e-mail

 
Vær velkommen...
01.01.2003

Endnu et år er forbi, endnu et år skal begynde. På en og anden måde er det uvirkeligt, næsten abstrakt at tænke på – så mest af alt lader jeg være. Jeg glæder mig til det nye år, glæder mig til at få min (egen!) computer… er træt af at bruge kærestens, og jeg glæder mig til alle de opdagelser, der må ligge på lur derude.

Har haft en hyggelig jul sammen med mine forældre og mormor. Kæresten var hos sin familie og min lillebror var til bryllup i Pakistan, hvor en god ven blev gift. Gaverne var gode og trods for at jeg havde været på job hele 24 timer forinden, så nød jeg maden, selskabet og selvfølgelig også gaverne. Fik så mange gode gaver. Anden juledag var kæresten og jeg sammen hos min mormor og endnu senere den dag var vi i biografen for at se anden del af Eventyret om Ringen. Åh, den var pragtfuld. Godt nok var første del meget forførende og derfor nem at forelske sig i – toeren derimod var mere direkte, rå og brutal… og så ganske bestemt følelsesladet på et helt andet niveau. Glæder mig til at se den igen.

I godt og vel en måned har jeg været uden min egen computer, og jeg må tilstå at jeg også har været anderledes rastløs i selv samme tid. Næsten som at have fået amputeret en del af kroppen, og alligevel mærke hvordan den manglende del klør. Noget underlig noget – og en af grundene til at jeg ikke har haft den større lyst til at opdatere min hjemmeside. Forstår du?

Jeg har haft fri fra den 24. december midt på dagen og den 3. januar starter jeg så op på en vagt igen. Synes ferien har været tiltrængt og trods for at jeg absolut ingenting har lavet, så har det nu været rart at mærke hvordan morgenkåben kan gro fast på en.

Nytårsaften! Kæresten og jeg var alene, med god vin, mad og en hyggelig intim stemning. Et valg vi begge var både enige og bevidste om. Det var der vores behov lå… det kunne næppe have været mere hyggeligt. Jeg har ingen nytårsønsker, har jeg faktisk aldrig – men har du?

For resten… i takt med at min harddisk fik en blodprop så mistede jeg jo alle data, deriblandt alle email adresserne til Jer derude… Så hvis jeg befinder mig i dit kartotek og du gerne vil tilbage i mit; så skriv til mig. Tak!

Rigtigt godt nytår.

En gråmeleret iscenesættelse
12.01.2003

Længe siden, tiden går og alt det der. Situationen er den, at jeg stadig ikke har fået min egen computer, hvorfor jeg stadig er afhængig af kærestens og derfor ikke længere føler jeg har den samme tilgang til min private sfære. Derudover sker der ikke rigtigt noget, der som sådan er værd at berette om, bortset fra at både kæresten og jeg er syge.

Influenzaen har ramt os, jeg er træt, uoplagt og i det hele taget (for at sige det på godt dansk) lige til at åbne og skide i. Går skam både i bad og tager rent tøj på, men lige meget hjælper det på den skorpede hud omkring næsen og munden eller på det konstante søvnige og feberfyldte blik. Så jeg er sygemeldt fra jobbet, er kommet endnu mere bagud med kørekortet og slås dagligt med en modbydelig hovedpine, der truer med at ville springe hele lortet i luften.

Så slår vi tiden ihjel, glor film, spiller Scrabble og ynker hinanden i bedste stil. Kæresten er bedre til det end jeg – hvilket skal ses i lyset af, at jeg ikke rigtig kan tackle svaghed. Jeg er dog så småt kommet efter det, laver te i stor stil og vi putter under dynen i vores enorme sofa. Total afslapning – dog synes jeg bare ikke rigtig at komme af med snottet og den grimme hoste. Ja, jeg gør kraftedeme også som en sælhund. Suk.

Januar måned skulle ellers være den måned hvor alt det nye skulle ske… sådan er det ikke længere. Dels skyldes det influenzaen, dels manglende enighed og udgangspunktet har ændret sig. Jeg ser så mange ting i et andet lys – og mærker mere og mere hvordan noget biologisk tikker stødt i mig. Jeg er så frygtelig bange for, at jeg pludselig forpasser min chance. Jeg forsøger at overtale kæresten, men han er ikke meget for kompromisser – slet ikke når de (kan!) medfører så enorme ansvar og forpligtelser.

