e-mail

 

Allerede december?!


Jamen altså... det gik skam helt fint hos frisøren. Hun fik mig tilmed overtalt til at blive klippet en kende kortere end normalt. Jeg blev også farvet... og er tilfreds med resultatet. Der kommer billeder i løbet af ugen. For dokumentation er selvsagt vigtigt. Skal bare lige sætte manden i stævne og få ansigtet lagt i de rette folder.

Der er så blevet pyntet op. Intet overvældende, bare et par nisser her og der. Resten må komme når vi får købt juletræet.

Går du for resten og overvejer et nytårsfortsæt?


3. december 2006, kl. 21:56| # |


Der er knald på!


Der skal ikke meget til i øjeblikket før jeg er træt. Lige så snart klokken runder 14 om eftermiddagen, så er jeg klar på middagslur. Desværre vil livet det anderledes og sådan må det jo nødvendigvis være.

Dagene har været en smule stressende her hjemme, bl.a. fordi ulvetimen starter allerede kl. 16:30 og frem til sengetid kl. 18:30-19. På det tidspunkt er jeg alene med Gustav. Der skal handles ind, spises frugt, hygges og laves mad. Det er temmelig presset og bestemt ikke hyggeligt, hverken for mor eller barn.

Så vi har omstruktureret dagene en smule. Der må handles ind (så vidt muligt) til hele ugen i weekenden (godt at der laves madplaner) og så må en af os handle dag til dag tingene ind, når Gustav er lagt i seng (tak for længe åbningstider).

Så ser vi, hvordan det fungerer.

Billedet af det nye hår må komme senere. Det er nemlig slet ikke blevet taget endnu.


5. december 2006, kl. 21:31| # |


Skematiser det!


I rigtig mange år var jeg en omvandrende organisatorisk satan. Jeg har vidner derpå!

Det gjaldt privat som arbejdsmæssigt. Alt havde sin plads, sin kasse, mappe – og jeg ordnede, nussede og gjorde rent i et væk. Tjeklister til alt og jeg mener sgu til alt. Intet var dårligt overladt til tilfældighederne, - og det havde sine fordele, men bestemt også sine ulemper.

Skulle noget af en og anden årsag afvige fra min struktur, så blev jeg frustreret og slået helt ud af kurs. Pludselig havde jeg ikke længere kontrollen og det var ganske enkelt frygteligt rædselsfuldt.

Det hele ændrede sig, da jeg indledte min lange barselskarriere.

Først og fremmest fordi Cirkeline var syg og døde. Her kunne man for alvor tale om at miste kontrollen og i det efterfølgende sorgarbejde svingede dagene så meget, at jeg lige så godt kunne arkivere min struktur lodret. Det gjorde ingen gavn. Tværtimod.

Derudover opdagede jeg hurtigt efter Gustavs ankomst, at lige så forudsigeligt en hverdag er nødt til at være med et lille barn i huset, lige så uforudsigeligt er barnet.

Jeg er stadig en organisator, men slet ikke så målrettet og stram som tidligere. Det passer simpelt hen ikke sammen med min nuværende livsstil.

Madplanerne kom til for at afhjælpe den daglige frustration over, at vi ikke kunne blive enige om menuen eller for den sags skyld bare finde ud af, hvad vi skulle have at spise. Derudover har vi en vis struktur i forhold til Gustavs hverdag – men det er vist også det.

Alt hvad jeg ellers har forsøgt at få stablet på benene af struktur og skemaer... det er gået i sig selv igen. Sandheden er nemlig den, at jeg er blevet en smule distræt og doven.

Arbejdsmæssigt har jeg orden og laver som regel tingene fra en ende af, men jeg kan sagtens afvige fra dagens program, - og endda uden at blive hylet helt ud af det, uden at føle stress.

Jeg har bestemt heller ikke den samme form for ordenssans som tidligere, og jeg er overvejende mere afslappet i forhold til forskellige opgaver.

De 4 ugers skoleophold har været et godt eksempel derpå. Jeg havde for en gangs skyld ikke brug for at tage styringen i forhold til gruppefremlæggelser, således at det udadtil havde det samme udseende, og jeg kunne i langt højere grad end tidligere læne mig tilbage og tage imod og stille mig tilfreds.

Faktisk er jeg på mange områder gået fra organisatorrollen til opstarterrollen. Det er altså helt nye boller på den suppe.

