e-mail

 

Tandpine


Bare ordet i sig selv gør stodderondt. Sådan en erhvervede jeg mig i går og det var fandeme med stråling helt op i hjernen og ned i røven. Jeg havde så ondt af mig selv i går aftes, at jeg nærmest trøstespiste i Pinex, men det tog smerten.

I dag har jeg det o.k., men jeg ved bare også godt, at det kun er et spørgsmål om tid og at sådan en smerte har det med at være tilbagevendende, for lur mig om det ikke er et skide hul sådan lige mellem to kindtænder!

Min tandlæge er først til stede i morgen, men så er jeg også på pletten, for laves det skal det. Jeg HADER VIRKELIG at have ondt i tænderne!


29. juli 2008, kl. 08:17|


Sommerferie med mormor og morfar



28. juli 2008, kl. 16:22|


KÆMPE lorte aftale


Helt ærligt hvad fanden skete der lige der?
Altså jeg bruger jo faktor 50 og går gerne i lange bukser og så ender jeg alligevel med op - fordi jeg i et kort øjeblik tillader mig at tage nederdel på - med soleksem på benene!

Hvis det IKKE er en lorte aftale, så ved jeg snart ikke hvad er!


28. juli 2008, kl. 15:15|


Pip pip hurraaaaa!


Kl. 5.30 i morges stod jeg op for at bage tripel portion kanelsnegle. Det tog to timer. Brødene havde jeg bagt i går. Der har virkelig været gang i bageriet. Det blev ikke til kanelsneglekagemand, vi havde simpelt hen ikke et ordentlig fad at transportere kagerne i.

Kl. 6 vågnede Gustav og fandt det sindssygt spændende, at der var kage fra morgenstunden af og besluttede derfor, at han IKKE skulle have morgenmad. Min tur, sagde han hele tiden og ville stikke sin listige pegefinger ned i kanel-smør fyldet og jeg kan ikke udelukke, at vi muligvis afleveret et sukkergearet barn i morges.

Gustav forstod ikke det der med, at det var sidste dag i vuggestuen. Han troede der skulle være fest og at han havde fødselsdag. Så der blev sunget fødselsdagssang hele morgen. Pip, pip hurraaaaaaa!

Nu er det slut med vuggestue. Det er fandeme mærkeligt og snart skal det hedde børnehave. Hvor blev tiden dog af?


25. juli 2008, kl. 15:45|


I'm lovin' it


Dag to af gode dage. Det er til at blive helt afhængig af. Til gengæld bliver det en lidt travlt torsdag for der skal bages i usædvanlig stor stil.

Dels skal der bages sidste-dag-i-vuggestuen kage og dels skal der bages rigtig meget brød til afdelingen. Det er nemlig min fredagstur til at tage brød med og så er det at samtlige bagere inden for en fornuftig radius holder ferie!

Det er egentlig lidt af streg i regningen og under normale forhold (dvs. når der ikke er sommerferie) så ville jeg skulle medbringe brød til 21 stykker sultne it-folk. Nu er det så kun halvdelen, men derfor er de jo sultne alligevel.

Så ses vi i morgen?
Det tror jeg vist nok!


24. juli 2008, kl. 10:33|


En lille smule stiv


Lidt stiv og iført høje hæle så man Frederikke med følge stavre ned af trappen fra fjerde sal (eller femte?) balancerende med monstertunge kasser med legetøj. Jo tak humøret var højt efter indtagelse af 2-3 glas rosévin og latteren rugende hele vejen hjem.

Inden da havde jeg haft benene i bøjler, et kamera i tissekonen og en endelig konstatering af, at der bare sker ikke en skid i det underliv. Nada. Lysten er ellers høj, skal jeg love for, nu hvor p-pillerne er ude af systemet, men selve hormonbehandlingen gør intet for mine æg. Så nu venter vi på en blødning og så starter vi op igen med daglige indsprøjtninger. Det skal nok komme.

Alt i alt en ganske o.k. onsdag og jeg beklager da virkelig, at jeg ikke kunne stå for dagens underholdning (i hvert fald ikke her på bloggen), men der er jo altid en dag i morgen, ja?


23. juli 2008, kl. 20:54|


Good old Wednesday


Niv mig lige i armen, tak! Kan det virkelig passe? Jeg tror, at jeg har ramt noget, der indtil videre minder om en helt almindelig onsdag med helt almindelig aktivitet.

