e-mail

 

Var det virkelig det?


Helt ærligt var det virkelig, hvad det kunne blive til fra blomsten af Danmarks ungdom? Jeg har set 4 studentervogne.
Det er fandeme en mikro-lillebitte årgang.

Eller det er måske bare slet ikke tidens trend at køre i studentervogn, drikke hjernen ned i skoene og så smide skoene, råbe fisse af alt og alle og ikke mindst brække sig i indkørslen hos klassekammeratens forældre?


30. juni 2008, kl. 18:55|


Det ER ALDRIG for sent!


Det har jeg i hvert fald besluttet mig for, at det ikke er og efter en hurtig anbefaling fra Line, så har jeg fået bestilt den sejeste Mei Tai.

Nu er det ikke sådan, at »Gunnar-drengen« aldrig nogen sinde igen skal gå på egne ben eller vi sætter klapvognen til salg. Overhovedet ikke. Men indimellem er det bare besværligt med klapvogn og indimellem - som i lørdags - er det eneste, der dur, når man end ikke er 3 år endnu, at hænge hos mor.

Selvfølgelig kommer der billeder... for er I nogen sinde blevet snydt?


29. juni 2008, kl. 22:01|


IKEA og hængetræ


Dagen startede med morgenmad, planlægning af næste uges madplan samt indkøbslisten så depoterne kan fyldes op. Så drog vi af sted til IKEA; småting på programmet og en snart 3-årige på 15 kg, der bare kun ville hænge på mors hofter.

Så gik jeg der og overvejede indkøb af en bæredims (mei tai), men synes måske også det er lige i overkanten med en snart 3-årige på 15 kg på ryggen. Der er ingen tvivl om, at han rigtig gerne vil den tætte kontakt i øjeblikket og vi gør også en fandens masse for at give ham den.

Der sker så meget hos ham p.t. Hans sprog det er nærmest eksploderet og hans fornemmelse for hvordan tingene hænger sammen ganske utrolig og så husker han fandeme som en elefant. For vi kunne absolut ikke forlade IKEA uden den is han ligesom fik sidste gang, vel?

Så sad vi der, spiste is og trykkede næsen flad mod ruden ind til deres legeland. Fantastisk sted men ikke så lidt snyd, at man skal være 4 år for at få adgang. Frækt og uforskammet og vi lod fedtfingre, fedtnæse og isrester bliver siddende på ruden, gjorde vi!


28. juni 2008, kl. 21:22|


Sov sødt lille dreng


Gustav har så svært ved at falde i søvn i øjeblikket. Vi gør som vi plejer, men det er bare som at det der med at blive puttet kl. 19 er lige tidlig nok. Han sover stadig til middag i vuggestuen maks. 1½ (vuggestuens regler) og jeg har det sådan, at så længe han vil sove, så skal han sove, så må vi bare justere i den anden ende efter behov. Det behov er der så nu, virker det som om.

Den senere tid har han ligget og vendt og drejet sig i sin seng i over to timer. Så nu rykker vi sengetiden med en times tid og ser om det gør en forskel. Uanset hvad tid han falder i søvn, så vågner han som han plejer og er frisk.

Hvordan fungerer det hos jer?


26. juni 2008, kl. 13:28|


Gåben og sjippetov


Efter vi er flyttet, så har jeg fået kortere vej til arbejde; fra omkring 20 minutter på cykel til ca. 7 - så det er godt nok ikke meget jeg hverken for rørt mig eller forbrændt på en dag.

Så nu står cyklen hjemme under halvtaget og jeg er den sidste uges tid gået på arbejde. Det tager 20 minutter, giver sådan nogenlunde varme i kinderne, men absolut ikke høj puls. Skidt pyt. For ser du, jeg har også fået mig et sjippetov, så jeg kan stå nede i haven og hoppe røven ud af bukserne. Det skal blive sjovt.


