07.12.2000
har ferie i denne uge... damn, livet er sgu' da virkelig værd at leve. hur?
kærlighed, råber mit hjerte & slår 8 millioner slag i sekundet... tror jeg
skal briste i to lige store stykker. dette er Buddha og roser. dette er
svullen kærlighed. tror simpelt hen at vi er som skabt til at æde hinanden med
inderlige kys & tænder i hvidt kød!
10.12.2000
ja, sådan her skal livet være. sådan er det rigtige liv bare. & skulle det
være en indbildning, så er det i hvert fald en god indbildning, & klart det
modsatte af forurening. måske jeg ligefrem tager opvasken senere... sagde
måske!
11.12.2000
hvor kort er afstanden mellem elsker & bøddel? det ser jeg nu. & husker
smerten ved at blive parteret levende. spørgsmålet er: om han skal tage sig
sammen først eller om han skal dø først... skal han sige det til hende, som
han ikke engang kan sige til sig selv. eller skal han bare vende hende ryggen
& gå sin vej - så ved hun det?
12.12.2000
drøm & mareridt er identiske. virkelighedens gråzone. elsker ham. dræber ham.
kærtegn & kvælertag. før han henretter mig, vil jeg masturbere for at
fravriste den sidste rest af glæde. jeg vil leve så længe i mørket, at natten
ikke har tårer nok. & midt i melankolien indser jeg, at jeg virkelig elsker
ham!
13.12.2000
han gav mig sit hjerte. nu har jeg spist det & jeg har badet i hans blod. der
er sat vand over til kaffe. røgen stiger til vejrs. fallos flammer. det føles
trygt i aften.
14.12.2000
skal jeg fortælle dig, hvordan jeg føler mig i dag? jeg kunne kysse hele denne
perfide verden. æde mig igennem.
ingen skulle kunne ane, hvad der er inde bagved det hele & alligevel skal der
ikke mere til end et vindpust, et solstrejf, så er alt forandret.
kæresten skrev: "for mig er du den skønne helena: smuk & dødbringende som
sirenen, uimodståelige & vid som afroditte. du er kimen til denne blodige
belejring af mit hjerte"
18.12.2000
de ting, jeg skriver ned på små afrevne lapper papir... mens skyerne &
trafikken går i hver sin retning:
- hvilken lære kan man drage af et helt liv?
- et passende udsagn!
20.12.2000
tror jeg fik en julegave i forskud? i hvert fald så er der ingen tvivl; manden
fra clorius bagte på mig mellem hans aflæsning af mine
varmekilder... hahahaha ja, altså radiatoren! & det var jeg som troede den
slags kun foregik på mine 'grå sider' - jeg kan vist kun blive klogere. hur?
måske jeg ligefrem finder gnisten i min fantasi frem igen & tænker, mon
selskabet så trækker et par 'streger' fra? & den perfide lyst til, at lege
radiator (mine kolde fødder på kærestens varme mave) kommer væltende op i mig.
han må snart skynde sig hjem - hvor svært kan det egentlig være, at købe min
julegave? mener jeg ønskede mig jo blot en lillebror, der har en far, der er
bager!
ps: & jeg hvisker en tak til mit -u. fordi du tager biddet til
dig uden at bide igen!
23.12.2000
burde jeg ikke ønske dig en glædelig jul? nuvel glæder mig faktisk mest af alt
til, at vågne op den 24. december med næsen gemt i kærestens armhule. så skal
jeg kravle hen over ham, lade ham blive viklet ind i alle mine krøller mens
jeg stikker armen ind under sengen & finder hans julegave frem.
kæresten skrev: "uden dig er jeg tilbage ved nul igen. og selv det mindste nul
er et hul af intethed; en cirkel stor nok til at omslutte verden og
forelskelsen i dig"
den 25.12.2000
uldsokker, buddhistisk visdom, natskjorte, yin & yang... bedst af alt må dog
være my portable Buddha - jeg opdager pludselig, hvor eventyrlig heldig jeg
er!
28.12.2000
regnvejr... suk! skal der aldrig komme sne? & kæresten har denne utrolige
tendens til for altid at overraske mig. endnu vil jeg ikke føre liv til
hemmeligheden.
29.12.2000
når kun det blødeste er blødt nok, ler jeg. så falder jeg som et snefnug &
lander uden et eneste vindpust lige midt i sengen. dynernes dun rejser sig
omkring mig & lader mig for evigt brænde dette øjeblik fast.
31.12.2000
dosmersedlen er skrevet. abonnementerne er opsagt. hans lejlighed bliver snart
fyldt op. hver krog fuldstændig dækket. klar til 2001? & jeg tænker stadig på
den sang jeg så gerne vil skrive. & kusinen er langt fra normal - men hey så
er hun til gengæld en sand husker. klokken blev 3 om natten, da hun gjorde
alvor af sine trusler & smed juletræet ud af vinduet. nuvel vayas con dios 'till
we meet again. & der var endnu en ting jeg ville huske; jeg har i mit liv en lille prins. han
ikke kun fortæller mig, at jeg er den eneste rose i hele verden. han gav mig
skumringen. & takket være for denne gave... kan jeg som mørket sænker sig
sidde midt i livet & vide, at alting altid bliver anderledes.
