e-mail

 
Hot, hot, hot
01.08.2003 – kl.: 08:24

Lillemanden har hoppet sin morgenrunde, madpakken er smurt og kæresten sendt af sted til endnu en arbejdsdag; selv har jeg fri. Cyklede med min mor til Herlev i går for at besøge mormor… min kusine og guddatter kiggede forbi og for en stund var fire generationer samlet på ét sted. Fantastisk fornemmelse.
Senere tog jeg Punto'en, hentede veninden og så kørte vi til stranden. Længe sad vi på badebroen og sludrede, solen var ved at gå ned. Vi købte mad med på vejen hjem, lejede to film og hyggede i hinandens selskab til langt efter midnat. Og vi kender virkelig hinanden.

I dag: Læse… for puha, DPU har sendt en artikelsamling og en lille let bog på Norsk og alt sammen med ordene: Værsgo, du skal bare nå det inden skolestart. Jo, jo tænker jeg og er skam allerede gået i gang. Denne uddannelse kommer til at stille krav til mig, men som veninden og jeg blev enige om; så må vi være selektive efter alle kunstens regler samtidig med at vi fremviser vores egen litteraturliste – selvfølgelig med udgangspunkt i vores opgaver samt speciale.

Vil spidse min blyant, være notatlækker og muligvis prutpuste lillemanden bag hans enorme hængeører.

Hund og kat
03.08.2003 – kl.: 21:44

Sådan siger man vist… men lige nu siger jeg; kat og kanin. Vi passer mine forældres hårbold Lasse eftersom de skal tre dage til Skagen. Det har vi gjort før og det har endda gået ganske fint, men på en enkelt sommer er der sket ting og sager med Lasse… måske han er blevet sær på sine gamle dage – sådan noget vides jo aldrig. I hvert fald så hvæser han af alt og Junior har to gange fået en pote lige i hovedet fordi han tilfældigvis skulle forbi… i straf hoppede Junior op i hans (altså Lasses) bakke og tissede. Jo tak – det skal blive tre spændende dage, hvor Junior skal lære hvad der er hans og hvad der ikke er hans… og hvor Lasse skal lære at man i hvert fald under ingen omstændigheder må slå på dem der mindre end sig selv. Og til mine forældre: SKYND JER FOR HIMLENS SKYLD HJEM!!

I weekenden har bilen været min. Jubiie. Desværre havde jeg en døgnvagt og det var den glæde… 4 kilometer til og fra job, hvilket må siges at være en ganske kort fornøjelse. Jeg elsker den bil, jeg elsker glæden og friheden ved at kunne – så let som ingen ting og ved at se bort fra eventuelle køer og myldretidstrafik – transportere sig fra punkt A til punkt B.
Jeg har fået læst noget professionssociologi, været lidt notatlækker og glæder mig helt vildt til at starte på DPU.

Sidst på linjen: Sov godt.

Av, av, aaaav…
04.08.2003 – kl.: 18:44

… det gør så ondt i mit underliv. Selvmedlidenheden synes ingen ende at tage, jeg prøver endda at se på kæresten med store tårevældende øjne mens jeg snøfter. Han end ikke ser min vej, men hviler hovedet i hånden, klikker med musen og laver den her: Har du ondt i mavsen? Og jeg ynker svagt; ja og jeg skal have kærlighed. Kæresten fnyser og trækker kort på smilebåndet… det er den tid på måneden og vi har været der før.
At det så samtidig er kombineret med alt for mange cigaretter, alt for mange kander kaffe, alt for lidt søvn og en vagt startende klokken nul-seks-tredive-gabende-tidligt i morges – ja det spiller helt bestemt en afgørende rolle. Jeg ruller træt med øjnene, hovedet er svært at holde oppe og kroppen giver hele tiden efter for den mindste bevægelse. Så sølle jeg føler mig og i tilgift kunne jeg æde mig igennem hele supermarkedet, begyndende med frugt og grønt, efterfulgt af alt i kølerdiskene, for til sidst at fråde slikhylderne.
Bare det snart gik væk.

