---

e-mail

---

02.07.2001

mor tog med mig i dag. jeg skulle shoppe. ikke, at jeg ikke kan gøre det alene. sandheden er bare den, at jeg faktisk er bedst til også at bruge mine penge når hun er med. normalt vender jeg tomhændet hjem igen. hvor trist er det måske ikke? nuvel havde da posen fuld af gode ting. blev i helt godt humør. sygeligt? & ligner jeg måske én, der burde bekymre mig? mine penge & ved du hvad det bedste er? jeg kan rent faktisk også tillade mig, at bruge dem.

spillede bold i haven med kæresten. tror han snyder eller er det mig, der snyder? en af os snyder. sådan tænker jeg i hvert fald - men på den anden side, der var nu heller ikke nogen, der vandt. skulle da lige være mig... men spørger du 'manden' så vil han sikkert sige, at det ikke tæller.

buddha sagde: "hvor der er opfattelse, er der også bedrag"

som søndag bliver til mandag:

vi kan lade os fængsle af de uendelige mange kreative muligheder hvert øjeblik rummer & samtidig lade os paralysere af vores egen tilbageholdenhed over for at virkeliggøre bare én af dem. ligesom vi kan søge tryghed i en beroligende erindring eller fantasi, kan vi også blot skynde os ud efter endnu en kop kaffe.

senere søndag:

elsker dig, hvisker jeg med en sårbarhed så ømskindet, at ordene slår sig på tungen. følelsen er så intens & jeg ved, at du hører mig - skønt jeg i frygt for dit tavse svar gemmer mig, alene fordi jeg ikke længere tør sige det højt. er det virkelig sådan, at nogen ting bør forblive usagt? en gang hørte jeg dig sige ordene, måske fordi det blev forventet af dig? forventede jeg det af dig? ordene blev bare hængende i rummet som en tyk tåge. fra det øjeblik lavede jeg en hemmelig pagt med mig selv: aldrig mere sætte dig i en situation, hvor du måtte slå knude på dig selv. din kærlighed til mig er anderledes. du har lært, hvor ondt det kan gøre & jeg tror ikke, at du glemmer så let. en gang & aldrig mere. misunder hende, vidste du det? misunder hende, når jeg hører med hvilken intensitet du udtaler hendes navn. én kvinde, sagde du en gang. jeg ved, at det er hende. det smukke synes i den grad, at være forbeholdt de få!

03.07.2001

nyt design (igen) som du ser. mon jeg nogen sinde bliver helt tilfreds eller for den sags skyld holder op med at overraske? & vi har elsket i dag. tror seriøst aldrig jeg har begæret et andet menneske så voldsomt. hans smag, lugt & vidunderlige væsen. & alt dette forestiller mit liv. tænker pludselig at noget kommer forud for logikken: jeg elsker ham fordi det er sådan!

mindre nedtur tidligere på dagen. en trist (sådan så det i hvert fald først ud) erkendelse af, at jeg er gået en hel skål op i bh størrelse. fra at være en fin c er jeg skam blevet til en mere fyldig d. p-piller har i den grad en finurlig virkning. kommet mig over det værste chok. et par nye bh'er & straks synes jeg alligevel at kunne bære det hele med en vis elegance. det er noget underligt noget, tænker jeg. & endnu mere kryptisk at skulle forklare sig.

haft en interessant mail veksling tidligere på dagen. det skal være min private historie. ikke desto mindre blev jeg overrasket. udgangspunktet (mit altså) var hende.dk & det er jo ikke fordi jeg ikke tåler, at man (folket) går hende alt for nær. det er jo bare, at hende er mig (og omvendt). "mit alter ego" & skønt jeg i mange år har gjort en mindre dyd ud af at "prostituere" mig selv via denne side, så fanden tage mig om jeg vil misbruges. alt vel nu. måske denne nye relation ligefrem kan bære konstruktiv frugt. jeg ser nogle brugbare muligheder. skønt jeg faktisk først så dem efter kæresten spurgte mig om jeg havde overvejet, at skrive for real!