26. juni 2008, kl. 08:45|


Facebook - so today


Man skal eddermame passe på med det der Facebook: Det er ikke bare stærkt vanedannende i et forsøg på at få flere zillioner venner, man kan også rode sig ud i nogle farlige situationer med misforståelser, bare fordi der er nogen, der synes, at ens statusopdateringer er lige lovlige kryptiske nok.

Det nytter simpelt hen ikke noget at skrive, at man både skal turbo strikke og er kvalmende happy uden de første lykønskninger flyver ind på ens ”væg” (total slangagtig lige dér!). Det er seriøs netværkish på den der helt vild interessede og omsorgsfulde måde eller er folk bare skide nysgerrige?

Skidt pyt. Jeg er nu ikke gravid, hvilket jeg også lige fik statusopdateret på Facebook, for det er jo lige som der alle de vigtige meddelser skal offentliggøres, ja? Burde rent faktisk få hospitalsledelsen med på min venneliste, så vi ligesom kan update og de også kan se, at jeg er en utrolig effektiv drivkraft, der både kan holde vennerne i gang og brokke mig over mit arbejde. Det må da give både bonus og et løntrin mere.


25. juni 2008, kl. 15:16|


Trænger til noget luft


En time til fri og høfeberen driller mig. Total ikke i orden og det der fucking pollen er ellers på et minimum. Måske er jeg overfølsom over for arbejde?


25. juni 2008, kl. 14:55|


Det går sgu meget godt


Her går det rent faktisk godt, - om end (og nu skal jeg virkelig passe på med hvad jeg siger) jeg ikke føler mig super stimuleret her på min elevplads. De er ikke rigtig gearet til en elev (fordi der simpelt hen er for mange projekter i gang) og jeg har helt ærligt svært ved at være opsøgende 8-16, da jeg ikke altid ved hvad jeg skal være opsøgende på eller hvad en opgave fx kræver. Jeg synes, at mine kolleger er søde, søde, søde. Humoren god og der er masse af rum og det fylder godt op på pluskontoen.

Det er stadig fedt at bo i 2900 Happiness. Der er godt med plads og vi er virkelig faldet til rette. Det bliver så fedt, når køkken-alrum en dag er på plads (vi er ikke gået i gang), men man har jo fandeme allerede vænnet sig til at bo som man gør og så kan jeg ikke lige gennemskue om det bør bekymre mig og måske er et signal om, at vi aldrig kommer i gang? Mon dog?!

Og så er der jo »Gunnar-drengen« og sikke en masse. 3 år om nogle måneder og allerede har han en meget klar mening om dette og hint, bl.a. hans tøj. Han ved hvad der dur og ikke dur og jeg siger det bare; det er en meget alvorlig sag at finde tøj frem om morgenen: Det skal godkendes foran spejlet; er der lommer nok, er der helst en drage, en brandbil, en racerbil eller et andet sejt logo/billede på hans bluse - for ellers går det virkelig ikke. Overhovedet.


25. juni 2008, kl. 12:33|


Mælk og honning



24. juni 2008, kl. 20:24|


Kaffe


Jeg har drukket ALT for meget kaffe. Nu har jeg ondt i maven, faktisk føler jeg mig rigtig skidt tilpas. Så nu vil jeg være god ved mig selv, pakke mig under dynen og læse en bog.


22. juni 2008, kl. 19:50|


Hvor grøn er din bølge?


Personligt har jeg altid haft det sådan, at alting med måde og det både i forhold til sukker, økologi og videre i den stil. Her hjemme har vi aldrig været med på den store økobølge eller kernesund familie for den sags skyld. For os har det hele tiden været et spørgsmål om at handle med omtanke uden at blive fanatisk.

Weekendavisen har denne weekend »en hellig ko til slagtning« [og har intet med Liselotte at gøre] og jeg synes, at det er en interessant artikel.


21. juni 2008, kl. 15:58|


Så blev vi hjemme igen


Smagen af presset børnefamilie i den helt vilde milde ende. Så jeg klager overhovedet ikke, jeg piver højst en lille smule.

Gustav havde i går en rød tissemand og var hævet i lysken og da jeg nu havde taget en barn syg i tirsdags, blev dagens besøg foretaget på egen regning (nu er der en dag mindre af min 6. ferieuge).