Lasse kom mig i møde i morges. Miav, miav hilste vi pænt på hinanden, han fik en ordentlig nusser og så var det han kom i tanke om at det var hende den onde med kaninen… miav blev til hvæs og riv. Bedre var det næppe da jeg slap Junior fri fra sit bur og gårdagens mareridt blev atter gjort til virkelighed for Lasse.
Nu har Lasse slået lejr i soveværelset og hvis han ikke ligger i vindueskarmen ved det åbne vindue, så ligger han i døren og brummer utilfreds hver gang Junior kommer hoppende forbi for at lege og undersøge. Vi lader Lasse være, giver ham ro og rum… Junior må nøjes med stuen og sine forældre, men sjovt nok så tror jeg egentlig slet ikke han helt forstår hvad der foregår omkring ham… han ved bare at når den der giver ham et gok i nødden, så kommer hende der ham til undsætning og nusser uhæmmet. Og det lader til at passe mindstemanden. Måske er han i virkeligheden en snu og beregnende kanin.

Inden jeg glemmer (og fordi jeg ikke når en opdatering i morgen): Et STORT tillykke til min far der fylder år. Må mor sørge godt for dig i Skagen. HIP, HIP HURRA

En mere
07.08.2003 – kl.: 14:50

Bliver det så meget som en grad mere så flytter jeg ind i fryseren. Mand, hvor sveden bare hagler fra mig og enhver bevægelse kræver efterfølgende mindst en liter vand ellers er der fare for dehydrering.

Dagen startede tidligt; Junior var kommet op sammen med kæresten og så er der altså ingen fred… håbet om at sove længe og rigtig gasse den under dynen bliver straks inddraget i det sekund Junior opdager at der mangler et familiemedlem. Ind i soveværelset hopper ham, op i sengen og så graver han løs på 'mors' hovedpude, og både kæresten og jeg har tidligt lært at det er bedst at stå op første gang… ellers tager Junior sit rædselsfulde våben i brug: Urin! Jo tak – det er så sandelig en fornøjelse at være 'forældre' til en lettere overgearet kanin med lange ører, fødder og tænder. Op kom jeg, smurte en madpakke til kæresten, kyssede ham farvel i døren og så var der lige 30 minutter til egen forplejning inden turen gik hjem til barndomsveninden. Hendes lejlighed ville få besøg af en håndværker og så skulle hun kraftedeme ikke være hjemme. Brunch eller grunch som det nu en gang hedder på Supergeil på Nørrebrogade – som ekstra bonus en fugleklat på låret og den kom fra mange meters højde, cowboybukser og et hurtigt kig hos dyrehandleren. Overvejer seriøst at forære mindstemanden en legekammerat… men ingen af samme race og må nok hellere tage kæresten med på råd.

Breve og e-mail der skal besvares… venter nu til weekenden, venter til mørket har lagt sig – det er for varmt at koncentrerer sig om noget som helst. Overhovedet. Forældrene er hjemvendt fra Skagen, Lasse er afleveret og lejligheden ligner noget der har været udsat for en terrorbombe… men sådan nogen har der vist ikke rigtig været nogen af i Brønshøj, vel?

Sidst på linjen: Alarmklokkerne ringer, aner ærligt talt ikke hvor meget væske jeg har tabt under dette indlæg, men må nok hellere kompensere med fire liter vand.

Krydser af på tjeklisten
09.08.2003 – kl.: 08:50

Det må gerne være timerne imellem 07 og 09 resten af dagen, alene fordi så er temperaturen menneskelig, så kan jeg sidde stille i længere tid ad gangen og så kan jeg mest af alt trække vejret. Lyden af en barbermaskinen danser igennem lejligheden, kæresten står nøgen på badeværelset og gør sig præsentabel til dagens petanque. For mit eget vedkommende byder dagen på studie relevant læsning: Sociologi; kompetence kontra kvalifikationer. Triller med øjnene, gaber så det knækker i kæberne, strækker mig og prøver virkelig at finde gejsten.