Så der er elementer af mit liv, der »flyder«, hvilket jeg bestemt ikke er utilfreds med. Det kan jo nå at ændre sig en million gange endnu, men et og andet sted så tvivler jeg sgu.


6. december 2006, kl. 14:26| # |


Håret


Endeligt et billede af det nye hår. Egentlig synes jeg ikke, at det adskiller sig så skide meget fra tidligere frisurer. Det er blevet mørkere og jeg går lidt og overvejer at få lavet et par fede røde striber i håret.


10. december 2006, kl. 20:51| # |


Enten eller?


Hos Supertanker er der valgt side.
Så nu vælger jeg også min:



Spørgsmålet er så: Er du til slik eller kage? Beatles eller Stones?


12. december 2006, kl. 20:05| # |


Er du klar?


Jeg kan simpelt hen ikke begribe, at det allerede er jul i næste weekend. Gaverne er i hus, men jeg må ærligt tilstå, at jeg har været mere spændt end tilfældet er lige nu.

Hele den forgangne uge har jeg følt mig brugt ud over det sædvanlige og jeg har uden undtagelse været i seng før kl. 22 samtlige dage, faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at jeg har været i seng før kl. 21.
Jeg undskylder mig med, at det er årstiden.

Hvad med dig, er du juleklar?


17. december 2006, kl. 14:56| # |


Hudafskrabning og svinekød


Mandag morgen og dagen startede bare ikke på toppen. Overhovedet! Jeg var lige cyklet ind på hospitalets område, da en bil drejer uden at se sig for. Resultatet blev, at jeg væltede på min cykel og slog mig. Heldigvis slap jeg med en forskrækkelse og lidt hudafskrabninger, men det i sig selv gjorde nu ondt nok.


Senere blev mig og Gustav forkælet i Pernilles køkken. Det var stegt flæsk, hjemmelavet is og hjemmelavede småkager. Bliver jeg fed, er det hendes skyld (og så snakker vi ikke om min nuværende overvægt).

Det var super hygsomt at blive vartet op og jeg gør det gerne igen. Gustav var noget mere forbeholden, for han havde vist hørt rygter ude i byen om, at hun spiser småbørn. I hvert fald stak han gerne i hyl, når hun kiggede på ham. Lige indtil hun tog de store skyts i brug; et stort tæppe på køkkengulvet samt nogle sjove figurer. Han var solgt i sådan ca. 7 minutter.

5 gange skal jeg sove og så er det jul. Alle undtagen en enkel af gaverne er i hus. Jeg gør fremskridt.


19. december 2006, kl. 19:58| # |


Tiden er en abstrakt størrelse


Jeg modtog et julekort fra Anitas søster, og det gjorde unægtelig et vis indtryk på mig.

I kortet var vedlagt et billede af hendes 2 børn og lille Laura fangede min opmærksomhed. Lille Laura på 2 år og 4 måneder. Lille Laura født akkurat samme dag som Cirkeline. Pludselig gik det op for mig, at Cirkeline ville have haft samme størrelse som Laura. Cirkeline ville i skrivende stund rent faktisk være en stor pige, der for alvor kunne få ondt i maven over julen.

Tiden er en abstrakt størrelse: For den er på ingen måde en indikator for, hvor gammel hun ville være: Cirkeline vil altid være 10 dage gammel. Til gengæld er de 2 år og 4 måneder en klar indikator for, at livet går videre.

Det bliver vores 3. jul uden Cirkeline og vores 2. jul med Gustav. Lige så spændingsfuld og glædelig denne tid er, ligeså vemodigt stikker det. Sådan må det jo nødvendigvis være.

Faktisk bliver jeg gang på gang forundret over med hvilken lethed, jeg har lært at navigere i dette kaos af modsatrettede følelser.

Det skal nok blive en god jul.


21. december 2006, kl. 19:24| # |


Rigtig glædelig jul





24. december 2006, kl. 08:00| # |


Sikke med gaver!


En dejlig jul. Uden tvivl. Lillejuleaften var vi sammen med Ulriks forældre og juleaften var vi hjemme i Brønshøj sammen med mine forældre og min barndomsveninde.

Maden var god, selskabet godt og alt i alt var det super hygsomt. Vi startede med julemad og bagefter slog vi maver med en gåtur til kirkegården for at tænde lys hos Cirkeline.

