Nedtællingen er i gang!
01.05.2003
Endelig blev det maj og nedtællingen er gået i gang; om 18 dage
runder jeg de 30 år.
Har du fundet den røde fane frem? Jeg har fri – ikke pga.
traditionen, men snare fordi jeg i går kom hjem efter en døgnvagt
– og har tænkt mig at blive indenfor resten af dagen. Ser
alligevel ud til at det bliver regnvejr.
Så nu vil jeg skrive breve, gøre rent, vaske tøj og hygge med
kæreste og kanin – måske på et senere tidspunkt skrive noget mere
eller noget andet. Aldrig helt til at vide, vel?
Skal ringe til brorlort. Nu!!
Find selv på en overskrift
02.05.2003
Her hjemme er det kæresten der står for støvsugningen og det
foregår ca. hver anden dag, nogle gange hver dag. Det er nu ikke
fordi kæresten (eller jeg!) er i krig mod alverdens nullermænd
eller lider af neurotisk rengøringsvanvid, men når man har en
prutspreder som Junior nu en gang er, så er støvsugningen en
nødvendighed og en stor del af det at holde kanin uden for buret.
Der har længe været tale om at vores støvsuger ikke var optimal,
længe været tale om at poserne skulle skiftes alt for ofte, længe
været talt om at vi måtte finde en anden. Så talte vi lidt om at
en af os kunne ønske os en i enten fødsels- eller julegave, men
for fanden i panden det er bare det mest røvsyge ønske overhovedet
og sådan har diskussionen gået i alt for lang tid.
I dag kom der andre boller på suppen. Først undersøgte vi marked
på nettet og fandt frem til en Nilfisk… eller mere korrekt
kæresten fandt frem til. Det her projekt tager han meget alvorligt
og kan man bebrejde ham? Det er jo hans fornemmeste opgave i
hjemmet og så er der vel heller ikke noget at sige til at han
kræver kvalitet. Nuvel andre boller på suppen og af sted vi kørte
mod El-giganten.
Udvalget var ikke enormt, men det var stort. Vi kiggede på Nilfisk
og blev enige om at den alligevel ikke levede op til vores
standard… vi kiggede på dem alle sammen og pludselig kiggede vi på
dén. Lige der midt imellem alle de andre og selvfølgelig helt uden
prismærke stod den og kiggede tilbage på os. Vi undersøgte den,
åbnede den og smilede.
2500 kr. fattigere forlod vi butikken med en LG Cyking under
armen. Og sikke en projekt det var at indkøbe en ny støvsuger, der
var ikke de krav kæresten ikke havde og aldrig har jeg oplevet at
sådan en maskine kunne være så mekanisk. Selv hans kammerater kan
han tale med om dette vidunder vores lille støvsuger er. Tja…
familien har søreme fået sig endnu et medlem.
I morgen hedder det arbejde og på søndag hedder til 50års
fødselsdag på Bendstrup Camping lige ved Pølleå… tror det lyder
langt værre end det reelt vil være. I øjeblikket synes dagene mest
af alt bare at gå og jeg trives med det, orker ikke de store
begivenheder eller udsving. Kender du det når trivialiteternes
sødme er mere end rigeligt?
Kommunikation
05.05.2003
Egentlig er jeg alt for træt til at skrive, men jeg gør alligevel
et forsøg. Har været til middag hos mine forældre i dag sammen med
brorlort og vi fik flæskesteg med hele svineriet. Det var sgu
dejligt. Jeg var med bus og fik derfor en god mulighed for at
studere menneskene omkring mig. Noget slog mig.
Tror efterhånden at SMS er blevet en alt for almindelig
kommunikationsform mellem os mennesker, lagde mærke til hvordan to
sad og snakkede sammen og samtalen drejede sig netop om den ene
der havde haft et skænderi med en tredje via SMS… og jeg har lagt
mærke til det før. Det er blevet en integreret del af vores samvær
med hinanden og egentlig er det en kedelig udvikling. Man må
nødvendigvis være hæmmet af 160 tegn, det er fuldstændigt umuligt
at vide hvordan personen i den anden ende reagerer eller helt
præcist vide sig sikker på hvad personen mener med dette og hint,
endvidere sker der også en fremmedgørelse… vi behøver ikke længere
stå ansigt til ansigt med hinanden, vi behøver ikke se
konfrontationen i øjnene og så kan vi altid undskylde os med; at
vi lige var i gang med noget andet og derfor heller ikke kunne
svare på beskeden. Hold kæft hvor er det dog en uheldig tendens og
betyder samtidig at vi ikke længere behøver tage et reelt ansvar
for vores samvær eller adfærd.