Planerne er enkle; 1. tag telefonisk kontakt til forældre, 2. gå over på den anden side af vejen og find en planter der med tiden kan plantes ud i haven og 3. forær den til kærestens forældre og ønsk dem tillykke med bryllupsdagen. Jeg kan lige klare det, mest af alt fordi der er grill i vente; jeg vil have pølser med hele svineriet.

Noget er anderledes

Vand ud af ørene<
10.08.2003 – kl.: 19:24

Tror ikke mit hoved kan rumme så meget som en professionssociologisk artikel mere og det er hvad enten den er på dansk, svensk, norsk eller engelsk. En artikel mere og jeg falder rallende ned af stolen og du skal slet ikke overveje at forhøre mig i noget som helst hvad enten det er kompetenceudvikling, kvalitet eller en definition af begrebet profession. Lige nu er jeg kandidat inden jeg overhovedet er kommet i gang – ikke at jeg dermed fortryder at jeg har kæftet op som en anden idiot om at nu trængte jeg kraftedeme til noget fucking teori. Sandheden er jo bare den at ikke alle artikler har den samme fængende effekt, fordi ikke alle skribenter formår at formidle budskabet på en pædagogisk tilgængelig måde. Det er desværre bagsiden ved at være fagidiot: man glemmer alt om begå sig blandt de skingrende sindssyge normale, man glemmer alt om de få fællesnævnere der nu en gang er i sund og udviklende information og kommunikation. Vrøvler jeg?

Jeg har været kronisk sulten i dag. Jeg har ædt og ædt, men kan end ikke lægge så meget som en lille bund. Så forsøger jeg med alternativer; smøger og kaffe og ender (selvfølgelig!) op med kvalme, svimmelhed og et usædvanligt behov for at ligge mig i et mørkt og koldt rum. Dog ikke den slags fugtige kælderrum – der trækker jeg alligevel grænsen. Mine hænder er svedige, øjnene smerter (bruger endda briller) og håret krøller absolut ikke i nogen som helst rigtig fold. Det er søndag og hele mit legeme synes at afspejle dette.

Sidst på linjen: Det har jeg allerede glemt.

Observation efter midnat
11.08.2003 – kl.: 00:01

Jeg ryger alt for mange cigaretter i øjeblikket og umiddelbart aner jeg ikke hvorfor… det er langsomt eskaleret fra et jævnt forbrug til et stort forbrug og hvad fanden stiller man så egentlig op? Jeg kunne holde op med at ryge – lige som Busser (er faktisk i tvivl om det var en hemmelighed, manden har jo ikke opdateret sin dagbog i en måned… så hvad ved jeg?), men faktisk er jeg glad for at ryge. Jeg kan lide at tænde en cigaret, jeg kan lide den ro der vælter ind over én som lungerne fyldes af røg. At jeg så ikke er så vild med lugten af cigaret; se det er jo en helt anden historie og langt fra grund nok til at kvitte rygningen. Nuvel… trods det faktum at jeg kan lide at ryge, så ændrer det ikke på det faktum at jeg pt. ryger alt for meget: Forbruget skal sættes ned og mandag er så blevet dagen hvor operation: Sæt dit forpulede forbrug ned går i gang.
Og der er gode grunde til at sætte forbruget ned. Der er behandlingerne for barnløshed som sådan ca. starter om 1, 2, 25-30 dage. Der er det rent økonomiske aspekt, det er sgu dyrt at ryge og fornøjelsen pr. smøg er sådan ca. 1, 2, 7 minutter.

Lige nu: Så træt at jeg er ved at græde… og der er pludselig en helvedes masse at græde over; det som af en og anden årsag aldrig blev, det som var anderledes og af en og anden årsag bare ikke nogen sinde skulle være. Når det så er sagt, så må jeg nødvendigvis også – sådan i det stille og mest af alt for at trøste mig selv – sige, at der egentlig er lige så meget at glædes over; kærligheden og det vi har lovet hinanden, det vi drømmer om og alt det som nok skal komme så længe vi er sammen. Og oser det af pladder romantik, så gør mig en tjeneste: Hold det for dig selv.