hvordan er det nu: jeg kunne have lært henry miller mangt & meget. jeg har et lækkert sprog, beskriver i lækre billeder & selv min duftside synes at være fjong. jeg vil væde med, at jeg ligefrem giver dig lyst til at snuse til min ånde, til min mælkeduftende mavehud & drukne dig i min navle?

jeg kan sige - med en vis tyngde - at jeg har sproget i min hule barm. hvad var det nu? nåeh ja: jeg har et iskoldt og dirrende køligt sprogbrug. lækkert billedsprog, smooth ordbehandling og nogle nossekrympende historier tilmed.

når dét er sagt, så må jeg retfærdigvis også sige, at jeg sikkert kunne skrive hvad som helst. vel er jeg ikke cæsar, og nok er dette ikke rubicon, men dog siger jeg: Noget!

jeg tror jeg kan skrive pikke meget mere end dét. burde jeg så ikke også? forpligter talent ikke længere? skylder ikke også jeg, buddha en ånd? hva? huh? jeg er kun så langt fra en real roman, eller novelle. banke på nogle døre? kreativiteten flyder jo hurtigt i mine åre. hva? er dét okæy? svar mig dog. nåeh nej. men senere, ikk?

ps: jeg elsker dig, mor!

en skylder jeg dette:

jeg får lyst til at sige vintergæk. et navn jeg ikke har tænkt på længe, men hvis udtale sætter mig i stand til at se det ellers usynlige lys i tusmørket

05.07.2001

bliver altid lidt vemodig inden en rejse. det handler om at være tryg & skønt vi mennesker er født med fødder & ikke med rødder, så er der (for mit vedkommende) noget utrygt ved at forlade danmark. sådan har det altid været. tænker, at det også hænger sammen med møder & afskeder - uden det skal forstås som noget helt konkret. på dette område skal det ikke tages alt for bogstaveligt. men forstår du, når jeg skal forlade det jeg kender så bliver jeg usikker. vil ikke forklare mig mere. det burde ikke være nødvendigt. & alt hvad du behøver at vide er, at jeg rejser i morgen.

et horn lyder i gården. det er kæresten, han er på vej ud for at spille petanque. senere vil jeg møde ham på pladsen & sammen vil vi cykle hjem. tidligere på dagen - efter jeg var kommet hjem fra arbejde - lå jeg på sengen & mediterede mens jeg så ud gennem det åbne vindue. ud på træerne, der dansede let i vinden. det var som at se på skyerne & jeg så skygger af ting, der ikke var. lignede det ikke en hund, der strakte sin hals for at bide? billederne tonede frem fra hvert vindstød. det bragte en afslappende ro til mig - & for en stund var jeg kun til stede i dette nu.

vayas con dios 'till we meet again

17.07.2001

gaber dovent. er godt nok kommet hjem. lige tid til at vaske tøjet & sove længe, så starter jobbet op igen. tilbragt 10 dage med ungerne. 11 af den slags, der er anbragt uden for hjemmet (af en eller anden årsag) & må tilstå, at de var alle roserne værd. der var varmt i spanien, der var vand & vi var 3 pædagoger til at skabe overblikket. nu ikke mere af den slags (før måske til næste år).

derudover er jeg selvfølgelig gået i gang med det absurde projekt, at ommøblere min hjemmeside (endnu en gang). har besluttet mig for, at holde mig til det sikre (hvad det så i realiteten end er) - men gik faktisk fuldstændig sukkerkold som jeg sad & var 'supernørd'. ting tager tid, er det vist én der en gang har & sagt, hvorpå en anden sikkert har suppleret: & gode ting tager endnu længere tid? jeg aner det ærligt talt ikke & måske er jeg egentlig også bare (skide) ligeglad. lige nu i hvert fald.

