01.05.2002jeg har tilmeldt mig kvindeløbet den 17. 06.2002. 5 hurtige km & en
lækker t-shirt for deltagelse. jeg må da ikke snyde mig selv. har ikke svunget
fanerne i dag. har arbejdet i dag. er træt i dag & synes de store ord & tanker
mangler. kæresten & jeg har fundet rytmen. tror aldrig rigtigt helt, at jeg
lærer at tolke de koder han i perioder sender af sted. måske børn lærer med
lethed – men ak en kvinde på vej imod de 30, hun har brug for meget mere hjælp
& tid. ikke desto mindre: jeg elsker ham. han elsker mig & således overlever
vores kærlighed (skønt jeg for en stund virkelig var i tvivl).
menneskets liv er en evig stræben, en stræben efter mening.
05.05.2002jeg er fortabt i min optagethed af mig selv, min frygt, mine længsler,
mine erindringer, mine planer. hvad enten jeg går, står, sidder eller ligger,
er jeg fanget i mine egne indre besættelser fængsel. jeg stirrer ud på verden
som var den et fremmed land.
min mor skal opereres den 13. maj. jeg bliver sindssyg. & lige meget hvor
meget hun & resten af verden glatter ud & mildner, så fjerner det ikke min
angst: en dag vil jeg miste hende. & måske er det først om tusinde år – men
ikke desto mindre, så vil jeg med tiden miste hende; fødslen medfører altid
døden. hader den form for virkelighed & hader endnu mere at være bevidst om
denne form for virkelighed. også jeg skal en dag gå bort, men det er som om
det er langt mere acceptabel. noget jeg i langt højere grad kan forholde mig
til. men min mor, der sætter jeg sgu grænsen!
min mor er blevet et ikon for mig. hun er kvinden. hun er et ideal jeg stræber
efter. om hende burde der skrives bøger. en bog for hver dag i hendes liv.
mindre kan ikke gøre det & så vil hun alligevel være millioner mere værd. ord
gør sig slet ikke gældende & jeg er fattig på udtryksformer. hun ved, at jeg
elsker hende & alligevel efterlades jeg konstant med en følelse af, at det
ikke kan siges tit nok.
snart fylder jeg år. et par dage før tid bliver det fejret & huset skal for
første gang rumme to familier: min & kærestens. det bliver en ny epoke vi
indtræder. en mærkelig form for offentliggørelse. det kribler i maven. & hvad
er det, jeg ønsker mig: en blå ballon.
ses vi? hvorfor ikk!
ps: busser er endelig tilbage. på tide, siger jeg bare
07.05.2002for ikke så længe siden sagde kæresten: du har svært ved at være tilstede
i nuet; du søger tryghed & trygheden finder du i din planlægning. han har ret.
pludselig kom tanken til mig i morges, skyllede ind over mig & efterlod en
ubehagelig usikkerhed i mig. den samme sætning messede igen & igen: tænk at
jeg ikke ved, hvordan mit liv ser ud om 4 år. jeg fik ondt i maven som var jeg
ramt af kulde. jo mere bevidst jeg bliver om det her cirkus – desto mere
panisk synes mit hjerte at banke. jeg fatter det ganske enkelt ikke; hvorfor
er det så svært for mig? hvorfor er det fyldt med angst. hvorfor var nuet ikke
i går & så kunne jeg gå i gang med fremtiden i dag? hvorfor?
en hel del timer er passeret siden ovenstående blev født på skrift. en hel del
tanker & følelser er passeret igennem mig. som dagen er gået er jeg blevet en
erfaring rigere. jeg kan stadig rammes af angst for nuet. endnu mere angst når
det i perioder viser mig sit fæces indsmurte smil. en sagde i dag: livet er
stærkt når det viser sig. jeg nikker genkendende & forbavses over at der ikke
er flere, der er på piller & sprut. psyken er en finurlig størrelse & der er
åbenbart ikke grænser for, hvad den kan optage af informationer. nogle lagre
den til sene brug, mens den brækker andre op igen. vi ser det ofte: gråd,
latter & vrede. jeg imponeres over dette maskineværk. det er sgu abnorm, ja?
i dag fortalte min mor mig følgende: du er den dejligste datter en mor kan
ønske sig. stille hvisker jeg: uden hende i verden & det er bare ikke verden.
overhovedet. punktum! så får jeg tårer i mine øjne, jeg bliver ked af det på
en underfundig måde, hendes omsorg kalder det lille barn frem i mig. jeg ved,
at jeg er nødt til at præsentere mig selv & omverden for denne lille pige –
for ser du; jeg tror vitterlig hun har brug for opmærksomheden.