Jeg er kommet ud af døren til tiden, at jeg så kommer 10 minutter for sent på job må tilskrives det faktum, at jeg seriøst slentrede af sted med musik i ørene og det STORE smil på læben. Jeg tror, at rigtig mange på min vej var en smule usikre på det der smil og valgte at kigge den anden vej. Helt ærlig venner kom nu ind i kampen og lad os kramme!

Faktisk er det indtil videre (nu er klokken jo så heller ikke så mange) en helt almindelig lidt småkedelig onsdag, så der er ingen farvestrålende informationer om hverken dette eller hint. Desværre. For lige nu kunne jeg da godt trænge til lidt adspredelse inden jeg får shoppet mit dankort til en spærring på internettet.

Jeg ved seriøst ikke, hvad der sker i hovedet på mig, når jeg lige har lidt tid til overs (hvilket jeg så har haft lidt rigeligt af her i afdelingen), så begynder jeg pludselig at mangle en masse ting; taske, sko, kalender, tøj, boligudstyr og alt muligt andet lort, som jeg i øvrigt overhovedet ikke aner, hvor jeg skal gøre af, når først det kommer inden for døren i 2900 Happiness.

Så er det, at jeg kommer i tanke om, at jeg rent faktisk har glemt nogle papirer, der skulle afleveres hos gynækologen i dag. Så heldige mig, kan lige powerwalke hjem for at hente dem inden kl. 16.30, hvor der skal placeres ben i bøjlerne. Fedt nok Frederikke!

Og iført haremsbukser med korte ben så burde jeg måske også lige have givet dem en tur med skraberen. Hold kæft hvor er det altså ucharmerende - men i det store hele er det jo vand ved siden af alt mulig andet.

Så tør jeg tro på det?
Ja for fanden!


23. juli 2008, kl. 10:12|


I DO NOT like tuesdays


Sig mig en gang hvornår bestemte mit liv sig for at blive en farce og ikke involvere mig i planerne?

Da vi gik i gang med behandlingerne i denne omgang, var det jo under nye lægehænder, da min tidligere gynækolog er gået på pension. Det betyder, at metoderne er anderledes og at vi og andet sted vel skulle starte forfra.

Starte forfra betyder bl.a. nye blodprøver for hiv, hepatitis a, b og c. Og det er sidstnævnte blodprøve, der har skabt en masse problemer. Vi fik taget blodprøverne i maj hos egen læge og her ved sidste konsulation hos gynækolog viser det sig så, at der ikke er en prøve for hepatitis c. Så går egen læge på tre ugers ferie samtidig og vil lige lave en elektronisk henvisning til Pilestræde.

Lidt over syv i morges cykler jeg hjemmefra med pinkfarvet cykelhjelm og New Republic i ørene, ankommer til Pilestræde 7.28 og kl. 7.31 bliver jeg spurgt i skranken om jeg er fastende (ja for fanden!) og få så mit ventenummer (301). Lidt i otte bliver jeg kaldt ind i blodprøverummet (nr. 11) og der bliver tjekket cpr-nr., navn, adresse og ikke mindst om jeg er fastende.

Jeg spørger, hvordan det kan være, at jeg skal være fastende. Det er jo kun hepatitis c, der skal tappes blod for. Ikke ifølge henvisningen. Hmm. Jeg får set på henvisningen og kan se, at det er nuværende gynækologs navn, der står som afsender. Det passer i hvert fald ikke og hun vælger lige at tjekke det hele én gang til. Det viser sig, at den henvisning hun står med er fra 2007 (som i så skide meget sidste år!).

Prøven bliver annulleret og jeg må forlade stedet. Udenfor vælger jeg at ringe til praktiserende lægevikar og høre, om hun ikke vil sende en ny henvisning til Pilestræde på hepatitis c, når nu jeg står inde i centrum og glor. Det gør hun og jeg går tilbage til Pilestræde. Henvisningen er ikke modtaget endnu og da det kun er hepatitis c, så skal jeg ikke længere være fastende. De beder mig komme tilbage efter 30 minutter og så kan jeg vist lige nå en kaffepause.