kort af langt er simpelt hen, at du må klare dig med dagbogen indtil jeg får styr på det andet. narh lad mig omformulere det: indtil jeg orker, at lave de øvrige sider færdige. sådan! det er i hvert fald sådan det hænger sammen. det handler nemlig om energi/overskud & lige nu gider jeg ikke så meget andet end at elske med kæresten. hvilket vi gør meget.
i morgen er det job, senere tandlægen: den sidste visdomstand skal fjernes. så forældrene inkl. min lillebror (der sjovt nok også kommer på visit denne onsdag - de gamle forstår da heldigvis at invitere os samtidig) & så en tur i kongens have, hvor kæresten spiller petanque.

hvad mere kan jeg sige? dagen tegner til det søde ingenting & hold kæft hvor jeg i sandheden elsker det!

18.07.2001

& visdomstanden blev godt nok fjernet. rødderne var vist i den grad de værste & resulterede i at jeg sad i stolen i 2 stive timer. det var jeg sgu ikke helt tilfreds med & endnu mindre glad er jeg for de voldsomme smerter jeg har i kæben her til aften.

sagde noget i går med at holde mig til det sikre. & sådan bliver det at min hjemmeside atter ligner sig selv. kunne sgu lide hende som hun var. lidt poppornografisk. du ved: fræk & uforskammet.

snart er det tid til et brev til mormor. men først & fremmest mærker jeg hvordan et hav af tanker til kæresten skal skrives. således er der øjeblikke, hvor der er forskel på folk - hurra for disse forskelle!

vil hoppe underne stjernerne. vi ses jo nok igen!

20.07.2001

stadig ondt i munden. kan ikke længere give tanden skylden. vejret har simpelt hen ikke været mindre end pragtfuldt i dag & det var med stor fornøjelse, at jeg takkede af fra døgnvagten & cyklede hjem til kæresten. det er på sin egen finurlige måde vidunderligt at vide, at han er der & at vi er der sammen. bliver faktisk lidt mere forelsket ved tanken derom. hviner højt af fryd.

går stadig & bliver lidt små irriteret over at jeg er gået en hel skål op, ikke at jeg ikke kan bære det - for tro mig, det kan jeg rent faktisk. men det betyder også at jeg ikke længere kan være i mine sommerkjoler eller mere korrekt: min barm kan ikke. havde en mindre krise på grund af dette. den er overstået nu & jeg vælger at acceptere tingene som de er. denne gang i hvert fald.

for ikke så længe siden skrev jeg et svar på en mail til en god & gammel ven. indholdet var egoisme. håber ikke at jeg fornærmede ham. har i hvert fald ikke hørt fra ham siden. måske er det blot fordi det er blevet sommerferietid. måske bare en helvedes masse meget mere. verden tager sig forskelligt ud afhængig af hvis øjne du ser med.

& nu hvor jeg er ved skriveriet så fik jeg både nedfældet tanker til kæresten & til min kæreste mormor. kan virkelig være effektiv når jeg ophøjer det til allerhøjeste karakter. ligesom det også er mig en dyrebar skat at kunne gemme endnu 2 breve fra en smuk kvinde i min lille kasse.

har købt gode (brugte) bøger i dag. så nu vil jeg holde weekend. læse & elske. pas på dig selv & snart ses vi igen!

22.07.2001

har stadig sindssyge smerter i munden, hvorfor jeg gør mig selv en tjeneste & går til tandlægen i morgen. føler mig helt tung i den ene side af mit ansigt. du ved den slags smerte, der bare synes at skære gennem marv & ben. kan slet ikke finde hvile i noget som helst. intet hjælper!

kæresten & jeg spiste brunch tæt ved brønshøj torv. der sad vi i solen, han nød avisen & jeg en af mine nye bøger. anais nin's dagbøger. det er som at se mig selv i en spejl:

