e-mail

 
Nedtællingen er i gang!
01.05.2003

Endelig blev det maj og nedtællingen er gået i gang; om 18 dage runder jeg de 30 år.
Har du fundet den røde fane frem? Jeg har fri – ikke pga. traditionen, men snare fordi jeg i går kom hjem efter en døgnvagt – og har tænkt mig at blive indenfor resten af dagen. Ser alligevel ud til at det bliver regnvejr.

Så nu vil jeg skrive breve, gøre rent, vaske tøj og hygge med kæreste og kanin – måske på et senere tidspunkt skrive noget mere eller noget andet. Aldrig helt til at vide, vel?

Skal ringe til brorlort. Nu!!

Find selv på en overskrift
02.05.2003

Her hjemme er det kæresten der står for støvsugningen og det foregår ca. hver anden dag, nogle gange hver dag. Det er nu ikke fordi kæresten (eller jeg!) er i krig mod alverdens nullermænd eller lider af neurotisk rengøringsvanvid, men når man har en prutspreder som Junior nu en gang er, så er støvsugningen en nødvendighed og en stor del af det at holde kanin uden for buret.
Der har længe været tale om at vores støvsuger ikke var optimal, længe været tale om at poserne skulle skiftes alt for ofte, længe været talt om at vi måtte finde en anden. Så talte vi lidt om at en af os kunne ønske os en i enten fødsels- eller julegave, men for fanden i panden det er bare det mest røvsyge ønske overhovedet og sådan har diskussionen gået i alt for lang tid.
I dag kom der andre boller på suppen. Først undersøgte vi marked på nettet og fandt frem til en Nilfisk… eller mere korrekt kæresten fandt frem til. Det her projekt tager han meget alvorligt og kan man bebrejde ham? Det er jo hans fornemmeste opgave i hjemmet og så er der vel heller ikke noget at sige til at han kræver kvalitet. Nuvel andre boller på suppen og af sted vi kørte mod El-giganten.
Udvalget var ikke enormt, men det var stort. Vi kiggede på Nilfisk og blev enige om at den alligevel ikke levede op til vores standard… vi kiggede på dem alle sammen og pludselig kiggede vi på dén. Lige der midt imellem alle de andre og selvfølgelig helt uden prismærke stod den og kiggede tilbage på os. Vi undersøgte den, åbnede den og smilede.
2500 kr. fattigere forlod vi butikken med en LG Cyking under armen. Og sikke en projekt det var at indkøbe en ny støvsuger, der var ikke de krav kæresten ikke havde og aldrig har jeg oplevet at sådan en maskine kunne være så mekanisk. Selv hans kammerater kan han tale med om dette vidunder vores lille støvsuger er. Tja… familien har søreme fået sig endnu et medlem.

I morgen hedder det arbejde og på søndag hedder til 50års fødselsdag på Bendstrup Camping lige ved Pølleå… tror det lyder langt værre end det reelt vil være. I øjeblikket synes dagene mest af alt bare at gå og jeg trives med det, orker ikke de store begivenheder eller udsving. Kender du det når trivialiteternes sødme er mere end rigeligt?

Kommunikation
05.05.2003

Egentlig er jeg alt for træt til at skrive, men jeg gør alligevel et forsøg. Har været til middag hos mine forældre i dag sammen med brorlort og vi fik flæskesteg med hele svineriet. Det var sgu dejligt. Jeg var med bus og fik derfor en god mulighed for at studere menneskene omkring mig. Noget slog mig.
Tror efterhånden at SMS er blevet en alt for almindelig kommunikationsform mellem os mennesker, lagde mærke til hvordan to sad og snakkede sammen og samtalen drejede sig netop om den ene der havde haft et skænderi med en tredje via SMS… og jeg har lagt mærke til det før. Det er blevet en integreret del af vores samvær med hinanden og egentlig er det en kedelig udvikling. Man må nødvendigvis være hæmmet af 160 tegn, det er fuldstændigt umuligt at vide hvordan personen i den anden ende reagerer eller helt præcist vide sig sikker på hvad personen mener med dette og hint, endvidere sker der også en fremmedgørelse… vi behøver ikke længere stå ansigt til ansigt med hinanden, vi behøver ikke se konfrontationen i øjnene og så kan vi altid undskylde os med; at vi lige var i gang med noget andet og derfor heller ikke kunne svare på beskeden. Hold kæft hvor er det dog en uheldig tendens og betyder samtidig at vi ikke længere behøver tage et reelt ansvar for vores samvær eller adfærd.
Alt foregår på tværs af kabler og geografi… og langsomt glider vi længere og længere væk, vi skriver beskeder og sletter dem igen. Og med tiden kan vi ikke længere føre en normal samtale, med tiden bliver alle følelser sidestillet med symboler ?