så alvorsfuld, så tankefuld
jeg ser bag ruden ud
alverdens kummer tynger mit bryst
som jeg lytter til livets røst
jeg burde vel glæde mig til liv & vår
her i mit ottende år.
noget, der ligner min tidligste erindring. jeg er 8 år gammel, da min far
forsvinder ud af mit liv. jeg tager min mor ved hånden & jeg ved, at hun trygt
skal følge mig på vej. det er denne pige, der gang på gang vender tilbage til
mig. hun bor dybt inde i mig & det er hendes tårer jeg græder. hun er ked af
det, ofte utrøstelig & hun har lært hvor skrøbeligt alting er. & her sidder
denne lille pige 20 år senere. et & andet sted er også hun ked af det, nærmest
utrøstelig & endnu en gang rammes hun af livets skrøbelighed.
endnu er en del timer er passeret. måtte have lidt afstand til tingene. måtte
lukke døren for den lille pige, hun er meget ulykkelig & jeg kan ikke helt
finde overskuddet til hende. ikke endnu. talte med kæresten om det, han
fangede mig sammen med pigen & de tusinde af tårer jeg må græde for hende. vi
satte os på gulvet i entréen & talte om det. han lytter til mig. virkelig
lytter, han giver mig opmærksomheden & han gør intet forsøg på at kvæle mig
med misforstået medlidenhed. han er der bare, lader pigen & jeg græde.
jeg kunne tørre min øjne. bage brød til i morgen tidlig & for en stund
koncentrere mig om noget andet. det er utroligt værdifuldt for mig, at der
levnes denne form for plads. bare at være sammen, nyde nærværet af den anden &
vide, at i morgen er også en dag. & at vi helt sikker er sammen.
husk det er mors dag på søndag. husk det nu.
10.05.2002så er det blevet fredag. jeg har været til frisøren. rødt & orange er
farven. den er bare lækker. sikke modig jeg er i øjeblikket – mig, der normalt
aldrig ville bruge penge på en frisør. i næste uge fylder jeg hele 29 år, bare
hvis du overvejer at sende mig en lille ting. blå balloner falder altid i god
jord. er vild med blå balloner – men hey blomster er da også i orden.
har forelsket mig i et langbord. lejligheden synes bare ikke at kunne rumme
den slags drømme lige nu. jeg må væbne mig med tålmodighed. snart får vi
noget, der er større & så skal mit hemmelige hjem realiseres. på søndag er det
jo mors dag & hvem ved måske er der en overraskelse gemt i ærmet. ellers skal
weekenden ikke bruges på det store. jeg gider ikke. jeg vil holde fri &
forhåbentlig kan jeg nyde det gode vejr med junior hoppende rundt i haven.
nu vil jeg spise is, senere tænde himlens stjerner & straks derefter falde i
søvn i månens skær. så kom, læg dig helt tæt: jeg fryser!
12.05.2002mors dag. forærede du din mor blomster? med bud forærede jeg min mor en
smuk hjertebuket. fordi hun er det værd. & hun blev glad for den & pludselig
mærkede jeg, hvor meget handling tæller i forhold til tanken.
i går var vi i kongens have. kæresten ville så frygtelig gerne spille
petanque. så af sted med os & junior. sådan en lille størrelse er ganske
enkelt trækplaster for hvad som helst (opdagede jeg), den slog samtlige
spædbørn & hundehvalpe – men bedst af alt: han er fuldstændig upåvirket af
situationen.
& nu er vi kommet frem til søndag. stadig i søvn, tænker jeg & strækker mig. i
morgen skal jeg på job, min mor skal opereres & jeg ved, at det bliver svært
for mig at være et sted, når tanken vil befinde sig et helt andet.
nyd livet.
