e-mail

 
• 2. december 2004

Også i lejligheden i Brønshøj har julen fået sit indtog. Pynt er der ikke meget af, tror egentlig det gemmer sig i nogle kasser på loftet, men jeg orker ikke tjekke det. I stedet venter vi til juletræet bliver slæbt hjem... det må da være pynt nok!

Til gengæld har jeg jo (som nævnt en million gange før) en vidunderlig mor, i år kom hun både med hjemmelavet kalenderlys og en herlig pakkekalender. Sidstnævnte skal ind imellem deles med Cirkeline, men jeg tror lige det går.

I går fik jeg slik og Cirkeline fik en fin lille snemand på en rød kælk.
I dag fik jeg slik.

Jeg kunne godt ende om med at blive mere rund end jeg allerede er. Barnet i mig tillader bestemt heller ikke at vente til efter morgenmaden, næeh... der gumles som det allerførste og i iver kunne jeg godt frygte, at jeg også får spist gavepapiret.

Arbejdet er sagt op. Det var simpelt hen det bedste, jeg har gjort længe. Pædagogikken lægges på hylden og jeg starter til januar på handelsskolen. Et 18ugers HGs forløb og efterfølgende (forhåbentlig!) en herlig praktikplads som lægesekretær.

Lad os se hvad tiden bringer.

# |

4. december 2004

Havde en halvskidt dag i går; jeg følte hele tiden, at jeg gik ved siden af mig selv. Det hele blev afsluttet kl. 03:30 i morges, da jeg måtte overgive kontrollen til en omgang opkast i tønden.
Opdagede dog at fjernsynet tilsyneladende byder på underholdning alle timer, så jeg fik set slutningen på en og anden film. Fik aldrig navnet på den, men fik da vrælet så snotten løb. Er blevet så frygtelig følsom siden min graviditet, egentlig lidt frygteligt – men der er efterhånden ikke meget, der ikke får mig til at trille en tåre.

Faktisk havde vi en aftale om at få orden på vores loftrum, men eftersom jeg sov til kl. 12:30 så røg den aftale. I stedet fik vi købt os et nyt fjernsyn, noget med 28" og det fylder sgu hele stuen. Sådan virker det i hvert fald.

I går fik jeg slik og i dag var der en lakridspibe samt sådan en ting man ryster og så falder der sne over en nissemand… tror meningen er, at den skal stå på graven. Og nu hvor jeg er ved graven: Cirkeline har fået sig en legekammerat; en sort og hvid broget kat og sikke en køn ven den er… i dag havde den taget en engel og slæbt den med sig og væk fra graven. Sgu godt gået, at jeg ligefrem må rende rundt og rydde op efter dem.

# |

5. december 2004

Lin på snart 4 år: "Jeg kender godt Frederikke. Hun har en lille sød baby, der hedder Cirkeline. Men hun er død nu og moderen savner hende"

Anden søndag i advent. Der er tændt lys, vi har været på visit, vi har haft visit og nu er det blevet tid til at lære det nye fjernsyn at kende... tror det kan mere end vi har behov for.

# |

8. december 2004

"Kom læg dig på min pude mor og syng en lille sang"
Lytter til Anisettes version af "Solen er så rød, mor" og græder. Det var vores sang til Cirkeline og jeg har dårligt turde nynne den siden bisættelsen. Anisette har en helt fantastisk stemme og hendes måde at fremføre denne børnesang er ganske speciel. Så enkel i sin vokal.

Det kan ikke betale sig for mig at påstå, at dagene ligner hinanden. Sådan er det jo sjældent. Til gengæld kan det betale sig for mig at sige, at dagene ikke byder på de store begivenheder. Jeg slikker dybe og til tider betændte sår – alt i mens jeg forsøger, at holde mig oven vande. Jeg synes, at det går fremad og jeg føler mig så privilegeret over, at Ulrik og jeg kan gå sammen igennem tabet.

