e-mail

 
Helt almindelig udvikling
01.07.2003 – kl.: 16:19

Hvordan det egentlig lige endte op med at vi denne våde tirsdag midt i livet sad og undersøgte børnenavne aner jeg ærligt talt ikke, men ikke desto mindre var det hvad kæresten og jeg fik tiden til at gå med. Helt enige er vi ikke… i hvert fald ikke hvad angår drengenavne. Pigen var hurtig på plads. Sgu da godt jeg ikke er gravid (endnu!). Sandheden er den at vi til september tager fat på behandlingerne for barnløshed og mand jeg kommer til at gå en sej tid i møde; sidste del af psykoterapeutuddannelsen, opstarten på universitet, arbejde og så ja behandlingerne. Mon jeg har slået et for stort brød op? Erfaringer ønskes. Nu!! Og det er langt fra alt; vi taler også om ægteskab – men har af alle de gode grunde jeg overhovedet kan komme i tanke valgt ikke at gøre det så pokkers offentligt. Ikke endnu i hvert fald.

Var ude og shoppe med moderen min i går. For fanden hvor jeg bare nyder hendes selskab. Ganske ubetinget. Og med fare for at blive alt for religiøs skal jeg nok lade være med at bruge endnu en linje på at fremhæve alle hendes fortrin. Sandheden er jo såre enkelt: Uden hende i verden og det var bare slet ikke verden.

Strækker mig og råber: Kom lad os være borgerlige og skride i BILKA!! Og forslaget falder i smag – mest fordi vi skal købe noget for en anden.

Intet er som det ser ud
03.07.2003 – kl.: 13:40

Håndværkere er pr. definition altså bare ikke til at regne med. Det er sgu som om de har deres egen tidsregning og helt deres måde at tyde et ur på. Sedler ind igennem døren: Faldstammer skal ordnes… og i ti dage vil I skulle stå i kø i gården for at komme til at skide og bagefter vaske røv. Vi er i jeres lejlighed præcist klokken 07 og vi forlader den i hvert fald ikke før klokken 16. Er du ikke hjemme, så aflever nøglen. Ha! Som om… selvfølgelig er jeg hjemme og jeg står gerne op klokken 06 for at lave kaffe, vaske mine tær og ellers bare sørge for at jeg kan lave en mindre lejr i stuen… men kommer der nogen? Kommer der overhovedet nogen (og her ser jeg bort fra postbuddet der hamrende så hårdt på døren at jeg blev helt bange)? Har ganske enkelt ikke set skyggen af en håndværker og skønt det betyder at jeg kan skide i fred på mit eget lokum, så ved jeg også at det betyder forsinkelse af format i den anden ende. Forpulede håndværkere. Så er det sagt.

Jeg hedder det samme som 3.213 andre mennesker i Danmark. Måske en information man sagtens kunne være foruden, men hvor mange deler du egentlig navn med?

Nogle gange tænker jeg: Det bliver aldrig anderledes. Og for en gang skyld ønsker jeg vitterlig ikke at have ret.

Jeg har ferie
06.07.2003 – kl.: 20:05

Håndværkerne er stadig ikke gået i gang med deres arbejde; på mandag, sagde de i fredags. Jeg fandt dem på viceværtens kontor – tror de havde siddet og krydret røv hele dagen. Typisk. Har en teori om at de laver så lidt som muligt i løbet af en 'almindelig' arbejdsdag, for til gengæld at arbejde sort aften og weekend. De har i hvert fald ikke vundet min tillid.

Vores vaskemaskine skummer tøjet på talte dage, den er ved at være træt og orker dårligt at vaske programmerne til ende. Sjældent gider den hive sæben med sig – og vi må nok se i øjnene at den snart skal finde hvile. Så jeg forbereder mig, undersøger nettet, de forskellige priser, mærker, kvalifikationer… og er noget overrasket over det generelle resultat. Det viser sig at vaskemaskiner i almindelighed ikke vasker særligt godt og den eneste reelle forskel der er ligger i centrifugeringen; de dyre af slagsen vrider tøjet bedst.

