e-mail

 

SYV DAGE SENERE


Jeg er stadig på hormoner og sat op i dosis. I dag har jeg mærket en forandring, forhåbentlig betyder det noget godt, allerhelst en ægløsning; for det vil være så trist, hvis dette meget lange forløb ikke endte med et insemineringsforsøg. Jeg skal skannes på lørdag og jeg krydser fingre.

Jeg er træt, men humøret er nu stadig højt og heldigvis for det.

26. februar 2009, kl. 16:11|




SIDSTE HOLDBARHEDSDATO?


I skrivende stund har jeg været på hormoner (Puregon) i 31 dage. Det holder hårdt. Jeg bliver skannet ca. med 3-4 dages mellemrum. Det går ikke stærkt, faktisk forbavsende langsomt.

Æggene vil ikke rigtig reagere på hormonerne. Måske handler det om, at jeg ikke bliver sat op i dosis hurtig nok. Længe kørte jeg på 50 IE, så 75, så 80 og nu kører jeg så på 100 IE dagligt. Der er ret mange små umodne æg, men ingen der sådan for alvor slår sig løs og skiller sig ud fra flokken.

Måske har mine æg bare overskredet deres sidste holdbarhedsdato?

19. februar 2009, kl. 18:06|




FINDES DER NOGET BEDRE...


...end et barns hjertevarme og klukkende latter?
Jeg tror det ikke.

18. februar 2009, kl. 16:28|




SÅ KLAP DIG SELV PÅ SKULDEREN


Vinterferien er veloverstået. En uge hvor Gunnar-drengen og undertegnede kom helt ned i gear, slappede af, sov længe og legede alle de gode lege.

Nu skal man jo passe på med at jinxe det hele, passe på ham der fætter Nemisis - han skulle være en modbydelig en af slagsen - og derfor skal man både spytte og banke under bordet og sikkert også stå på et ben og sige et haikudigt, men for fanden altså (og så trækker jeg lige vejret helt ned i maven og gør mig klar til at råbe ud til verden (<--- sagt med den gode Luigi-accent - I ved ham fra Cars): JEG ELSKER FANDEME MIN UNGE. HAN ER BARE NUMMER 1 !!

Og nå ja så synes jeg selvfølgelig også, at jeg har en del af æren - for jeg er sgu da bare en helt o.k., tip top, i orden mor. Efter vi droppede forestillingerne om det perfekte liv og i stedet mærkede efter i maven så går det faktisk meget bedre. Rigtig meget bedre.

17. februar 2009, kl. 12:42|


ALT OM HÅNDARBEJDE


Og jeg bliver ved. Det er frygteligt og måske er det, der er allermest frygteligt, at mine evner som fotograf er så ringe. Skidt pyt. Det generer ikke mig.

Nye bukser kræver også en overdel, så jeg har strikket en vest til Gustav med ugler på foran og ren perle(og her mener jeg så ikke perle som skældsord)strik på ryggen.





14. februar 2009, kl. 19:51|




OG JUBLEN VIL INGEN ENDE TAGE !!


Jeg kan overhovedet ikke få armene ned igen. I går syede jeg mine første bukser til Gustav og de er bare blevet så fede. Den største udfordring var at få låget af æsken med knappenåle.

Så nu kan jeg sy nederdele til mig selv og bukser til Gustav og bluser strikker jeg og så er jeg sgu da ellers selvkørende, skal jeg lige love for. Fnis.





13. februar 2009, kl. 12:03|




VI SKAL UD OG LEGE I SNEEN


Og så er Gustav begyndt at skrive sit navn. Det siger han i hvert fald. Så siger han p p r p og laver kruseduller på papiret. Hvilket i øvrigt er 4 bogstaver, der overhovedet ikke indgår i hans navn. Så prøver jeg i hærdigt at sige bogstaverne i hans navn, men det er som om, at han slet ikke tager notis af det.

Han har også i et stykke tid afsluttet de fleste af sine sætninger med små statements a la »Det er rigtigt«, »Det man man godt«, »Det gider jeg godt«, »Sådan er det rigtigt« og »Jeg bestemmer selv«

Det sidste er jo så til debat og når jeg så siger til ham, at jeg er hans mor og jeg rent faktisk bestemmer lidt mere, så siger han »Så gider jeg ikke lege med dig!« og det har det jo ligesom med at lukke enhver diskussion, ja?

Nu skal vi ned i lege med sneen.

11. februar 2009, kl. 11:11|




SVINET SKAL TÆMMES


Og blev det også!
Så så man total trafikspasser drøne rundt på niholaen på den der totale tilbagelænet måde, som havde jeg aldrig gjort andet... næsten!

Super succes oplevelse i dag. Sædet på cyklen kom lidt ned (havde åbenbart ikke så lange ben som først antaget), cigaren fik noget læs og gearet sat højt. Det hjalp. Det kræver stadig lidt tilvænning, men jeg er ikke længere bange for cyklen; det er mig, der har overtaget.

Det går ikke stærkt. Stille og roligt og lige midt på vejen. Så må jeg langsomt udfordre mig selv inden jeg for alvor kaster mig ud i noget rigtig trafik med rigtige mennesker, medcyklister og biler. Rom blev for fanden vel heller ikke bygget på en dag, vel?

9. februar 2009, kl. 15:56|




VI STARTEDE MED AT SOVE LÆNGE


Så er vinterferien skudt i gang med 3-årig, der bygger hule og har et diskotek kørende ved siden af. Humøret er højt. Vi har ingen store planer for den kommende uge, altså bortset fra det der med den der Nihola og det i sig selv skal nok gå hen og blive festligt på den der adrenalinpumpende måde. Indimellem skal en jo leve livet lidt på kanten, ja?

