jeg tror det. Frem med blok og pen.

• Resterne
15.05.2004

Og pludselig blev der brugt 143 millioner kr. - og hvem kunne ikke bruge den slags penge med den slags fart? Festen er ved vejs ende og mens de fader væk til tonerne af Gade, så pakker jeg min taske. Lov mig at I bliver og hjælper med oprydningen, så tager jeg på kursus.

• Nedtællingen...
17.05.2004

... er gået i gang.
To dage til min fødselsdag, tre arbejdsdage tilbage fordelt på to uger og 10 uger til termin. Tju-hej hvor er det mærkeligt og min kalender er for første gang i mange år fuldstændig tom for aftaler resten af året. Pludselig foregår tingene uden planlægning og struktur i mindste detalje og det er vitterligt noget helt nyt... for mig i hvert fald!

Om lidt kigger mormor forbi; en aftale jeg havde glemt, hvis det ikke var for min mor og hendes telefonopringning tidligere i dag.

• Mulig -e, -t
18.05.2004

og finder jeg mig selv er det godt
finde -r, fandt, fundet
elementært
spørgsmålet er bare hvor meget det ændrer
ved sagens kerne

kernehus

for stort set
så når jeg jo aldrig
helt ind til knoglen
vel?

hvorfor netop disse dage?
jeg har prøvet denne tilstand før

tænk ikke at ane hvad der sker i morgen
og hvem jeg selv er
så er alting jo muligt

• Hip, hip hurra!
19.05.2004

hurra til mig

• Overanstrengelse.
21.05.2004

Vågner den 19. maj og er fuld af forventning, kun for at opdage at manden min - som de sidste 3 år - har glemt min fødselsdag. Hold kæft en streg i regningen. Selv stod jeg for morgenmaden og pludseligt gik et lys op for ham. Den dårlige samvittighed var at spore og jeg ønskede ikke for et eneste sekund at fjerne den fra ham. Af sted på arbejde, personalemøde og håndklæder af personalegruppen. Hjem igen, vi ordnede de sidste bryllupsbilleder, brændte cd'er til gæsterne og hentede maden et sted ude i byen.

Torsdag; veninden på besøg og 5 besøg på loftet. Skulle jeg aldrig nogen sinde have gjort og skønt jeg kun tog små ting og meget lidt af gangen, så endte det med jeg begyndte at lække og fik smerte i underlivet. Sov elendigt hele natten og brugte 1 time her til morgen på at komme igennem til lægen. Undersøgelse; overanstrengelse og beskeden om ikke at rende på loftet. Atter er jeg dybt afhængig af andre. Resten af fredagen er gået med at male reoler, sætte hylder op og manden har for alvor været aktiv.

Lørdag; familien til fødselsdagsmiddag.

Søndag; så lidt som muligt og helst kun CSI på computeren... tror sgu der er en retsteknikker gemt i mig.

Lige nu; øm i ryggen, smerterne i underlivet er forsvundet, træt og snart på vej i seng.

• Bevægelse
23.05.2004

Familien kom og familien gik; en hyggelig aften.

Udenfor regner det, det er efter midnat og den samme erkendelse kaster sig frem i mig: Jeg er blevet voksen. Det føles rart.

• Erfaring søges...
24.05.2004

Vi taler om barsel når Raketten er kommet til verden. Manden har de obligaotriske 14 dage og så er spørgsmålet hvad vi gør herefter. Han har ferie at bruge af, men skal han bruge den med det samme?
Altså... for hvis skyld er han hjemme i starten; min eller Raketten? Og ville han få mere ud af det lidt senere i ferieåret og dermed når Raketten er lidt større?

Kom, lad os få lov til at hænge ved jeres læber. Hvilken erfaringer har I gjort og vil I dele?

• En ny epoke
27.05.2004

Barslen er gået i gang, og den synes tiltrængt. Jeg er træt som et helt alderdomshjem (sådan siger man vist stadig). Jeg står op sammen med manden, spiser lidt morgenmad, drikker noget juice og lader kaffen blive kold i koppen. Så går han i bad, jeg går i seng igen og snorksover som han kysser mig farvel. Et par timer går med at drømme under dynen, så sparker raketten, og jeg må ile ude på toilettet for ikke at lave sø i sengen. Så kommer veninden på besøg, med sig har hun mælk, wienerbrød og pizzaboller. Vi spiser, drikker kaffe og snakker. Klokken nærmer sig middag, jeg har tid til en omgang fodpleje og hopper (hvilket i denne forbindelse mere er en talemåde end en reel handling) op på cyklen. Behandlingen tager 30 minutter, fødderne er som barnenumser, og hjemme i lejligheden venter veninden. Hun læser til eksamen. Vi drikker lidt mere kaffe og går ned og handler ind til frokost, så spiser vi os mætte i rugbrød. Hun skal hjem, og jeg må atter lukke mine øjne – om ikke andet så i hvert fald for en stund. Det ringer på døren, op ad trapperne kommer min mor, og der bliver drukket noget mere kaffe. Vi snakker om dagens fodpleje, vi snakker om dagens håndlæsning, og vi snakker om begivenhedernes gang. Klokken er blevet lidt mere, jeg er træt, men jeg kan ikke sove, og ind ad døren kommer manden. Vi taler om barndom, vi taler om alderdom, og vi taler det som er i tiden midt imellem. Så ser vi video; to meget mærkelige film. Referat synes ikke nævneværdig, og klokken tikker lidt mere. Barslen er gået i gang, og dagen er gået.