"denne dagbog er min kif, hash & opiumspibe. den er mit narkotikum & min last. i stedet for at skrive en roman læner jeg mig tilbage med denne bog & en pen & drømmer & hengiver mig til lystes brydninger & genbrydninger ... jeg må leve mit liv om i drømmen. drømmen er mit eneste liv. i ekkoerne & efterklangene ser jeg de forvandlinger, som alene holder underet rent. ellers går al magi tabt. ellers viser livet sine deformiteter, & jævnheden bliver til sløvhed ... alt indhold må samles på denne måde gennem min lasts linses, ellers ville tilværelsens sløvhed dæmpe min rytme til en hulken"

hvad mere kan jeg sige dertil? som jeg læser mig gennem hendes liv, hendes tanker & følelser da er det som om jeg langsomt lærer mig selv at kende. griner lidt (hverken af hån eller foragt) for jeg ved godt, at det ikke helt står mål med virkeligheden. sandheden skal nok søges et andet sted. som jeg hænger ved hendes læber opdager jeg, at det som på en gang drager & frastøder mig er netop at i hende ser jeg den del af mig, som er hende.

efter brunch gik vi forbi brønshøj museum & blev endnu mere oplyst. en finurlig rundvisning i en gammel historie, der på sin egen skæve måde har dannet fundamentet for den by vi i dag bor i.

tænker som jeg skriver på dagens sidste linie, at mit liv altid vil være noget jeg skriver ned, for ser du: det er i dagbogen at jeg føler mig tryg.

23.07.2001

vidste du, at jeg i perioder må operere med 2 dagbøger & denne faktisk til tider bliver udsat for den skammeligste censur. virkeligheden gør ondt men faktum står heller ikke til at ændre: nogle ting kan ikke tåle at se hverken dagens eller offentlighedens lys. selv jeg må vælge at respektere & værne om privatlivets fred. med mange lag kan jeg maskere det som jeg ser & således er du henlagt til kun i brudstykker at tage del i min verden.

denne hensynsbetændelse & omsorgsvold er nødvendig. ikke kun er der begivenheder i mit liv, der involverer andre – der er også begivenheder i mit liv så private, at jeg ville miste mig selv om jeg valgte at dele dem. & skønt jeg i min dagbog føler mig tryg, så er det også i min dagbog jeg kan risikere at dø en lille smule. der er så mange ting, der forbliver usagte. det er på en gang det charmerende & frastødende.

jeg har været gift. vidste du det? i en ung alder sagde jeg ja i kirken til ham jeg troede var prinsen på den hvide hest… & måske ville denne drøm stadig være i live i dag, om jeg ikke havde været så ung. vi var skabt som for hinanden & i perioder er det med en sjælesmerte at jeg mindes det som var & aldrig nogen sinde skal blive igen.

der har været andre mænd i tiden efter. ingen af dem synes at kunne stå mål med det jeg havde haft & det jeg atter ønskede mig. der var dem som sårede mig, brugte mig & forkastede mig. jeg hadede dem uden rigtig at hade dem. jeg tror ikke jeg er skabt til at hade. der var dem som jeg sårede, brugte & forkastede… & de hadede sikkert mig for det eller måske blev de bare så meget klogere? sådan tænker jeg at det også kan hænge sammen. ser du en del af dem er jo stadig i mit liv – om end de alle efterhånden er at finde i periferien.

men jeg lever ikke i fortiden. jeg lever i nutiden & jeg lever i alle døgnets 24 timer med dette vidunderlige menneske. hans blå øjne er rolige & opmærksomme, munden er følsom & sårbar. hans kropsholdning er rank som en ridders & der er stolthed at spore i hans dynamiske gang. det er med en lille drengs charme han fortryller mit hjerte & det var først i mit møde med ham, at jeg for alvor skulle lære mig selv at kende.

begge lærte vi hinanden at kende i en anden tid, faktisk en tid så anderledes & uskyldig at vores udgangspunkt endnu var ubesmittet af følelserne. vi skabte et forum der i den grad tilgodeså vores behov for at dyrke melankolien. her mødte vi hinanden på tværs af kabler & geografi. det var i similismerten at vi sang vores solitude ud & senere forenede vi denne sang med det sødeste kys.

så tag ikke fejl. jeg elsker ham som en sindssyg & i dette vanvid (som jeg samtidig skal overleve på) ved jeg, at det er med ham der skal opstå bål & brand. & spørg mig ikke, sådan noget ved jeg bare.

