e-mail

 

2007 i billeder og velkommen i 2008


Så er jeg her. Et helt nyt år til min rådighed og jeg glæder mig. Hvis alt går som forventet, så bliver 2008 året, hvor vi køber anden bolig, hvor jeg bliver færdig med min uddannelse og hvor vi går i gang med behandlingerne til det 3. barn.

Vi havde en stille nytårsaften. Mand, kone og toårige. Vi hyggede os. Der blev leget med Dublo og togbane, der blev spist lam og pestokartofler og drukket rosévin. Der blev tændt stjernekastere hos Cirkeline i mørket og der blev spist hjemmelavet flødeis. Der blev puttet barn længe før midnat, der blev set film hængende i sofaen, der blev strikket endnu to veste (til to andre drenge) og der blev startet på en trøje til Gustav. Der blev kigget på fyrværkeri gennem vinduet og så lavede vi vores eget knald.






Jeg håber, at du får et rigtig lykkebringende 2008 lige som dit hjerte begærer.


1. januar 2008, kl. 10:24|


Slut, prut, finale


Det er slut med fredagsfri i denne omgang, men for fanden hvor var det altså bare pragtfuldt mens det stod på. Jeg kunne godt blive en rigtig crack-whore for nedsat tid, evt. som fast ugentlig fridag. Det skulle fandeme ikke genere mig. Overhovedet.


3. januar 2008, kl. 20:13|


Cirkeline


I nat vågnede Gustav, han knirkede lidt og jeg bevægede mig ned til ham. Han havde smidt dyne og tæppe var blevet koldt. Jeg lagde mig i sengen hos ham og straks efter mærkede jeg denne lille søgende krop mod min. Han puttede sig helt tæt. Vi faldt i søvn.

Det er bare med at nyde det så længe det varer, tænker jeg. Snart er det slut og så har min dreng ikke brug for helt samme nærhed i form af at putte ske. Vores fredage er ikke længere forbeholdt fridage og således sover vi heller ikke længere 3 timer i ske til middag. Det tror jeg, at jeg kommer til at savne.

Ja det er bare med at nyde det.


4. januar 2008, kl. 15:17|


Så længe det varer


Jeg tror aldrig nogen sinde, at jeg bliver træt af at fortælle om Cirkeline. Aldrig. Indimellem tager jeg mig selv i at have en indre monolog, hvor jeg nærmest fortæller hendes historie for mig selv. Det gør godt.

I går og i dag har jeg læst fødselsjournalen og journalen fra indlæggelsen på Riget. Hun var en stærk lille pige og det er næsten uforståeligt, at hendes prognose ikke var bedre end de 10 procent.

Cirkeline er meget nærværende de her dage - måske netop fordi jeg har brug for det. Det føles på én gang rart og vemodigt.


5. januar 2008, kl. 14:27|


Om at flytte Cirkelines urne


Er der nogen der ude, der ved, hvordan det sådan helt konkret foregår, når man skal have flyttet en urnegrav fra en kirkegården til anden. Hvilken led skal man igennem og er der nogen bestemmelser for, hvor langt væk fra nuværende kirkegård man skal flytte, før man kan tage graven med eller for den sags skyld nogle bestemmelser for hvor mange gange man må flytte en grav?


6. januar 2008, kl. 13:40|


Vuggestue vol II + ny vuggestue


Jeg fik talt med vuggestuen. Det er som Rikke sagde et spørgsmål om, at pædagogerne ikke længere - når barnet er fyldt to år - må spænde barnet fast. De indrømmede dog, at de aldrig havde taget diskusionen i forhold til, hvis nu forældrene gav tilladelse til det, men jeg har sådan på fornemmelsen at udfaldet er det samme.

Der er desværre ikke andre muligheder for, at Gustav kan sove et mere roligt sted, men de ville da holde lidt øje med, hvor meget søvn han reelt fik og så give ham mulighed for at blive liggende i sin seng indtil de andre var kommet i tøjet. Således får han mulighed for at gasse den lidt ekstra og det kommer forhåbentligt ikke skidt tilbage.

Nu til et andet vuggestue spørgsmål:
Når man er tilflytter til ny kommune, hvordan er muligheden så for hurtig plads i en institution eller bliver man tilbudt at ens barn kan fortsætte i nuværende vuggestue (hvilket for os ville være meget upraktisk)?
Og hvad med ens anciennitet i forhold til børnehave. Starter den forfra?

Den opmærksomme læser kan måske fornemme et flyttetema. Jeg fortæller mere om det, når det er endeligt - men der er helt sikkert noget under opsejling.