Han var ikke generet af det, men hellere safe than sorry... af sted med os og konstateringen var lidt betændelse i forhuden. Intet graverende og det kan klares med Klorhexidin 0,05 %. I 3 dage, 3 gange dagligt skal det sprøjtes ind i hans tissemand. Et indgreb han overhovedet ikke lader sig genere sig, men som jeg - som mor - absolut ikke synes er særligt sjovt.

Bagefter spiste vi frokost på mormors arbejde og så tog vi hjem og fik os en dejlig middagslur. Gunnar-drengen sover stadig. Så nu sidder jeg lidt og funderer over, hvad resten af dagen skal bringe, for husets "patriark" skal spille petanque efter arbejde og så kan vi andre jo lige godt også finde på noget sjovt.


19. juni 2008, kl. 14:59|


Av min røvballe


For noget tid siden faldt jeg ned af trappen ude på job. Trappen var af uvisse årsager smurt ind i sæbe og så faldt jeg ellers med min lidt for høje BMI, der nærmest tenderer til den rene dødvægt og så slog jeg kraftedeme min højre røvballe noget så frygtelig.

Der er selvfølgelig taget billeder som dokumentation, - om end ingen vel er i tvivl om min klodsethed. Lige til orientering: Det er lilla og gult, det du skal lede efter. Den sorte masse skal være der!


18. juni 2008, kl. 21:34|


Alt for varmt


Måtte går fra undervisningen en time før tid i dag. Der sad vi lidt for mange elever i et lidt for lille rum helt uden luft. Det bliver jeg sgu dårlig af. Så det var helt befriende at cykle hjem og lade vinden svale mig.


18. juni 2008, kl. 14:52|


Det tog sin tid


Gustav har endelig knækket koden i forhold til sit navn. Når han har set på billeder af sig selv, så har han sagt »dig« og når han ser vores hus, så siger han »her jeg bor« og når vi har spurgt »hvor er Gustav«, så han har peget på et billed af sig selv. Han har til gengæld aldrig været interesseret i at gentage sit navn, når vi har sagt det... men i weekenden knækkede han koden og nu siger fx »far, mor og Gustav«. Det er så sødt.


17. juni 2008, kl. 09:24|


Barn syg


I dag er jeg hjemme med Gustav. Han havde feber i går og var ikke mange sild værd. Han ville ikke have noget at spise og ville mest af alt bare hænge hos sin mor. Så i nat sov han i smørhullet mellem mor og far.

Han har det bedre i dag, men er stadig lidt varm - så vi er blevet hjemme. Lige nu leger han lige så stille på sit værelse med sit lego (formel 1 racerbil, så sej!) og jeg kan få ordnet nogle ting.


17. juni 2008, kl. 08:58|


Det værste ved regn


Det er simpelt hen, når man ikke følger sin første indskydelse og tager alt det udstyr med, der hører til en våd dag. Således står jeg her i sommersko og en regnjakke. Den holder mig fandeme ikke tør.

Nu håber jeg bare, at der er ophold i vejret, når jeg en gang skal hjemad. For selv om jeg ikke skal langt (ca. 10 minutter på cykel), så er det bare så ufedt at blive våd i nylonstrømpen.


16. juni 2008, kl. 10:49|


3 år og 10 måneder


Snart er der gået 4 år og jeg gribes indimellem stadig af forundring over, at tiden bare går. Jeg har det godt. Det er o.k., at der er længere vej mellem mig og min lille pige. I dag er der blevet ordnet lidt på hendes lille plet i solen, jeg gav mig god tid og jeg nød at være hos hende. Først her til aften slår det mig, at det er den 14. i en måned. Det første år talte jeg dem alle sammen.





Jeg er en anden i dag end før Cirkeline, men jeg er også en anden efter Cirkeline. Jeg har udviklet mig. Det ved jeg. En gang var min oplevelse af Cirkelines død, min fremtidige rolle og liv anderledes end i dag. Det har været lidt af en rejse for mig og jeg er slet ikke sikker på, at rejsen er slut. For så kom »Gunnar-drengen« og så skal alting justeres én gang til.


