e-mail

 

01.01.2002

kom du godt ind i det nye år? jeg gjorde, det var hyggeligt. kæresten & jeg travede i sneen som klokken slog tolv. omkring os eksploderede raketterne & kugler af farver dansede på himlen.

vi ses snart igen!

02.01.2002

kan mærke, at jeg holder en del for mig i selv i øjeblikket. ved, at jeg har fortalt dig det før – det med, at jeg til tider opererer med 2 dagbøger & at denne (online) dagbog ofte er udsat for grov censur. hvordan kan det egentlig være? det er vel ganske ligetil: det skrevne ord binder & forpligter, derudover er der vel også en naturlig grænse for, hvor meget jeg som menneske bør blotte mig. tror du ikke?

lad mig dele en oplevelse med dig. begivenheden er ca. 11 år gammel – men står alligevel ganske klar i min erindring. jeg er 17 år & går med min mor imod nørrebro station. jeg mindes ikke hvad vi skal, hvad jeg dog mindes er min egen selvindsigt for et tema, der skulle blive gennemgående for mig. jeg siger til min mor, at jeg tror det ville være en god idé om jeg begyndte hos en terapeut, da jeg har svært ved at give slip (med dette menes, at jeg har en utrolig tendens til at fastholde mig selv i noget eller i forhold til nogen til trods for, at det ikke er videre hensigtsmæssigt for mig).

min mor siger det er noget vås (& jeg forstår godt hvad hun mener). det handler ikke om, at min mor ikke ved bedre. det handler om, at min mor så denne 17årige pige, der var ulykkelig forelsket. & jeg var ulykkelig – spørgsmålet er bare om jeg også var forelsket, det tror jeg ikke - & jeg fastholdte mig selv i et forhold, hvor jeg ikke rigtig fik plads til at være… andet end som en genstand for seksuelt begær.

at jeg har spekuleret en del over denne begivenhed handler kort sagt om min far. handler om at jeg har en oplevelse af en meget fraværende far (skønt han har gjort det hans redskaber tillod ham). handler om at være bange for at miste (ofte mænd) & deri selvfølgelig angsten for at være alene. jeg fortæller dig ikke, at jeg er ved at gå fra kæresten eller bryde med vores relation. det er ikke sådan det forholder sig.

situationen er den at jeg ganske enkelt er nødt til at arbejde med dette tema. nødt til at gøre en forskel, at få åbnet op & se på de mønstre jeg konstant gentager. forstår du bare en brøkdel af det jeg lige har forsøgt at anskueliggøre for dig?

03.01.2002

fri i dag, glad i dag. har talt med veninden her til eftermiddag – vi skal snart spise lækker middag sammen & junior skal præsenteres. tror forresten han er ved at fange den med at frynserne på gulvtæppet ikke er mad. men det gør ham nu ikke til en mindre ballademager af den grund.

ellers er der tøjvask & indkøb på programmet. senere vil jeg kaste mig på sengen med en god tyk bog. den hedder sak & handler om søren kierkegaards liv. god er den tilmed også. foruden at den selvfølgelig handler om hans liv & familie – så er det et udmærket stykke historie af københavn. jeg kan vel kun blive mere belæst & lært. tror du ikke?

om et par timer skal vi en tur på strøget.

hvad er det egentligt, der gør sig gældende når et menneske vælger, at tage livet af sig selv?

04.01.2002

ordnet skabe i dag. alt ligger i de rigtige bunker: hvem sagde præmenstruel? elsket med kæresten, gloet flimmer med kæresten & det har været dejligt afslappende. junior har underholdt som kun han formår. gemt sig under lænestolen, siddet fast mellem fjedrene. i går var han ved at blive kvalt i stuebirken, senere fik han hø i næsen. i morges kom barndomsveninden til kaffe & theboller. hun er et lys i mit liv. i morgen formiddag er destinationen: mor & udsalg i indre københavn.

på onsdag skal jeg til begravelse. 29 år gammel valgte han (dagen før nytårsaften) at tage sit eget liv. efterlod sig en kvinde & et spædbarn. jeg har spekuleret en del over hvordan det kan være – men må erkende, at selv jeg er fattig & nogle ting forbliver tavse.

asger stig møller skrev: ”efter de første kærtegn & dristige kys – selvmordet forgår som et sår på hånden. hejs mig i en galge op til månen!”

05.01.2002

var med min mor på strøget i dag. fik købt lidt godt til mig selv – forelskede mig i et par røde sko & selvfølgelig måtte jeg gå tomhændet ud af butikken: str. 38 var solgt. øv! lige nu ser kæresten filmen 3.grads forbrændinger eller kontakt af 3.grad. et & andet. jeg venter på at alien går i gang lige omkring midnat. så skal jeg gemme mig under dynen & sige pruttelyde hver gang der kommer et & andet uhyggeligt: mest af alt fordi jeg ved, at det generer kæresten.

junior er blevet større. hans verden er også blevet større. han har ligesom fundet ud af, at lejligheden består af flere værelser & verdens centrum muligvis ikke er begrænset til stuen. det er finurligt at se ham som den opdagelsesrejsende han også kan være. alt skal der snuses til & han kan blive både lang & høj. tror også snart vi har serveret alt slags grønt til ham – favoritten er dog tomatbåde.