Junior er i hopla. Han har været alene i nogle timer og nu kræver han opmærksomhed og han ved lige hvordan han får den: Han hopper konsekvens op i sofaen og begynder at grave, så siger jeg nej og skubber ham blidt i bagenden for at vise at det ikke er tilladt og han skal hoppe ned. Junior slår bremsen i (dvs. han stemmer imod med bagbenene) og nægter pure at forlade sofaen. Så løfter jeg ham ned på gulvet… to sekunder går der og han er oppe igen. Sådan kan vi fortsætte længe og altid ender det med at jeg kaster mig lige så lang jeg er på gulvet og glor på ham i en times tid mens han glad hopper omkring, danser med Andrik og viser sig for sin mor.
Lige nu tager jeg glad imod tilbuddet om aflastning.

Stik mig noget ekstraudstyr
12.05.2003

Sig mig en gang; er jeg virkelig den eneste i hele denne forpulede verden der ikke oplever en skid? Eller er jeg bare den eneste der ikke har noget fornuftigt at kommentere på? For fanden mand… jeg ved ikke en gang hvilken af disse to onder jeg gider vælge. Så begynder jeg at reflektere over ugen der er gået og ender oven i købet op med at være små depressiv. Måske skulle jeg bare gå i seng igen?
Jeg mener… det er sgu da ikke fordi jeg er dårligt begavet, uinteressant eller keder mig som sådan. Dagene tager hinanden og skønt de oser af trivialiteternes sødme, så ændrer indholdet sig (for det meste!). Jeg har da både været på skole, arbejde og kursus i den forgangne uge. Jeg har besøgt en veninde, fået ordnet mine negle og gloet film til langt ud på natten. Haft sex med kæresten, set både hans og min egen familie og fået lidt mere styr på den store 30års fest, men (hoster som kaffen (ganske bizart) havner i luftrøret) lige så snart det kommer til at skulle skrive det hele ned – tja du har jo set (eller netop ikke set!) resultatet af det i ugen der gik. Måske sidder jeg forkert? Måske jeg skal starte et skænderi med kæresten? Måske jeg bare ikke har været melankolsk nok? Måske er sandheden bare den at mine medfødte masochistiske tendenser ikke har fået næring nok. Skal jeg virkelig både føle mig trådt og spyttet på før min kreativitet bobler over og føder et indhold der driver ned af siden?

Normalt har jeg faktisk nok både at brokke mig over og kommentere på. Noget af det som ofte pisser mig allermest af er folks dårlige manér… der totale mangel på opdragelse – specielt slemt er det med generationen lige efter mig. Den generation der er vokset op med selvforvaltning (og som de bare slet ikke kan forvalte, selv!).
Og det spejler sig i alt hvad de foretager sig, måden de taler på, måden de generelt bare omgås resten af verden på. Mig først, synes deres devise at være og så mor… for hvem skal ellers rydde op efter dem. Hvordan kan man overhovedet som forældre være sig selv bekendt? Hold da helt kæft en bjørnetjeneste man har gjort dem. De taber affaldet på gaden (hænderne er åbenbart ikke skabt til at holde fast med) og det til trods for at der står skraldespandene med få meters mellemrum. Jeg kunne blive ved… kort af langt er: Næste gang de spørger hvad klokken er, så lad for himlens skyld være med at svare: Hvad synes du den skal være?!.

I dag bliver min guddatter 9 år og for fanden hvor skal hun fejres… men jeg nægter nu alligevel at gå på legepladsen hvis det regner.

Sidst på linjen: Kan en kanin kede sig? I så fald stemmer jeg kraftedeme for en udflytterbørnehave til Junior inden jeg får revet hans øre dobbelt så lange!

