e-mail

 

01.05.2002

jeg har tilmeldt mig kvindeløbet den 17. 06.2002. 5 hurtige km & en lækker t-shirt for deltagelse. jeg må da ikke snyde mig selv. har ikke svunget fanerne i dag. har arbejdet i dag. er træt i dag & synes de store ord & tanker mangler. kæresten & jeg har fundet rytmen. tror aldrig rigtigt helt, at jeg lærer at tolke de koder han i perioder sender af sted. måske børn lærer med lethed – men ak en kvinde på vej imod de 30, hun har brug for meget mere hjælp & tid. ikke desto mindre: jeg elsker ham. han elsker mig & således overlever vores kærlighed (skønt jeg for en stund virkelig var i tvivl).

menneskets liv er en evig stræben, en stræben efter mening.

05.05.2002

jeg er fortabt i min optagethed af mig selv, min frygt, mine længsler, mine erindringer, mine planer. hvad enten jeg går, står, sidder eller ligger, er jeg fanget i mine egne indre besættelser fængsel. jeg stirrer ud på verden som var den et fremmed land.

min mor skal opereres den 13. maj. jeg bliver sindssyg. & lige meget hvor meget hun & resten af verden glatter ud & mildner, så fjerner det ikke min angst: en dag vil jeg miste hende. & måske er det først om tusinde år – men ikke desto mindre, så vil jeg med tiden miste hende; fødslen medfører altid døden. hader den form for virkelighed & hader endnu mere at være bevidst om denne form for virkelighed. også jeg skal en dag gå bort, men det er som om det er langt mere acceptabel. noget jeg i langt højere grad kan forholde mig til. men min mor, der sætter jeg sgu grænsen!

min mor er blevet et ikon for mig. hun er kvinden. hun er et ideal jeg stræber efter. om hende burde der skrives bøger. en bog for hver dag i hendes liv. mindre kan ikke gøre det & så vil hun alligevel være millioner mere værd. ord gør sig slet ikke gældende & jeg er fattig på udtryksformer. hun ved, at jeg elsker hende & alligevel efterlades jeg konstant med en følelse af, at det ikke kan siges tit nok.

snart fylder jeg år. et par dage før tid bliver det fejret & huset skal for første gang rumme to familier: min & kærestens. det bliver en ny epoke vi indtræder. en mærkelig form for offentliggørelse. det kribler i maven. & hvad er det, jeg ønsker mig: en blå ballon.

ses vi? hvorfor ikk!

ps: busser er endelig tilbage. på tide, siger jeg bare

07.05.2002

for ikke så længe siden sagde kæresten: du har svært ved at være tilstede i nuet; du søger tryghed & trygheden finder du i din planlægning. han har ret. pludselig kom tanken til mig i morges, skyllede ind over mig & efterlod en ubehagelig usikkerhed i mig. den samme sætning messede igen & igen: tænk at jeg ikke ved, hvordan mit liv ser ud om 4 år. jeg fik ondt i maven som var jeg ramt af kulde. jo mere bevidst jeg bliver om det her cirkus – desto mere panisk synes mit hjerte at banke. jeg fatter det ganske enkelt ikke; hvorfor er det så svært for mig? hvorfor er det fyldt med angst. hvorfor var nuet ikke i går & så kunne jeg gå i gang med fremtiden i dag? hvorfor?

en hel del timer er passeret siden ovenstående blev født på skrift. en hel del tanker & følelser er passeret igennem mig. som dagen er gået er jeg blevet en erfaring rigere. jeg kan stadig rammes af angst for nuet. endnu mere angst når det i perioder viser mig sit fæces indsmurte smil. en sagde i dag: livet er stærkt når det viser sig. jeg nikker genkendende & forbavses over at der ikke er flere, der er på piller & sprut. psyken er en finurlig størrelse & der er åbenbart ikke grænser for, hvad den kan optage af informationer. nogle lagre den til sene brug, mens den brækker andre op igen. vi ser det ofte: gråd, latter & vrede. jeg imponeres over dette maskineværk. det er sgu abnorm, ja?

i dag fortalte min mor mig følgende: du er den dejligste datter en mor kan ønske sig. stille hvisker jeg: uden hende i verden & det er bare ikke verden. overhovedet. punktum! så får jeg tårer i mine øjne, jeg bliver ked af det på en underfundig måde, hendes omsorg kalder det lille barn frem i mig. jeg ved, at jeg er nødt til at præsentere mig selv & omverden for denne lille pige – for ser du; jeg tror vitterlig hun har brug for opmærksomheden.