07.01.2002

har været ude & shoppe med mor i dag. blev til tøj & støvler (tænker, at jeg (om nogen) har en sko/støvle fetich). ellers ikke det vilde. her til aften vil jeg slappe af, læse i en god bog & sno mig kælent omkring kæresten. i morgen drager jeg på job & snupper en nattevagt. har skrevet brev til min elskede mormor, nu skal jeg bare huske at sende det.

09.01.2002

i dag blev han bisat fra albertslund kirke & det var ganske overvældene så mange, der var mødt op. at se så mange mennesker være berørt – så er det at jeg fatter endnu mindre. jeg har forsøgt at holde afstand & egentlig klaret det upåklageligt. så træder jeg ind i kirken & vreden ramte mig. fik en uimodståelig lyst til at spytte på kisten & råbe: hvad fanden tænkte du på din store idiot!! omkring mig, min familie i sorg … i kisten en fætter (plus en forgrening), der foretog et valg. vi er var jævnaldrene… jeg forstår det ganske enkelt ikke.

trækker vejret, jeg er træt nu & snart vil jeg sove. måske vi ses under stjernerne?

10.01.2002

en ok dag i dag. træt i kroppen, træt i hovedet. har aflyst en aftale – alene fordi jeg lige pt. ikke har så meget at bidrage med. sådan oplever jeg det i hvert fald selv. så i aften er det mig, kæresten & junior – resten af verden har vi stemt hjem.

til mor: jeg elsker dig!

til veninden: giv mig den forpulede madplan & jeg skal trylle den 18. januar – du skal da i hvert fald ikke selv medbringe maden eller vandet!

12.01.2002

lige nu er kæresten til møde i sverige, jeg sidder i min morgenkåbe & forsøger at få øjne. synes i øjeblikket at jeg er mere ehm… død end levende. er ganske enkelt træt & ville allerhelst gå i dvale. der var personalefest i går & det var faktisk hygsomt, stemningen var god & alle energierne gunstige – jeg var bare ikke rigtig i stødet. min uge har på mange måder været fuld af begivenheder & jeg kan tilsyneladende ikke rigtigt få tingene på afstand & koble fra. i aften skal kæresten & jeg ud, så må vi se om situationen er anderledes. søndag har jeg en nattevagt. joh tak, der er massere at tage sig til.

opdragelsen af junior når utallige højder. nu skal den lære lyden af ord & kommandoer: ind i bur, gentager vi gang på gang, som vi puffer den bagi & skubber den indenfor. eller små slag på hans madskål som vi bevæger os fra køkken til stue med aftensmaden. han er ikke i tvivl om, hvad nej betyder – men mon ikke også at det er noget af det første alle lære? nåeh ja, vi roser den selvfølgelig også meget.

synes at befinde mig i en slags transit, ikke at jeg bare venter på at noget skal ske – for det er jo mig selv, der skal få det til at ske. jeg kan mærke, at det er min balance (den psykiske), der ikke rigtig vil falde på plads. har ondt i maven & føler mig fuldstændig malplaceret, hvor jeg end befinder mig. alt synes uden for kontekst. det er i bund & grund en underlig fornemmelse sådan at være ved siden af sig selv. faktisk er det ikke specielt befordrende at være tilskuer til ens eget liv & det handler ikke så meget om mangel på initiativ – det handler ganske enkelt om ro!

ved at en del kan skyldes min kommende menstruation, men hertil kan jeg kun tilegne modløsheden. selve melankolien er udløst af helt andre ting. i sådanne øjeblikke er kærestens kærtegn, omsorg & opmærksomhed utrolig vigtige for mig… & det kan desværre få (for mig) fatale konsekvenser, om han ikke er i stand til at give mig dette.

synes jeg gentager mig selv.

14.01.2002

han bliver pludselig usikker & urolig i stolen. det her var hans store dag. at sidde overfor denne kvinde. hende! & så slog det ham helt ud af kurs. hendes behagelige væsen. hendes nærhed. "jeg skal give dig en historie. et dejligt eventyr", hun trækker vejret dybt & fortsætter lige så kælent; "jeg skal fortælle dig om virkeligheden... min!" hun lader ryggen finde hvile op ad væggen, trækker benene op under sig & for et kort øjeblik lukker hun sine øjne. kunne han dog bare fortælle hende, hvor smukke de er. ”jeg har aldrig været rigtig modig. jeg har tilpasset mig situationer, som de bød sig – men mod er noget helt andet… & det har jeg ikke haft meget af”, hun går i stå & han opdager, hvordan hun langsomt bliver væk – der er stilhed i rummet, da hun pludselig vender tilbage. til rummet. til nuet. til sit eventyr. ”måske jeg skal starte dér. måske jeg skal fortælle dig om, hvordan jeg fandt modet & opdagede mig selv. hvordan jeg kom ud af noget, ved at gå ind i det!”