Herefter var der masser af gode gaver, der skulle åbnes. Kaffe, der skal drikkes og risalamande, der skulle spises. Gustav fik åbnet alle sine gaver, - og der var mange og de var gode. Allerbedst var dog pakken med køleskabsmagneterne. Der er allerede gået mange legetimer på den konto (så tusind tak Pernille).

Der var en del fælles gaver (ramme, krak-kort, toiletskab, tv-ophæng) til mig og Ulrik, og alle faldt de på et tørt sted. Heldigvis. Mest overrasket var jeg nu alligevel over de få gaver til mig alene, der lå gemt under juletræet: Håndlavet kaffekrus (hvilket faldt på et tørt sted) fra min veninde, hjemmestrikket trøje fra min mor og en ih... altså... en bærbar computer fra manden min. Den havde jeg slet ikke gennemskuet, men for pokker hvor er jeg glad – så er der ikke længere brug for at spænde ben for at komme først til computeren.


Resten af julen foregår i ro og mag. Vi har ikke travlt og mest af alt har vi bare brug for at nyde hinanden. Ulrik og »Gunnar-drengen« har fri onsdag og torsdag, og jeg slutter mig så til dem om fredagen, hvor min sidste omsorgsdag bliver brugt.


25. december 2006, kl. 20:02| # |


Næsten som på en søndag!


Mikrobølgeovnen popper mine popcorn. Gustav er for længst lagt for natten. Manden har sat sig til rette i sofaen med en japansk film på fladskærmen.

Mig selv? Jeg ved det faktisk ikke rigtig. Når mikrobølgeovnen har poppet mine popcorn, så finder jeg muligvis en plads i sofaen ved siden af manden, lader mig enten tryllebinde af filmen eller også finder jeg strikketøjet frem.

Der er ikke mange timer tilbage af døgnet.


26. december 2006, kl. 20:22| # |


En sort sæk med tøj


Til afhentning her i Brønshøj er en stor sort sæk med børnetøj i str. 50 til 68. Sækken består af en blandet landhandel, men primært bodystocking, sparkedragter og bluser. Sækken med indhold er ganske gratis, du skal bare hente den her og gerne inden alt for længe.

Vi har været på loftet for at ordne og sortere og resultatet blev bl.a. den sorte sæk. Tøjet er brugt et par gange, for mere bliver det jo sjældent til i den alder. Tøjet er til en dreng. Mærkerne er primært H&M og Ellos.

Send en e-mail hvis du er interesseret.


28. december 2006, kl. 22:43| # |


Flere børn og brød i ovnen


Som udgangspunkt skal vi have flere poder, men som sagt har vi sorteret og står så med en sæk i overskud. Tilbage er 3 flyttekasser med tøj, der er kommet på loftet hos svigerforældrene. Så mangler du eller kender en, der mangler – så kom. Tøjet (bodystocking, bluser, busker, strømpebukser, flyverdragt, sparkedragter, sutsko og 2 par sko) fejler ingenting.

Vi har fået os en bagemaskine. I dette øjeblik arbejder den flittigt ude i køkkenet og jeg er så spændt på resultatet. Jeg er ikke rigtig god til den slags maskiner. Det er ikke fordi, jeg tvivler på deres evner – men fordi jeg ofte ender op med at få et slags forhold til dem. Nu skal vi behandle den ordentlig, den er jo ligesom blevet en del af familien, ikk?


29. december 2006, kl. 20:39| # |


Sig mig en gang?


Hvordan kan det være, at hver gang jeg vasker sengetøj, så ender det hele inden i et af dynebetrækkene?
Helt ærligt hvad fanden foregår der i den vaskemaskine?


29. december 2006, kl. 22:15| # |


Lige inden året siger farvel


Det glipper lidt med de lange og dybe indlæg fra min side. Hensigterne er ellers gode nok. På godt og ondt så nyder jeg mit liv som det er. På 2 år har mit liv ændret sig med voldsomt intensitet og det er først her i slutningen af 2006, at jeg for alvor kan se kontrasten fra Cirkeline til Gustav til dette øjeblik.