En halv time senere og henvisningen er i hus. Jeg får nu hastenummer 906, da jeg har ventet så længe (en time siden ankomst) og stiller mig til at vente. Jeg bliver kaldt ind prompte og så skal vi igennem møllen én gang til med cpr-nr. og navn.
»Hvorfor siger du, at du hedder Løye« spørger hun, da jeg er færdig med remsen.
»Øh fordi jeg hedder Løye?!« er mit svar.
For det viser sig, at henvisningen lyder på mit forhenværende efternavn (som i at det har jeg ikke heddet i 4 år og 3 måneder!). Det skal så rettes og jeg bliver bedt om at lægge mig til rette på briksen i mens. Praktiserende lægevikars navn er dog det rigtige.

Laboranten kommer tilbage med en formaning om, at jeg skal huske at oplyse mit nye navn hos lægen, da det er noget rod. Nå, tænker jeg og kan godt mærke, at mit blodsukker efterhånden er blevet så lavt, at jeg er parat til at råbe fisse og skride ud og købe mig en burger.

Jeg bliver så spurgt, om jeg er fastende! Øh nej for helved det er jo en SKIDE hepatitis c og jeg har kraftedeme lige drukket en halv liter skoldhed latte på en bænk ved Rundetårn. TAG SÅ DEN PRØVE!

Laboranten begynder at stikke i mig, det går hurtigt og smertefrit og jeg spørger hende lige sådan en ekstra gang, om det nu også er hepatitis c henvisningen lyder på, da hun er i gang med at opsamle blod i det tredje glas. Det kunne hun virkelig ikke oplyse mig, det var noget mellem dem og lægen? Pardon me!! Så vidt jeg ved, er det mit blod og min prøve!

Hårdt trampede jeg i pendalerne op ad bakke til arbejde to timer senere, kastede mig ind på min pind og ringede straks til praktiserende lægevikar. Talte med sekretæren, der kunne oplyse, at de kun har bedt om hepatitis c og nu må jeg så bare håbe, når svaret kommer i løbet af næste uge, at det så også forholder sig sådan ellers vil jeg fandeme gerne stemmes hjem!


22. juli 2008, kl. 09:54|


Total i orden nyhed!


Jeg kan lige så godt sige det som det er; jeg er vild med Beverly Hills 90210. Jeg ser det ikke hver dag, men ofte og jeg ser det igen og igen og har intet problem med at de snart har genudsendt serien så mange gange, at den er slidt.

Så helt ærligt det er fandeme en total i orden nyhed, at de genopstår. Det var sgu da også på tide, ja?


21. juli 2008, kl. 20:18|


I DO NOT like mondays


Vågnede med det gode humør og det er heldigvis uændret til trods for at intet rigtig går som forventet. Lidt for meget Nynne-liv og jeg havde ellers planlagt til detaljen!

Planen var, at Pia skulle hente mig fra job lige omkring frokosttid (altså kl. 12 dut!), køre mig til Pilestræde så jeg kunne få tappet blod, herfra skulle vi have fjernet AL UNØDVENDIG hår fra ansigtet med tråd i lille biks, hvor den etniske baggrund ikke er dansk (var det den politiske korrekte betegnelse?) og herfra så hjem til Pernille, hvor de to kvinder har en og anden aftale kørende med Anita og en computer.

Det hele starter så med opdagelsen af et næsehår, så et nys alt i mens jeg påfører mig min super vandfaste mascara. Resulatet giver næsten sig selv; homemade sorte rander under øjnene, der næsten ikke er til at slide af!

Det bliver så ikke meget bedre, da jeg fire (på klokken) minutter i gåtid får den idé, at jeg simpelt hen bare er nødt til at få neglelak på tåneglene eller kan jeg jo ikke iføre mig klip-klappere, vel? Resultatet giver endnu mere sig selv end før og jeg har nu neglelak på stort set alt andet end tåneglene.

Så er det på med de korte ærmer og små sko og af sted med mig. Dagen kan stadig reddes og jeg vandrer ned af Tuborgvej og så er det, at det fandeme begynder at regne! REGNE!! Det var bare overhovedet ikke en del af planen.

Ankommer til job. Aftaler, at jeg kan få fri kl. 12 som en del af det der behandlingshalløj. Nu kører det, det tænker jeg og sætter mig ned på min pind med frisklavet kaffe, tænder computeren og skal lige tjekke Pilestrædes hjemmeside for at være helt sikker på, at der ikke skal bestilles tid.