• At tabe tråden og finde den igen
28.05.2004

Der kunne faktisk godt gå sport i den… ehm, nu tabte jeg sgu også tråden. Fandens. Manden er usædvanlig snaksaglig, hvilket på én gang er dejligt og irriterende. Dejligt, fordi han sjældent har et så velsmurt stemmebånd. Irriterende, fordi han slet ingen fornemmelse havde for, at jeg rent faktisk lige var i gang med noget andet. Nuvel, jeg tabte tråden, faktisk har jeg også glemt, hvad han sagde eller fortalte om. Fangende kun den iver, hvor ved han forklarede mig om et nyt lydformat; komprimering af mp3 filer af en og anden art. Tror jeg nok, men som sagt: Jeg tabte jo tråden.

Den er anden dag af min barsel. Jeg har – om muligt – fordrevet tiden med endnu mindre end i går, og jeg har tilmed nydt det. I fulde drag. Mand altså, nu er han her igen. Hvad sker der? Jeg kan slet ikke opretholde et minimum af interesse, for det som vælter ud ad munden på ham. Jeg vil gerne, ærligt. Det er bare som om at der kommer pokkers meget støj på linjen, måske er det alle de tekniske finesser og udtryk jeg ikke helt forstår.

Prøver igen.
Giver op.

Tråden er fuldstændig tabt. Måske ville jeg fortælle om dagens ingenting, måske ville jeg fortælle om erotiske bedrifter under dynen, måske jeg ligefrem ville fortælle om en helvedes masse meget mere. Det er fuldstændig uden betydning, tråden tabes konsekvent for hver tast jeg rammer.

En ting er dog sikker: Jeg har så meget vand i kroppen, at jeg ikke kan passe mine sko – og faktisk synes jeg, at mine fødder ligner dej, der bare ikke vil hæve. Jeg takker Buddha for at have en ånd, for manden synes fortsat jeg er noget nær det mest sexede… svulmende, klodset og tung, men sexet.

Og det havde nok været den største skræk, om han bare vendte ryggen til mig. Det ville min kvindelighed, seksualitet slet ikke kunne klare. Skulle der gå en dag uden at blive forført på lagnerne – åh, jeg tør slet ikke tænke derpå.

At kunne abstrahere fra det levende i mig, og bare nyde hinanden og vores nøgne kroppe, det er i sandhed en velsignelse. Ja, endda en fortælling værd. At mærke begæret skyde frem i os begge, at gå på opdagelse, kun for at genopdage bakker og dale. Huden fra hans køn og op til navlen – og omvendt. Jeg dvæler ved det, jeg lader det brænde sig fast. Kroppen, der passer så perfekt til min, som vi slynger os tæt sammen. Hans dybe åndedræt, hans ru stemme, der hvisker hvor vidunderlig jeg er. Hvid og underlig.

Han er på knæ mellem mine ben, ser på mig, rør ved mig. Han bøjer sig ind over mig, kysser mig, kysser min krop – og jeg kan ikke andet end at lukke mine øjne; begære ham.

• Nede med de fede, på den fede måde
29.05.2004

Så kom spørgsmålet igen; er du en A eller B blogger? Jøsses Hans Jørgen, hvad fanden har det egentlig med noget som helst at gøre? Og hvem fanden er det lige der definerer dette?

Først og fremmest; tror jeg slet ikke, jeg vil definere mig som værende blogger, bl.a. fordi jeg slet ikke er sikker på, hvad det reelt er begrebet dækker over.
Dernæst; hvad er lige en evt. forskel på en A og B liste? Er A listen dem som kender hinanden, kommenterer på hinanden? Dem, som mødes sådan rent privat i små selskaber med et digitalkamera under armen, således at de dagen derpå kan dokumentere deres åh-så-pisse-vidunderlige-samvær-med-alle-de-rigtige-dem-der-virkelig-skriver-så-det-gælder? Er B listen så dem, der ikke rigtig kan få foden indenfor. Dem, der ikke skriver alle de rigtige indlæg eller "kun" skriver indlæg som er interessant for dem selv?

