e-mail

 
01-07 21:54

Så er der dømt afgang


I morgen rejser vi til Sicilien og er væk i 9 dage. Det bliver dejligt. Det er svigerforældrene, der har en ferielejlighed på øen og vi har så lånt den. Det er med udsigt til Middelhavet og vi glæder os.

Foruden mand og barn så slæber jeg også min ældste barndomsveninde (og vores fødselshjælper) med på ferie. Vores kuffert - for vi tager kun 1 med! - er pakket og vi er faktisk klar til afgang.

Netop fordi det er en ferielejlighed, så er der bl.a. vaskemaskine og det betyder, at vi kan tillade os at rejse let. Ligesom der også er håndklæder og sengetøj. Derudover har mine svigerforældre sørget for, at der er en rejseseng til »Gunnar-drengen« dernede.

Vi har så købt en klapvogn (med ryglæn der kan lægges ned) fra Jysk. Minder ufattelig meget om den vi allerede har, men er lettere og fylder lidt mindre, når den er slået sammen.

Vi har overført nogle tegnfilm til »Gunnar-drengen« på den bærbar, som vi også tager med, bl.a fordi vi har en mellemlanding på 4 timer i Milano. Vi har pakket lidt legetøj og så selvfølgelig tøj til os alle sammen. For »Gunnar-drengen« gælder det: 1 par shorts, 1 par bermudashorts og til afrejse: et par jogginbukser + 1 langærmet. Herudover: 3 sæt undertøj, 3 t-shirts og 2 par sokker. Det er ca. tilsvarende for os andre.
Vi tager bleer med til afrejsen og ellers køber vi dernede.

Morfar møder os i lufthavnen og så har de bilen, mens vi er væk. Mormor holder øje med lejligheden og Cirkline. Jeg tror, at vi har rimelig styr på pisset.

Vi flyver fra København til Milano og herfra videre til Palermo og så ca. 2 timer herfra i bil til lejligheden. Vi er sent fremme, men lejligheden har haft gæster inden vi ankommer, så der skulle gerne være lidt vådt og tørt til os.

Så pas godt jer selv derude. Vi ses lige straks.


1. juli 2007, kl. 21:54|


11-07 21:30

Home Sweet Home


Endelig hjemme. Der er pakket ud. Næsten kun rent tøj. Det har fungeret rigtigt godt med den lette oppakning (mere om det senere). Nu er vi trætte.

Der er masser at få de sidste feriedage til at gå med; opdateringerne fra Sicilien, så er jeg søreme også blevet tagged og så var der vist noget med en omgang maling til stuen. Noget siger mig, at jeg trænger til ferie efter ferien.


11. juli 2007, kl. 21:30|


12-07 08:48

Feriebilleder


Hvordan kan det være at 1 stk. bambino ALTID tager sig skide godt ud på billeder - faktisk bare tager sig skide godt ud generelt? Fuldstændig underordnet situationen. Mand altså.

Til gengæld så ser man det eneste nogenlunde ordentlige feriebillede af mor (der tilmed smiler og har det godt på stranden i vandet sammen mede bambino) og så har højre pat fandeme taget flugten fra bh'en. Helt ærligt mand!


12. juli 2007, kl. 08:48|


12-07 11:43

Mig x 8


Bot valgte at »tagge« mig, så det er hendes skyld, men her er 8 om mig fra ferien:

#1 : Det tog 12 timer at komme til Sicilien og jeg var seriøst ved at lade mig skille fra mand og bortadoptere bambino flere gange undervejs i desperation over ventetid.
#2 : Jeg fik 2 myggestik på foden; under fodsålen og på digitus III og det har kløet så satans meget, at jeg overvejede at amputere foden.
#3 : 4 timers tvungen siesta midt på dagen gør underværker: jeg røg helt ned i gear og genfandt min libido.
#4 : 5 dage inde i min ferie havde jeg opkast ud af røven.
#5 : Jeg fik rent faktisk læst en hel bog. Jeg kan til gengæld godt ærgrer mig over, at det så var »Michael Laudrups tænder« og ikke noget på 800 sider med massere af fremmedord.
#6 : 1 gang (jeg sværger) måtte jeg tisse i vandet på stranden.
#7 : Jeg har fået set tegnefilmen »Cars« så mange gange på de 9 dage, at jeg er begyndt at personificere samtlige biler.
#8 : Nå ja og så opdagede jeg, at italiensk og latin har ret så mange ligheder - så lidt kunne jeg da klare mig. Specielt in mente at ingen italiener gider tale andet end deres modersmål.