Så går det galt igen: De lukker sgu da kl. 12 og det passer fandeme ikke særlig godt ind med min plan. For så skal jeg af sted endnu tidligere og så ligger de ligesom i kortene, at jeg OGSÅ SKAL vende tilbage til arbejdet. Mand altså!

Så ringer jeg:
»Øh, hvor tæt på 12 kan jeg tillade mig at komme og mit cpr-nr. og blodprøvetype«
»Til 5 i 12 og nu er du fastende?«
Fastende som IKKE EN SKID at spise siden sengetid i går, nå men det kan jeg godt nok ikke prale med og således blev endnu en plan skudt i sænk og jeg må sande, at jeg skal af sted på min cykel i morgen-rigtig-meget-tidlig på tom-tom-tooom mave!

Så tikker en sms ind. Pernille er blevet syg, hun aflyser. Blodprøven udsat og muligheden for at få fri i behandlingsøjemed er ligesom også passé. Så nu kan jeg så sidde her, klø mig lidt i skægget og vente på at jeg får fri kl. 16. Nå men god arbejdslyst Frederikke-med-den-knap-så-snedige-plan...


21. juli 2008, kl. 09:07|


Min kaktus


Jeg har talt om min kaktus før. Den begyndte at blomstre for 4 år siden og er på nuværende tidspunkt vel omkring 8 år gammel. Den blomstrer nærmest året rundt og så er den også begyndt at reproducere sig selv i rigelige mængder.

Her ses de sidste to skud på stammen samt hvordan den igen er ved at gøre sig klar til endnu en blomst.



Jeg er stadig ikke sikker på hvilken kaktus det er.


19. juli 2008, kl. 20:13|


Vandfast mascara


Så gik den uge? Manner, den løb stærkt. Seriøst. Jeg sidder her i mit køkken (der endnu ikke er blevet til et køkken-alrum... for tiden går jo!) og er helt forpustet. Et stks. uge har passeret mig.

Nå, jeg har så handlet ind i Brønshøj i dag, som var den min allersidste gang i Brønshøj. Overhovedet. Der er købt ind til Cirkelines nye gravsted, altså når hun får sådan et.

Jeg elsker frøer... og har derfor købt en stor fed tudse til hende i sten. Den er så lækker. Det blev også til en flot lygte og en urtepotte.

Nu er det ikke sådan, at jeg skal til at arrangere et større tyrisk festhus, når hun bliver flyttet til større omgivelser. Sådan bliver det ikke - men jeg trængte bare at shoppe til hende, så også den nye plet bliver ganske særlig.

Dagens skanning. Den var slet ikke så god som forventet. Så der bliver ingen inseminering til os i næste uge, men det var sgu da næsten også ALT for godt til at være sandt. Jeg skal skannes igen på onsdag og er status uændret, så vil man nok spæde til med nogle indsprøjtninger (Puregon).

Derudover viser det sig, at vores praktiserende læge ikke lige havde fået taget ALLE de blodprøver, der var blevet bedt om. De SKAL være i hus, før man inseminerer mig og så er det lige som om at vores praktiserende læge er gået 3 uger på ferie (TRE!!). Det kan betyde, hvis vi ikke får løst problemet på anden vis, at dette forsøg annulleres.

Jeg tror dog, at vi har styr på det. Jeg har fået en elektronisk henvisning til Pilestræde og herefter svar hos en vikarierende læge... og forhåbentlig kan Ulrik få samme løsning. Og så er det, at jeg er lettere irriteret over, at vi ikke længere har samme læge!! Nå men det er forhåbentlig sidste gang, at vi render ind i den slags kaos-i-sommerferien-scenarium

Har jeg glemt noget? Nåh ja... tak for sidst tøser. Næste gang bliver dog uden Gunnar-drengen, så mor også kan sladre og være tilbagelænnet.

Sidst på linjen: Fandeme godt at der findes vandfast mascara [som i fordi det har regnet hele dagen]!


18. juli 2008, kl. 16:11|


Løye-Philipsen produktion


Sådan en er under opsejling. Fra lørdag til onsdag i sidste uge var jeg på hormoner i tabletform. I går blev jeg skannet, ægproduktionen ser fin ud og de modnes o.k. Skal skannes igen på fredag og så var der en god chance for, at jeg skal insemineres i starten af næste uge.