Resten af ferien kommer til at gå med besøg ude som hjemme: Min mormor, min kusine, min negledame (ja da – jeg får selvfølgelig ordnet mine negle!), fødselsdag hos brorlort, min arbejdskollega og veninde og ikke mindst en tur hos en clairvoyant (fødselsdagsgaven fra mine forældre!). Jeg når sgu alligevel at gå travlt.
Ellers… det søde ingenting.

Den har sideskilning
07.07.2003 – kl.: 09:57

Pludselig er der en mening med at stå op klokken 7-gabende-tidligt om morgen i sin ferie, fordi håndværkerne vil fortælle mig om tørklosets vidundere – når Busser underholder med hvad man skal og bør sige når man løfter røret på sin dørtelefon. Jeg synes at Hej – hva' så! … hvor er du henne? er toppen af morskab. Måske fordi jeg er en crack-hore for det simple. Det er den slags der får tårerne til at trille lystigt ned af kinderne på mig mens jeg forsøger at få vejret. Det er humor… det er varm-teske-i-nakken humor.
Fik også postkort af Busser i dag… helt fra Sverige – nu er manden altså kommet hjem i mellemtiden, men det betyder ingenting. Jeg elsker at få post!!

Pis! Bogstavlig talt; pis! Mand, hvor skal jeg både lave bimmelim og bummelum lige nu… og så står hoveddøren på 'åbent hus' alt i mens den ene håndværker efter den anden kommer rendende. Jeg må tage noget på fødderne og bevæge mig ned i gården.
Og mellem den bizarre fornemmelse det er at gå i gården for at aflevere sine affaldsstoffer og håndværkerne der render frem og tilbage så opdager jeg at jeg er lidt mandags liderlig. Der er noget primitivt over dette scenario og mænd i arbejdstøj har alle dage tændt mig.

Resten af dagen: Et besøg hos mormor og selv min guddatter vil være på besøg

Til min bedste ven
08.07.2003 – kl.: 14:33

Stakkels Busser er syg. Han er slet ikke på toppen… med mindre samtalen bliver lidt anal. Sjovt nok kan dette element altid bringe et glimt i hans (lige nu matte!) øjne og var alting anderledes så fik han uden tvivl (helt ubetinget!) lov til at penetrere mit bagerste hul. Fylde mig ud. For det er nemlig en anden charme ved Busser; hans perfektionisme.
Rent seksuelt er han bestemt en livsnyder – han kæler for detaljerne – og hans fantasi kender sjældent til grænser. Det er til gengæld selv samme perfektionisme hos ham at jeg også kan hade som pesten – mest af alt fordi det rammer dybt i mig selv. På alt for mange områder synes han at være mit spejl. Og han kender mig og han kan aflæse mig – selv på afstand.
Jeg elsker ham.
Busser er dog mere end alt dette. Han er mere end summen af det han er, gør og betyder for mig. Heldigvis. Han er en drømmer, han tænker hellere i billeder end i ord og han lægger vægt på dybe følelsesmæssige relationer. Han har en svaghed for dem som kan formulere drømme og poetiske fornemmelser, han er den store hjælper og han kan slet ikke stå for udfordringer. Han fascineres af dem som forstår at omsætte psykologisk indsigt til praksis. Af Busser kan du uden tvivl lære hvordan du helt og holdent er sammen med et andet menneske.
Jeg elsker ham virkelig… og jeg betages gang på gang af det store mod han udviser som han blotter sine inderste drømme.

Uden ham i verden og det var bare slet ikke verden!