så alvorsfuld, så tankefuld
jeg ser bag ruden ud
alverdens kummer tynger mit bryst
som jeg lytter til livets røst
jeg burde vel glæde mig til liv & vår
her i mit ottende år.

noget, der ligner min tidligste erindring. jeg er 8 år gammel, da min far forsvinder ud af mit liv. jeg tager min mor ved hånden & jeg ved, at hun trygt skal følge mig på vej. det er denne pige, der gang på gang vender tilbage til mig. hun bor dybt inde i mig & det er hendes tårer jeg græder. hun er ked af det, ofte utrøstelig & hun har lært hvor skrøbeligt alting er. & her sidder denne lille pige 20 år senere. et & andet sted er også hun ked af det, nærmest utrøstelig & endnu en gang rammes hun af livets skrøbelighed.

endnu er en del timer er passeret. måtte have lidt afstand til tingene. måtte lukke døren for den lille pige, hun er meget ulykkelig & jeg kan ikke helt finde overskuddet til hende. ikke endnu. talte med kæresten om det, han fangede mig sammen med pigen & de tusinde af tårer jeg må græde for hende. vi satte os på gulvet i entréen & talte om det. han lytter til mig. virkelig lytter, han giver mig opmærksomheden & han gør intet forsøg på at kvæle mig med misforstået medlidenhed. han er der bare, lader pigen & jeg græde.

jeg kunne tørre min øjne. bage brød til i morgen tidlig & for en stund koncentrere mig om noget andet. det er utroligt værdifuldt for mig, at der levnes denne form for plads. bare at være sammen, nyde nærværet af den anden & vide, at i morgen er også en dag. & at vi helt sikker er sammen.

husk det er mors dag på søndag. husk det nu.

10.05.2002

så er det blevet fredag. jeg har været til frisøren. rødt & orange er farven. den er bare lækker. sikke modig jeg er i øjeblikket – mig, der normalt aldrig ville bruge penge på en frisør. i næste uge fylder jeg hele 29 år, bare hvis du overvejer at sende mig en lille ting. blå balloner falder altid i god jord. er vild med blå balloner – men hey blomster er da også i orden.

har forelsket mig i et langbord. lejligheden synes bare ikke at kunne rumme den slags drømme lige nu. jeg må væbne mig med tålmodighed. snart får vi noget, der er større & så skal mit hemmelige hjem realiseres. på søndag er det jo mors dag & hvem ved måske er der en overraskelse gemt i ærmet. ellers skal weekenden ikke bruges på det store. jeg gider ikke. jeg vil holde fri & forhåbentlig kan jeg nyde det gode vejr med junior hoppende rundt i haven.

nu vil jeg spise is, senere tænde himlens stjerner & straks derefter falde i søvn i månens skær. så kom, læg dig helt tæt: jeg fryser!

12.05.2002

mors dag. forærede du din mor blomster? med bud forærede jeg min mor en smuk hjertebuket. fordi hun er det værd. & hun blev glad for den & pludselig mærkede jeg, hvor meget handling tæller i forhold til tanken.

i går var vi i kongens have. kæresten ville så frygtelig gerne spille petanque. så af sted med os & junior. sådan en lille størrelse er ganske enkelt trækplaster for hvad som helst (opdagede jeg), den slog samtlige spædbørn & hundehvalpe – men bedst af alt: han er fuldstændig upåvirket af situationen.

& nu er vi kommet frem til søndag. stadig i søvn, tænker jeg & strækker mig. i morgen skal jeg på job, min mor skal opereres & jeg ved, at det bliver svært for mig at være et sted, når tanken vil befinde sig et helt andet.

nyd livet.