13.05.2002fastende tog min mor på hospitalet. kun for (sådan ca. 3 timer senere) at
blive sendt hjem med beskeden: vi ringer når vi har tid til dig! hvad fanden
er det lige de bilder sig ind? jeg er mildest talt målløs. & jeg så straks,
hvordan de ringede fredag morgen & min fødselsdag måtte aflyses (ja, ja det er
egoisme) & videre i den stil. telefonen ringede. det var min mor. de havde
udskudt det hele til den 27. maj. ikke at det er meget bedre – men som min mor
sagde: hellere det end uvisheden. hun har ret.
en kontakt er blevet etableret. det har været vigtigt for mig. den har
afmystificeret en verden for mig & vi har ham til fælles. det gør en forskel.
for mig i hvert fald. pludselig er himlen atter blå & jeg er blevet afklaret
på nogle meget ømtålelige punkter. puha! den konkurrerende anden kvinde er
blevet en gråmeleret iscenesættelse af fantasiens fortid. jeg trækker vejret &
hvisker: også hun er en kvinde & netop denne opdagelse er ufattelig meget
værd.
på fredag skal 2 familier mødes. det bliver noget nyt. det bliver som om vi
bliver noget nyt. noget mere, noget andet end det vi er. forstår du? på søndag
har jeg fødselsdag. 29 år er alderen, der skal trykke mig det næste år.
pludselig nærmere jeg mig de 30 i langt højere fart jeg tidligere har ville
vedkende mig. det er noget finurligt noget. alderen altså.
jeg er træt. vil gå til ro under himlens stjerner. i morgen kalder arbejdet
mig i et døgn.
17.05.2002i onsdags var busser forbi med min fødselsdagsgave: 2 udtræksplader til
spisebordet. det var lige hvad jeg manglede & ønskede mig. dejligt at se ham
igen - & dejligt, at vide at han i dag kun bor små 7 minutter væk. det er
trygt.
skønt junior var kønsmoden sidst i februar, så var det først i fredags – mens
kæresten & jeg så film – at han ligesom opdagede det. andrik (hans behåret &
gule and) fik en ordentlig omgang fra alle siderne af. et hurtig tur, siger
jeg bare & så drønede junior en runde & tilbage for at ordne anden en gang
til. sådan blev han ved & ved & ved & ved (sløjfe i det uendelige).
i aftes var kærestens & min familie samlet. det var hygsomt. det var noget
nyt. sådan følelse det i hvert fald. jeg fik gaver, gode gave & mange gaver;
hjemmestrikkede sokker, multi-mixe-piske-blender, mascara, bog & alverdens
produkter fra matas. det er sgu da noget en pige som jeg kan bruge. det hele
oven i købet. forældrene skal til bornholm i morgen, så de havde lasse
(katten) med. han skal passes af kæresten & jeg. det bliver spændende om det
går. han hvæser & brummer af junior, der fuldstændig upåvirket hopper rundt &
bare gerne vil skabe kontakt med ham. faktisk har junior fået et gok i nøden
af lasse – men mon ikke de ender op med at blive bedste venner? de har en hel
uge sammen.
kærestens gave får jeg først på søndag. men jeg kan vente – specielt nu, hvor
jeg fik lov til at tage forskud på glæderne. herligt!
ellers kun det søde ingenting. tror jeg vil læse lidt.
19.05.2002fødselsdag i dag. hurra til mig. busser var den første, der ringede
(tidligt) & ønskede mig tillykke med dagen, så ringede mine forældre & senere
det meste af verden. fnis. næsten altså! jeg gik til bageren, lavede
morgenbord, malede kaffen & kaldte på kæresten. hm? så spiste jeg morgenmad
alene, senere stod han op, jeg havde tårer i mine øjne & tænkte det var lige
godt satans. senere en telefon, der handlede om at det er de 30 år næste gang
& jeg må sige det var et vink med en vognstang & så opdagede kæresten vist at
han havde glemt noget. men noget var altså allerede slået i stykker, jeg var
skuffet over ham. & måske holdte vi fødselsdag i fredags, men et tillykke
burde der vel være i overskud? endnu senere talte vi sammen & fik fortalt at
det er vigtigt for mig & næste gang er det ikke bare noget man glemmer.
overhovedet. & jeg har fået sms beskeder & e-mails fra mennesker jeg kender &
ikke kender – det varmer, det er anerkendelse. alligevel er noget slået i
stykker. et & andet.
der skal ikke ske det store i dag. lasse sover, junior sover & det er vist
bare en søndag i søvn. de er ellers så småt ved at vænne sig til hinanden.
lasse brummer stadig af ivrige junior, der selvfølgelig synes hårbolden er en
finurlig størrelse & han fik også et gok i nøden i dag da lasse skulle have
tørret sine øjne (noget lasse bestemt ikke bryder sig om & så skal den lille
jo have skylden). men de klarer sig & inden ugen er omme så er de helt sikkert
de bedste venner i hele verden.
