e-mail

 
• Drømmebiograf
01.02.2004

Min private biograf med forestillinger hver eneste nat, dobbeltprogrammer tager fat hvor jeg er hovedaktøren, stuntmænd; måske mine venner.

Nu begynder det hele; blodskam, druk, sex – ja masser af sex. Storhedsfantasier langt bedre end dem af Bergman, selv Bogart må melde pas når jeg på det indre lærred tager fat med at ordne det hele, myrde, kopulere, lade mig forføre af de sælsomste mænd, såmænd også min familie bliver hængt.

Sikke en gyser, men så tager censuren fat. Den får travlt med at bytte dialoger i stil med Morten Korck – ja sødere endnu, men rent symbolsk - jeg garanterer – så er jeg stadig lige pervers.

Godt det snart er nat.

• Radioens P1
02.02.2004

Vi fik set på otte huse i går, drømmehuset var bestemt ikke imellem, men ud af otte var der en enkelt oplagt kandidat. Så vi fortsætter med at søge, lede og kigge - heldigvis har vi som sådan ikke travlt og en dag skal lige præcist dét hus nok stå og smile til os.

Udenfor kaster regnen sig mod asfaltet, det ligner en grå dag, en skrå dag. Indenfor er der er gjort rent, gulvene er vasket og opvasken skinner i skabene. Jeg fik skam også skrevet en enkelt e-mail - så mangler der bare tre og en telefonopringning... det må vente (lidt endnu)

• At blive overrasket
02.02.2004

Hjemvendt fra arbejde - og i min mailboks lå der to billeder af min nevø; det 8. vidunder. Jøsses en skøn lille dreng, blev sgu da helt varmt om mit stadige nye faster-hjerte.
Og jeg bliver mere og mere opmærksom på hvor vigtigt - og betydningsfuldt - det er at lære min storebror at kende.

Stille vagt på arbejdet, kan næppe påstå at jeg bliver overanstrengt, mit største problem synes at være cykelturen ud og hjem iført en stor og tyk jakke som kun gør den voksende mave endnu mere besværlig at slæbe rundt på.

• Der hejes et flag
03.02.2004

I dag ønskes veninden og min fætter tillykke med dagen; må fortsættelsen blive god og rig.

hurra til alle

Selv vil jeg tage på arbejde, men først vil jeg vågne her tæt pakket ind i min morgenkåbe, måske ligefrem tage opvasken - så den ikke uden varsel vokser til en alt for stor størrelse. Mest af alt vil jeg drikke min kaffe og skylle efter med en liter juice.

• Ikke mere juice
05.02.2004

Vasken er færdig, servicen atter ren – jeg har sovet en time og nyder synet af mine plejende negle; de trængte virkelig. Kæresten er på job og jeg drømmer mærkelige drømme; alle er Junior en del af og alle handler om han skal beskyttes eller om at han er den eneste blandt mange der overlever. Jeg elsker vitterligt dette lille kræ og jeg kan til stadighed få tårer i mine øjne når jeg ser på ham, måden han sover på, gaber på, vasker ører og detaljerne har for længst brændt sig fast i mit indre.

Jeg har får penge tilbage i skat – og flere af dem er allerede øremærket til vigtige ting; en ny cykel fra Kildemoes og babyudstyr. Alting bliver pludseligt så praktisk, men på en underlig naturlig måde og jeg undres dagligt over hvordan mennesket er i stand til at omstille sig, tilpasse sig. Det er da mildest talt en imponerende egenskab.

Jeg skal en tur i postkassen, ned og handle og ellers bare nyde min store runde mave, der strutter så fuld af liv under kjolen.

• Weekend
07.02.2004

I morges vækkede min fætter mig, han ville sladre - sådan en fætter er han nemlig og det er skide hyggeligt.