I dag er det tid til et skanningstjek hos gynækologen og det er spændende at se, om æggene udvikler sig i den rigtige retning; store og modne! Otte dage med daglige hormonindsprøjtning – ind imellem imponeres jeg over, at jeg ikke reagerer kraftigere på alle de hormoner, min krop (det sidste år) har været genstand for…
… host! Selvfølgelig reagerer jeg. Min lunte er ultrakort på visse områder og jeg har intet problem med at hvæse; møgbeskidte tæve, hvis der nogen, der i et splitsekund afviger fra mit verdensbillede. En primitiv og fattig måde at beskytte mig selv på. For fanden, Frederikke…

# |

10. december 2004

Det er vel på godt og ondt, at jeg vælger denne offentliggørelse af min person - og forhåbentlig er du med mig i medgang og modgang?

Vi er på den igen. I morgen finder det første insemineringsforsøg sted og skønt det måske ikke lykkes første gang, så ved vi jo at det sker på et tidspunkt.

Denne gang vil usikkerheden være større, følelserne mere brugte og denne eksponering sat på en endnu større prøve.

# |

12. december 2004

I nat hjemsøgte en gammel følelse af mig. I nat kom den velkendte, men liden acceptable følelse over mig; at blive afvist alene for den jeg er.
Der er længere og længere tid mellem disse selvudslettende tanker. Troen på mit eget værd er blevet mærkbar større og hænger uløseligt sammen med det sidste års begivenheder. Jeg er blevet ældre, både på år og erfaring.

Denne – hans – nøgne krop får mig til at ville tage imod igen og igen. At se den bevæge sig igennem rummet, at fornemme hans duft; hans tilstedeværelse og jeg trækker vejret så inderligt. Svullen kærlighed.

Søndag i søvn. Manden er til petanque og det tog mig ca. 14 minutter at svinge armen til venstre, for at knalde radioen en på knappen. Orkede ikke gudstjenesten på P1.

# |

13. december 2004

En veldokumenteret mandag morgen.

Kl. 6:55
Vækkeuret ringer. Vi vågner og manden står op. Han kværner kaffebønner og kedelens inciterende fløjten fortæller om at vandet er på kogepunktet. Som duften af kaffe spreder sig i lejligheden, trækker jeg dynen over hovedet og falder i søvn.

Kl. 8:10
Manden kommer ind i soveværelset. Posten har allerede været her: Julekort fra barndomsveninden; en opsummering af vores år sammen. Manden kryber atter under dynen og vi slumrer lidt sammen. Så står han op. Som han lukker badeværelsesdøren og tænder for vandet, så falder jeg atter i søvn.

Kl. 8:55
Badet er færdigt. Jeg ser hans nøgne krop og fornemmer varmen. Vi taler løst om div. julegaveindkøb, løst om hans arbejdsdag, mens han gør sig klar. Så binder han sine snørebånd. Jeg står op. Kysser ham på gensyn i døren og går på toilettet.

Kl. 9:01
Har hældt kaffe i koppen, tænder computeren.

Kl. 9:02
Tjekker e-mails. Besvarer straks en og fortæller om nattens urolige drøm.

Kl. 9:31
En kop kaffe mere. Får lidt struktur på resten af dagen.

Kl. 9:40
Beslutter mig for lidt morgenmad.

Kl. 9:47
Vil gå i bad.

# |

14. december 2004

Allerede 4 måneder siden at jeg bandede og svovlede som en datter af en havnearbejder. For 4 måneder siden brølede jeg af smerte som epiduralblokaden holdte op med at virke. For 4 måneder siden brølede jeg: JEG SKAL KRAFTEDEME IKKE HAVE NOGET af en horde af velmenende jordmødre, da spørgsmålet lød: Vil du have ilt eller lattergas i stedet for? For 4 måneder siden skreg jeg desperat, at jeg blev vanvittig og at de skulle få den ud. For 4 måneder siden overvejede manden kraftigt om han kunne få ægteskabet opløst… for det var bestemt ikke hans kone, der lå der i en seng og brølede på en fødestue på Herlev hospital. For 4 måneder siden var der hele tre jordmødre, to læger, en mand og en veninde til at finde sig i de verbale øretæver som sprang fra mine læber som spejderhagl. For 4 måneder siden så Cirkeline dagens lys og på et enkelt øjeblik var pinslerne glemt.

