e-mail

 

FULD AF OMSORG


I går aftes efter Gustav var kommet i seng, lagde jeg mig til rette på sofaen. Jeg havde det skidt. Frøs og kunne slet ikke få varmen til trods for uldsweater, uldtæppe og stor dyne. Jeg så en film og gik i seng. Vågnede da Ulrik kom hjem og svedte som aldrig før. Af med ulden. I morges var det blevet endnu værre.

Jeg meldte mig syg og Gustav ville ikke i børnehave. Han havde sympati ondt i halsen og i maven. Han fik lov til at blive hjemme, skønt jeg umiddelbart ikke lige kunne overskue, hvordan det skulle gå med mig i sengen og ham med energien.

Han er bare verdens sødeste dreng. Jeg blev i sengen til lidt over 10 og Gustav tullede bare rundt og legede og hørte Sigurds Bjørnetime på anlægget og kom indimellem ind til sin mor og fortalte historier eller bad om hjælp til noget mere juice, nogle frikadeller og lidt grønt. Tænk en gang at han reelt er blevet så stor.

Nu har mormor hentet ham og jeg tuller rundt, skiftevis frysende og svedende. Nu vil jeg bevæge mig op på 1. salen, putte i sofaen og se noget fjernsyn. Måske ligefrem sove noget mere.

29. januar 2009, kl. 12:45|


KUNSTEN AT KØRE EN NIHOLA


Og det er fandeme lidt af en kunst, når man er total trafikspasser, som tilfældet er med undertegnede. Den er ingen joke. Gid det var. Gid jeg var uden alverdens bekymringer. Gid jeg bare havde et par ordentlige nosser og et kæmpe mod. Så havde jeg bare svinget stængerne op på cyklen og tæskede af sted gennem byen. Sådan det gik så ikke helt. Langt fra faktisk.

Prøvede cyklen kort. Den var let at køre. Den kørte som en drøm - altså på den korte strækning, jeg forsøgede mig med - og jeg var slet ikke i tvivl: Den vil (med tiden!) opfylde de behov jeg har for en ladcykel, når man er en mindre familie, der gerne vil omkring på andet og mere end gåben og med en klapvogn.

Så jeg betalte og takkede og af sted med mig eller dvs. os. Jeg havde min mor med, ikke pga. cykelindkøbet, men fordi der også lige var en masse andre ting, der skulle ordnes (mere om det senere). Vinke til mormor og barn ved stoppestedet og så af sted på niholaen med mig.

Det gik fint. Jeg kom forbavsende hurtig op i fart. Måske for hurtig op i fart og helt uden omtanke for, at jeg jo ikke rigtig har kørt ladcykel før og den absolut ikke gør som en almindelig cykel på 2-hjul. Langt fra. For at sige det mildt. Meget mildt.

For pludselig var jeg vel nærmest på vej væk fra cykelstien og ud på vejen og pludselig kunne jeg ikke huske at bremse eller noget som helst. Med hjertet op i halsen måtte jeg ringe til min mor. De var ikke kommet med bussen endnu og jeg var ikke mere end et stoppested væk fra dem.

Hun kom mig til undsætning. prøvede cyklen og konstaterede, at den kørte fint. Mig op igen og det gik også fint. Næsten. For så var vejen ikke længere lige og cyklen, der absolut ikke reagerer som en cykel, men vel nærmere som en bil, reagerede med at følge vejen og ikke mine underlige instrukser.

Mig af igen. Hjertet op i halsen. Puls på over en trillion og med grådkvalt stemme forbandende jeg lortet langt væk. Aldrig nogen sinde nihola. ALDRIG NOGEN FUCKING SINDE!!

Min mor overtog cyklen. Jeg gik til tandlægen. Bagefter mødtes vi, for cyklen skulle jo for fanden da hjem og det skulle sovende barn i klapvogn jo også. Det var blevet mørkt. Vi snakkede om det. Selvfølgelig ville jeg blive glad for den cykel, men jeg måtte lige give den en chance. Så jeg kørte lidt frem og tilbage og blev da også mere fortrolig med de 3 hjul, men stadig usikker og stadig tosset på mig selv.