14. juni 2008, kl. 18:31|


Strikketøjet


For et par måneder siden var jeg fuldstændig pjattet med at strikke veste både til Gustav og andre… nu er det trøjer. Det er ikke blevet til så mange; en til Gustav og en til en anden lille pige og nu er jeg så i gang med en i rød. Det er super sjovt og det går stærkt og det giver super øvelse i det der raglan.




Og så har jeg selvfølgelig investeret i nogle navnemærkater - for professionelt skal det vel for pokker være!


11. juni 2008, kl. 21:02|


Humor i bedste stil


Den sjoveste bog i hele verden er uden tvivl »Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved«. Det er humor, når den er allerbedst og vi læser den rigeligt her hjemme. Nogen gange siger vi lort andre gange prut. Begge dele er skide skægt. Helt ærligt, så render der en småblind muldvarpe rundt igennem hele bogen med en lort på hovedet. Jeg tuder af grin hver gang. Den bog bliver ALDRIG gammel.



Og nu hvor vi snakker om lort. Så bruger vi primært ordet prut, det var det »Gunnar-drengen« først tog til sig og så er det faktisk også et ord, han kan bruge uden for hjemmets fire vægge uden at forarge omverden. Gustav er så begyndt - når vi spiser - at sige: »Ind i munden, ned i maven og ud i prutten«

Den dreng kan sgu da om noget gøre sin moar stolt og jeg håber fandeme sådan, at han også siger det nede i vuggeren, for det er sgu da både sødt og sjovt.


11. juni 2008, kl. 19:27|


Lettelsens suk


Så er der lige straks gået 2 år med at være elev og med dagens 10-tal i den mundtlige fremlæggelse af fagprøven, så kan jeg vist med rette læne mig en smule tilbage i stolen og glæde mig til min nye titel som lægeskretærelev, når nu kontrakten bliver afsluttet ultimo august.

Det er helt underligt, at være færdig og ikke længere skulle bekymre sig om jeg nu også får læst nok på det faglige. Det er slut. Selvfølgelig ikke med at være faglig og med at lære, men ikke mere af den slags skole til mig (ikke foreløbig i hvert fald). Jeg er seriøst blevet for gammel til at læse lektier.

Træt og tilfreds... det er vist mine bonusord lige nu.


11. juni 2008, kl. 13:29|


Bliver helt i tvivl


Hvor får børn dog deres gode ideer fra? I dag ville 2-årige ikke falde i søvn før betrækket fra dyne og hovedpude var fjernet, men så faldt han til gengæld også i søvn med det samme.

Han er blevet plysset med maskinen. Indimellem kan jeg slet ikke genkende ham og måske er det meget godt, at jeg sjældent henter 2-årige i vuggestuen. Nå ja og så ser han fandeme også super fræk ud ham »Gunnar-drengen«


9. juni 2008, kl. 21:12|


Enten eller?, vol. II


For snart 2 år siden fik Marlene en god idé; jeg valgte mine favoritter... nu vælger jeg igen



Hvad siger du? Depeche Mode eller Duran Duran... Faxe eller Cola?


8. juni 2008, kl. 22:25|


Fuld fart på


Jeg behøver vel dårligt sige det, men indimellem går det usædvanligt stærkt her i familiebutikken og der kan ske meget på en uge: Ombygning ikke ombygning. Barn ikke barn. Job ikke job.

Kort af langt: Ulrik har arbejde. Firmaet købt. Ulrik beholder sit skrivebord. Således er vi tilbage til vores udgangspunkt: Ombygning og baby og vi siger sgu ja til det hele.