Det bliver en anderledes jul i år og på en eller anden måde, så kommer disse 4 måneder til være så skelsættende for os. Måske fordi det er midt i december.

# |

14. december 2004

Brev fra handelsskolen. Skema for den første uge. Mødetid hver dag fra kl. 10 til 13:40 (inkl. 40 minutters frokost). Undtaget er mandag, hvor vi først møder kl. 10:30. Fredag bliver til gengæld lang. Vi starter med orienteringsløb… orienteringsløb?? Må for alvor huske at understrege følgende overfor lærerne:

1. dårlig kondition pga. alt for mange år med cigaretter.
2. aner ikke hvad der er hhv. nord og syd på et kompas.

Denne dag er det selvsagt i orden at lave kanon overtræk på nyt dankort, hvis de alligevel sender mig efter poster på Amager. Seks timer senere kan jeg altid forklare min røv med punkt et og to. Bagefter er der underholdning (som vi of course har planlagt tirsdag eftermiddag) og herefter går vi ud og spiser. Det slutter dog ikke her. Der er selvfølgelig planlagt studietur til Prag i uge 8 (som led i noget international kompetence udvikling, hvad det så end er?) for de interesseret. Jeg satser på, at min mor kan skrive i kontaktbogen: "Frederikke har influenza i den uge"

Synes pludseligt det er meget værre end opstart på seminariet. Her havde vi endda børnesang og drama. Sidstnævnte endte med en nonverbal fremførelse (sammen med Kasper og Carsten) af Thomas A. Harris' transaktionsanalyse: "Jeg er ok – du er ok"
Her foregik rusturen til en spejderhytte et sted i Danmark. Alle var pattestive (dog ikke undertegnede) til gengæld måtte jeg – som eneste vegetar – lave mad til mig selv. Jeg fik Kasper og Carsten med på vognen: 4 dage som wanna-be-look-alike vegetar, men jeg er sikker på de stadig er mig taknemlig. De slap for boller i karry lavet over bål til 80 mennesker (det lignede uvilkårligt opkast) og i stedet fik vi blåmuslinger, frisk pasta og ovnbagt torsk.

# |

15. december 2004

Underligt at blive taget med bukserne nede iført en morgenkåbe. Onsdag morgen, varm kaffe i koppen og P1 i radioen. Et indslag om weblog-fænomenet og Tone fortæller om hendes oplevelser, erfaringer. Pludseligt bliver Cirkelines navn nævnt, kaffen kommer galt i halsen og det sidste øjeblik i hendes liv bliver læst højt.

Jeg vidste det kraftedeme: Det er jo sket ikke sket for mig, men for en anden! En surrealistisk oplevelse. Ikke desto mindre så blev jeg utrolig glad for Tones ord og med et ændrede denne anerkendelse, hvordan jeg havde det denne onsdag morgen. Det skulle alligevel blive en god dag. Tak!

# |

17. december 2004

I dag var det første gang, at jeg holdte en baby siden Cirkeline og det var slet ikke så farligt som jeg forestillede mig. Jeg imponeres til stadighed over, hvordan tankerne kan kværne derudad uden ende og følelserne så alligevel er intakte. En dejlig unge og med et herligt smil. At han fik skidt en enkelt gang og gylpet en helvedes masse mens vi var sammen, var til stor morskab for mig… og højst sandsynlig også hans mor – om end vi blev enige om at til pænt brug, det var han nu ikke.

Vi fik også besøgt Cirkeline, der selvfølgelig havde sørget for massevis af vand fra himlens grå bassiner og hun fik en sød lille lygte (må huske kameraet i morgen). Det var en hyggelig dag og jeg nyder virkelig at vise min datters grav frem.