I går havde min barndomsveninde fødselsdag, vi fik boller, lagkage og omkring to timer i et rigtigt rart selskab. Bagefter tog vi til koncert i KB hallen og hørte The Funk Brothers - hvilket var en herlig musikalsk oplevelse. Der var mange mennesker og én havde lagt sig på blæren så jeg måtte på toilettet i tide og utide. Jeg gjorde en opdagelse: At være gravid og med synlig mave - så er man jo pludselig et objekt og folk har ikke længere øjenkomtakt med én, næeh nej; først kigger de på brysterne (måske skulle jeg efterhånden skrive patter i forhold til den størrelse de har taget sig) og så kigger de på maven; mænd som kvinder. Og jeg tænker; at jeg i de næste 5 måneder sagtens kan gå med hovedet under armen, ingen opdager det.

I dag har min far og mormor fødselsdag... og vi skal endnu en gang til boller og lagkage og jeg mærker seriøst én der er i gang med at slå knude på navlestrengen i begejstring.

Veninden har lige ringet, hun drikker kaffe, så skrider hun i bad og så henter hun sin nye, brugte cykle.
Jeg er stadig i morgenkåbe og snart ringer jeg til bedstevennen for han havde vist glemt at fortælle mig noget.

Søndag skal vi se på lidt flere huse

• Sikke en søndag
08.02.2004

Først blev vi enige om at droppe tankerne om hus, dvs. næsten – for sandheden er den at man i dag ikke får meget hus for pengene når man gerne vil bo inden for en rimelig radius af arbejde, familie og venner. Så vi har set på lejligheder og har tilmed forelsket os i noget som sagtens kunne danne rammerne om vores fælles fremtid. En oase i København, vi troede slet ikke det skulle være muligt, selv vores budget synes at kunne lide det og nu summer vi ivrigt i hver vores ende af stuen. Et par huse mere i ugen der kommer, men så tror jeg næsten også at vi træffer en beslutning… det vil vi gerne.

Junior har brugt størstedelen af tiden i dag til at spise, drikke, sove og et kort øjeblik være i vejen som lejlighedens vandrette flader blev støvsuget. Nogle gange undrer jeg mig over hvordan fanden sådan et lille myr kan spise så meget, men på den anden side så finder jeg hurtigt svaret, jeg behøver bare kigge mig omkring; for der kommer lige så meget ud den anden vej.

Resten af søndagen: Helt sikkert slappe af.

• Det handler bl.a. om fæces
10.02.2004

Lagde mig på sofaen i formiddags og opdagede at jeg på én gang kunne mærke 3 forskellige slags muren i maven:

1. Jeg er træt; maven og kroppen reagerer på en helt bestemt måde, koncentrationen forsvinder og irritationen sidder uden på tøjet.
2. Jeg er sulten; maven trækker sig sammen og reaktionen bliver svimmelhed.
3. Jeg skal skide; maven lyder som en dårlig bilmotor og tarmene udvider sig.

Jeg så billedet for mig; siddende på toilettet tyggende på et stykke rugbrød og straks inden biden er sunket og bruno sendt til svømning, hamrer hovedet ind i fliserne og jeg går ud som et lys.
Jeg blev dog liggende på sofaen, faldt i søvn med et flimrende billede på nethenden og sov i 3 pragtfulde timer indtil lille manden hoppede op på puden og begyndte at tygge i mine lokker.

I dag har vi mindst sparet 5000 kr. på alverdens ting til babyen; barnevogn, klapvogn, legetøj, tremmeseng og pusletingeling. Brugte ting som gratis er faldet i vores hænder som manna fra himlen og pludselig er det som om vi er et skridt tættere på mål.

Vi har set på lejlighed i dag og tak skæbne noget lort; der var ikke bare fugt i kælderen - den var direkte våd. Så i morgen ser på vi på endnu mere og heldigvis har vi ikke travlt.

• En dejlig torsdag her i livet
12.02.2004

Et slag på tasken; jeg har sovet 10 timer, sidder her med morgen-troldehår, gnider mine øjne og mærker en dejlig ro i kroppen. Junior er i fuld vigør; han er en morgenkanin og en natkanin - og i tiden midt i mellem så sover han for det meste. Kæresten er taget af sted på job og jeg tæller endnu en del timer inden jeg tager af sted.

