e-mail

 

Det er dybest set ganske ligetil


Lige nu sidder jeg i mit køkken-alrum og føler mig utrolig refleksiv, året er ved vejs ende og på en og anden måde gør det mig på én gang forventningsfuld og melankolsk. Tankerne bliver dog afbrudt, for 3-årig har sat bil i racerbanen her på gulvet og sat den til at køre i loop. Selv er han gået oven på, hvor han har overtalt sin far til at høre julemusik på fuld skrue (lyder som om at vi har fået os et el-orgel), mens hans ivrigt skråler »Bjæmeglam« (oversat: bjældeklang!).

Og så er det, at jeg konstaterer, at det er essens af mit liv; en konstant støj og jeg elsker det. Helt der inde hvor det virkelig tæller og gælder, så elsker jeg det.

Det var tankerne og ordene. Det var 2008. Vi ses på den anden side. Jeg ønsker dig et lykkebringende nytår.

30. december 2008, kl. 17:06|


Dejlige dage


Julen har været god og den er faktisk slet ikke slut, for i morgen runder vi juledagene af med frokost hos oldemor. Det bliver super hyggeligt.
Vi startede hos mine forældre lille juleaften og fortsatte juleaften hos Ulriks forældre og »Gunnar-drengen« holdt den kørende i et godt humør til efter kl. 22. Uha.

Gaverne har været helt i top; hjemmestrikkede sokker, hjemmehæklet nederdel, parfume x 2, garn til en lækker PINE, øreringe, helt fantastik urtepotteskjuler malet af Gustav, stegepande, leggins, tunika, bluser og så håber jeg ikke, at jeg har glemt noget.



25. december 2008, kl. 19:01|


Glædelig jul til alle jer


Gustav holdt fri fra børnehave i dag og var med mor på arbejde. »Hej læge« sagde han til dem alle sammen, for høflig det er man jo og 4 timer senere er vi hjemme igen og klar til en middagslur.

For i aften starter julen. Lille juleaften er vi hos mine forældre og juleaften hos Ulrik. Ummm, det bliver godt og der bliver gaver og lækker, lækker julemad.



Rigtig glædelig jul derude.

23. december 2008, kl. 13:32|


Na-na-na-na-na-Nik & Jay-aye-aye


Hvad fanden sker der for mig? 35 år og så bliver jeg bare så kvalmende opstemt hver gang jeg hører Nik og Jay. Hvad skete der lige der? Og jeg kan fandeme alle deres tekster og så har jeg ikke en gang deres udgivelser. Hallo Frederikke!!

Så besluttede jeg mig for at ønske mig dem (altså udgivelserne af Nik og Jay og ikke Nik og Jay i deres fysiske form... selv om ham den helt kortklippede nu er meget sød og er han egentlig Nik eller Jay?) af manden og så satte han sgu alligevel foden ned og sagde uforstålige ting som, at jeg kun måtte høre dem på min mp3 med de der dutter i ørerne og så er det sgu da lige meget. For jeg vil da skrue max op og danse max og bare skråle med max.

Det må fandeme være en fase det her, ja?

20. december 2008, kl. 00:23|


Total i orden højre arm


Så så man 35-årig komme slæbende med STORT juletræ under armen (vi taler om ca. 190 cm og tungt) og med 3-årig i den anden hånd. Jeg siger bare, at der blev gloet gennem ruderne på bilerne, da vi krydsede vejen og mændene, der sad bag rattet har uden tvivl tænkt: »Hold da helt fast en sej (og stærk) mor med overskud!"

Og det var jeg, altså både stærk, sej og med overskud. For vi skulle altså have et juletræ og »Gunnar-drengen« fik lov til at vælge og nøj hvor vi har fået det pyntet flot, - om end det har en sjov overvægt nederst i den ene side... lige der hvor 3-årig stod allerbedst sammen med kassen med julepynt.

Så nu er vi juleklar og der kan sådan set ikke være særlig meget mere i vores lige-straks-færdige-køkken-alrum, så på den konto holder vi vist også lidt julefri.