En ny tradition er blevet indført. Hvert barn skal have deres private pynt på juletræet. I år er det så Cirkeline. Vi har købt en lyseholder til juletræet fra Georg Jensen med et hjerte og på dette hjerte bliver hendes navn indgraveret. Vi kan hente det færdige produkt den 23. december.

Resten af weekenden: Skal seriøst op på det loft.

# |

18. december 2004

Sødmælk-i-mine-øjne. En god dag, men mærkeligt nok også en lang dag. Har haft besøg af svigermekanikken og i flok gik vi på kirkegården. Cirkeline fik flere blomster og hendes grav er et sandt jule-mekka. Hyggeligt og jeg nyder den opmærksomhed, hun til stadighed får. Bagefter æbleskiver, chokoladekage og kaffe i lejligheden.

Jeg synes det er mærkeligt, at hun ikke længere er blandt os og endnu mere underligt, hvordan tingene vender tilbage til normen… selvfølgelig med små ændringer; for jeg er helt sikkert blevet en anden. Jeg savner hende og spekulerer tit over, hvad en lille pige på 4 måneder kan? Vemoden er ikke længere denne altoverskyggende substans og jeg indrømmer det gerne – måske mest fordi jeg forestiller mig, at det er helt normalt – der er øjeblikke; stunder, hvor jeg ikke tænker på hende. Og når jeg så atter kommer i tanke… så er det ok. Jeg har det ok. Jeg er ok.

Gaverne til at smide under juletræet er indkøbt og jeg glæder mig som en sindssyg til det bliver den 24. december. Elsker lyden af gavepapir, der bliver flået fra hinanden. Elsker duften af julemad, der hænger i alle afkroge og det vil sikkert (som altid!) være med febervarme kinder, at jeg vågner denne helt specielle morgen.

# |

19. december 2004

Livsstilsændring. Sjovt nok (og sikke jeg griner) så er det ikke nok, at jeg har PCO og kroppen, dermed ikke formår at modne æg på egen hånd. PCO har andre grimme sider og jeg har derfor en forhøjet risiko for at få diabetes II og blive overvægtigt. Jeg er gået fri (7,9,13) indtil videre, men det får nu alligevel én til at tænke. Vi har talt en del om det her hjemme og på køleskabet hænger nu en lækker oversigt over, hvad jeg bør indtage. Hvorfor køleskabet nu bliver spækket med grøntsager i alle afskygninger og det er fint nok. Jeg har ikke et problem med denne kostændring. Overhovedet ikke. Det som har været sværest for mig, er mælken. Jeg må gerne drikke det, bare ikke i de mængder jeg er vant til og holder af. Øv!

Har haft besøg af barndomsveninden i dag, spillet UNO og tabt af røvens til. Har bare aldrig held i spil. Nogensinde. 4. søndag i advent. Juletræet er blevet slæbt hjem og pyntet. Der er tændt adventslys hos Cirkeline; hun har haft gæster og fået gave sendt med posten. Jeg vil også snart have noget!

# |

21. december 2004

Den tid på året, hvor jeg gerne vil ønske alle en glædelig jul.

# |

22. december 2004

Jeg troede sgu at en var død op ad knappen til vores dørtelefon, det skulle derimod vise sig, at det var pakkeposten og i favnen havde han den største pakke. Jeg sværger! Jeg havde en svag fornemmelse for, hvem det var fra og flåede - som en åndssvag - pakken fra hinanden (resultat: gulvet er dækket af rigtig mange stykker pap).

En frygtelig sød bamse kom til syne og et kæmpe hvin forlod mine lunger. Altså Cirkeline, nærmest skreg jeg, den er sgu til dig! Bagefter kom hundredvis af vand fra min øjne og så tog hikken over. Der var også et dejligt kort og en æske velsmagende chokolade. Så snart skal jeg på graven, tænde lys, sætte bamsen og tage billeder til hendes fotoalbum.

Er sgu så glad og stolt, at jeg snart revner!

# |

23. december 2004

Der er taget hul på julen… og jeg synes ærlig talt ikke, at det er så skide skægt. Måske bliver det bedre, men lige nu; der mangler noget.