Der blev set på mere lejlighed i går; det var heller ikke sagen. Vi vil se en tidligere lejlighed igen og så en anden på Østerbro, men vi har tid endnu og venter vi til maj så når vi at få den stigning med som lejligheden her står for tur til. Det må jo siges at kunne betale sig.

Min nye cykel er en virkelig fornøjelse at køre rundt på og sikke et overblik jeg har efter jeg er kommet op i en oprejst stilling.

Ærlig talt: jeg glæder mig til at gå fra på barsel, glæder mig til at kunne hygge om mig selv - og glæder mig til at komme lidt væk fra det hele. Jeg er skam usædvanlig glad for mit job og tilmed glad for de fleste (dvs. ikke alle) af mine kolleger, men mand hvor jeg ønsker at trippe rundt på strømpe sokker og ordne køkken, hænge billeder på væggen og nye helt nye omgivelser.

• Ja, lige her i livet.
12.02.2004

Når dagene går, når dagen i dag ligner den i går og når solen erstatter månen og vice versa – er det så mig der glemmer detaljerne midt i mellem. Sådan har jeg i hvert fald tænkt det meste af dagen. For hvor ensformige er dagene reelt – og hvor meget sandhed er der dybest set i trivialiteternes charme?

Jeg rundede de 30 år og melankolien forsvandt, jeg lænede mig tilbage og sagde ikke længere; ja, hvad så? I stedet blev spørgsmålet langt mere afgørende; hvad nu? Jeg tænker at jeg var klar til forandring og stille for mig selv erkendte jeg at de gamle metoder ikke længere havde værdi.

Brikkerne falder langsomt på plads – og det menneske jeg var for 5 år siden, ja bare for et år siden har ændret sig, udviklet sig og jeg har i et trinløst tempo langsomt sagt farvel til alt det der alligevel ikke skulle være. I dag er indholdet anderledes, scenen har for længst ændret kulisse og hovedaktøren er gået i karakter. Rollen er ikke kun seriøs, professionel og troværdig – rollen er mere endnu; den har for længst overgået min vildeste fantasi om hvad det vil sige at blive voksen, om hvad det vil sige at tage et ansvar og intet synes at gå til spilde.

Navlen var slidt op af beskuelse, så jeg fandt andre huller at kigge igennem og resultatet er ikke længere lige så dyrt betalt, for jeg står stadig oprejst – om end troen på mit eget værd skinner igennem i højere grad end tidligere og det er ikke længere lige så farligt at lukke mennesker ind. Måske fordi det er de rigtige mennesker, jeg har lært at sortere i mængden, lært at lytte til knuden i maven og jeg har lært at prioriteringerne skifter farve afhængigt at mit inderste overskud. Jeg har lært at være mig, som du er dig – og at vi slet ikke skal leve op til hinandens forventninger. Det er i sandhed en befrielse og den har været galskaben værd.

Jeg har ikke vendt fortiden ryggen – det kan ikke betale sig, den ville indhente mig – og jeg har ikke lukket mine øjne for det som sker i samspil med tusindvis af andre ting, men fokus har flyttet sig – jeg har flyttet mig og det i sig selv er en kæmpe bedrift.

Det er en helt ny fornemmelse helt herind, fornemmelse af at være parat; sådan du ved rigtig parat.

• Det kommer tættere på
15.02.2004

Fredag; kærlighed og sex.

Lørdag; barndomsveninden på besøg til scrabble, film og mad.

Søndag; bryllupsmesse med mor, middagslur og stilhed.

Jeg aner mildest talt ikke hvad jeg vil giftes i og værre endnu synes det at jeg ikke har lang tid til at træffe en beslutning; maven vokser, en kjole skal nødvendig rettes til og vi skal giftes den 24. april.