19. december 2008, kl. 15:35|


Med spredt hånd


Manden er til petanque og barn er blevet puttet under sin dyne. Han kommer ikke tidlig i seng i øjeblikket, men når man - som tilfældet er p.t. - har brug for 2-3 timers søvn til middag (og vi ikke synes, at der er grund til at vække ham), så bliver tiden nødvendigvis rykket i den anden ende.

Det passer os nu fint. Middagsluren betyder bl.a., at vi har en glad dreng, at vi kan rykke aftensmaden yderligere og vi alle får nogle gode timer sammen om aftenen. Derudover står han op uden problemer næste dag, så alt i alt er det jo en win-win situation.

Og med det in mente samt vores projekt køkken-alrum og ikke mindst det faktum, at jeg stort set sidder 7 timer foran en pc på mit arbejde, ja så orker jeg sgu dårlig mere computer, når jeg kommer hjem; så indlæggene er altså med en spredt hånd.

Nu er det tid til at have benene op, lidt fjernsyn og noget strikketøj. Aahhhh!

17. december 2008, kl. 21:36|


Boing! Boing!


Jeg har farvet mit hår i dag. Brunt. Og så snakker vi ikke mere om det.

Vågnede kvalmede (helt bogstaveligt) tidlig lørdag morgen efter ca. 4 timers søvn, hvor jeg også havde været oppe for at kaste op (hold kæft hvor jeg bare ikke kan tåle at drikke, noget som helst, overhovedet!)

Havde vigtig opgave: At være mor for 3-årig og virke uforskammet begejstret over pakken fra nissen og tror, at jeg klarede opgaven.

Til gengæld var jeg ret sikker på, at jeg havde fået kedelig virus på balancenerven, da jeg stod op; for pokker hvor det hele bare sejlede rundt.

Nå men jeg er blevet menneske igen. Jeg skal aldrig mere drikke. Nogen sinde. Aldrig, aldrig, aldrig mere. Nej. Heller ikke bare en lille én eller o.k. men så også kun en meget lille én, en lillebitte én.

14. december 2008, kl. 22:09|


Jeg er ved at være mæt


Jeg synes efterhånden, at jeg er nået til det mæthedspunkt i vores byggeri, hvor jeg er ved at få kvalme af irritation over, at det hele roder.

Lige nu er vi vel nærmest strandet der, hvor der er så mange små projekter, der skal gøres færdig og det helst på én gang. Hold kæft et mareridt. Vi har til gengæld kastet håndklædet i ringen: En anden må ordne opsætning af gipsloftet, så det får vi et tilbud på i morgen.

Forhåbentlig går vi en lysere tid i møde på den anden side af det nye år. Det håber jeg virkelig, for lige nu virker det nærmest uden mening at gøre rent og ordne, for dybest set stabler man bare tingene et andet sted og uanset hvor det bliver flyttet hen, så står det jo i vejen.

8. december 2008, kl. 16:20|


Glade jul, dejlige jul


Når man nu - som tilfældet er med mig - er fuldstændig pjattet med julen (og det skønt jeg slet ikke har fået pyntet ordentlig op; satans til byggeri), både hvad angår hyggen, gaverne og julemaden, så er det altså noget helt ud over det sædvanlige, når man så får tilbudt en ekstra juledag.

I går aftes holdt vi jul sammen med Pernille og familie og hold da helt fast hvor vi hyggede os. Både maden, gaverne og selskabet var godt. Gustav holdt sig vågen helt til turen hjem i bilen lidt over 22.

Jeg fik den skønneste strikkebog og til trods for at jeg rent faktisk allerede har gang i et par strikke-projekter, så må jeg altså virkelig lave en top/vest til mig selv fra bogen. Det ser legende let ud

7. december 2008, kl. 21:03|



Et honningkagehjerte


Dette bliver min og Ulriks 9. jul sammen og dermed er det 9. gang, at Ulrik her i december giver mig et honningkagehjerte. Jeg elsker honningkagehjerter.