20.05.2002mandag. stilhed. byen har været det meste af formiddagen om at vågne op.
jeg har været det meste af formiddagen om at vågne op. uldsokker & morgenkåbe.
vaskemaskinen arbejder møjsommeligt. så gaber jeg, klør mig distræt på maven &
spekulerer over, hvad det egentlig var jeg ville.
jeg glemte vist, hvad det var jeg ville. så jeg satte mig til at læse i
kærlighedens bøddel. spændende, interessant & jeg udvider min horisont.
kæresten var til petanque i dag & jeg har nydt timerne for mig selv. glemte
vist at fortælle, hvad jeg får i gave af kæresten. en bog. jeg skal hente den
på torsdag. den hedder kærestebilleder & jeg glæder mig til at kunne læse om
parforhold & udvikling. er sikker på, at det nok skal sætte alverdens griller
i hovedet på mig. smiler, kæresten ved heldigvis ikke, hvad han sagde ja til
at give mig.
hvorfor havde vi ikke et kamera? lasse var på visit i juniors bur. jep:
indeni!
25.05.2002i morgen bliver lasse hentet & det har sgu været en blandet fornøjelse at
passe ham. i starten var han på vagt overfor junior, nærmest lidt ydmyg – men
han har taget revanche de sidste par dage. endda i stor stil! der har været
jagt igennem lejligheden, først junior med lasse i røven – bagefter lasse med
junior i røven. hele tiden & sjældent kunne de være uden opsyn. så i morgen
bliver lasse hentet & alle kan puste ud.
kæresten er på petanque weekend med sovepose, liggeunderlag & engangsgrill.
vejret skal helst holde tørt & måske han ligefrem kommer hjem med nogle gode
placeringer. jeg krydser i hvert fald, hvad der kan krydses. ja det er jo
blevet petanque sæson igen & mange weekender & hverdage er allerede besat på
den konto. han er vild med det & de dage, hvor jeg vælger ikke at tage med, da
nyder jeg stilheden.
ellers ikke de store ting i ugens løb. har købt nyt køleskab og komfur.
trængte hårdt til noget, der ikke slugte af strømmen & lod elregningen vokse
til horrible summer. derudover er det hvidt & slår til enhver tid rødt &
brunt.
foruden bøgerne, der alle har relevans for den psykoterapeutisk sfære;
kærlighedens bøddel, kærestebilleder & dobbelteksponering, så har jeg
endvidere kastet min kærlighed over historien med menneskebarnet ayla. er vild
med fortællingen & nu hvor der er kommet endnu et bind i serien, da følte jeg
mest af alt det var på sin plads at starte forfra. vigtigt at få det hele med.
jeg holder generelt meget af at læse & bruger gerne store summer af tid på
det.
jeg tryller med hjemmelavet is, hjemmebagt brød & finder efterhånden større &
større glæde ved de hjemlige gøremål. et langt stykke hen ad vejen føler jeg
mig som en redebygger. det er en anden historie som jeg ikke rigtig gider
komme ind på lige nu.
28.052002bliver du nogen sinde træt af at gentage dig selv?
jeg gør!
jeg bliver træt af at gentage mig selv, træt af altid at bruge de samme ord
for de samme tanker & følelser. træt af de samme gentagelser, træt af at løbe
panden imod muren. bare træt af det. & det er muligt at gentagelser er gode,
for de ændrer ofte syntaksen – men alligevel.
det er tid til forandring.
tid til at spytte i glasset, tid til at sluge det råt.
jeg ved det godt. det er bare som om at jeg ikke rigtig orker det. ikke lige
nu i hvert fald. det er mit ansvar & skønt jeg kender konsekvensen (fordi jeg
har været der før med ham & med en anden), så er der alligevel noget, der
holder mig tilbage.
modet?
angsten?
håbet?
& jeg behøver blot at lukke mine øjne så er han genskabt i mit indre. måden
han drikker sin kaffe på, måde han asker smøgen (næsten rullende) i
askebægret. hans tænksomhed foran computeren; små slag med fingerspidserne på
bordets overflad. hans smil, der når hans blå øjne. rynkerne omkring dem, der
vidner om alder & erfaring. hans krop; det stykke, der eksisterer mellem navle
og køn. hans armhuler, disse små gennemsteder til min næse. at begrave den
dybt & indånde det hele af ham. jeg ved, at det er kærlighed – men jeg ved
også at kærlighed ikke er så ligetil.
biblen siger: så bliver da tro, håb & kærlighed disse tre – men størst af dem
alle er kærligheden.
lige nu er jeg i tvivl!