• Se, hun har jo ikke noget tøj på!
15.02.2004

Jeg er stadig ikke kommet mig over at der lige præcist ikke var en skid at komme efter på bryllupsmessen – de tog kraftedeme rask væk 60 kr. for indgangen og aldrig har jeg følt mig så snydt. Bevares fik da et bryllupsmagasin – så jeg rigtig kan læse om fucking Rigmor Zobels bryllup og se hvad alle de danske tøjdesigner synes Mary skal glide op ad gulvet i, hvilket absolut ikke bringer mig tættere på mit eget mål, hvor selvfølgelig økonomi og det praktiske snit spiller en afgørende rolle – og en masse ligegyldige visitkort stukket i hånden mens de alle sammen messede; kom forbi i forretningen så syr vi din kjole, priserne starter på 5000 kr. Jøsses Hans Jørgen; 5000 kr.!! Hvem fanden giver rask væk 5000 kr. for en engangsforestilling og det er jo vel at mærke den ultrasparet model.

Egentlig så undrer det mig, alene ordet bryllup gør at priserne stiger med 50 procent.

Jeg er tilbage ved udgangspunktet, sådan cirka i hvert fald. Det hjælper at både min mor og kæresten er super optimister og at de samtidig har fuld forståelse for at jeg ikke sådan lige hopper i en corsage med tilhørende nederdel. Når nu jeg er gravid, så vil jeg da frygtelig gerne strutte op ad kirkegulvet – så hvis du sidder der ude og er en ørn til at sy og ikke lige ved hvad du skal bruge dine aftner til de næste to måneder, så giv mig et praj… men jeg siger det bare; der kommer altså ikke 5000 kr. op ad lommen på mig.

• Håb, er det lysegrønt?
16.02.2004

Hvor nødigt jeg end vil, så indrømmer jeg det alligevel; i dag har jeg rent faktisk set et tåbeligt popsmart og usædvanligt amerikansk program over TV Danmark (enten 1 eller 2) der rent faktisk også fascinerede mig. Jo den er god nok, jeg sad simpelt klistret til skærmen med åben mund og et yderst imponerende sind. Ekstrem makeover på 7 uger og det var sgu ikke små ting de fik lavet; nye tænder, patter, næser og videre i en uendelighed – og det i sig selv var egentlig ikke så epokegørende, næeh det som virkelig fortryllede mig var ganske enkelt at jeg dårligt kunne kende dem igen bagefter. Sandt at sige; de var blevet kønnere af operationerne og jeg oplevede mig selv (for første gang) tænke stille for mig selv: Det der pis er der sgu alligevel muligheder i. Misundelig er måske så meget sagt, men ikke desto mindre måtte jeg erkende at skønt min selvtilfredshed så har selv jeg fejl og mangler som med tiden sikkert kunne udbedres. Den er helt galt med mig, jeg ved det – jeg er til fals.

Det er helt sikkert (og med krydsede fingre på ryggen); i morgen gør jeg alt det gode ved og for mig selv som ikke koster penge.

Jeg tror tilmed også jeg har fundet en kjole jeg kan blive gift i, tilmed en kjole til gravide og til den lette sum af 1800 kr. inkl. fragten fra USA, skoene har for længst været på plads så nu mangler bare udsmykningen til hovedet/håret; satser sgu nok alligevel på et slør. Og jeg opdager at hvis jeg bare strammer mig en smule an så ender jeg med at nå det hele.

I morgen dribler jeg ned til min lånehaj og beder ham trylle lidt med tallene i håbet om at lejligheden – vi har forelsket os i – ser økonomisk overkommelig ud. Ville faktisk være rart om vi snart kunne rykke teltpælene op og slå rod et andet sted. Vi bliver i centrum, erkendelsen var enkel; vi er B-mennesker, B for byen og vi bliver åndssvage hvis den sover.

Et spørgsmål har holdt mig vågen i dag: Lugter skraldemændene som deres biler?

• Routeren fik en blodprop!
19.02.2004

I går fejrede vi min mor og det var en hyggelig aften – jeg var en smule træt efter en døgnvagt, men ikke desto mindre er der som altid noget trygt ved at "komme hjem".