Det syder og bobler
11.07.2003 – kl.: 02:44

To timer efter midnat og jeg har lyst til at græde. Ikke ulykkeligt og smertefuldt, men derimod befriende og trygt. Jeg har ingen ord for den følelse der bobler inden i mig. Jeg tror jeg skal kaste op. Svar afføder nye spørgsmål, det gør mig bange og jeg føler en trykken i mit hoved som følelserne bevæger sig fra maven op igennem halsen. Vil tale, men har ingen ord. Vil skrive, men har ingen bogstaver. Øjnene fyldes med vand, mit spiserør brænder, næsen løber og for en stund flyder hele mit livs detaljer sammen til en stor knude. Så bøvser jeg, strækker mig og mærker hvordan billedet skifter igen.
Jeg har været til clairvoyant – og på en time ændrede mit verdensbillede sig. Nej om igen. På en time mærkede jeg en følelse af tryghed og sikkerhed. Der blev sat ord på mine drømme og jeg føler at jeg har fået et helt nyt navigationssystem forærende. Der er alligevel en mening med galskaben, tænker jeg og ved også at jeg ikke er færdig med at få klø.
Føler mig høj på energier; noget er helt sikkert blevet anderledes… sådan i mit inderste i alting.

Tænder en smøg, drikker en tår af min kaffe, lytter til kærestens tromlen med fingrene mod bordets overflade…
… tomhed, tænker jeg på en underlig og tilfreds måde.

Fire fridage endnu!
11.07.2003 – kl.: 23:46

Brorlort blev 28 år. Hjertelig tillykke med dagen og tak for en hygsom aften, dejligt selskab og virkelig lækker mad. Ham og kæresten rejser en måned til Afrika, så i kuverterne var en masse kontanter. Må de få en rygsæk af minder med hjem.

Har sovet dårligt hele ugen; kommet alt for sent i seng og stået alt for tidligt op – fordi der nu en gang er håndværkere i opgangen – og forsøgt mig med middagssøvn midt på dagen. Sandheden er den at rytmen er blevet ødelagt og jeg bærer præg af dette. Har egentlig klaret bad og toilet i gården med stor egen tilfredshed… om end jeg helst ikke gør det igen. Jeg har fået magelige og fine fornemmelser på mine ældre dage.
Forsøger at sætter grænser overfor kæresten, forsøger at være langt mere konsekvent end hidtil og stå ved egne ord. Det er svært… man tilegner sig ikke bare nye færdigheder hen over natten, men på den anden side ser jeg også nødvendigheden af det. I hvert fald hvis jeg skal overleve.
Clairvoyanten bad mig begynde at skrive igen… og det har jeg virkelig taget til mig. Jeg har tænkt så hovedet var ved at falde af og hvem ved… måske jeg midt i mellem dette tanke kaos finder frem til en ny stil. Måske noget med mord, så jeg roder i gemmerne… hvem skal slås ihjel? At bruge mit psykologiske og velfunderet hoved… mand hvor jeg allerede synes at et par ideer bliver affødt.

Jeg vil have en trampolin, så vil jeg sætte populær pop på cd'en og hoppende danse mig til en ny figur.

What a day for a daydream
15.07.2003 – kl.: 00:10

Har faktisk aldrig fået havregrød op mellem tæerne, men har en gang fået våd lort op mellem tæerne. Det er seriøst en helt anden snak og fæces gemmer jeg til den dag hvor jeg ikke længere straffes med at skulle skide i et skur i gården. Gemmer historien til den dag hvor det atter er sjovt og hvor tårerne vil trille lystigt ned af mine kinder, den dag hvor jeg i ren ivrighed vil slippe en lille vind fordi det bare er så vigtigt at byde ind med netop den oplevelse.
For en del timer siden – dvs. længe før det blev efter midnat – deltog jeg i et interview, mest af alt for at glæde min bedste ven… men det skulle efterfølgende vise at jeg gjorde noget godt og værdifuldt for mig selv. Han satte mig af foran hoveddøren og allerede inden jeg kom ind i min stue havde en idé født sig selv, hvorfor jeg har skrevet i et væk her til aften og mand hvor var det dog den mest befriende oplevelse længe. Overskriften på artiklen blev: Pik, patter og pighalsbånd – Nej tak! – men resten gemmer jeg til efter udgivelsen/offentliggørelsen. Anyway… jeg er vist slet ikke færdig, der skal klart komme endnu mere fra min hånd og jeg lover dig; du har første parket.