Min mor cyklede niholaen hjem. Jeg tog sovende barn i klapvogn med i bussen og følte mig som VERDENS ALLERSTØRSTE FIASKO. EVER!

Der havde ingen problemer været med min mor eller cyklen på hjemturen. Det havde der sådan set heller ikke været med hverken mig eller sovende barn i klapvogn i bussen - men det var jo ligesom heller ikke det, der var i spil, vel?

Ulrik tog også en tur på cyklen. Lige som min mor så kørte han den, som havde han aldrig kørt på andet. Rundt på smalle stier og sving. Legende let. En drøm. Øv. For det der var (og er!) jo min drøm. Det er jo mig, der skal cykle af sted, som havde jeg aldrig gjort andet og lige nu er jeg bare en tøsetøs.

Jeg er blevet mere fortrolig med den. Den kræver bare tilvænning. Kræver at jeg giver den en chance. At jeg øver mig lidt inden jeg triller ud i trafikken. At jeg lige får noget mere vægt i den. At jeg kører den i et tungere gear. At jeg slapper af og siger, at det er o.k.

Jeg er glad for cyklen. Den er lækker. Let. Vi skal bare lige lære hinanden at kende. Sådan rigtig at kende. Så det her bliver en føljeton. Det kan jeg da garantere. Jeg skal forcere villavejen sammen med niholaen. Vi skal køre dus.

PS: Skanningen var fin. En uge mere på hormoner og så en skanning igen på fredag. Tandlægen var lig med nul huller og Gustavs 3-års-undersøgelse også lige i vinkel. 98 cm og 14,5 kg. Han følger sin egen kurve. Lige som det skal være.

PPS: Og så er jeg glad for mit hår, selv om mørkebrun åbenbart er den nye sort.

26. januar 2009, kl. 22:23|


SÅ BLEV DET SGU SØNDAG


Søndag. Seks dage på hormoner. Skanning i morgen. Spændende. Sigurds Bjørnetime spiller. Slapper af. Strikker. Snart skal vi se en tegnefilm. Senere skal vi spise frokost og så skal vi sove til middag.

25. januar 2009, kl. 09:52|


Erfaringer modtages gerne


I fredags, da jeg hentede Gustav fra børnehave, måtte jeg sande, at barnestolen bag på cyklen er blevet for lille (eller Gustav for stor) og at det ikke længere er en fornøjelse at have stor 3-årig bag på.

Det er usikkert med balancen, når nu der er en hel verden at se på. Cykelhjelmen skal også skiftes ud og det bliver så både min og hans. Vi skal begge have os en nutcase, for we really do love our brains.

Ja og jeg skrev også, for godt nok skal min cykel ikke skiftes ud, men vi er blevet enige om, at vi gerne vil have os en ladcykel. Så hele weekenden har vi læst os fuldstændig udmattet og blevet enige om, at familiecigaren fra Nihola nok bliver den, der dækker vores behov allerbedst.

En dyr cykel, men også en lækker cykel og kan fås brugt. Selv brugt er den dyr, men dog mere overkommeligt prismæssigt. Vi har heller ikke prøvet den endnu, - det tænker vi er et must og måske samtidig prøve et par andre modeller.

Niholaen får gode anmeldelser både fra "eksperter" og fra folk i den virkelige verden og rent designmæssigt er den sgu da også lækker.

19. januar 2009, kl. 16:58|


Den konstante forandring


Meget få ting er statiske. Cirkeline er, men det kommer ikke bag på mig. Til gengæld er der absolut ikke noget statisk ved alt det andet i mit liv og den udvikling, der er sket og fortsat vil ske overrasker mig positivt.

Jeg er blevet en anden. Heldigvis. Mere rund og mild med årene ligefrem. I hvert fald befinder jeg mig et sted, hvor jeg har det godt. For det meste.

