e-mail

 
01-01 22:03

Lidt mindre


Det der med at tabe mig, er noget, der fylder helt utroligt meget hos mig.
Jeg har aldrig haft problemer med min vægt (før jeg fik børn), hvorfor jeg også har haft svært ved at forstå andre menneskers evindelige slankekure. Ofte har jeg bare tænkt: »Kom nu bare i gang i stedet for at snakke så meget om det«. Jeg tager mine ord i mig. For det fylder meget og jeg kan godt forstå, at man har et reelt behov for at tale om det – ligesom det bare heller ikke er skide nemt at komme i gang.

Jeg har forsøgt at sætte mig nogle realistiske mål, så må vi se, hvordan det går og hvad det bringer med sig. Som udgangspunkt vil jeg frygtelig gerne tabe 20 kg og dermed komme ned på min idealvægt (60 kg), men jeg vil være godt tilfreds, hvis bare vægten er under de 70 kg inden året er omme. Jeg skal til at motionere (gerne 2 gange om ugen) og jeg skal holde væsentligt igen i forhold til de søde sager.

Jeg vil forsøge ikke at gå stille med dørene og der skulle da gerne være en månedlig opdatering – jeg håber, at det kommer til at gøre en forskel, at jeg vælger at aflægge rapport.

Gode forslag, tips, ideer og erfaringer modtages gerne.

1. januar 2007, kl. 22:03| # |


03-01 21:06

3 dage og 0 kilogram senere


Det er jo ikke de store forskelle, der er sket her på 3. dagen. Det havde jeg nu heller ikke forventet (sådan realistisk set), men jeg er godt nok overrasket over, hvor meget jeg tænker på det i løbet af dagen.

Ikke sådan med fråde om munden, koldsved på panden og hjertebanken; for jeg føler nu egentlig ikke, at jeg lider et reelt afsavn (ikke endnu i hvert fald). Alligevel tænker jeg meget over det og når sandheden skal frem, så er jeg vist også en smule utålmodig: Hvem vil ikke gerne se resultater i det sekund, de tænker på at gøre dette eller hint? Jeg vil i hvert fald gerne.

Jeg var nede og prøve bukser hos en af de lokale tøj-pushere. Pludselig blev jeg grebet af 2 ting: 1. Min egen nærighed (fordi jeg selvfølgelig forelskede mig i noget, der ikke er på tilbud). 2. En indre stemme, der kunne fortælle mig, at jeg nu lige straks er åleslank (og nye bukser derfor først er nødvendig til den tid).

Det går egentligt fint i løbet af dagen. Min arbejdsplads sælger 3 stykker frugt til 3 kr. pr. medarbejder (der er så 2 kantiner, hvilket i princippet giver 6 stykker til 6 kr., hvis jeg ellers gad at rende). Derudover drikker jeg gerne 2 liter vand og er generelt bare optaget, at jeg dårligt har tid til at tænke på at proppe i hovedet.

Sidst på eftermiddagen er jeg blødflov, og jeg kan godt mærke, at jeg mangler et ordentligt alternativ i stedet for frugt og en håndmad.

Aftensmaden har været alle tiders indtil videre. Vi overholder skam den allerede udarbejdede madplan, dog med små justeringer. I dag blev kartoflerne sløjfet og erstattet af en skive rugbrød; sådan vil det uden tvivl blive fremover, altså de små justeringer – enten i forhold til os alle sammen eller også kun i forhold til de voksne.

Så er der det med motionen. Jeg har tænkt meget på at melde mig ind i et fitnesscenter, men allerede nu kan jeg mærke en voksende modstand. Det er som om, at det er dømt til at mislykkes på forhånd. Jeg har end ikke givet det en chance.

Hvad gør jeg så i stedet for?
Måske er det bare et spørgsmål om at komme i gang, og er det egentlig ikke meget rart at have et konkret program at følge?! Jeg er så meget i tvivl. Umiddelbart er gåture i rask trav, det som tiltaler mig mest og måske burde jeg bare finde et par passende ruter at veksle mellem og evt. en gå-partner.

Tak for jeres tilbagemeldinger.
I er guld værd!


3. januar 2007, kl. 21:06| # |


05-01 21:17

Det er sårbart


Det er blevet værre og spørgsmålet er, om det skyldes, at jeg selv er blevet forældre eller bare blevet ældre.

I hvert fald kan jeg mærke, at det er frygteligt sårbart for mig, at tænke på at der er børn, der bliver behandlet dårligt; børn, der vokser op under tarvelige forhold.


5. januar 2007, kl. 21:17| # |


06-01 23:36

Hvad bliver det så til?


Så er årets første uge gået og jeg har om noget truffet en masse vigtige beslutninger i forhold til min vægtreducering.

Hvad kosten angår, så vil jeg spise en mere PCO venlig kost, dvs. en kost med et lavt glykæmisk index. Så via Diabetesforeningen er der nu bestilt en håndfuld kogebøger, således at vi kan få ændret kostvanerne.

Derudover er valget faldet på den vandrende form for motion, - med tiden forhåbentlig i rask gang.

Mandag morgen vil jeg så kontakte egen læge for at få en henvisning til min gynækolog. Med ham vil jeg gerne drøfte opstart af hhv. p-piller og Metformin. Begge dele i håb om at det vil hjælpe mig i forhold til min PCO, overvægt og træthed.

Sidst på linjen: Opdatering på vores bagemaskine: DEN HITTER og har været brugt lige siden dag et.


6. januar 2007, kl. 23:36| # |


10-01 20:54

Mening?


Hvad er det nu meningen med livet er?
42?
43?


10. januar 2007, kl. 20:54| # |


11.01.2007-->