13.05.2002

fastende tog min mor på hospitalet. kun for (sådan ca. 3 timer senere) at blive sendt hjem med beskeden: vi ringer når vi har tid til dig! hvad fanden er det lige de bilder sig ind? jeg er mildest talt målløs. & jeg så straks, hvordan de ringede fredag morgen & min fødselsdag måtte aflyses (ja, ja det er egoisme) & videre i den stil. telefonen ringede. det var min mor. de havde udskudt det hele til den 27. maj. ikke at det er meget bedre – men som min mor sagde: hellere det end uvisheden. hun har ret.

en kontakt er blevet etableret. det har været vigtigt for mig. den har afmystificeret en verden for mig & vi har ham til fælles. det gør en forskel. for mig i hvert fald. pludselig er himlen atter blå & jeg er blevet afklaret på nogle meget ømtålelige punkter. puha! den konkurrerende anden kvinde er blevet en gråmeleret iscenesættelse af fantasiens fortid. jeg trækker vejret & hvisker: også hun er en kvinde & netop denne opdagelse er ufattelig meget værd.

på fredag skal 2 familier mødes. det bliver noget nyt. det bliver som om vi bliver noget nyt. noget mere, noget andet end det vi er. forstår du? på søndag har jeg fødselsdag. 29 år er alderen, der skal trykke mig det næste år. pludselig nærmere jeg mig de 30 i langt højere fart jeg tidligere har ville vedkende mig. det er noget finurligt noget. alderen altså.

jeg er træt. vil gå til ro under himlens stjerner. i morgen kalder arbejdet mig i et døgn.

17.05.2002

i onsdags var busser forbi med min fødselsdagsgave: 2 udtræksplader til spisebordet. det var lige hvad jeg manglede & ønskede mig. dejligt at se ham igen - & dejligt, at vide at han i dag kun bor små 7 minutter væk. det er trygt.

skønt junior var kønsmoden sidst i februar, så var det først i fredags – mens kæresten & jeg så film – at han ligesom opdagede det. andrik (hans behåret & gule and) fik en ordentlig omgang fra alle siderne af. et hurtig tur, siger jeg bare & så drønede junior en runde & tilbage for at ordne anden en gang til. sådan blev han ved & ved & ved & ved (sløjfe i det uendelige).

i aftes var kærestens & min familie samlet. det var hygsomt. det var noget nyt. sådan følelse det i hvert fald. jeg fik gaver, gode gave & mange gaver; hjemmestrikkede sokker, multi-mixe-piske-blender, mascara, bog & alverdens produkter fra matas. det er sgu da noget en pige som jeg kan bruge. det hele oven i købet. forældrene skal til bornholm i morgen, så de havde lasse (katten) med. han skal passes af kæresten & jeg. det bliver spændende om det går. han hvæser & brummer af junior, der fuldstændig upåvirket hopper rundt & bare gerne vil skabe kontakt med ham. faktisk har junior fået et gok i nøden af lasse – men mon ikke de ender op med at blive bedste venner? de har en hel uge sammen.

kærestens gave får jeg først på søndag. men jeg kan vente – specielt nu, hvor jeg fik lov til at tage forskud på glæderne. herligt!

ellers kun det søde ingenting. tror jeg vil læse lidt.

19.05.2002

fødselsdag i dag. hurra til mig. busser var den første, der ringede (tidligt) & ønskede mig tillykke med dagen, så ringede mine forældre & senere det meste af verden. fnis. næsten altså! jeg gik til bageren, lavede morgenbord, malede kaffen & kaldte på kæresten. hm? så spiste jeg morgenmad alene, senere stod han op, jeg havde tårer i mine øjne & tænkte det var lige godt satans. senere en telefon, der handlede om at det er de 30 år næste gang & jeg må sige det var et vink med en vognstang & så opdagede kæresten vist at han havde glemt noget. men noget var altså allerede slået i stykker, jeg var skuffet over ham. & måske holdte vi fødselsdag i fredags, men et tillykke burde der vel være i overskud? endnu senere talte vi sammen & fik fortalt at det er vigtigt for mig & næste gang er det ikke bare noget man glemmer. overhovedet. & jeg har fået sms beskeder & e-mails fra mennesker jeg kender & ikke kender – det varmer, det er anerkendelse. alligevel er noget slået i stykker. et & andet.

der skal ikke ske det store i dag. lasse sover, junior sover & det er vist bare en søndag i søvn. de er ellers så småt ved at vænne sig til hinanden. lasse brummer stadig af ivrige junior, der selvfølgelig synes hårbolden er en finurlig størrelse & han fik også et gok i nøden i dag da lasse skulle have tørret sine øjne (noget lasse bestemt ikke bryder sig om & så skal den lille jo have skylden). men de klarer sig & inden ugen er omme så er de helt sikkert de bedste venner i hele verden.