Defineres listerne ud fra antal besøgende, antal indlæg pr. dag, uge, måned eller pr. tegn? Hvem er det lige som helt præcist mener, at de er i stand til at diktere dagsordnen og sortere i pøblen; dur, dur ikke. Hvem er det lige, der dikterer at indholdet på forrige side er overvejende mere rigt på superlativer end det nuværende?

Ja, jeg spørger sgu bare. Så når du spørger mig, hvem og hvad jeg tilhører… så må du virkelig undskylde, at mit svar mest af alt ligner et surt opstød. Endvidere spekulerer jeg på, hvad det reelt set er, du vil med svaret. Hvis jeg nu siger nej, fjerner du så min side fra dine foretrukne? Hvis jeg nu siger ja, besøger du mig så – rent virtuelt – som det første hver morgen?

Dybest set handler det vist mest af alt om følgende; kan du genkende dig selv, spejle dig, bliver du grebet og synes du det er givende, udviklende osv. at følge med? I så fald så følg dog med, så hæng ved mine læber. Mener du derimod at linjerne emmer af ammestuehistorier og et udsædvanligt dårligt fokus, så find en anden side. Så find en anden, der har brug for – sådan rent virtuelt – at onanere sine ubevidste tendenser.

Faktum er; A eller B blogger, A eller B lister. Udgangspunktet for at udstille sig selv er forskelligt fra person til person. Behovet for at høre til, at blive anerkendt og lære sig selv at kende, men om det så samtidig er ensbetydende med, at man nødvendigvis bare skal være enten A eller B. Tja, jeg kan ikke give dig et entydigt svar – jeg kan dog sige, at for mig er det fuldstændig underordnet om jeg er nede-med-de-fede-på-den-fede-måde-vel-at-mærke eller om jeg bare-er-en-ud-af-million-andre-som-gør-sig-selv-til-grin.

Rædselsfuld tanke: Tænk om jeg havnede på en liste med mennesker jeg ikke kan lide, med mennesker jeg på ingen måde vil sættes i bås med, mennesker som i den grad er frastødende i deres fremtoning? Findes der så en afmelder-knap?

• introspektion
30.05.2004

synes at abonnere på tidsskrifter fra en anden tid
intet nyt under solen
som man ofte siger

og blikket har vendt indad
så længe
at jeg ikke længere synes at kunne se ud
og når jeg så alligevel fanger mig selv
i mit eget forsøg

så skeler jeg i den grad
at jeg ikke ser andet
end min næsetip

navlen er slidt op af beskuelse
og jeg bevæger mig på det
metaforiske plan

godt så, siger du
og jeg ved hvad jeg selv mener
selv om det ikke længere er nødvendigt
med en selvstændig mening
om tingene
i hvert fald

alt synes at være sagt før
af andre
tit

og jeg har endelig fået renset min historie
med en skygge af mit ludersmil

sperm –en 
sperma –en, -et
spermatozo [sbärmato’so’] -en, -er, -erne

tøm dog dit indhold
ud over det hele
mig

bare for at tage et eksempel

• Alting foregår øverst oppe!
31.05.2004

Jeg aner mildest talt ikke, hvad det vil sige at få et barn, at blive mor. Ind imellem skræmmer det mig, ind imellem glæder det mig og ind imellem tænker jeg, at jeg slet ikke er parat. Overhovedet. Det er noget nyt, og for første gang kan jeg ikke forberede mig, for første gang er der mulighed for, at jeg dumper. Sådan tænker jeg, ind imellem. Andre gange tænker jeg slet ikke, i hvert fald ikke over livet indeni mig. Og når jeg så kommer i tanke om, at jeg ikke tænker over dette… ja så kommer samvittigheden snigende, den dårlige vel at mærke. Så læser jeg lidt i en bog, og opdager at gode råd er der masser af. Der anbefales, at jeg taler til barnet, maven… lader den lære min stemme at kende, men jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Ordene bliver siddende i min hals, ordene forbliver tanker. Jeg prøver alligevel, føler mig fjollet og opgiver. Jeg dur simpelt hen ikke til det pis, men dur jeg så overhovedet, til alt det som snart skal blive? Det er sgu da til at blive fuldstændig idiot af!

Værst er måske sandheden om, at krav og forventninger alene er mine. Hvis jeg bare kunne skrue det forpulede hoved af, hvis bare jeg – for et kort øjeblik – kunne.