I morgen (tidsmæssigt i dag) skal jeg lege et sted i Danmark med min barndomsveninde (en anden veninde er for resten blevet gift) og senere er kæresten og jeg inviteret til grill hos mine forældre. Se så er det rent faktisk noget ved denne ulidelige og ganske kvælende varme; GRILLMAD. Jeg stemmer for alt hvad der kan proppes i munden, resten stemmer jeg hjem. På onsdag er det tilbage på job og jeg må se et par uger frem i tiden før jeg endnu har en uge helt for mig selv.

Nitte: Har gjort toiletterne i skurvognen rene i dag med svamp, klud, børste og hele svineriet… fordi ingen andre gør det – men til gengæld sørger de for lort i kummen og pubeshår i vasken. Hvordan fanden havnede de der? Yak nogle forpulede svin. Føj, siger jeg bare og mener det tilmed også.

Kontrolanten
17.07.2003 – kl.: 19:13

Står det til min mor, så opdaterer jeg min dagbog hver eneste dag og gerne flere gange om dagen. Og har jeg ikke noget fornuftigt at sige, så mener hun det er på sin ret at jeg i hvert fald siger:

Hej mor. Det går godt!

Det er hermed gjort og måske bliver presset lidt mindre. Om end det nok er ønsketænkning, mor har alle dage været en svær dame at tilfredsstille. Har man en dagbog så skal man kraftedeme også skrive i den. Jeg kan have en svag tilbøjelighed til at give hende ret.

Det er vel egentlig meget godt at min mor ikke følger med i alt for mange dagbøger ellers kunne hun jo ikke bestille andet end at brokke sig. Sidst gik det rent faktisk ud over Busser, men det preller tilsyneladende af på manden for han har intet gjort ved det. Han er godt nok i Jylland lige nu og det er sikkert kun fordi han endnu ikke har mødt min mors 'kærlighed' at han tør være så stor i slaget og lade som ingenting.

Jeg har for resten også introduceret min mor for yatzy på nettet og jeg ved sgu ikke helt om det også var en så fantastisk god idé. Et er at min mor er ret så skrap til det skidt og konsekvent slår yatzy, noget andet er at hun slet ikke kender til begrænsningernes kunst. Et spil er for hende lig med lige så mange mor siger. Og så er det bare ærgerligt hvis jeg ikke fik tisset af, lavet kaffe og købt cigaretter inden spillet gik i gang. Jeg forestiller mig hvordan hun sidder ved sit skrivebord på et tørkloset og et mobilt køkken; alt er inden for rækkevidde og ellers kalder hun bare på min far. For hvad han end måtte se af programmer i fjernsynet så er det slet ikke nær så vigtigt som nu hvor mor spiller. Så nu er hun online igen… må hellere få opdateret dagbogen.

Det er en dreng!
21.07.2003 – kl.: 12:38

Junior kanin er en vaskeægte dreng og det er faktisk med alt hvad der hører sig til problematikken omkring drengebørn. Han gider vaske sine ører, sine fødder, sin numse og sine nosser der danser lyserødt når han kommer hoppende hen over gulvet, men han gider under ingen omstændigheder ordne resten af pelsen. Han bliver edder arrig når mor finder børsten frem og vil rede igennem hans filtrede hår, der nærmeste ligner spytkrøller og han nægter pure både sideskilling og midterskilling. Han er til morgenhår hele døgnet der mest af alt minder om en vild drengs svedige hår efter en fodboldkamp. Junior kanin er og bliver sådan en dreng… og det må jeg hellere acceptere. Heldigvis slipper jeg i hvert fald for 11-taller.
Han har støvsuget med sin far i dag… eller i hvert fald været i vejen mens far støvsugede. Når der er brand og larm i gaden er Junior kanin med på den værste. Nogle gange tænker jeg at han er døv og det er først når støvsugeren, boremaskinen eller anden mekanik der kan brage igennem rummet at han opdager der er liv omkring ham. Ingen tvivl om at han har helt sin egen vilje, helt sit eget tempo og generelt bare gør som det passer ham… mand hvor jeg dog har tabt mit hjerte til ham

Mon der er fremtid i udflytterbørnehaver for kaniner med meget lange ører og lidt for store tænder?