6. januar 2008, kl. 18:34|


Eksistens eller essens?


En del af diskussionen startede nok hos Rikke, men jeg har bestemt haft tankerne tidligere og ikke mindst de her dage.
Der er mange følelser i klemme i forhold til evt. flytning - for hvad betyder det reelt i forhold til Cirkelines grav. Vil vi tage hende med os og kan det betale sig (ikke økonomisk).

Rent praktisk skal der en ansøgning til og menighedsrådet tager så en beslutning, som udgangspunkt er det sjældent et problem at få flyttet en urne. Situationen er bare den, at man kun må flytte en urne (grav) én gang og helst skal en flytning ske inden det 10. år. Herefter skal man søge kirkeministeriet om tilladelse og man skal kunne påvise aske.

Vores tilknytning til Brønshøj kirke og kirkegård er dels at Cirkeline ligger der, dels at vi blev viet i kirken. Efter Cirkelines død har vi været meget på kirkegården. Det er ikke længere hver dag, men det er tæt på - fordi netop at kirkegården ligger tæt på. Tæt på som i på den anden siden af gaden.

Flytter vi til Hellerup (som p.t. er planen), så vil den kirkegård der er tættest på nye bopæl være Bispebjerg Kirkegård og i princippet vil det alligevel være små 15-20 minutter væk fra nye bopæl og Brønshøj Kirkegård vil således være små 30 minutter væk. Samlet set giver det ingen umiddelbar mening at ville flytte hende; bortset fra at hun rent geografisk (og måske også psykologisk) være tættere på.
Under alle omstændigheder vil næsten hver dag blive sjældnere.

Flytter vi Cirkeline nu, så betyder det, at vi ikke kan flytte hende senere - hvilket måske er om 8-10 år og hvad nu hvis vi til den tid gerne vil væk fra byen? Måske spiller det ingen rolle, fordi det til den tid er gået fra sjældnere til højtider, men under alle omstændigheder vil hun befinde sig langt væk i en anden by.

Og hvad hvis der slet ikke er noget at flytte når tid er? Lige meget om vi flytter hende nu eller venter til om 10 år, så kan vi stadig risikere at urne og aske er forsvundet og således står kun stenen tilbage. Må man så godt flytte stenen fra et familiegravsted til et andet, selv om man ikke kan lægge noget under stenen?

Og gør det en forskel om det er stenen og det, der er under stenen (Cirkelines jordiske rester - og hedder det overhovedet det, når man er kremeret?), man flytter eller kun stenen? For hvad er det jeg besøger? Er det stenen eller det visheden om, at hendes aske er gemt i en urne under stenen?

Lige nu aner jeg det faktisk ikke. Jeg er langt fra afklaret og heldigvis skal der ikke tages stilling foreløbig. Jeg er simpelt hen nødt til at gøre op med mig selv om Cirkeline er eksistens eller essens.


7. januar 2008, kl. 20:46|


Blogprisen 2007


Blogprisen 2007 gik til Liselotte og det under jeg hende rigtig gerne. Hun er en fantastisk kvinde med en enestående evne til at fokusere på livets lyse sider.

For mig selv gælder det, at jeg kom blandt de såkaldte bobler og ved du hvad, det overraskede mig virkelig. Jeg ved godt, at der mange der læser på min side - men der fra og så til at være så tæt på en plads i finalen... nå ja, det havde jeg sgu da ikke lige forventet.

Nå det så er sagt, så skal jeg straks sige tak til alle jer, der mente, at jeg var berettigede til jeres stemmer. Det er jeg altså super glad for og jeg håber, at jeg får givet udtryk for, hvor glad jeg rent faktisk også er for jer. Jeg elsker det faktum, at I er lige der på den anden side af skærmen... bank bank.

Og ikke mindst tak til Rasmus for at være fuld af gode ideer.


7. januar 2008, kl. 21:12|


2900 Hellerup… happiness


Det er så godt som alvor. Rigtig alvor som i at købskontrakten bliver underskrevet i morgen, alvor som i at banken har sagt ja til at låne os penge og alvor som i at jeg bevæger mig fra postnummer 2700 til 2900.

Vi flytter. Vi har købt en villalejlighed med lille have i Hellerup og overtagelsen sker senest den 1. maj 2008. Lejligheden er i fin stand, dvs. den skal males, men ellers kan vi sagtens leve med køkken og bad. De øvrige værelser er flotte inkl. gulve.

Der er skråvægge i lejligheden, men det gør ingenting. Den har tværtimod alt det som både Ulrik og jeg er vilde med.