20.05.2002

mandag. stilhed. byen har været det meste af formiddagen om at vågne op. jeg har været det meste af formiddagen om at vågne op. uldsokker & morgenkåbe. vaskemaskinen arbejder møjsommeligt. så gaber jeg, klør mig distræt på maven & spekulerer over, hvad det egentlig var jeg ville.

jeg glemte vist, hvad det var jeg ville. så jeg satte mig til at læse i kærlighedens bøddel. spændende, interessant & jeg udvider min horisont. kæresten var til petanque i dag & jeg har nydt timerne for mig selv. glemte vist at fortælle, hvad jeg får i gave af kæresten. en bog. jeg skal hente den på torsdag. den hedder kærestebilleder & jeg glæder mig til at kunne læse om parforhold & udvikling. er sikker på, at det nok skal sætte alverdens griller i hovedet på mig. smiler, kæresten ved heldigvis ikke, hvad han sagde ja til at give mig.

hvorfor havde vi ikke et kamera? lasse var på visit i juniors bur. jep: indeni!

25.05.2002

i morgen bliver lasse hentet & det har sgu været en blandet fornøjelse at passe ham. i starten var han på vagt overfor junior, nærmest lidt ydmyg – men han har taget revanche de sidste par dage. endda i stor stil! der har været jagt igennem lejligheden, først junior med lasse i røven – bagefter lasse med junior i røven. hele tiden & sjældent kunne de være uden opsyn. så i morgen bliver lasse hentet & alle kan puste ud.

kæresten er på petanque weekend med sovepose, liggeunderlag & engangsgrill. vejret skal helst holde tørt & måske han ligefrem kommer hjem med nogle gode placeringer. jeg krydser i hvert fald, hvad der kan krydses. ja det er jo blevet petanque sæson igen & mange weekender & hverdage er allerede besat på den konto. han er vild med det & de dage, hvor jeg vælger ikke at tage med, da nyder jeg stilheden.

ellers ikke de store ting i ugens løb. har købt nyt køleskab og komfur. trængte hårdt til noget, der ikke slugte af strømmen & lod elregningen vokse til horrible summer. derudover er det hvidt & slår til enhver tid rødt & brunt.

foruden bøgerne, der alle har relevans for den psykoterapeutisk sfære; kærlighedens bøddel, kærestebilleder & dobbelteksponering, så har jeg endvidere kastet min kærlighed over historien med menneskebarnet ayla. er vild med fortællingen & nu hvor der er kommet endnu et bind i serien, da følte jeg mest af alt det var på sin plads at starte forfra. vigtigt at få det hele med. jeg holder generelt meget af at læse & bruger gerne store summer af tid på det.

jeg tryller med hjemmelavet is, hjemmebagt brød & finder efterhånden større & større glæde ved de hjemlige gøremål. et langt stykke hen ad vejen føler jeg mig som en redebygger. det er en anden historie som jeg ikke rigtig gider komme ind på lige nu.

28.052002

bliver du nogen sinde træt af at gentage dig selv?
jeg gør!

jeg bliver træt af at gentage mig selv, træt af altid at bruge de samme ord for de samme tanker & følelser. træt af de samme gentagelser, træt af at løbe panden imod muren. bare træt af det. & det er muligt at gentagelser er gode, for de ændrer ofte syntaksen – men alligevel.

det er tid til forandring.
tid til at spytte i glasset, tid til at sluge det råt.

jeg ved det godt. det er bare som om at jeg ikke rigtig orker det. ikke lige nu i hvert fald. det er mit ansvar & skønt jeg kender konsekvensen (fordi jeg har været der før med ham & med en anden), så er der alligevel noget, der holder mig tilbage.

modet?
angsten?
håbet?

& jeg behøver blot at lukke mine øjne så er han genskabt i mit indre. måden han drikker sin kaffe på, måde han asker smøgen (næsten rullende) i askebægret. hans tænksomhed foran computeren; små slag med fingerspidserne på bordets overflad. hans smil, der når hans blå øjne. rynkerne omkring dem, der vidner om alder & erfaring. hans krop; det stykke, der eksisterer mellem navle og køn. hans armhuler, disse små gennemsteder til min næse. at begrave den dybt & indånde det hele af ham. jeg ved, at det er kærlighed – men jeg ved også at kærlighed ikke er så ligetil.

biblen siger: så bliver da tro, håb & kærlighed disse tre – men størst af dem alle er kærligheden.
lige nu er jeg i tvivl!