Indrømmelse: Jeg skal snart giftes og med en nedtælling på 65 dage har vi jeg faktisk lidt travlt, i hvert fald når det gælder kjolen. Resten er stort set på plads.
I morgen mødes min mor og jeg i centrum og så går den store jagt ind, for ikke kun er jeg sådan en som skal have fingeren ud; jeg er også sådan en der ærlig talt ikke aner hvad fanden jeg vil have på.
Hvad angår det traditionelle bryllupsskrud, been there – done it, og dertil kommer det faktum at kæresten absolut ikke møder om i hverken jakkesæt, smoking eller kjole og hvidt… og skønt vi måske ikke rigtig matcher stilmæssigt på vores hverdage, så må der egentlig gerne være en sammenhæng den 24. april.

Maven vokser og jeg har derfor i et stykke tid haft svært ved at lukke min jakke omkring maven. I starten gik det kun lige akkurat hvis jeg virkelig strammede mig an, men facon badebold indbyder end ikke til at jeg kan trække maven ind. Heldigvis er jeg begavet med en vidunderlig veninde og hun har været en tur i skabet efter en lang og lækker frakke helt uden facon og som bare vil gøre resten af den kolde tid lettere for mig.

Og mens kæresten er til petanque vil jeg slå mig ned i sofaen og genoptage strikkeriet.

• Tidligt for en lørdag
21.02.2004

Lørdag morgen, klokken er fire minutter i otte, kaffen er varm i koppen, begge er vi varme af liv under vores morgenkåber og snart skal kæresten til petanque.
Vågnede i nat, havde krampe i mit venstre ben – troede det skulle falde af, smerten holdte mig vågen i lang tid.
Barndomsveninden havde været på besøg, vi spillede spil og så en film om Ted Bundy og undskyld mig, men manden var da bestemt ikke helt frisk. Flere gange løb det mig koldt ned ad ryggen.

Store brude-shoppe dag med mor om formiddagen, det blev klaret forbavsende hurtigt og kjolen er på plads. Sådan cirka. I hvert fald er det blevet til at moderen min syr den, lidt af et projekt, men ikke desto mindre synes hun at tage opgaven op med et smil. Har du en gine du kan undvære de næste to måneder, sig til for jeg er interesseret.

Det er nu jeg skal forkæle mig selv. Jeg har købt en telefon og der er sikkert delte meninger om den, jeg synes den er fræk.

Nu vil jeg kysse kæresten på gensyn, glide ned under dynen og falde i søvn med et oplagt smil.

• Timerne gik
21.02.2004

Nåede aldrig sengen iført et oplagt smil, i stedet gjorde jeg mig klar til afgang og cyklede en tur hjem til mine forældre. Min mor havde lavet en demo af den kommende brudekjole, stoffet en gammel dug, men ikke desto mindre havde hun helt bestemt fat i noget af det rigtige og jeg er spændt på det færdige resultat.

• Kom så forår!
23.02.2004

Hvor går jeg hen når jeg frygtelig gerne vil klage over vejret? Jeg vil samtidig gerne springe så mange mellemled over som overhovedet muligt og vil absolut ikke affinde mig med at skulle udfylde en og anden dødssyg formular i fire eksemplarer. Jeg vil til toppen, jeg vil banke i bordet og så vil jeg brække mig ud over vedkommende, og imellem kaskaderne af opkast skal der kunne høres ord som; alt for pisse hamrende koldt, alt for pissende hamrende meget vind.
Så hvor klager jeg henne?

Nattevagten er forbi og jeg er tæske-hamrende-død-træt, så om lidt går jeg uden tvivl omkuld på sofaen – hvis lillemanden vil lade mig være i fred… og ikke andet så bare en times tid.
Jeg har bedt om afspadsering en gang i marts og håber så at denne dato passer ind i min storbrors kalender, for så starter vi sølvpilen og racer mod Møn… bare for en enkelt dag.

Er ikke sikker, men tror faktisk jeg mærkede en og anden form for liv i går aftes. Lige sådan til venstre for navlen var det som om en og anden var på vej igennem huden. Der var intet alarmerende ved oplevelsen, men da jeg på den anden side slet ikke ved hvordan sådanne liv føles er jeg selv sagt i tvivl.