Jeg har det væsentlig anderledes med denne omgang, dels er behandlingsmetoden anderledes, dels er der bare så mange andre ting, der fylder mere. Det er måske helt naturligt. Det føles naturligt. Ikke at vi ikke glæder os eller er spændte, for det gør vi og det er vi.

Tænk en gang hvis vi kunne få os en trejde Løye-Philipsen produktion til foråret. Det ville da være helt perfekt!


15. juli 2008, kl. 15:05|


Synskorrigerende redskaber



14. juli 2008, kl. 23:20|


Sten fra mit hjerte


Sikke en god oplevelse og så er jeg slet ikke nået til den del, hvor der skal udfyldes et ansøgningskema eller bestilles en graver x 2. I dag talte jeg i telefon med Bispebjerg Kirkegård og jeg talte bare med det sødeste menneske.

Jeg skulle absolut ikke tale for min syge moster eller græde. Reglerne var simple: Udfyld et ansøgningsskema og så længe både Ulrik og jeg skriver under, så var tilladelsen så godt som givet.

Vi skal så finde en dag, hvor vi evt. kan blive vist rundt til egnede steder (vi har nu allerede et i tankerne) og så skal vi gøre op med os selv, om vi selv vil køre med urnen og stenen fra Brønshøj eller om vi vil betale os fra det.

Den største sten er faldet fra mit hjerte.


14. juli 2008, kl. 18:40|


Den lille plet i solen


Jeg aner helt ærligt ikke, hvordan jeg skal få skrevet det her indlæg. Jeg vil rigtig gerne dele denne beslutning med jer, men på den anden side så orker jeg ikke at skulle forklare mig, undskylde mig eller indlade mig på diskussioner.

Jeg ved, at der er dem, der synes, at det er uforståeligt, egoistisk, uetisk og en forstyrrelse af gravfreden. For mig gælder det, at det er mit døde barn og mine følelser. Vi har valgt at flytte Cirkeline fra Brønshøj til Bispebjerg. Afstanden er ikke lang rent geografisk, men følelsesmæssig er den.

Det er voldsomt sårbart for mig, på den ene side synes jeg, at jeg har spillet fallit og opfører mig som en forkælet snotunge, der peger og forlanger. For hvad er problemet? Så langt væk er Brønshøj ikke, så lad hende for helved få fred! På den anden side så kan jeg bare mærke helt ind til marv og ben, at der overhovedet ikke er noget som helst o.k. ved at hun befinder sig på Brønshøj Kirkegård.

Vi har ikke søgt tilladelse endnu, så vi ved selvfølgelig heller ikke, om vi får den - men vi håber. Jeg ved godt, at får vi tilladelsen, så er det eneste og sidste gang, at vi kan flytte hendes urne. Det er jeg fuldt ud afklaret med. Lige som jeg også godt ved, at der reelt er en risiko for, at vi en dag flytter fra Hellerup, men jeg er til gengæld også ret sikker på, at når den dag kommer, så vil vi alligevel ikke kunne flytte Cirkeline, fordi der ikke længere ville kunne påvises aske. Så skal hun flyttes, så skal det være nu.

Det er ikke bare det svære indlæg, det har også været den svære beslutning - men vi er enige; vi må finde hende en ny plet.


12. juli 2008, kl. 21:25|


Zoologisk Have


Som alle ved en femtiden var på vej hjem fra Zoologisk Have, var vi på vej ind. Vi havde spist en god frokost (Gustavs hovedmåltid p.t.), fået os en ordentlig middagslur og nu var vi parate til en tur i haven.

Vejret var godt, musikken god og snart 3-årige i fuld firspring. Vi så på dyrene, vi så på gravemaskinerne, vi legede på legepladsen og vi kørte med toget. Ja, vi oplevede det hele selv Rikke og hendes familie.


10. juli 2008, kl. 09:27|


Noget med vægten


Realistisk set mangler jeg vel 5-8 kg før jeg når den normale BMI. Jeg har haft en periode, hvor bare ikke kunne svinge mig selv op til noget som helst, men den periode er på retur. Jeg er begyndt at sjippe og jeg går fortsat meget.

Nå men jeg skal jo forhåbentlig til at være gravid igen, men inden da vil jeg se, om jeg ikke lige kan give den en skalle... for den slanke pige vil rigtig gerne ud.