Giv mig puberteten tilbage!
22.07.2003 – kl.: 13:09

Blød om hjertet. Blød i knæene. Blød i bolden. Hele tre ting og jeg melder mig ganske ubetinget til det hele. Tag mig, skriger jeg af mine lungers fulde kraft. Tag mig forfra, bagfra, tag mig også gerne fra siden… bare tag mig! Jeg er springfuld af energi; dansende omkring i lejligheden på bare tær. Lytter til alt hvad Depeche Mode har bedrevet igennem tiden og det er ikke så lidt. Hofterne bliver kastet fra side til side, armene i vejret, hænderne klappende over hovedet, tempoet stiger, sveden hagler af mig, liderligheden kravler frem fra et sted dybt derinde. Jeg kender alle teksterne, kender rytmerne… og hele min ungdom viser sig for mig; jeg længes. Jeg længes som ind i helvede efter alt det som en gang var og aldrig mere skal blive. Det var den gang man fumlede, famlede og fandt glæde i helt andre detaljer. Det var den gang hvor bekymringerne nåede helt andre højder… og man stod i dilemmaer som den eller den kæreste, den eller den fest. Det var den gang hvor alting var så meget anderledes.

We're flying high
We're watching the world pass us by
Never want to come down
Never want to put my feet back down
on the ground

Så Michael, Carsten, Dam, Mark, Krølle, Peter, Brian, Michella, Lisa og Christina hvor I end befinder jer i dag: Skønt verden skulle vise sig at være så pokkers foranderlig, så kan de øjeblikke aldrig tages fra os.

Ryster minderne af mig; nok nostalgi for en dag og jeg danser videre…

Bodies move
Colours change
Girl you're strange
Here inside
I'm at home
I'm alive

Sig dit navn
22.07.2003 – kl.: 17:21

Og kæresten har fået arbejde. Sådan! Det manglede sgu også bare – og det er længe siden jeg har været så glad… og det er mest af alt på egne vegne. Pludselig vil der være timer alene for mig selv, en anden rytme og en bedre økonomi.
Det er på højde med at vinde i LOTTO – det tror jeg i hvert fald, for jeg har aldrig spillet og derfor aldrig vundet, men så er det i hvert fald lige så vidunderligt som når man opdager en ukendt og rig onkel i USA der af en og anden årsag har testamenteret alle sine penge til hans ukendte og ludfattige niece i Brønshøj. Sådan en onkel har jeg heller ikke… i hvert fald ingen der er døde og har testamenteret noget som helst.
Lige meget hvad; kæresten har fået fast arbejde og det er uden tvivl lige så stort som at slå en skid under dynen og lade lugten brede sig i rummet mens man slår den største latter op fordi det på en gang er spændende og pinligt. Det har jeg nemlig prøvet.
Jeg indrømmer det gerne: Jeg er lige så anal som Busser.

Vi er kommet et skridt videre i den helt rigtige retning. Jeg går to velfortjente fridage i møde og jeg skal kæle for mig selv med lidt dovent masturbation under dynen. Livet må nødvendigvis være et smil på læben.