Alt foregår på tværs af kabler og geografi… og langsomt glider vi
længere og længere væk, vi skriver beskeder og sletter dem igen.
Og med tiden kan vi ikke længere føre en normal samtale, med tiden
bliver alle følelser sidestillet med symboler ?
Junior er i hopla. Han har været alene i nogle timer og nu kræver
han opmærksomhed og han ved lige hvordan han får den: Han hopper
konsekvens op i sofaen og begynder at grave, så siger jeg nej og
skubber ham blidt i bagenden for at vise at det ikke er tilladt og
han skal hoppe ned. Junior slår bremsen i (dvs. han stemmer imod
med bagbenene) og nægter pure at forlade sofaen. Så løfter jeg ham
ned på gulvet… to sekunder går der og han er oppe igen. Sådan kan
vi fortsætte længe og altid ender det med at jeg kaster mig lige
så lang jeg er på gulvet og glor på ham i en times tid mens han
glad hopper omkring, danser med Andrik og viser sig for sin mor.
Lige nu tager jeg glad imod tilbuddet om aflastning.
Stik mig noget ekstraudstyr
12.05.2003
Sig mig en gang; er jeg virkelig den eneste i hele denne forpulede
verden der ikke oplever en skid? Eller er jeg bare den eneste der
ikke har noget fornuftigt at kommentere på? For fanden mand… jeg
ved ikke en gang hvilken af disse to onder jeg gider vælge. Så
begynder jeg at reflektere over ugen der er gået og ender oven i
købet op med at være små depressiv. Måske skulle jeg bare gå i
seng igen?
Jeg mener… det er sgu da ikke fordi jeg er dårligt begavet,
uinteressant eller keder mig som sådan. Dagene tager hinanden og
skønt de oser af trivialiteternes sødme, så ændrer indholdet sig
(for det meste!). Jeg har da både været på skole, arbejde og
kursus i den forgangne uge. Jeg har besøgt en veninde, fået ordnet
mine negle og gloet film til langt ud på natten. Haft sex med
kæresten, set både hans og min egen familie og fået lidt mere styr
på den store 30års fest, men (hoster som kaffen (ganske bizart)
havner i luftrøret) lige så snart det kommer til at skulle skrive
det hele ned – tja du har jo set (eller netop ikke set!)
resultatet af det i ugen der gik. Måske sidder jeg forkert? Måske
jeg skal starte et skænderi med kæresten? Måske jeg bare ikke har
været melankolsk nok? Måske er sandheden bare den at mine medfødte
masochistiske tendenser ikke har fået næring nok. Skal jeg
virkelig både føle mig trådt og spyttet på før min kreativitet
bobler over og føder et indhold der driver ned af siden?
Normalt har jeg faktisk nok både at brokke mig over og kommentere
på. Noget af det som ofte pisser mig allermest af er folks dårlige
manér… der totale mangel på opdragelse – specielt slemt er det med
generationen lige efter mig. Den generation der er vokset op med
selvforvaltning (og som de bare slet ikke kan forvalte, selv!).
Og det spejler sig i alt hvad de foretager sig, måden de taler på,
måden de generelt bare omgås resten af verden på. Mig først, synes
deres devise at være og så mor… for hvem skal ellers rydde op
efter dem. Hvordan kan man overhovedet som forældre være sig selv
bekendt? Hold da helt kæft en bjørnetjeneste man har gjort dem. De
taber affaldet på gaden (hænderne er åbenbart ikke skabt til at
holde fast med) og det til trods for at der står skraldespandene
med få meters mellemrum. Jeg kunne blive ved… kort af langt er:
Næste gang de spørger hvad klokken er, så lad for himlens skyld
være med at svare: Hvad synes du den skal være?!.
I dag bliver min guddatter 9 år og for fanden hvor skal hun
fejres… men jeg nægter nu alligevel at gå på legepladsen hvis det
regner.
Sidst på linjen: Kan en kanin kede sig? I så fald stemmer jeg
kraftedeme for en udflytterbørnehave til Junior inden jeg får
revet hans øre dobbelt så lange!
15 minutters opmærksomhed
16.05.2003
Et menneske krydser vejen. Anatomien er en kvindes, men
holdningen, mimikken, gangen er en mands. Mon dette menneske er
født i den forkerte krop? Mon dette menneske er homoseksuelt? Det
som generede mig mest var de hvide tennissokker i 'sejlerskoene'.