Jeg frekventerer fortsat min datters grav med en vis regelmæssighed. Det er blevet en integreret del af min dag og jeg det gør mig godt. Det er vigtigt for mig, at alt er som det skal være, at der er lys i hendes lygte og at jeg har et øjeblik med hende. For Ulrik er det anderledes. Cirkeline er ikke på samme måde synonymt med graven/stenen, som tilfældet vil det for mig.

Selvfølgelig er Cirkeline mere end graven/stenen – men for mig handler det lige så meget om, at på kirkegården kan jeg gøre noget for min datter, på kirkegården er jeg noget min datter. På den konto synes 10 dage ikke af meget og jeg har desværre ikke alverdens minder. Hun har været død væsentlig længere tid end hun fik lov til at leve. På kirkegården har jeg en masse i forhold til min datter. Det er blevet vores sted eller mere præcist mit sted.

Gustav har indtaget mig med storm og har taget sin plads. Hverdagen er fyldt op med alverdens ting og sager – og jeg føler virkelig, at det har krævet sit at lære at navigere. Han er et helt enestående lille væsen, så ganske unikt og nu (mere end nogen sinde før) er han for alvor i gang med at udvikle sig til sin helt egen. Det er så fantastisk at være vidne dertil.

Lige så fantastisk det er – lige så rædselsfuldt har det sgu også været. Der har været øjeblikke, hvor jeg har haft en umådelig lyst til at gå fra mand, barn og hjem. Øjeblikke, hvor jeg slet ikke kunne genkende mig selv eller min måde at reagere på. Øjeblikke, hvor jeg har spekuleret på, om jeg nu også er gjort af det der forældremateriale.

Jeg er vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg har brugt kræfter på flere niveauer. Først og fremmest har jeg skulle finde Frederikke, der er mere end mor til 2 børn. Jeg skulle finde min professionelle/faglige side frem og det har til tider været svært for mig at få ordentligt fodfæste. Jeg har også skulle finde en rytme i forhold til rollen som udarbejdende mor »med overskud til det hele« og jeg har erkendt, at livet slet ikke sort og hvidt.

Mest af alt så føler jeg, at jeg gjort det godt – og mest af alt så er jeg lykkelig. Sådan skal det vist også helst være, men det været en lang, lang rejse at nå hertil.


30. december 2006, kl. 17:33| # |


Må det blive et godt år


Så er endnu et år ved vejs ende og egentlig burde jeg vel gøre en slags status. Jeg har tilmed forsøgt, men det synes så fattigt. Hvor om alting er, så gik det op for mig at min tidsregning et og andet sted starter ved Cirkeline fødsel og død. Så skal jeg gøre status for 2006, er jeg nødt til at se det i relief til 2004.

Hvad angår 2005 er det et underligt år. På en gang året hvor jeg var i gang med sorgbearbejdningen, og på en gang året hvor jeg ventede på Gustavs ankomst. 2005 er helt klart kendetegnet ved følelsen af at befinde sig i en slags transit. Gustav blev født i 2005, men det er som om, at det hele for alvor først gik i gang i 2006.

Her blev min nye identitet som mor for alvor cementeret, og det var også i 2006, at jeg skulle få et »normalt« liv uden for hjemmets 4 vægge. 2006 blev året hvor jeg rigtig skulle lære at navigere og forholde mig. 2006 blev et tungt år rent udviklingsmæssigt.

Hvad ønsker jeg så for 2007?
Jeg vil gerne at 2007 mere end nogen sinde bliver mit år. 2007 skal være året, hvor jeg aktiv gør en indsats på at tabe mig. 2007 skal være året, hvor jeg vender bunden i vejret på min gaderobe og bliver mere bevidst om, hvad der passer og bestemt ikke passer. Jeg vil gerne tilbage i de feminine folder, selvfølgelig kombineret med det praktiske moragtige-image. På mange områder vil jeg gerne at 2007 mere bliver et ydre end et indre år.

Nytårsaften foregår hjemme. Mig, min lille og store mand. Middagen bliver fiskesuppe, kiwimarineret oksemørbrad med pandestegte kartofler og hjemmelavet is. Ren afslapning og nydelse; forhåbentlig med et ordentligt nytårsknald (af de frække vel at mærke) ved midnatstid.

Og til dig derude. Jeg håber, at du får et fantastisk nytår. Tak for din støtte, omsorg og opmærksomhed i året, der er gået. Pas godt på dig selv og dem du holder af!


31. december 2006, kl. 16:39| # |