Og så 8 nye at tagge... den vælger jeg at springe over, da det meste af blogland allerede have been there and done it.


12. juli 2007, kl. 11:43|


13-07 15:27

12 timers transport og 3 om 1 kuffert!


Faktisk klarede Gustav det forbavsende godt med den lange transport. Egentlig var det mere os andre, der blev stresset med tanken derpå.

Det som stressede mest var vel nok tanken på, hvad andre ville tænke/sige, når nu Gustav ikke ville sidde stille på skødet i flyveren (han rejste som spædbarn (op til 2 år) og skulle derfor sidde på skødet) eller hvad med ventetiden i Milano?

Der var ingen grund til bekymring. Gustav klarede det som sagt fint. Så længe han fik lov til at rende, så længe vi kunne bruge 30 minutter på at køre med rulletrapperne og så længe han måtte bestemme meget af tempoet (og med en mellemlanding på 4 timer var det ikke et problem).

Vi landede i Palermo omkring kl. 20 og så var der yderligere 2 timers kørsel til lejligheden. Vi havde lejet en bil og så var det ellers afsted. Gustav faldt i søvn i bilen. Hvilket var godt.

Vi havde en lille pusletaske med undervejs med 7 bleer i og det passede lige med, at vi dagen efter (morgen efter ankomst i lejligheden) havde 2 bleer tilbage.

Vi var så heldige, at lejligheden var udstyret med en vaskemaskine - så vi havde alle tøj med til 3 dage og så måtte vi vaske. Hvilket rent faktisk fungerede smadder godt.

På stranden badede Gustav i en t-shirt og bar numse, hvilket ingen kiggede skævt til - men der var til gengæld heller ikke andre børn, der badede med bar numse. Se, det kan godt undre mig. De andre blebørn havde ikke deres ble på, men badebukser eller badetrusser (hvilket næsten var mere sådan pornografisk end en bar numse).

Vi havde nu en god ferie, men skal jeg være ærlig? Så er der ingen grund til at rejse med et barn på 21 måneder. Det er i hvert fald ikke hans behov og så meget forskelligt fra der hjemme er rytme jo heller ikke.


13. juli 2007, kl. 15:27|


15-07 10:46

Spørgsmål til kvinderne, tøserne, dåserne


Hvor mange af jer går med en sko med hæl til dagligt? Hvor høj er jeres hæl som regel? Og er der nogen af jer, der har erfaringer med sko fra Friis og Co - er de lidt smp i størrelserne?

Min skuffe indeholder rigtig mange sko med hæl. Jeg elsker den slags sko og går gerne i dem, men ofte ender jeg altid op med en klip-klap… fordi det er bare er allermest praktisk, når man nu er mor til bambino på 21 måneder. Men så er det, at jeg tænker, at jeg jo for fanden er under uddannelse til lægesekretærelev, hvorfor jeg det meste af dagen sidder ned og egentlig godt må være lidt lækker (eller i hvert fald prøve på det).

Og jeg bliver da heller ikke den eneste med en hæl på - men det ville nu alligevel være rart med lidt erfaringer.


15. juli 2007, kl. 10:46|


16-07 20:40

Jeg lækker


Jeg tror sgu, at der er sprunget et rør indvendigt. Kan sidde en hel aften uden at drikke og alligevel skal jeg pisse hver halve time og gerne 1 liter pr. gang (sådan føles det).

Lidt naivt forestiller jeg mig, at jeg endelig er ved at skille mig af med vandet (fra mine graviditeter), men så enkelt er det jo nok ikke.