10. juli 2008, kl. 08:56|


Helt vild med tog


»Gunnar-drengen« er fuldstændig pjattet med tog. Han elsker simpelt hen tog. Det er en fryd for ham at køre med tog og metro og hvis vi så samtidig skal med en elevator for at komme med tog, så er han ikke til at skyde igennem.

I Allingåbro så vi på tog, bl.a. et nattog og nu taler snart 3-årige slet ikke om andet, selv vores middagslur skulle foregå i et nattog og for nogle måneder siden tog vi til Odense for at se på tog. Indimellem tager vi toget fra Hellerup station og til endestationen, spiser vores mad og tager hjem igen (alt sammen på samme billet, selvfølgelig!).

Han elsker at se dokumentar om tog og da vi kun har kunne skaffe den slags på amerikansk, så kan snart 3-årige en masse tekniske togord på engelsk. Han har mange forskellige togbaner, brio, Thomas tog (både i Dublo og noget andet), tog af blik og elektriske tog.

Han er virkelig vild med (og jeg tænker straks på gramsespektrum) tog (og vi deler efterhånden snart hans fascination) og specielt elsker han at se på de der modeltog, der bare kører af sted i en uendelighed.

Nu har vi talt om, at få vores egen modeltogbane her i 2900 Happiness. Den har jo 2 etager, den kan strække sig over - så vi undersøger markedet og prisen og egentlig vil vi gerne have noget, der samtidig kan tåle, at Gustav gerne vil se på det med fingrene!


8. juli 2008, kl. 22:26|


Home sweet home


Efter 4 dejlige dage hos veninde og hendes familie i Allingåbro er vi hjemme i 2900 Happiness. Det er rart at drage ud og kunne falde til et andet sted for en tid, men det er nu alligevel noget ganske særligt at komme hjem igen.

Vores ferie er slet ikke slut. Vi har ugen ud og så har vi yderligere 14 dage i starten af august. Vi har ikke lagt planer for resten af ugen, men vi finder helt sikkert på noget. Det er jeg slet ikke bekymret for.


8. juli 2008, kl. 21:59|


Regnpytter


I går var vi i Randers Regnskov. Det var ikke rigtig noget for hverken mig eller snart 3-årige.

Med 25 grader og en luftfugtighed på 90 (over 25 grader og over 100, siger manden), så er jeg altså parat til at finde udgangen. Jeg aner seriøst ikke, hvad jeg havde forestillet mig; jeg mener, det er jo for pokker en regnskov som i REGNSKOV!!

For snart 3-årige var det kun vandpytterne, der var en succes. Så vi havnede på legepladsen, snart 3-årige smed skoene og så ventede vi ellers på vores frokost, der rent faktisk var super god der i Randers regnskov.


8. juli 2008, kl. 10:02|


Operation: Baby, vol III


Vi er ikke kommet ud af døren endnu, så jeg benytter lige lejligheden til at opdatere på det der projekt baby, vol III.

Er jo startet op på de der hormoner, som denne gang er i pilleform (sidst var det jo daglige indsprøjtninger) og det er vist o.k. I og med at det er i pilleform, så føler jeg mig ikke lige så deltagende i forløbet, men det kan jo nå at komme. Hormonerne skal spises i 5 dage og så skal jeg skannes på næste mandag. Det er jeg ret så spændt på.

Ellers mærker jeg ikke noget til hormonerne, - og det tror jeg nu heller ikke, at mine omgivelser gør - eller nogen gør måske nok ;)


6. juli 2008, kl. 09:50|


Afslapning


Dagene hos Sherry og familie nydes i fulde drag. Ulrik er til petanque her i weekenden, men så har vi i det mindste aftnerne sammen.

I går stod den på Djurs Sommerland og solen stod højt på himlen. Gustav synes, at det er spændende med alle menneskerne, men han er (endnu!) ikke udpræget begejstret for at prøve tingene. Så der i Lilleputland så vi de andre more sig i helikopterne, flyverne o.a., men det vidste jeg egnetlig godt.

I dag er planen, at vi tager til stranden for at løbe og lege i sandet, samle sten og mærke vinden blæse. Der står også et damplokomotiv ved stationen, som vi skal se på. Det er meget mere i Gustavs ånd, tror jeg. Det er jo aldrig helt til at vide med en snart 3-årige.