Tak for mad
25.07.2003 – kl.: 22:13

Bla… bla… bla… bla… bla… kæresten læser et og andet højt fra nettet omkring mobiltelefoner og de forskellige priser. Han er utrolig arrangeret, men jeg har svært ved at koncentrere mig om den talestrøm der vælter ud af munden på ham. Et og andet sted interesserer det mig mildest talt ganske lidt og end ikke lidt pædagogisk overbærenhed synes jeg at kunne fremvise. Indvendigt messer det; holder den mand dog ikke snart kæft? … men han fortsætter fuldstændig uden hæmninger og jeg er simpelt hen for træt til at kunne sige buh eller bæh. Endelig blev han færdig, der er stilhed i stuen og selv Junior er gået omkuld under bordet; det har været en begivenhedsrig dag for ham… den har stået på tre timer fri leg på mormor og morfars græsplæne mens vi andre spiste aftensmad i aftensolen. SÅ FOR SATAN nu begynder manden igen at tale bla…bla…bla…bla…bla… hjælp mig dog! Og mens han taler sidder jeg – på rutinen – og nikker med hovedet, siger ja et par gange og holder øjenkontakt, men indvendigt – ja indvendigt – forestiller jeg mig hvordan jeg rejser mig fra sofaen så min bærbar falder på gulvet med et ordentlig brag, kaster mig over ham og råber: HOLD NU DIN KÆFT
Jeg er ikke sur på ham, vi er ikke uvenner – faktisk har jeg ubeskrivelig lyst til at elske med ham, men ind imellem så deler han altså de mest uinteressante ting i hele verden. Ind imellem er det altså ikke andet end lort der vælter ud af munden på ham. Føj for en stank. Og stakkels mand… kunne han læse mine tanker – og det eneste han rent faktisk er skyldig i er hans interesse efter det bedste mobiltilbud. Det er jo en hobby for ham… og det moderlig kastes frem i mit bryst; lad dog barnet

Min veninde har lagt en besked, men mit hovedet kan ikke rumme flere dialoger.
Måske viser fjernsynet et og andet der ikke kræver den store kedelpasser eksamen for at forstå, så jeg finder både fjernbetjening og strikketøjet frem.
Sidst på linjen: Mor husk nu den der med F5

God morgen
27.07.2003 – kl.: 09:40

Kæresten er taget af sted mod Frederiksberg for at spille petanque… om nogle timer tager jeg samme vej, men for at gå på arbejde. Det er søndag formiddag og jeg har stadig søvn i mine øjne; den slags dage hvor man burde gå rundt i bar røv og ingenting, spise fed mad og zappe ligegyldigt TV. Det må blive en anden gang.
Der er ikke mange eller vilde planer den næste tid… arbejde tager det meste af tiden; både for mig og kæresten, men det i sig selv vil nok optage os meget (eller i hvert fald mig). Det skal blive en ny rytme for os og vores forhold. Og jeg forestiller mig at der på én gang kommer afstand og intimitet ind over billedet…
Nå men jeg vrøvler, nu vil jeg tænde en smøg, hælde kaffe i koppen og ringe til min elskede veninde ovre i det mørke Jylland.

Sidst på linjen: Juniors ører er 22 cm fra spids til spids

En aftale kom aldrig i hus
28.07.2003 – kl.: 22:50

Prøv at slukke en smøg i et overfyldt askebæger uden at tænde de gamle skodder. Det er kraftedeme ikke nemt og føj da for pokker en usædvanlige ubehagelig stank der kan nå at brede sig. For man opdager det jo selvfølgelig ikke før det er for sent og stuen lugter som en mindre ildebrand. Lufte ud… lufte ud… lufte ud!!
Har sludret ickusse med kusinen, spillet net yatzy med moderen min og sovet godt og vel halvanden time til middag efter en døgnvagt. Juniors bur er skiftet, gulvene støvsuget og tilbage er der efterhånden kun – for denne 'husmor' – at sprede sine ben og tage imod.

I morgen en fridag og jeg overvejer seriøst at lade mit shoppegen få frit slag. Der skal rives ned af hylderne, Dankortet skal hives igennem og poserne skal slæbes efter mig.
Jeg mangler kun: Det hele og lidt mere!

Virkeligheden er netop den at man (læses i hvert fald jeg) altid trænger til et eller andet. Et hurtigt knald i trappeopgangen, en hånd under kjolen foran køledisken, noget sødt, surt, salt… bare et og andet til at dække det kolossale orale behov der er kommet over mig her længe efter at alt er lukket og slukket.
Jeg vil se film, siger jeg så (faktisk næsten råber jeg) til kæresten og løfter op i min bluse, resultat: En god størrelse 80 D tordner frem. Hans suttereflekser bliver vakt til live og jeg har endnu en gang opnået lige præcist det jeg gerne ville: At få min vilje.
Manner… lykken er da at have noget ingen andre har. Altså ingen andre inden for dette hjems fire vægge.