Jeg er skuffet, forsøger atter at stille ham stolen for døren – for straks dernæst at fortryde. Frustrerende og jeg er slet ikke sikker på, hvad det reelt er jeg selv ønsker midt i dette kaos. Jeg må snart tage kontakt til en klog kvinde, hun er ærlig og jeg ved, at hun synliggøre fordele og ulemper for mig. Det har jeg i hvert fald brug for.

Hvis relationen skal være uforpligtende fri, hvad betyder da dette "U" og "F" ?

At hive sig selv op ved håret
15.01.2003

Som dagene går og alting kommer på afstand, da går det hele straks meget bedre. Er tilbage på jobbet, skønt jeg stadig hoster og snotter – rastløsheden var ved at æde mig op indefra. Nu begynder dagene så småt at ligne hinanden igen.

Faktisk bestilte jeg en bærbar computer via nettet den 9. december, jeg har dog stadig ikke set skyggen af den, hvorfor jeg har annulleret ordren. Nu har jeg kontaktet 'svigerfar' og han har lovet mig, at den maskine jeg har bestilt igennem ham er leveret til weekenden. Herligt og ca. 4000 kr. dyrere end den oprindelige bærbar jeg havde i udsigten – men hey så er den til gengæld sølvfarvet og bragende pigeagtig.

Og jeg hiver vitterlig mig selv op ved håret og jeg bryder isolationen, sætter det inderste i mig selv på spidsen – og således håber jeg på en forandring. Sådan må det nødvendigvis være; efter regn kommer der sol, ja?

Ikke meget – men der er sagt, hvad der skulle siges.
I dag i hvert fald.

Sol kom kraftedeme efter regn
18.01.2003

Nu skal det gøres officielt. Nu skal hele verden kraftedeme vide det. I går kl.: 07:15 var jeg til køreprøve (og for første gang) og jeg bestod tilmed også. Juhu!! Senere var jeg til en forsinket julefrokost med job – er forsinket hvert år, fordi vi ikke orker at holde den i december – og det var en hyggelig aften. Vi startede men en god buffet, så bowlede vi og senere var der snak i de bløde sæder mens musikken hamrede ud igennem højtalerne. Jeg er noget radbrækket i dag. Jeg fik også en fin guldmedalje af min arbejdskollega, fordi som han sagde: du har fået dit kørekort. Jep, det var en stolt og herlig aften i går.
En ung fyr bagte på mig, tror slet ikke han helt havde tjek på gabet i aldersforskellen og for mit eget vedkommende, så må jeg tilstå at flirten nu var ganske ok.

Kørekort er i hus og det er min lille bærbar tilmed også, hvilket betyder at min private sfære er etableret og jeg fremover kan flyde i sofaen mens jeg skriver om dette og hint.

Andre begivenheder er sket – og det hele er sket samme dag – og alting ses i andet lys. Kæresten erklærede mig sin ubetingede kærlighed og jeg ved bare med mig selv, at det her skal blive et år, der sent bliver glemt. Med et havde bøtten vendt, han havde taget et ansvar og tænkt over tingene. Jeg er ikke længere i tvivl; han elsker mig.

Lørdagen vil byde på afslapning, oprydning og noget god mad.

Vivat, crescat, floreat!
30.01.2003

Jeg elsker følelsen af min nøgne hud under mine fingre, følelsen af de bitte små hår, der rejser sig som en simpel modstand møder dem. Følelsen af sød kulde, der strømmer igennem min krop for hver lille berøring og får ryggen til at skyde i en bue. Følelsen af rum og tid, der forsvinder som øjnene lukkes. Den varme ånde, der passerer igennem de let adskilte læber. Vejrtrækningen, der hæver og sænker brystet. Min krop, denne næsten ubeskrivelige, sensitive maskine, der påvirkes af en øget opmærksomhed. Jeg er forelsket, fortryllet. Jeg er gået i ét med noget, der er endnu større.

Jeg er en drøm af en drøm af en drøm...