Jeg har købt garn i overflod den senere tid. Nu har jeg lavet mig en liste (jeg elsker lister) og dermed gjort op med hvad der skal strikkes. Det hele skal jo ikke være færdig på én gang, men jeg skal i hvert fald ikke have indkøbt mere garn førend listen er blevet afkrydset.

Pinen trækker. Rigtig meget. Så jeg forestiller mig faktisk, at jeg ruller garn her en af dagene og så går jeg i gang; og forhåbentlig med succes. Så vidt jeg kan læse mig til i Blogland, så er det med blandet følelser, at den er blevet strikket.

Et andet sjovt projekt er det med at strike 3 ting til 3 personer inden året er omme. Jeg har endnu ikke gjort mig klart, hvad jeg vil strikke - men der er 10 måneder at løbe på endnu, så jeg finder nok ud af det.

Og nu tilbage til 3-årig. Mand, hvor han er blevet STOR og han passer perfekt til vores lille familie; jeg må snart få skrevet det laaaaange indlæg om ham.

9. februar 2009, kl. 09:19|




SUPER SØNDAG


Søndag. Vågnede tidligt. Mand til petanque. Barn hos mormor og morfar. Undertegnede meget vigtig lægesekretær på job til lidt overarbejde. Ikke fordi det er påkrævet, men fordi det ser godt ud på lønsedlen. 5 timer senere er jeg hjemme igen, stadig med mand til petanque, men nu med sovende barn i klapvogn.

Næste uge holder jeg vinterferie sammen med Gunnar-drengen og så skal jeg ellers lige love for, at vi (dvs. nok allermest mig, trafikspadseren) skal i gang med at tæmme niholaen. Der skal fandeme ikke stå for 14.000 kr. ubrugt Nihola i haven og grine hånligt af mig. No fucking way!

Derudover har 2009 indtil videre budt på følgende i strik: 2 huer, 2 dejlige trøjer med raglanærmer og så mangler jeg lige sidste hånd på værket i form af yderligere 2 trøjer. Herefter går jeg i gang med noget andet, sådan plejer det jo at være; jeg har nemlig nogle veste, jeg gerne vil strikke, en cardigan til Gustav (måske ligefrem 2) og så ikke mindst en pine til mig selv. Endelig noget til mig selv.

Billeder?! Altså huerne er taget i brug og derfor ikke længere at finde på matriklen eller den ene er, hvis manden ikke lige var til petanque. De er strikket af 2 tråde på lille rundpind 5 med hhv. 116 og 126 masker i rib. Efter 16 cm blev der taget ind på retmaskerne, strikket yderligere 2 omgange og så igen ind på vrangmaskerne, hvorefter der blev lukket af og tråden trukket igennem de sidste masker. Nemt.

Til gengæld skal du ikke snydes for et billede af raglantrøjen. Den er lavet x 2; 1 til Gustav og en til venindes 4-årig.



Fortsat god søndag derude.

8. februar 2009, kl. 13:22|




KONG ØDIPUS


Gunnar-drengen er i fuld gang med den ødipale fase. Big Time. Indimellem holder det hårdt. Så er det kun mig, der må skifte bleen, give ham tøj på, hælde mad op på hans tallerken og videre i den dur og ned til mindste daglige detalje. Ever. Der er konstant en kamp mellem ham og Ulrik (sådan oplever Gustav det i hvert fald) og Gustav skal bare komme først, uanset.

Det går over. Det plejer den slags jo at gøre.

7. februar 2009, kl. 19:16|




TÆSKETRÆT


Jeg er træt som et alderdomshjem. Virkelig træt. Det er min 19. dag på Puregon, - og skønt indlægssedlen ikke beskriver træthed som en bivirkning til hormonerne, så er jeg altså ret sikker på, at der rent faktisk er en sammenhæng.

Folliklerne er fortsat umodne eller det var de ved gårdagens skanning, så må vi se, hvad skanningen siger på tirsdag.

7. februar 2009, kl. 19:16|




ET KØKKEN-ALRUM


Er stadig oprejst. Det er godt.

Det går fremad med vores køkken-alrum. I dag blev loftet sat op, så skal vi bare spartle og male det. Der er bestilt fliser til endevæggen (røde). Gulvet er blevet ordnet, der er sat skabe op og det er besluttet, at de skal stå på ben og ikke sokkel. Der er indkøbt nye vinduer og så er det ellers i småtingsafdelingen, at vi opererer; der mangler en dørkarm, en stump gulvpanel, male en halv væg og male træværket (egentlig først udvalgte steder, men ender nok op med at male det hele).

Så det går frem og det fungerer fint og rigtig godt bliver det selvfølgelig, når vi her til foråret kan lægge sidste hånd på det hele.

5. februar 2009, kl. 16:03|




RASK?!


Jeg går på arbejde i morgen, så må det briste eller bære. Den sidste rest af snot forsvinder nok ikke lige med det samme uanset.

3. februar 2009, kl. 10:35|




PAS PÅ EVT. SMITTEFARE!


Jeg er faktisk stadig småskidt. Hoster som en forkølet sælhund og snotter. Er ikke længere febersyg eller med akut behov for at gemme mig under dynen-syg, men alligevel den slags syg, hvor jeg gør mig selv den største tjeneste ved at forblive hjemme og kun foretage meget små afvigelser og bevæge mig udenfor. I netop den kategori er følgende tilladt: Doctors appointment, afhentning af barn i institution (faktisk af allerstørste prioritering med mindre man frygtelig gerne vil rendes på dørene af socialforvaltningen!) og indkøb.

2. februar 2009, kl. 12:45|