Nu er resten af huset stået op... mig og Gustav er klar til eventyr efter store skatte, så vi ses senere!


6. juli 2008, kl. 08:26|


Så er det nok!


Djurs Sommerland. Barn er faldet i søvn i klapvognen (hvilket det faktisk viser sig, at være det vi betaler 200 kr. i entré for; 1 times søvn i klapvognen). Jeg finder et roligt sted og i skyggen, sidder og nyder min kaffe. Så kommer idiot spadserende, han har fundert et bord og nu skal vennerne vide det. Idiot stiller sig lige ved siden af klapvogn og begynder at pifte!

Så er det, at jeg spørger: Så er det vel fuldt ud legalt, at jeg går direkte efter nosserne, ja?


5. juli 2008, kl. 16:04|


Så bliver jeg indadvendt


Er der bare noget, der kan ødelægge mit humør på et spliteskund, så er det, når man læser eller hører om børn, der bare ikke har det godt. Specielt når det drejer sig om svigt fra de voksne af. Jeg kan simpelt hen ikke rumme den virkelighed. Hvad fanden er det lige, der sker? Det gør bare så ondt helt ind marv og ben.


4. juli 2008, kl. 12:45|


Mei Tai... Mmmnej tak!


Så kom MT'en og hvor er den bare fin. Den er fra den lille bix og til en helt overskommelig pris til forskel for mange andre, der sælger på nettet.

Vupti sagde det og så havde jeg bundet den fast inkl. barn. Man skulle fandeme tro, at jeg aldrig brugt andet end en MT. Den var super nem, faktisk væsentlig nemmere end da jeg i sin tid brugte ringslyngen.

Til gengæld var »Gunnar-drengen« ikke helt så tilfreds. Hold kæft hvor han hylede - nok mest fordi han var helt uforberedt på arrangementet - og han skal nok gøres lidt fortrolig med den, så jeg tror, at vi prøver os en mave-til-mave i morgen i stedet for på ryggen.

Billederne kommer, når barnet ikke længere hyler. Aftale?


3. juli 2008, kl. 20:54|


Lidt bliver der lavet


Så blev endnu en trøje færdig... til en lille Marie(høne) og så kan jeg komme i gang med den næste (og Pernilles venter stadig på mig, men det er ALT FOR varmt at strikke på den).


3. juli 2008, kl. 15:30|


Ude af drift


Hovedpine, en modbydelig trykken, der bare truer med at ville springe hele den øverste etage væk. Det er rædselsfuldt. Det kommer hver gang - ca. 3 dage efter at jeg stopper med mine p-piller - at jeg skal til at bløde. Hverken vand, piller eller 11 timers søvn hjælper.

Så sidder jeg her på job og er en smule ude af funktion.


3. juli 2008, kl. 10:19|


Det skal nok blive sjovt


Jeg skal på forlænget weekend hos veninden (aka Sherry) og det falder lige præcist samtidig med hormonerne. Nåeh hvad, så bliver der rigtig nok brand i gaden og mig med et super humør og går bølgerne rigtig højt, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg får det største los i røven og hjemturen vil blive klaret på den halve tid.

Sorgerne på forskud og alt det der. Det er jo aldrig til at vide hverken med hormonerne eller venindens højre ben. En ting er sikkert: Jeg glæder mig som en åndssvag, både til hende, Randers Regnskov og alt det andet midt imellem som vi også skal sammen og med vores familier.


2. juli 2008, kl. 13:09|


Foden i skraldespanden


Ulempen ved det her 2900 Happiness er, at der kun bliver tømt skrald én gang om ugen (tirsdag) og vi kun én skraldespand til vores rådighed. Helt ærligt det er da verdens mest elendige aftale, når man er en børnefamilie. Er der overhovedet nogen, der er klar over, hvor meget affald vi kan producere alene på en dag?

Hold kæft hvor har vi hoppet i den skraldespand for lige at få plads til en pose mere og vi er endda begyndt at snyde os til mere plads. For elektrikeren i stuen når aldrig at få top på sin, så den fylder vi til kanten mandag aften.

Og vi er skam bevidste nok omkring vores skrald... men for fanden vi kan jo ikke sætte en prop i røven på »Gunnar-drengen« og helt apropos hvornår bliver børn egentlig renlige?


1. juli 2008, kl. 18:28|