24.07.2001

har rendt til tandlægen både i går & i dag & for det ikke skal være løgn, så skal jeg igen i morgen. selve udtrækningen af visdomstanden er fin, det heler som det skal; stort set. for ser du, det er i undermunden at tanden er blevet fjernet & den har lidt svært ved at klare det selv. normalt skal der danne sig en prop. denne prop er vistnok (nu gør jeg mig altså klog på noget jeg ikke helt har tjek på) bestående af blod & spyt & skulle gerne lægge sig i hullet & dermed beskytte knoglen. undertiden vil tungen gerne blande sig & så sker det at proppen forsvinder. i mit tilfældet røg den næsten ud med badevandet. i hvert fald havnede den på min hovedpude. stort set. & nu må jeg i stedet have lagt gaze i hullet. det magiske ved dette er at det tager den monotone smerte & jeg skal ikke fodre mig selv med smertestillende piller.

men før tandlægen & efter min terapi. ja du læste mig klart & tydeligt. jeg går i individuel terapi hver 3. uge & har gjort det siden september sidste år. det er simpelt det bedste jeg har gjort for mig selv & jeg nyder i den grad den time hver 3. uge, hvor jeg helt alene kan give frit løb for det som samler sig inden i mig. i starten havde jeg mine bekymringer, det var svært at arbejde med mig selv & samtidig håbe på, at den pigtråd som omringer mig kunne forblive intakt. men ikke desto mindre er jeg nået langt & jeg kan mærke forskellen. jeg har opbygget en større tro på mig selv & jeg har haft jævnbyrdige slåskampe med skeletterne i skabet.

nuvel altså: før tandlægen og efter terapien stoppede jeg et sted i vanløse & ringede forsigtig på en dør. jeg kom uanmeldt & uden helt at vide om der var nogen hjemme. heldet var mit & det var simpelt hen så eventyrligt at se hende stå i døren. endnu med søvn i øjenkrogen. hun er mig så ubeskrivelig dyrebar & hun er min veninde fra en tid, hvor verden så anderledes ud. jeg lærte hende at kende på dette finurlige internet mens jeg stadig var gift. hun støttede mig gennem min skilsmisse & hun hyler min nye kærlighed. hun aflæser mig med en utrolig lethed & endnu før kæresten & jeg overhovedet blev kærester vidste hun, at jeg havde fundet min match. det lader sig ikke helt gøre det med at skulle beskrive hvor taknemlig jeg er for dette menneske & jeg vil ikke en gang forsøge mig. heldigvis er jeg ikke i tvivl om, at hun ved hvad & hvor meget hun betyder for mig.

har du lagt mærke til min åbenhed. lagt mærke til den lethed hvorpå jeg synes at lade mit hjerte komme op til overfalden? jeg har i hvert fald & jeg er så pokkers stolt af mig selv. i så lang tid har jeg brugt energien på at spekulere over hvordan jeg tog mig ud i dine øjne. ikke mere. der skal sættes en stopper på selvcensuren som kæresten rigtig nok sagde, at jeg udøvede i forhold til mine skriverier. ligesom jeg også er nået så meget længere i forhold til helt andre ting. jeg har truffet en beslutning om, at jeg ikke vil fortsætte med min terapeut uddannelse. af grunde er der utrolig mange men det væsentligste er at jeg ikke ønsker den form for overgreb. sådan oplevede jeg i hvert fald at det var. alle de mennesker, der alle bare ventede på at de kunne hænge ved mine læber. & er dagbogen så egentlig anderledes? giver jeg ikke ud af mig selv & næsten helt uden skrupler? faktisk ikke. men det er en anden historie.

omkring mig forsvinder omgivelserne & nyder lyden af kæresten, der bevæger sig i et andet rum.