15 minutters opmærksomhed
16.05.2003

Et menneske krydser vejen. Anatomien er en kvindes, men holdningen, mimikken, gangen er en mands. Mon dette menneske er født i den forkerte krop? Mon dette menneske er homoseksuelt? Det som generede mig mest var de hvide tennissokker i 'sejlerskoene'.
En taxa kører over for rødt, han ser ingenting end ikke det menneske der må kaste sig det sidste stykke fra fodgængeroverfeltet til fortovet. Taxachaufføren sad og SMS'ede. Jeg undres over den ligegyldighed der er at finde i trafikken.
En kvinde går forbi kiosken, hun har gamachebukser på, de er så stramme at de deler røvbalderne i to dele og manden der lige har været inde for købe 20 grønne Look kigger langt efter hende. Hun var ikke attraktiv.
Jeg er færdig med at ryge smøgen, færdig med at drikke kaffen og færdig med at kigge ud igennem vinduet og ned på Frederikssundsvej… 15 minutters opmærksomhed – har du nogen sinde prøvet det?

Efter middag skal jeg mødes med kæresten og resten af den brogede petanque klub i Kongens Have. En årlig begivenhed med kåring af den bedste madkurv og et afslappet samvær. Måske tager jeg Junior med så han kan hoppe omkring på græsset og grave i jorden. I morgen er der petanque i TIVOLI og trods for regnen (det er i hvert fald hvad DMI lover) så vil jeg heppe på sidelinjen. Søndag skal jeg se Busser, vi skal køre en tur i den lille Fiat Punto. Han har ikke set den endnu. Min ferie er startet i dag og jeg har planer langt ud i tiden.

Det er koldt om mine tær' og jeg er slatten efter nattevagten… men imellem dette, imellem tilstanden af søvn og vågen da er jeg tilfreds, mæt og tilfreds. Jeg er til stede.

1, 2, 30 år – hurra til mig!
19.05.2003

Det er jo næppe en hemmelighed… i dag fylder jeg 30 år og dagen skal bruges til at fejre mig selv. Jeg har allerede levet et langt liv og som jeg reflekterer over de 30 år der er gået, da opdager jeg at hvor heldig jeg er.
Heldig fordi jeg allerede har fået lov til at opleve så meget – godt som skidt – og heldig fordi jeg stadig har tid nok til at opleve endnu mere. Vi runder alle de 30 år med forskellige overvejelser, for mig et det som at gå i gang med et helt nyt kapitel. For mig er det at blive 30 år ensbetydende med et farvel til fortiden og et goddag til den tid der kommer. For mig er de 30 år ensbetydende med at en hel ny æra skal til at begynde. Som jeg sidder her mærker jeg et stik af vemod… og samtidig er der noget utrolig smukt ved at kunne fortsætte med livet. Noget smukt ved at vide at alting bliver anderledes og der stadig er tid til de store tilvalg og fravalg.
Således hylder jeg mig selv.

Og det vil ingen ende tage!
20.05.2003

Manner en herlig dag… jeg bliver gerne 30 år en gang til og fryder mig over at det slet ikke er forbi endnu. Vi har kun lige passeret midnat
Morgenmad 'hjemmebragt' fra bageren og koncertbilletter til Macy Gray i Vega i morgen af kæresten. Blomster af Busser og hans kæreste samt en ganske vidunderlig hyldest på www.meritter.dk – for fanden hvor jeg elsker ham. Fødselsdagsmiddag hos forældrene – brorlort var med – og en pragtfuld gave; et besøg hos en clairvoyant i juli måned. Jeg har fået løbetøj og make-up af mine kollegaer. Jeg har fået e-mails fra nær og fjern, sms-beskeder i spandevis og telefonopringninger fra vigtige mennesker. I morgen (dvs. i dag tirsdag efter noget søvn) fortsætter det med morgenmad hos veninden og senere koncerten i Vega.

Og for resten af pengene har jeg skide-pisse-hamrende-lorte travlt. Jeg skal nemlig have tilrettelagt den store fødselsdagsfest som løber af stablen på lørdag. Sådan du! Jeg skal da fejres igen… igen… igen, men mangler altså lige at finde ud af hvad menuen helt præcist skal bestå af, hvilken farver bordene skal dækkes med… mangler alt fra bordpynt til indkøb, jeg er helt svedt. Pyh…
Heldigvis hjælper moderen min til. Uden hende og det blev til fire med fedt og salt.

Det eneste der mangler er de blå balloner og så stik mig bare et turpas – det er simpelt hen så vidunderligt at blive 30 år og vide at man er hver en rose værd. Tak!