Juniors fødder er 11 cm fra hæl til tå.

Adoption vs. kunstig befrugtning
29.07.2003 – kl.: 09:08

Hvad fanden er det for et hjernedødt forslag? Adoption skal være at foretrække frem for kunstig befrugtning? Den slags udtalelser kommer helt sikker kun fra folk der kan få deres egne børn på den helt normale måde… og som aldrig burde have fået nogen.

Tirsdag morgen solen skinnende og dagen tegnede godt. Jeg var frisk og kæresten malede min kaffe. Fornøjelsen var kort, min krop dunker indvendigt og jeg er ked af det. Det er sgu så nemt for alle andre at gøre sig til dommer for hvad vi barnløse vil have bedst af. Det er sgu så nemt for alle andre at sige: Når de nu alligevel ikke kan få børn på normal vis, så lad os foreslå dem resterne, det alle os der godt kan få børn hverken vil have eller eje. Som om det ikke er nok at man får et mærkat i panden: Barnløs! Næeh nej nu skal man straffes og lade hele verden se at barnet i klapvognen er resterne fra de riges bord.
Må jeg være fri!!

Hvad fanden bilder de sig helt præcist ind? Skal indstillingen nu være at fordi jeg tilfældigvis er en af dem der skal insemineres, så er jeg ikke mere værd end gulvet andre træder på?

Sandhed #1: Da jeg fik at vide at jeg var en såkaldt ufrivillig barnløs, da gik alle sejl ind på at det vigtigste i hele verden (for mig!) var at få mit eget barn; af kød, blod og genetik.

Sandhed #2: Lige nu kunne det ikke bekymre mig mindre hvor mange ensomme, sultne og kærlighedsløse børn der findes i de andre lande. Hvad fanden rager det mig og hvorfor fanden skal det pludseligt være mit problem, hvorfor fanden skal det være mig der skal redde dem. Nej tak, jeg vil rigtig gerne være fri. Jeg vil have min egen lille klon og ikke så meget andet.

Sandhed #3: Skal jeg vælge mellem adoption og ingenting; så vælger jeg kraftedeme til en hver tid ingenting. Overhovedet!

Tirsdagen er ødelagt, jeg er vred og ked af det. Det er pludseligt en af de slags dage hvor jeg ønskede noget helt andet; at jeg aldrig var stået op, havde tændt for min computer og læst de forpulede nyheder. En af den slags dage, hvor jeg gerne ville være en 'rigtig kvinde' med æggene i orden.

I kampens hede
30.07.2003 – kl.: 23:23

Jeg ved godt at jeg ofte er utrolig optaget af mine egne nedre regioner, både den vaginale og den anale del. Et par stykker mener det er barnligt ud over alle grænser, at jeg sådan tillader mig selv offentlig beskuelse… andre derimod synes ikke morskaben bør tage nogen ende. Situationen er den at jeg virkelig synes de nedre regioner er usædvanlig spændende områder, fx når der er tordenvejr i maven; måden den rumler og gør vrøvl på og man ved bare at der kun findes én eneste løsning: At slå en skid. Eller når liderligheden er som små regnvejrs dråber ned af benene… også her findes der kun én eneste løsning: At masturbere til orgasmen skriges ud i rummet. Forestil dig hvor simple de nedre regioner er, enkle løsninger til undertiden (selvfølgeligt afhængigt øjnene der ser!) store problemer. For fanden… det gør bare en forskel når tingene ikke først skal vendes og drejes for at lede efter alternativer. Skal man slå en skid, så skal man kraftedeme slå en skid og så er der ikke så meget med at vende blikke ind ad for at se om man ikke lige kan tackle situationen på en mere moden måde. Prutter lader ikke vente på sig, de blæser bare ud igennem røvhullet og efterlader altid et veltilfreds smil på læben – hvilket en orgasme egentlig også gør.
Nu er mor online også her er der kun én eneste løsning: At spille lidt yatzy med hende. Den kvinde bliver bare aldrig nogen sinde træt.