8 gange har jeg fået et honningkagehjerte fra Kirsten Bageri i Brønshøj. I år fik jeg et fra Emmerys og jeg må sige, at det smagte bedre end nogensinde før. Sådan et, kære julemand, ønsker jeg mig igen til næste år.

7. december 2008, kl. 20:33|



Det der under(lige)liv


Fredag den 7. november var der en slimhinde, der skulle tjekkes og jeg blev mildest talt taget med bukserne nede omkring anklerne og benene i bøjler, da der blev sagt: »Er du klar til en inseminering på mandag?«

Hvad siger man til sådan en besked? Jeg sagde selvfølgelig ja, - om end jeg overhovedet ikke kunne begribe, at jeg midt i en længere slimhinde-afstødelse og en ultrakort omgang hormoner i starten af perioden (3 uger forinden) alligevel havde formået at danne et æg.

Mandag den 10. november kl. 15 blev jeg insemineret og nu skulle de næste 14 dage bare gå. 10 dage inde i forløbet fik jeg bruntlig udflåd og så vidste jeg, at det løb var kørt; testen var også negativ. Den brunlige udflåd udviklede sig ikke, men testen blev ikke mere positiv af den grund og nu må jeg vente på en reel menstruation inden vi kan starte op igen.

Det er noget rod. Blødningsforløbet ligner til forveksling det forrige og nu forestiller jeg mig, at jeg om nogle måneder kan se frem til endnu en lang udstødelse af slimhinden. Er det tilfældet, så vælger jeg at starte op på p-piller igen, således at det er lidt nemmere at kontrollere.

Nu må vi se hvad der sker og hvornår det sker... indtil da vil jeg slappe af og nyde december og glæde mig til jul. Jeg elsker jul.

2. december 2008, kl. 16:19|



Den 5. jul uden Cirkeline


Og alligevel ikke helt uden, for hun er her jo et sted... dybt i mit hjerte. Døden er absolut og mit billede af hende er statisk, men det er min sorg ikke. Overhovedet ikke og når jeg mindst venter det, så griber den fat i mig som vinden, der bider i mine kinder.

Så trækker jeg vejret dybt ned i maven og så mærker jeg, at der er noget, der stopper luften i komme helt derned. Klumpen. Den er lige der i solar plexus og for hver gang - jeg stædigt - forsøger at trække vejret og presse det forbi, så opstår der et tryk og jeg får tårer i øjnene.

Det er uundgåeligt. Det er sorgen, der kigger forbi og skønt den kun er på et af sine flygtige visiter, så er det så frygteligt sorgfuldt og opslidende mens det står på. Og på mange måder er det så dobbelt for mig; på den ene side så føler jeg, at jeg svigter Gustav ved at være indadvendt og ked af det, og på den anden side så føler jeg, at jeg svigter mig selv ved ikke at give plads til gråden og savnet.



Mange øjeblikke er knivskarpe, men lige så mange er sløret og når sorgen er allermest nærværende, så bander og svovler jeg over det, som er allermest fraværende; hendes duft.

En ultrakort kærlighedshistorie: 10 dage. Et liv der fundamentalt skulle forandre så sindssygt meget. 10 dage, der er med os hver eneste dag i forskellige afskygninger. Kærligheden har mange ansigter.

Det er ved at være tid til at sige tak for besøget; det har været nødvendigt - det opdager jeg nu, hvor jeg mærker, at klumpen bliver mindre og vejrtrækningen er normaliseret.

Mon engle bor på skyerne?

1. december 2008, kl. 19:59|


Det blev december


Det blev december og vi har fået pyntet op udvalgte steder her i 2900 Happiness; dvs. førstesalen og Gustavs værelse. Vi er snart klar med vores køkken-alrum, men der er altså nogle skridt endnu og december byder på en masse anden aktivitet og så er der jo noget, der må vige pladsen.

Pakkekalenderen fra julemanden: Ulandskalenderen + en lille chokolade-nissemand + en lille legomand fra legokalenderen og ikke mindst en rigtig glad lille 3-årig.

1. december 2008, kl. 18:47|