I forhold til projekt baby... så er min støreste bekymring gående på det med vægten. Jeg syntes, at det var hårdt (vægtmæssigt) at være gravid og fysisk var min krop virkelig misbrugt, da jeg fik Gustav. To graviditeter med 4 måneders mellemrum kan IKKE anbefales. Jeg er sgu stadig mærket af det. Jeg er overhovedet ikke tilbage på normalvægten (dvs. vægten før mine graviditeter), hvilket i princippet dybest set også er o.k., men for fanden hvor det stadig sidder i mig og hvor har de 2½ år været en kamp for at blive glad for min krop igen. Forhåbentlig bliver det nemmere den her gang.

Mit hoved det roder af røvens til. Først var der fagprøven og nu er der så næste uges mundtlige fremlæggelse af skidtet. Det fylder så meget i mig, at jeg sgu er lige ved at løbe over. Jeg har i dag endelig fået styr på min powerpoint-præsentation og den virker nu o.k., sådan lidt af skrevne uddybet med lidt ekstra krydderi. Helt konkret har jeg det sådan, at det bare skal overståes og jeg bare skal bestå (så skulle et 2-tal vist være nok) og alligevel får jeg helt ondt i maven hver gang, jeg så meget som tænker på den fremlæggelse. Røvirriterende!

Jeg har simpelt hen været nødt til at skrive en huskeseddel til mig selv. Den hænger på køleskabet og så kan jeg ellers bare overstrege punkterne, som jeg får styr på dem. Det er sgu en smule bekymrende. De sidste to dage har jeg skulle ud af døren med Gustav og begge gange glemte jeg både solcreme, frugt, sutter (og bind til mig selv). Total ikke i orden.

Så jeg glæder mig til den mundtlige fremlæggelse er overstået og jeg forhåbentlig kan kalde mig selv for lægesekretær... for så bliver det også lidt bedre med hukommelsen. Det er frustrerende. Så på den anden side af næste uge så forestiller jeg mig, at atter har tjek på tingene og kan leve væsentlig mere tilbagelænnet end tidligere... bare at slappe af, være uddannet, have fast job, være kæreste, mor, veninde og Frederikke.


7. juni 2008, kl. 18:58|


Hvad hedder du?


Det med navne er en sjov størrelse og der er helt ufattelig mange meninger om navne. Jeg er ganske pjattet med navnet Harald. I min verden hænger det godt sammen med Gustav. Jeg kunne sagtens overtales til Artur, men så skulle det altså være uden det stumme h. Derudover har jeg favoritter som Konrad, Sigurd og Osvald - men der når vi (altså mig og manden) ALDRIG til enighed.

Da jeg ventede Cirkeline (som vi ikke vidste, var en pige) og folk spurgte til vores valg af navne (den gang stod det mellem en Cirkeline eller en Gustav), så rullede de noget med øjnene, når vi sagde, at blev det en pige, så skulle hun hedde Cirkeline. De fleste forbinder navnet med den lille tegneseriefigur. Sådan er det bare.

Og det med at vente sig (hvilket jeg ikke gør - men derfor må man jo godt være velforberedt, ja?), så har det altid undret mig, at mange mennesker vælger ikke at ville offentliggøre et evt. navn, før barnet er født. Nogen begrunder det ligefrem med: »Tænk nu hvis der er nogen, der bruger navnet!« Bevares... men det er godt nok de færreste, der kommer op med et helt ny navn. De fleste er jo ligesom blevet brugt før, ikk?

Til gengæld har de fleste altid en form for relation til et navn. En de en gang gik i skole med, en de kyssede med, en der drillede dem, en der var idiot eller (og den her kategori tror jeg rigtig mange pædagoger falder i) barnet fra institutionen, der enten var ucharmerende eller havde de frygtelige forældre.

Så er der spørgsmålet om hvorvidt navnet skal have en internationel klang, så det også kan udtales i det store udland. På det område er jeg fuldstændig ligeglad og i forvejen hedder vi jo Løye til efternavn (med et ø) og det er sgu ikke særligt internationalt.

Ja hvad skal det næste barn så hedde, hvis det bliver en pige? Her har vi længe været enige om Selma (det var klart allerede den gang, jeg vendtede Gustav og vi ikke vidste hvilket køn han var).