Gustav bliver ældre og hans behov ændrer sig og dermed også vores familiestruktur og vi tilpasser os gradvis. Han sover stadig til middag i 2-3 timer efter børnehaven og det betyder - helt naturligt - at han også kommer senere i seng. Det fungerer fint i vores familie, men har uden tvivl krævet en vis form for tilvænning.

For timerne til sig selv er blevet mindre og så gælder det om at finde en rytme og et indhold, der passer. Samtidig nu hvor jeg er blevet sindssyg vigtig lægesekretær og derfor sidder foran en skærm 34 timer om ugen, så er ajourføring af egen og andres blog blevet nedprioriteret.

For noget tid siden tænkte jeg, at det bare var et spørgsmål om tid, så skulle jeg nok vende tilbage på fuld og daglig styrke. Det har jeg nu erkendt ikke er tilfældet. Jeg elsker min blog og jeg elsker at læse andres, men sporadisk er noget mere det som kendetegner denne del af mit liv.

Og det er o.k. Selvfølgelig er det o.k. Så når jeg siger godnat til Gunnar-drengen og kaster mig mageligt i sofaen, så lader jeg computeren være slukket og "tænder" i stedet for mine strikkepinde. Jeg har i den senere tid hamstret garn, som skulle det pludselig udgå fra markedet, så der er rigeligt at tage fat på. Så det gør jeg.



15. januar 2009, kl. 16:49|


Enten eller… vol III


Jeg valgte mine favoritter første gang i 2006 og sidst i 2008, nu vælger jeg igen.

  


Hvad siger du? Kaffe eller te? Nokia eller Sony Ericsson?

11. januar 2009, kl. 17:41|


WHAT THE FUCK ?!


Lidt optimisme er vel i orden, meget optimisme er modigt. Ikke desto mindre så valgte jeg tilbage i starten af min graviditet med Cirkeline at gemme nogle af mine busker… en ved jo aldrig, vel?
I dag 5 år senere har jeg her til morgen kunne tage et par af disse bukser på. Helt uden at smøre mig ind i olie, helt uden at holde vejret og helt uden at de sprækker i røven, når jeg sætter mig ned.

Total sejrsdans!

9. januar 2009, kl. 12:00|


Pop-pornografisk strippertøs


Måske er det fordi jeg er på vej mod de 40 (4½ år endnu men hvem tæller egentlig?), måske er jeg bare blevet voksen, hviler i mig selv og den slags klicheer. Måske er jeg bare en pop-pornografisk (buddhalignende!) strippertøs, der har skulle bruge 35+ år på at springe sådan rigtig ud?

Jeg er total glamour-girl. Jeg er til lir og accessories. Jeg er til pop og semi bad boys. Mit liv er seriøst en Nik og Jay-cd. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg er blevet en glitter pige, pyntesyg, høje hæle og lipgloss.

Jeg har det fandeme godt. Elsker mit liv, min mand, mine børn og mig selv. Ja undskyld hvis det driver, men for pokker lad os feste, kysse og drikke rosévin.

6. januar 2009, kl. 18:48|


ÅRETS FJERDE DAG




Og jeg kan hviske, at min kærlighed til hende er... og jeg vil aldrig vide, om hun nogensinde forstod mig.

4. januar 2009, kl. 15:37|


3 REGLER, 3 PERSONER, 3 GAVER


Lad os forkæle hinanden. Det gider jeg godt. Idéen er sød. Set hos Pia og andre steder og jeg synes, at du skal være med. Jeg deltager i hvert fald gerne.

1. Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.

2. Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love, at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg!

3. Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er, at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.


Er du frisk?
Så sæt i gang!

3. januar 2009, kl. 18:30|


DEN ANDEN DAG I 2009


Vi er 2 dage inde i det nye år og jeg har været i bad.
Det tegner godt.

2. januar 2009, kl. 16:04|