10. januar 2008, kl. 21:05|


Bonusinformation


I er sgu da fantastiske og alle jeres gode spørgsmål, så her kommer til bonusinformation i forhold til lejligheden:
Den ligger på Lyngbyvejen og måske netop derfor er prisen også billigere end tilsvarende lejligheder i området - for det betyder noget (for de fleste), at de ikke bliver generet af en masse trafikstøj.

Det kan af selv samme årsag være en grundene til, at vi måske ikke bruger haven til store og hyggelige grillaftner, men haven giver mulighed for lidt legeredskaber til Gustav og måske en lur til en nyfødt, når den tid altså kommer. Derudover er faktum, at vi i 8 år har boet ud til Frederikssundsvejen, så vi er vant til trafikken.

Lejligheden var sat til lige godt 2 millioner og vi har fået et afslag i prisen på 60.000 - det er mange penge og det er vi glade for. De penge kan så gå til erhvervelse af lidt nyt/ekstra inventar, istandsættelse (i første omgang skal der males) og div. flytteomkostninger.

Gulvene er nyafhøvlede dog nyt gulv i køkken og soveværelse (Gustavs fremtidige værelse), som ikke ligner det i resten af lejligheden. Det er dog ikke en øjebæ og i første omgang lader vi det være som det.

Køkkenet har ikke mange elementer og de er ikke nye, men det er pænt og o.k. funktionelt, hvis man sætter nogle hylder op eller det københavnerskab vi allerede har. Der er elkomfur, men der har tidligere været gas og det vil vi helt sikkert skifte tilbage til. Gas er bedre (synes vi) og ikke mindst billigere. Derudover indbyder køkkenet til en spisekrog og det frigiver altså noget plads i stuen, at man ikke har sit spisebord stående der.

Lejligheden er på 123 kvm. De skrå vægge tager lidt, men ellers synes de 123 kvm. at være fordelt på en fornuftig måde. Der er sat støjisolerende vinduer i og det tager så godt som al larmen fra Lyngbyvejen.

Overtagelsen er sat til senest 1. maj og derfor lader vi Gustav blive i sin vuggestue og regner derfor ikke med, at han oplever et skift før han skal starte i børnehave (som er til sommer og hvis vi altså kan få lov). Det betyder en lille omvej for Ulrik om morgenen, men det er vist til at holde ud. Hensynet til Gustav bliver størst. Han fungerer ikke super optimal med mange forandringer, han har brug for sin faste rytme og så kan det godt være, at jeg indimellem har det lidt svært med vuggestuen, men Gustav trives og det er det som tæller i det lange løb.

Cirkeline bliver også hvor hun er. En svær beslutning - ren følelsesmæssigt - men alt andet vil være tåbeligt. Nu skal jeg bare lige forlige mig med den løsrivelse, der kommer til at finde sted. Jeg har været privilegeret. Det har jo næsten været som at have hende i baghaven.

Så alt i alt en god start på 2008 - nu skal der bare betales nogle penge. Jeg glæder mig til det er endeligt, som i sådan helt på plads.


11. januar 2008, kl. 14:11|


Det hidsige temperament


Sådan et har Gustav og han har det helt sikkert mig. Jeg er ikke vild for at indrømme det, men der er bare ting, man ikke kan løbe fra.

Det sker bestemt ikke tit, men indimellem kaster han sig ned på gulvet og banker hovedet ned i det - hvorfor han i perioder også har en vedligeholdelsesbule i panden. Køn er den ikke.

Indimellem er det de mindste ting, der gør udslaget. Fx kan han stå og spise rosiner fra sådan en lille rosinpakke, tabe en rosin på gulvet og så får han straks nedadvendte mundvige mens han kigger på en. Så kan man sige til ham, det gør da ikke noget, du kan jo bare samle den op og så er fanden løs. Han kaster han sig ned på gulvet i et hyl og knalder (helt bevidst) hovedet ned i det.

Så tænker jeg, er det fordi, han forventede, at jeg skulle samle rosinen op og bliver sur over, at jeg så ikke gør det?

Der er også gange, hvor der næsten går lidt dramaqueen i den. Ofte når han får et nej, så kan han næsten kaste sig hen over stuebordet og bagefter vælte bordet (det skal lige siges, at bordet er meget lille og vel nærmest sådan et man ville kalde et natbord), men det er ikke på den der ked-af-det måde, snare den der hvor-er-verden-tarvelig-og-nu-skal-lige-vise-dem-hvor-tarvelig måde.

Der er klart forskel.