En taxa kører over for rødt, han ser ingenting end ikke det
menneske der må kaste sig det sidste stykke fra
fodgængeroverfeltet til fortovet. Taxachaufføren sad og SMS'ede.
Jeg undres over den ligegyldighed der er at finde i trafikken.
En kvinde går forbi kiosken, hun har gamachebukser på, de er så
stramme at de deler røvbalderne i to dele og manden der lige har
været inde for købe 20 grønne Look kigger langt efter hende. Hun
var ikke attraktiv.
Jeg er færdig med at ryge smøgen, færdig med at drikke kaffen og
færdig med at kigge ud igennem vinduet og ned på
Frederikssundsvej… 15 minutters opmærksomhed – har du nogen sinde
prøvet det?
Efter middag skal jeg mødes med kæresten og resten af den brogede
petanque klub i Kongens Have. En årlig begivenhed med kåring af
den bedste madkurv og et afslappet samvær. Måske tager jeg Junior
med så han kan hoppe omkring på græsset og grave i jorden. I
morgen er der petanque i TIVOLI og trods for regnen (det er i
hvert fald hvad DMI lover) så vil jeg heppe på sidelinjen. Søndag
skal jeg se Busser, vi skal køre en tur i den lille Fiat Punto.
Han har ikke set den endnu. Min ferie er startet i dag og jeg har
planer langt ud i tiden.
Det er koldt om mine tær' og jeg er slatten efter nattevagten… men
imellem dette, imellem tilstanden af søvn og vågen da er jeg
tilfreds, mæt og tilfreds. Jeg er til stede.
1, 2, 30 år – hurra til mig!
19.05.2003
Det er jo næppe en hemmelighed… i dag fylder jeg 30 år og dagen
skal bruges til at fejre mig selv. Jeg har allerede levet et langt
liv og som jeg reflekterer over de 30 år der er gået, da opdager
jeg at hvor heldig jeg er.
Heldig fordi jeg allerede har fået lov til at opleve så meget –
godt som skidt – og heldig fordi jeg stadig har tid nok til at
opleve endnu mere. Vi runder alle de 30 år med forskellige
overvejelser, for mig et det som at gå i gang med et helt nyt
kapitel. For mig er det at blive 30 år ensbetydende med et farvel
til fortiden og et goddag til den tid der kommer. For mig er de 30
år ensbetydende med at en hel ny æra skal til at begynde. Som jeg
sidder her mærker jeg et stik af vemod… og samtidig er der noget
utrolig smukt ved at kunne fortsætte med livet. Noget smukt ved at
vide at alting bliver anderledes og der stadig er tid til de store
tilvalg og fravalg.
Således hylder jeg mig selv.
Og det vil ingen ende tage!
20.05.2003
Manner en herlig dag… jeg bliver gerne 30 år en gang til og fryder
mig over at det slet ikke er forbi endnu. Vi har kun lige passeret
midnat
Morgenmad 'hjemmebragt' fra bageren og koncertbilletter til Macy
Gray i Vega i morgen af kæresten. Blomster af Busser og hans
kæreste samt en ganske vidunderlig hyldest på www.meritter.dk –
for fanden hvor jeg elsker ham. Fødselsdagsmiddag hos forældrene –
brorlort var med – og en pragtfuld gave; et besøg hos en
clairvoyant i juli måned. Jeg har fået løbetøj og make-up af mine
kollegaer. Jeg har fået e-mails fra nær og fjern, sms-beskeder i
spandevis og telefonopringninger fra vigtige mennesker. I morgen
(dvs. i dag tirsdag efter noget søvn) fortsætter det med morgenmad
hos veninden og senere koncerten i Vega.
Og for resten af pengene har jeg skide-pisse-hamrende-lorte
travlt. Jeg skal nemlig have tilrettelagt den store
fødselsdagsfest som løber af stablen på lørdag. Sådan du! Jeg skal
da fejres igen… igen… igen, men mangler altså lige at finde ud af
hvad menuen helt præcist skal bestå af, hvilken farver bordene
skal dækkes med… mangler alt fra bordpynt til indkøb, jeg er helt
svedt. Pyh…
Heldigvis hjælper moderen min til. Uden hende og det blev til fire
med fedt og salt.
Det eneste der mangler er de blå balloner og så stik mig bare et
turpas – det er simpelt hen så vidunderligt at blive 30 år og vide
at man er hver en rose værd. Tak!