16. juli 2007, kl. 20:40|


18-07 14:13

47 minutter til fyraften


Pludselig blev jeg overmandet af en voldsom træthed, - og det væreste er, at jeg rent faktisk stadig er på job og i princippet burde være noget mere frisk og på mærkerne.


18. juli 2007, kl. 14:13|


20-07 09:51

Så fik jeg også prøvet det


Gustav blev puttet i går aftes, men havde lidt problemer med at finde hvile, hvorfor jeg lagde mig ind hos ham. Klokken var lige omkring de halv otte og således sov jeg frem til i morges lidt over 5, da Gustav vågnede igen.

Det var en god lur. En af de lange godt nok, men jeg udhvilet og den kommer heller ikke til at spænde ben for min nattesøvn.


20. juli 2007, kl. 09:51|


21-07 19:56

Arkadespil


Bambino er konstant i småløb og skal hele tiden lige samle et og andet op på vejen, og han minder mig mest af alt om et arkadespil. Så mangler jeg dybest set bare et joystick, så jeg kan justere hastigheden.


21. juli 2007, kl. 19:56|


22-07 14:00

Gumle


Vågnede op efter middagsluren med en voldsom craving efter bland-selv-slik og Japan-stænger, de gule med kokos.


22. juli 2007, kl. 14:00|


25-07 20:06

Crack-hore


Jeg indrømmer det gerne… jeg er simpelt hen rigtig beskidt tøs efter gadgets. Seriøst jeg svæger!

Således er jeg nu blevet ejer af en pincet med lys i. Total i orden opfindelse. Det er lige så jeg bliver våd i trussen. Seriøst jeg svæger!


25. juli 2007, kl. 20:06|


27-07 09:25

Lille Peter Edderkop


Efter endt arbejdsdag så cykler jeg hjem og stiller min cykel under cykelhalvtaget. Den står stort set på den samme plads hver eneste dag - for man er vel et menneske med vaner!

Og således har jeg nu erfaret, at også edderkopper har deres vaner og arbejdsgange. Hver eneste morgen i en uge har Peter Edderkop bygget det fineste spindelvæv omkring den venstre side på mit styr.

Hver eneste morgen har jeg måtte ødelægge det her fine arbejde, da det ellers ville kræve, at jeg kun brugte højre arm til at styre med og det er altså ikke så skide sikkert. Jeg har endnu ikke mødt Peter Edderkop, men jeg har nu allgevel fået et slags forhold til ham og i morges tænkte jeg ved mig selv: Hvor er det dog godt, at det nu er weekend, så han kan have sit spindelvæv i fred.


27. juli 2007, kl. 09:25|


13:08

Sidste etape


Så er vi også blevet færdige med at male stuen. Det brugte vi weekenden på. Nu er vi færdige for denne gang og resultatet er skam blevet lyst og lækkert. Der er ikke flere store projekter i sigte.


30. juli 2007, kl. 13:08|


31-07 08:59

Ham der lille Peter


Mandag morgen og lille Peter havde atter fået lavet sig et ordentlig spindelvæv på min cykel, men stadig ingen lille Peter at se. Endnu en gang måtte jeg ødelægge hans fine arbejde, men tog samtidig en beslutning om, at efter endt arbejdsdag, så ville jeg stille cyklen et andet sted. Det gjorde jeg så.

Tirsdag morgen og lille Peter havde atter været på pletten. Så konklusionen må næsten være, at enten er han umanerlig glad for min cykel eller også bor han på cyklen. I hvert fald kunne jeg i morges komme afsted uden at ødelægge hans fine arbejde og således cyklede jeg afsted i morges med et spind, der dansede i vinden, men lille Peter kom nu ikke frem af den grund.

Måske er det godt det samme, for sæt nu at lille Peter viser sig og at lille Peter slet er så lille, som jeg forestiller mig - så ender jeg da med at blive så forskrækket, at jeg vil være til fare for mig selv, lille Peter og øvrig trafik.


31. juli 2007, kl. 08:59|