Det er som sagt ikke en daglig ting, men det er nu lidt skræmmende at se på og frustrerende tilmed. For hvad er min rolle i det? Hvor langt skal jeg gå? Skal jeg samle rosinen op?

Jeg samler ham altid op fra gulvet, når han har kastet sig ned på det og tager ham ind til mig og siger, at det er o.k. at blive vred. Kan jeg overhovedet gøre mere? Fortæl mig gerne, at det er noget han vokser fra... og så slår det mig, er jeg overhovedet vokset fra det?


11. januar 2008, kl. 15:42|


Søndag


Weekendens sidste dag og jeg sidder nu i sofaen og mærker sødmælken i mine øjne. Barn sover og jeg forestiller mig, at jeg snart gør ham kunsten efter.

Fredag stod på nytårsfrokost med dåserne fra uddannelsen. Super hyggeligt. Sjove lege. Lækkert mad og vin. Lørdag farede jeg vild med min GPS på vej til Greve - men jeg nåede frem og til tiden tilmed. I dag har den så stået på rengøring og bilvask.

Nu er jeg bare lækkersulten og lækkersøvnig.


13. januar 2008, kl. 14:03|


Øh…


Så blev det torsdag. Det var den uge. Hold da helt fast det gik stærkt. Torsdag. Allerede torsdag. Faktisk er det jo lige straks fredag. Det må jeg nok sige.


17. januar 2008, kl. 18:07|


Sidste skoleophold


Jeg synes virkelig, at tiden flyver af sted. Der er allerede gået 2 ud af 5 ugers skole ophold, som samtidig er sidste skoleophold i uddannelsen. Tænk en gang: Pludselig er der gået 2 år med det og jeg er udlært til sommer.

Det er også skoleopholdet, hvor valg af fagprøveemne og emneformulering er blevet godtkendt; jeg vil skrive om arbejdsglæde (eller måske ligefrem mangel på samme - for forskel på de enkelte afdelinger det er der!) og det er også skoleopholdet, hvor holdets 3 bornholmere inviterede os til Bornholm (den sidste weekend inden vi er udlærte) på ebrieret posttur (post; præfiks) som modtræk til rustur. Billetten er bestilt!

Det er med andre ord det sidste skoleophold inden vi spredes for alle vinde og det er i bund og grund en smule vemodigt og pludselig hører jeg onkel Danny... som han går gennem byen en sidste gang.


19. januar 2008, kl. 15:00|


Det ved jeg nu


Snart er det 3½ år siden Cirkeline blev født og døde. Meget vand under broen, som man siger. Efter hendes død blev jeg indadvendt (mere end tidligere!), jeg var i sorg og kort efter også gravid med Gustav. Det var 2 store begivenheder på én gang og stillede en fandens masse krav til mig. Jeg synes, at jeg er kommet igennem begge dele på en fornuftig måde. Jeg føler, at jeg fik givet nok slip på Cirkeline til at kunne holde fast i Gustav. Jeg synes ikke, at han på nogen måde lever i skyggen af sin døde søster.

2 år og 4 måneder (kun afbrudt af 18 ugers HGS) var jeg på barsel af en og anden form. Det er lang tid at være væk fra arbejdsmarkedet og undervejs valgte jeg også at sadle om, hvorfor jeg virkelig skulle starte forfra, da jeg så endelig startede igen. Det har ikke været helt uden omkostninger. Jeg synes, at jeg var længe om - sådan for alvor - at skabe mig en identitet som kommende lægesekretær. Havde svært ved rigtig at føle, at jeg hørte til.

Når jeg har haft det sådan... sådan ldit svært ved helt at finde et ben at stå på, så har jeg haft en tendens til at smide skylden på mit tab af Cirkeline. Så har det været sorgen, der har hindret mig eller også - som jeg sagde til mig selv den anden dag - er det først nu, at jeg rigtig er kommet om på den anden side.

Virkeligheden er bare en anden. Ja, jeg har mistet min datter og det har kostet noget af en indre rejse, men jeg er så også blevet mor til en rumsterstang af en dreng... og det har sgu også kostet noget af en indre rejse. Sidst - men bestemt ikke mindst - så er jeg gået i gang med en ny uddannelse, der også har krævet en vis indre rejse. Man bliver træt og indadvendt af alt det indre rejseri.

Nu synes jeg, at jeg er kommet om på den anden side. Jeg er blevet væsentlig mere udadvendt og væsentlig bedre til at holde min kontakter vedlige. Bedre til at komme ud af døren for at lave noget med andre mennesker end mand og 2-årige. Det glæder mig.