Somebody's princess, somebody's whore
20.05.2003 - kl.: 23:21
Hjemvendt fra koncert i VEGA med Macy Gray… og jeg er sgu blevet
lidt lækker liderlig af hendes masturbationsmusik. For fanden den
kvinde gad jeg godt have sex med. Den kvinde og hendes
sandpapirsstemme skal aldrig nogen sinde bede om tilladelse til at
dykke ned mellem mine ben.
I'm so funkin' beautiful
especially when I take my clothes off
I'm so funkin' beautiful
especially when I take my clothes off
Og lige nu er jeg ikke andet end min kusse. Lige nu er jeg i
sandhed en pop-pornografisk fistfuckende strippertøs med hang og
trang til det hele. Lad mig falde på knæ, lad mig sænke mit blik,
lad mig tigge om dominans… lad mig stønne henført efter endnu
mere. Se mig sprede mine ben i stearinlysenes skær, se mig onanere
til tidens musik, se mig som jeg gør mig klar til at tage imod.
Lad din varme sæd vaske sveden væk fra mit ansigt. Bind mig, bid
mig… pisk mig og lad mig mærke dine kærtegn som du gør mig ondt.
Kom… lad mig male din pik lilla.
Forfør mig på lagner af ord.
Kun med hjertet man rigtig kan se!
27.05.2003 - kl.: 10:28
Festen er slut og jeg må sige det som det er: Jeg er ganske enkelt
blevet 30 år i stor stil og omgivet af de mennesker der virkelig
betyder noget, af dem der tæller i den store sammenhæng. Gaverne
var tilmed også brugbare og jeg kan nævne i flæng med vælger at
lade være… det tager alt for lang tid, optager alt for meget
plads. En ting er sikker: Jeg vil ældes med ynde, dufte godt, være
påklædt i de helt rigtige mærker og inden det forsvinder helt…
kunne høre de helt rigtige mp3 filer på min nye bilstereo. For
fanden menneske, det sparker sgu røv at blive 30 år.
Busser var dagens fotograf og jeg glæder mig til at se billederne
fra en dejlig dag, måske noget kan bruges til et takkekort… ellers
må jeg tænke kreativt og sige af hjertet tak på anden vis.
Liderligheden er blevet stillet flere gange siden sidst,
køleskabet er fyldt til bristepunktet med rester og lige nu er
livet først rigtigt begyndt!!
Sidste dag i ferien og jeg har planer om absolut ingenting.
Here we go again
30.05.2003 - kl.: 17:28
Jeg har andre ting på hjertet. Vejret er blevet godt, cyklen er
fundet frem og tøjet derfor også mindre… og så er det at jeg
rammes af flere ting, mest af kvalme, væmmelse og afsky. Jeg kan
simpelt hen ikke klare det at cykle bag ved en ung pige, bukserne
hviler på hofterne – og for manges forsvar skal jeg tilstå at
flere af dem er lige til at spise – men hvad gik der galt da de
klædte sig på? Deres trusser er synlige og det ser mildest talt ud
af røvens til. Så en lille opfordring: Tag for Guds skyld ikke
trusser på hvis dine bukser ikke kan trækkes længere op end til
under navlen og fri os for helved for at skulle glo på dine
forvaskede underbukser. Og til jer mandfolk derude – giv gerne
opfordringen videre til jeres kærester… de er jo pinlige! I
eftermiddags følte jeg pludselig at jeg var det eneste menneske
med respekt for mig selv, men jeg har sjældent trusser på i
almindelighed.
Overvejer seriøst at få lavet mere på en allerede eksisterende
tatovering. Der går nok heller ikke længe inden drøm bliver til
virkelighed. For mig er det fuldstændigt ligegyldigt at det er
blevet sommer… det er nemlig ikke mig I ser rende rundt iført en
topløs, str. D-skål og en lidt for stram trusse, str. 36 på
stranden. Jeg hader at stege i solen, hader sand i røvbalde-revnen
og hader alt hvad der har med lugten af sololie og andre
menneskers våde håndklæder at gøre. Så det er allerede afgjort;
jeg skal have udvidet min tatovering på venstre balde. Må hellere
finde en egnet dag i kalenderen!
Det som jeg til gengæld elsker i varmen er sex og massere af sex.
Smagen af den saltede sved, lugten af sæd og safter. Nøgne, våde
kroppe der glider op og ned af hinanden. For fanden nu tager
fantasierne på mit indre lærred sgu fat.
Der er røre i andedammen. Har talt med brorlort – vi kan bruge
hinanden