Og hvad er det så for en snak om navne... jamen altså vi går alligevel i gang om en måneds tid; Ulrik har fået arbejde og hvad så med mig... jeg tænker, at det er et fint tidspunkt og at det helt sikkert nok skal gå.


6. juni 2008, kl. 21:11|


Med eller uden


Personlig er jeg til Artur og Ulrik er til Arthur og jeres stemmer fortæller så også, at det hitter med h. Egentlig lidt skægt... jeres svar stemmer helt i tråd med navnestatestikken; ca. 90 % hedder det med h.

Nå men nu sættes en ny afstemning i gang, så giv din stemme!

Hvilket drengenavn holder?
Arthur
Harald

View Results
Afstemning.dk


6. juni 2008, kl. 08:02|


Hva' syns du?


Med eller uden h?
Arthur
Artur

View Results
Afstemning.dk


5. juni 2008, kl. 13:14|


Jeg har drømt


I nat drømte jeg om Cirkeline. Det er den 3. drøm, jeg kan huske, efter hendes død. Drømmen var overhovedet ikke sorgfuld, men jeg kan mærke, at som jeg sidder her og vil nedfælde drømmen, så bliver det pludseligt sorgfuldt og detaljer jeg ikke huskede i morges, dukker pludseligt frem.

Cirkeline var stadig i live. Hun var fysisk som et spædbarn, men aldersmæssigt var hun snart 4 år. Vi ventede stadig på, at hun skulle dø. Vi havde fået Gustav som i det virkelige liv - men pga. den fysiske forskel hos dem, så var Gustav storebror.

Vi var ikke indlagt med hende, hun var hos os i hjemmet og opførte sig som spædbørn opfører sig. Vi var dog fuldstændig afklaret med det faktum, at hun skulle dø, - om end vi efterhånden syntes, at det virkede mærkeligt, når nu der var gået 4 år. Vi havde derfor besluttet os for at få hendes hjerne undersøgt for at se, om den havde taget skadet (frarøvet for ilt) pga. hjertefejlen.

Vi havde lånt en tvillingevogn, så vi kunne komme på tur ud af huset med begge unger - og her er det så, at drømmen ligesom ændrer sig. Jeg skal låne vognen af en af mine medstuderende og går hen til hendes hus, hvor jeg bare skal gå ind i skuret og hente den.

Jeg kommer frem til huset og pludselig er jeg ved mit eget hus. Jeg hører, at Gustav græder og skynder mig ind (børnene har sovet uden opsyn åbenbart!) og det første jeg reagerer på, er, at jeg ikke lige kan finde Cirkeline. Hun ligger på gulvet mellem to madrasser og jeg tager hende op og holder hende helt tæt og så er det, at jeg pludselig tænker: Du skal også huske Gustav og så tager jeg ham i mine arme og tænker ved mig selv, at bare fordi han er storebror, så skal jeg ikke glemme ham.

Og som jeg sidder her og genfortæller min drøm (der aldrig helt kan blive genfortalt på samme måde som den blev drømt), så er jeg udmærket klar over, at det er en kæmpe rodebuktik af en million følelser.

Når jeg virkelig mærker efter, så er jeg ikke sikker på, hvor meget den konkret handler om Cirkeline. Dybest set tænker jeg, at den mere handler om det at få et barn mere i forhold til bl.a. Gustav.

Jeg kan til gengæld ikke helt gennemskue, hvad Cirkelines rolle (eller snare min rolle til Cirkeline) er i den her drøm. Er det fordi hun altid vil være 10 dage gammel og på den måde aldrig bliver storesøster, som Gustav bliver storebror?
Er Cirkeline mest af alt et symbol på det kommende spædbarn og indirekte den angst, der muligvis er forbundet hertil (risikoen for hjertefejl)?
Er det fordi jeg er i gang med at sige farvel til Cirkeline (igen)?

Ja sådan en drøm afføder en million spørgsmål og du skal endelig byde ind - måske er der noget jeg kan genkende.


3. juni 2008, kl. 15:04|