Både Cirkeline og Gustav har deres del i denne udvikling. Det ved jeg nu. Det ved jeg nu her 3½ år efter det hele startede og hold da fast hvor er livet bare foranderligt.


20. januar 2008, kl. 21:45|


Den der fagprøve...


Jeg håber, at I er friske - for så tror jeg, at jeg indimellem lige får lidt fagprøve ind på bloggen, dels for at vende nogle tanker, dels for at høres jeres synspunkter og erfaringer og når jeg kommer så langt, så tænker jeg (hvis I er interesseret), at jeg vil "prøvekøre" mit spørgeskema på jer inden jeg bruger det på hospitalet.

Hvad er det modsatte af arbejdsglæde?


23. januar 2008, kl. 16:35|


Rigtig god weekend


Så blev det fredag og det er weekend. Den eneste plan vi har, er, at vi skal ud og se på tog... for Gustavs skyld. Han er vild med toge og kan vi finde et par stykker (bl.a. Zoo-toget), så skal vi da også prøvekøre dem.

Således er sommeren også planlagt. Vi skal helt sikkert en tur til Allingeåbro og her slår vi så mange fluer i et smæk; der er tog, en regnskov, en veninde og mulighed for Ulrik at bruge sit rally-gavekort.

Lige nu er det stadig fredag, snart skal 2-årige hentes og så skal vi holde weekend. Jeg håber, at du får en god en af slagsen.


25. januar 2008, kl. 12:57|


En tur på skadestuen


Toårige tabte tung, dyb Bodum tallerken ned over lille bitte fod. Tallerken smadrede og toåriges negl på 2. tå blev skåret over. Såret var heldigvis overfladisk, dvs. kun neglen var skadet (om end det blødte voldsomt), resten af foden og tæerne var fine og intakte.

Toårige fik renset såret, lagt plaster og forbinding. Toårige klarede det så skide flot og alt er o.k. Toårige humper af sted på hælen som en gammel mand, men sådan er det jo at være såret.

Så fik toårige også set mors arbejdsplads indefra.


26. januar 2008, kl. 21:19|


Lidt mere fagprøve


Jeg har altid været god til at strukturere tingene, god til at udarbejde mig en arbejdsplan og så overholde den. Sådan er det vist ikke mere. Jeg bliver helt træt ved tanken om, at jeg skal skrive fagprøve og der er en masse indledende faser, der skal overstås inden.

Jeg er frygtelig i tvivl om niveauet, men jeg tror slet ikke vi snakker specialeniveau og måske er niveauet tydeligt at se i min problemformulering (der er godkendt). Den lyder: Hvad er arbejdsglæde, findes den i afdelingerne og hvordan kan det blive en del af lægesekretærens hverdag?

Min plan er, at jeg først skriver en indledning, der udmunder i problemformuleringen (som så reelt set kaldes en emneformulering) og så kort om valg af metoder. Herefter tænker jeg, at jeg vil have en definition af arbejdsglæde, teori om arbejdsglæde (og kort om det modsatte af arbejdsglæde, der i det her tilfældes bliver udbrændthed), så vil jeg have spørgeskemaundersøgelsen og resultatet af denne. Hvor spørgsmålene - så vidt det lykkes for mig - helst skal tage udgangspunkt i definitionen af arbejdsglæde, så vil jeg byde ind med nogle løsningsforslag, så en konklusion og sluttelig en evaluering af processen.

Det lyder egentlig nemt overskueligt og tilgængeligt. Jeg synes nu alligevel, at det er svært for mig at få udarbejdet en reel arbejdsplan. I princippet er det først i maj, at opgaven skal skrive. Der er afsat 9 dage samt 2 dage med informationssøgning - men maj er også den måned, hvor vi flytter i ny bolig og det ville da være eventyrligt skønt, hvis jeg kunne være færdig med min opgave inden.

Jeg synes, at det er så svært at finde tiden i det daglige. For jeg kan reelt ikke sætte mig ned før efter Gustav er lagt i seng og på det tidspunkt er jeg jo selv ved at falde om af træthed.

Og måske gør jeg det bare mere uoverskueligt end hvad godt er. Måske er det bare et spørgsmål om at komme i gang.

Hvad spørgeskemaet angår, så offentliggør jeg det ikke på siden - men foretrækker at sende det pr. mail til jer, der har lyst til at være "prøveklude". Det gør det unægtelig lidt nemmere for mig.

Min største usikkerhed er nok, at jeg lidt i tvivl om niveauet og jeg orker bare heller ikke at gå i gang med noget, hvor jeg ender med at skyde mig selv i foden.


27. januar 2008, kl. 13:39|