19.01.2002

kl.: er lidt i tre natten til lørdag. veninden & dennes kæreste er lige gået efter en hyggelig, morsom & varm aften. maden var god – stemningen endnu bedre. vi snakkede fæces & andre pinlige øjeblikke af årene, der er gået. så spille vi scrabble mens mændene kørte bil. tiden gik & junior havde for længst gemt sig under sengen. dog var han præsenteret først & vi har nu officielt en plejefamilie… så måske kæresten & jeg snart skulle tage på hed elskovsferie. opvasken gemmer vi til i morgen (ehm… senere), først trænger jeg til at svede på lagnerne.

23.01.2002

min mor synes ikke, at jeg opdaterer min dagbog tit nok. hun er en krævende dame hende min mor & jeg klør mig tænksomt i krøllerne. altså i går skulle kæresten til sverige med job. det betød at vi var oppe kl.: 05-gabende-tidligt. vi kyssede hinanden, sagde farvel & straks begyndte jeg at savne ham. så forsøgte jeg mig med en middagslur, først vækkede arbejdet mig, om jeg ville have en vagt. som om! senere så hørte jeg denne besynderlige lyd. satte mig op i sengen med et spjæt & til min store overraskelse så jeg junior sidde kæk & gnaske i noget gulvtæppe. fedt nok, nu har han sgu også lært at åbne sit eget bur. damn jeg har hænderne fulde – hvilket min mor for resten synes er underholdende.

i dag har jeg atter været på job. ikke noget epokegørende som sådan. nogle formaliteter skulle i orden ang. en anbringelse. personalegruppen havde supervision: fedt koncept & givende. det var i hvert fald enigheden. kæresten er fortsat i sverige, hvorfor jeg absolut ingen ting skal lave. lege med junior & ellers bare være til.

i morgen (torsdag) job igen. en aften vagt & så napper jeg døgnet fredag til lørdag.

til min mor: ser du, nogle dage sker der mere end andre, nogle dage er følelserne uden på tøjet. lige i øjeblikket trives jeg vist allermest & det vælger jeg at nyde i fred & ro. elsker dig!

24.01.2002

radioen emmer af 80’erne; mine år som teenager. fisse pop, der svingede & alt synes at foregå i en musical verden. pinkfarvet makeup, smykker, bælter & hår, der altid lignede en dårlig klipning. mærketøj, ruskind, læder og salomontasker. kærestebreve, s, p eller k. gennemlever alle årene. festerne på 348 i husum, senere blev det til rosenlund skolen i skovlunde eller bedre endnu k50 som var skolens kælderrygerum for 8., 9. & 10. klasserne. spillede røvhul i frikvartererne, røg & sad i halvmørket og lyttede til tidens musik. eller hvad med alle ungdomsfilmene? jeg var forfalden til skuespilleren judd nelson… han var fræk, uforskammet & havde den fedeste stemme. genbrugstøj fra roger i lars bjørn stræde blev hittet, lange underbukser med gylp – nogle af os red delvis på bølgen af new wawe. perioden blev sort i sort, nitter & husblas i krøllerne. kammeraterne, der lånte lokaler i skovlunde & holdte mobildiskoteksfester. kærester, kærestesorg & den første sex. den gang eksisterede husum biograf, min cykel var regnbuefarvet & jeg kunne blive ved i en uendelighed.

28.01.2002

normalt kan jeg klare megen smerte (fysisk), sjældent er jeg syg (7, 9, 13 & bank under bordet) – men lige så snart det er mine tænder, så er tærsklen ufattelig lille. det startede i lørdags, det hamrer i hovedet, gør i mig irritabel, ødelægger min søvn. & værst af alt så bed jeg næsten hovedet af min mor som hun i telefonen gav mig omsorg. det er ikke rimeligt. først sent i aftes var der tid til at komme til tandlægen & resultatet er bestemt ikke glædeligt: i sommers da jeg fik trukket den sidste visdomstand ud, fik det beskadiget nogle af rødderne på nabotanden. jeg har smerter her til aften, intet i forhold til tidligere & intet der har med tanden at gøre. har ondt i kæben efter 3 røntgenbilleder. det er jo nogle store sataner man skal have i munden… & det er sgu hverken tilladt at få sure opstød eller lade tungen skubbe lortet ud igen. min tandlæge er kvinde & jeg ved, at hun ikke er præmenstruel hver gang jeg er der – men jeg ved, at det irriterer hende, at jeg er stædig. en gang kom hun til at bore mig i tungen. jeg lader det stå i det uvisse om det var bevidst.

havde ellers svoret at jeg ikke orkede min dagbog her til aften, hvis det ikke var for veninden & hendes fine hentydning til at nu var det vist på tide – ja så var januar gået uden en afsluttende bemærkning. nu er jeg træt. jeg har en lang & selvudviklende dag foran mig i morgen.