# |

25. december 2004

Mine gaver:
· Digital badevægt (pakkekalenderen)
· Pung (inkl. penge)
· Toiletpung
· Lækker trøje (som selvfølgelig må byttes, da jeg havde været lidt for optimistisk med angivelse af størrelse)
· 2 lækre bluser
· Digital badevægt (som må byttes – en til hver fod giver næppe et præcist resultat)
· "Margretheskåle" fra Bodum
· En smuk halskæde i hvidguld med et lille hjerte i vedhæng, hvor et C er indgraveret

Fælles gaver:
· Penge (så nu skal vi i Bodum)
· Skærebræt (som allerede blev afsløret lillejuleaften, da min mor siger: "Jeg smider kortet ned til skærebrættet!" og så var det jo ligesom afsløret, hvad der gemte sig bag gavepapiret)
· Brætspil; Risk (og vi blev selvfølgelig uvenner, da jeg mente, at det var alt for mandet og jeg ikke gad spille det til ende)

Julens optur:
· De mange julekort
· Opmærksomheden til Cirkeline
· Samværet med familien
· At jeg fik mandelgaven lillejuleaften (og min lillebror derfor måtte undvære)

Julens nedtur:
· Det knugende savn til Cirkeline
· Negativ graviditetstest

Resten af julen:
· Bliver nødt til at få uproblematisk forhold til lugten af afførring

# |

27. december 2004

Hovedet er fuld af ord, hjertet fuld af savn og julen har været 4 blandet dage, rent følelsesmæssigt. Føler mig sgu så pokkers snydt og lillejuleaften ville jeg så gerne, at denne; min virkelighed var en andens. Det hjælper at tabet ikke er mit alene, hjælper at også Ulrik har mistet og vi er fælles i denne proces.

Et tilbageblik på året, der gik? Gider ærlig talt ikke – der er skrevet nok på disse sider, i hvert fald hvad angår dette år. En sidste ting vil jeg dog frygtelig gerne: Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der har forsøgt at trøste og støtte. En tak til jer, der har forkælet min lille datter og fyldt hendes grav med omsorg og kærlighed. Tak og et forhåbentlig lykkebringende nytår.

# |

28. december 2004

Sikker er jeg ikke, men jeg tror nu, at jeg er ved at blive syg, på en sådan influenzaagtig måde. Der gør ondt i kroppen, hver en centimeter føles brugt. Maven siger mærkelige lyde og jeg forestiller mig, at jeg inden længe eksploderer i tusindvis af molekyler og bliver til dis. For fanden hvor føler jeg mig sølle lige nu.

Dårlig timing er det tilmed også (skønt sådan noget aldrig rigtig kan times og alligevel altid trænger sig på, hvad enten man har overskud til det eller ej) for jeg havde… øh, jeg har en del aftaler; ting jeg skal ordne og en helvedes masse andet, der bare betyder at det der influenzaagtige væsen, der har besat min krop, bare har at være bortrejst igen i morgen tidlig.

Går i seng og håber seriøst, at jeg bliver reddet eller rask eller noget… mand altså, rend mig i røven, skråt op, for fanden, ad helved til, langt bort for satan, kraftedeme, spytklat, bylder og pest.

Underligt: Influenza er vist det eneste man ikke bare lige kan sætte på standby!

# |

30. december 2004

Mit liv er vitterligt noget jeg skriver ned og det synes tilmed så veldokumenteret på disse sider. Spørgsmålet er så; skriver jeg, mens jeg lever eller lever jeg, mens jeg skriver? Forskellen kan tilmed synes så ubetydelig lille, men ikke desto mindre er der noget forræderisk i siderne, tankerne og de mange sætninger. Her er jeg med alt min autonomi, mystik, ophøjethed, tragik og alligevel synes billedet så begrænset og selektivt.

Tiden er inde til et nyt år, nye muligheder og nye forandringer. Så farvel for denne gang og på snarlig gensyn, hvisker jeg så skide ubesværet.

# |