Bevidstheden er over mig de her dage, cigaretforbruget er skåret ned og måske en dag jeg holder helt op. Egentlig vil jeg gerne holde op, men kan bestemt mærke at tempoet skal være mit eget og motivationen er mig selv og ikke min graviditet – dette ser som værende et plus og måske netop en medvirkende faktor til at jeg gør det med hele mig. Hvem ved – det eneste jeg ved lige nu er at jeg tænker over det, jeg forholder mig til det og så forsøger jeg at ændre på det.

• Land i sigte
23.02.2004

Min gode kammerat – sådan ville skæbne det – J.K. er bundhamrende ærlig og jeg holder virkelig af ham. Ikke kun pga. ærligheden, men i høj grad også fordi han følger med, han venter tålmodigt (på mig i hvert fald) og han dømmer ikke. Han har lige præcist mange af de egenskaber som jeg synes er guld værd.
I dag skrev han til mig, at jeg var ved at blive voksen – og han har ret og som altid fik hans ord sat gang i den indre refleksion. Jeg skrev tilbage, mest af alt var jeg i dialog med mig selv, men jeg ved at han lytter og jeg ved at han – hvis det er nødvendigt – vil kommentere på mit hjertes mange slag.

For ting følges som regel ad og jeg bliver ikke bare voksen på en enkelt dag… udviklingen har været under opsejling længe, den har været at læse mellem linjerne, og jeg må i sandhed indrømme at det er på godt og ondt.
Hende.dk har i mange år været mit helt private domæne, det har været her jeg kunne lege med ordne, her jeg frit kunne masturbere min liderlighed og få afløb for alle mine inderste fantasier. Hende.dk var stedet der på flere områder skilte sig ud og der har været tildelt hende ris som ros – og på intet tidspunkt har jeg lagt skjult på at jeg var en cyberkusse, at jeg var en pop pornografisk fist-fuckende strippertøs med hang og trang til det hele.
Og nu er det jeg tænker… hvor er hun mon blevet af. Er hun virkelig gået sin vej, gemt væk under så meget andet – havde hun allerede udspillet sin rolle? Ind imellem savner jeg hende, men det bliver mere og mere besværligt for mig at finde hende frem – det er som om noget holder mig tilbage. Det skrevne ord binder.

J.K. fortsætter: Dit livs indhold ændrer sig; bror, bryllup og barn. Og jeg ved godt hvad han mener, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke; hvad fanden har det egentlig med noget at gøre og hvis det er en del af det at blive voksen, at hende.dk og hendes indhold skal blive lige så skide ordinært som den næste i række af talentløse individer, så vil jeg kraftedeme hellere lukke siden ned.
For problemet er sgu da ikke mit livs nye indhold – jeg har helt bevidst sagt ja til det hele. Problemet synes derimod i langt højere grad at være noget så følelsesmæssigt som at skulle sige farvel til det som en gang var; jeg vil savne hende – og jeg savner hende allerede og hun skal komme tilbage og hun skal være i endnu bedre form og hun skal fortælle om alle sine erobringer, fortælle om pik og kusse i samhørighed. Kom dog inden det er for sent, hvisker jeg med gråden i halsen, lad os dog for fanden kneppe på lagner af ord.

Jeg ønsker ikke længere smålige pligters slaveri, ingen moralbegreber jeg ikke selv kan bestemme…

Og det er jo til at brække sig over – for hvis jeg ser ordentlig efter er luderen jo stadig til stede; hun er købt og betalt af magtens mænd, hun er til fals for en 4-værelses lejlighed.

• Det er i orden at råbe RØV...
29.02.2004

... og smække med døren!

Rend mig i røven, skråt op, for fanden, ad helved til, langt bort for satan, kraftedeme, spytklat, snotgult materie, bylder og pest, lort og pis der mødes i samhørighed, tæver hinanden, pik og kusse, røvpulleri i samdrægtighed.

Mit forpulede netærk virker ikke!