Somebody's princess, somebody's whore
20.05.2003 - kl.: 23:21

Hjemvendt fra koncert i VEGA med Macy Gray… og jeg er sgu blevet lidt lækker liderlig af hendes masturbationsmusik. For fanden den kvinde gad jeg godt have sex med. Den kvinde og hendes sandpapirsstemme skal aldrig nogen sinde bede om tilladelse til at dykke ned mellem mine ben.

I'm so funkin' beautiful
especially when I take my clothes off
I'm so funkin' beautiful
especially when I take my clothes off

Og lige nu er jeg ikke andet end min kusse. Lige nu er jeg i sandhed en pop-pornografisk fistfuckende strippertøs med hang og trang til det hele. Lad mig falde på knæ, lad mig sænke mit blik, lad mig tigge om dominans… lad mig stønne henført efter endnu mere. Se mig sprede mine ben i stearinlysenes skær, se mig onanere til tidens musik, se mig som jeg gør mig klar til at tage imod. Lad din varme sæd vaske sveden væk fra mit ansigt. Bind mig, bid mig… pisk mig og lad mig mærke dine kærtegn som du gør mig ondt.

Kom… lad mig male din pik lilla.
Forfør mig på lagner af ord.

Kun med hjertet man rigtig kan se!
27.05.2003 - kl.: 10:28

Festen er slut og jeg må sige det som det er: Jeg er ganske enkelt blevet 30 år i stor stil og omgivet af de mennesker der virkelig betyder noget, af dem der tæller i den store sammenhæng. Gaverne var tilmed også brugbare og jeg kan nævne i flæng med vælger at lade være… det tager alt for lang tid, optager alt for meget plads. En ting er sikker: Jeg vil ældes med ynde, dufte godt, være påklædt i de helt rigtige mærker og inden det forsvinder helt… kunne høre de helt rigtige mp3 filer på min nye bilstereo. For fanden menneske, det sparker sgu røv at blive 30 år.

Busser var dagens fotograf og jeg glæder mig til at se billederne fra en dejlig dag, måske noget kan bruges til et takkekort… ellers må jeg tænke kreativt og sige af hjertet tak på anden vis.

Liderligheden er blevet stillet flere gange siden sidst, køleskabet er fyldt til bristepunktet med rester og lige nu er livet først rigtigt begyndt!!

Sidste dag i ferien og jeg har planer om absolut ingenting.

Here we go again
30.05.2003 - kl.: 17:28

Jeg har andre ting på hjertet. Vejret er blevet godt, cyklen er fundet frem og tøjet derfor også mindre… og så er det at jeg rammes af flere ting, mest af kvalme, væmmelse og afsky. Jeg kan simpelt hen ikke klare det at cykle bag ved en ung pige, bukserne hviler på hofterne – og for manges forsvar skal jeg tilstå at flere af dem er lige til at spise – men hvad gik der galt da de klædte sig på? Deres trusser er synlige og det ser mildest talt ud af røvens til. Så en lille opfordring: Tag for Guds skyld ikke trusser på hvis dine bukser ikke kan trækkes længere op end til under navlen og fri os for helved for at skulle glo på dine forvaskede underbukser. Og til jer mandfolk derude – giv gerne opfordringen videre til jeres kærester… de er jo pinlige! I eftermiddags følte jeg pludselig at jeg var det eneste menneske med respekt for mig selv, men jeg har sjældent trusser på i almindelighed.

Overvejer seriøst at få lavet mere på en allerede eksisterende tatovering. Der går nok heller ikke længe inden drøm bliver til virkelighed. For mig er det fuldstændigt ligegyldigt at det er blevet sommer… det er nemlig ikke mig I ser rende rundt iført en topløs, str. D-skål og en lidt for stram trusse, str. 36 på stranden. Jeg hader at stege i solen, hader sand i røvbalde-revnen og hader alt hvad der har med lugten af sololie og andre menneskers våde håndklæder at gøre. Så det er allerede afgjort; jeg skal have udvidet min tatovering på venstre balde. Må hellere finde en egnet dag i kalenderen!

Det som jeg til gengæld elsker i varmen er sex og massere af sex. Smagen af den saltede sved, lugten af sæd og safter. Nøgne, våde kroppe der glider op og ned af hinanden. For fanden nu tager fantasierne på mit indre lærred sgu fat.

Der er røre i andedammen. Har talt med brorlort – vi kan bruge hinanden