28.07.2001

siden sidst, skriver jeg & opdager hvor hurtigt dagene kan gå, mens jeg bare har haft travlt med at nyde trivialiteternes sødme. har vist min veninde en del af mit liv som jeg så ganske kryptisk nedfælder. hendes kritik har fornyet mit ønske om at skabe & det er med en umådelig stolthed, at jeg ser på min egen udvikling. derudover kunne jeg her i formiddags gemme endnu et brev i min lille kasse. omkring mig er jeg beriget med smukke mennesker, der alle (på deres egen specielle måde) bekræfter det foranderlige i livet.

det har været en dejlig aften i et behageligt selskab. lad mig for et øjeblik blive religiøs som jeg fortæller dig, at jeg virkelig føler mig så ganske velsignet ved at have lært dette enestående menneske at kende. han tåler ingen sammenligning & som kæresten & jeg blev budt indenfor forstod jeg for alvor betydningen af hvad et hobbithul er: ”det er ikke et væmmeligt vådt hul fyldt med orme & der lugter ikke muggent. men det er heller ikke et tørt, nøgent, sandet hul uden noget man kan sidde på eller noget spiseligt. det er et hobbithul og det betyder: hygge!”

en mere seriøs beslutning synes at være truffet. med tiden vil den involvere forandringer, der endnu (både i mit & kærestens univers) er ganske udefinerbare & abstrakte. sidst på linien: som det blev efter midnat blev det også årsdagen for det som skulle blive den første gang.

efterfølgende skrev kæresten:
”pointen er det uhåndgribelige, det næsten udelukkende mentale niveau, men også personificeringen af en ny dimension af dig i mig”

voyeurisme er det nyeste, der er kommet fra min pen mens jeg sad i solen & så hvordan svedperlerne langsomt gled ned i min kavalergang.

29.07.2001

vågnede i morges med en følelse af, at jeg havde mistet noget. en følelse af, at jeg havde brændt alle mine broer. at jeg havde spottet hån mod mit ophav. en følelse af, at jeg havde sjoflet det mest værdifulde i mit liv: mine forældre. min mor! jeg græd som pisket som søvn blev til daggry & end ikke drømmen havde været min ven. den handlede om at blive blottet, handlede om at blive gjort det skamme for den jeg var. alt er atter blevet trygt. har talt med min mor. elsker denne utrolige kvinde. intet er ødelagt.

tirsdag, 31.07.2001

er pms i disse dage. puha en sand ulidelighed, ikke kun for mig selv – men i den grad også for mine omgivelser. vil helst være lige i røven på kæresten & samtidig ved jeg ikke helt, hvad jeg skal stille op med ham. jeg opsøger ham & finder ud af, at han er i vejen. så da han tog på arbejde i dag lærte jeg hvor tiltrængt pauser kan være. gå med dig, kom. tænker at det må være så pokkers frustrerende med disse tvetydige signaler. nuvel vi overlever. vi har været her før & begge bliver vi vel i princippet bedre & bedre til at tackle det. tackle mig.

tror kæresten urinerende på mit tastatur. i hvert fald døde det. trist for jeg var virkelig glad for det – bizart at have det på den måde & det nye jeg sidder ved kræver lige noget tilvænning. lidt som når man pludselig befinder sig på en ny cykel. skal lige finde balancepunktet.

har talt med en ven fra en fjern tid i dag. han skal snart være far & jeg er så usigelig glad på hans vegne. han fortjener den slags lykke. på vejen fik jeg også roser, der varmede mine kinder. her sad jeg foran skærmen & rødmede. faktisk tror jeg slet ikke jeg fik fortalt ham, hvor smukt et tilfælde det var, at han lige i dag skulle dukke op. træt, uoplagt & som sagt ganske forfærdelig pms – med et ændrede han på hvordan jeg havde det. dyrebar egenskab. tak for det!