Sex er kodeordet
mandag, 11. august 2003

Har altid sagt at hen∂ dåt dikæj aldrig nogen sinde ville prostituere sig mere end højst nødvendigt, men med kæresten er alting anderledes. Vi slog en handel af; jeg reklamerer for jeres København Åben i petanque, men så knepper du mig til gengæld herfra og til verdens ende… Sådan må det nødvendigvis være; noget for noget.

Har svedt i dag, svedt så jeg næsten er smeltet helt væk og for fanden hvor er det altså bare usædvanligt ubehageligt at cykle mens solen er på sit højeste. Jeg synes at en temperatur på mere end 20 grader burde afskaffes med lov – og om muligt så gerne med tilbagevirkende kraft.

Min mor er i sommerhus med sin barndomsveninde, så i morgen tager hjem til min far for at spise aftensmad og for at få oversat en svensk tekst – som jeg bare ikke fatter en meter af. Heldigvis er min far så svensk som overhovedet er muligt efter 10 år på den anden side af sundet.

Nu vil jeg kaste mit luksus luder legeme i sofaen ved siden af min super sexede (og ganske drengede) kæreste, og jeg vil hvine af fryd og råbe af mine lungers fulde kraft: Lad os knalde og så vil jeg slå en ufattelig voldsom latter op… mest af alt fordi den slags ord bare ligger usædvanligt dårligt på tungen og har en taberagtig klang

Noget nyt...
torsdag, 14. august 2003

...noget gammelt, noget blåt (ehm... lyserødt!) og noget lånt - eller med andre ord: Jeg har endnu en gang skiftet udseende på min hjemmeside; jeg er en kamæleon.

Gode idéer findes der jo egentlig massere af og så gælder det vel egentlig bare om at afprøve så mange så muligt, så hurtigt som muligt, så tit som muligt... osv.

Store ordne negle dag i dag. Først mig (sagde hunden!) og så mindstemanden. Skal mor så skal søn også. Resten af dagen skal gå med afslapning; nu hvor kæresten er ude, så er det ikke fordi musen i den forstand leger på bordet, men så har Junior og jeg en masse timer til middagssøvn, kæleri og gulerødder skåret i strimler. Det er hygge på et meget højt plan, i hvert hvis vi vælger at anskue verden fra lillemandens øjne. Og det gør vi så.

Weekenden foreskriver følgende planer: En bog om drømmearbejde, en artikel om gyldigheden af Parsons professionsteorier samt et brev til min mormor. Måske ligefrem lidt tøjvask, opvask, gulvvask... gab, men det skal jo gøres og af en og anden årsag passer det yderst dårligt til mit temperament at have en forvorpen slavedreng iført læderhalsbånd vimsende rundt for at komme mine opsparede nullermænd til livs. Det slags gider jeg ikke betale mig fra; hverken i mønter eller naturalier.

Håber du hygger dig. Se dig endelig omkring - og opdager du fejl så smid mig en e-mail. Det hedder noget i stil med næstekærlighed (eller gør det?), i hvert fald er det god pli at gøre opmærksom på mangler ellers har man jo ikke en eneste jordisk chance for at ændre på noget som helst, vel?

Hvad med ledetråd 2 til 100?

Hvordan står det til...
torsdag, 14. august 2003

...med farfars sommerhus?

Synes ledetrådene stinker. Sådan nu er det sagt og endda med et voldsomt stort smil på læben, for behøver jeg at sige at et større detektivarbejde er blevet iværksat her i Brønshøj; ja selv kæresten har forsøgt - men han giver hurtigt op når der ikke falder slikpræmier af.

Har afleveret min cykel (jeg vil have min Punto tilbage!) hos manden med værktøjet. To nye cykelkurve og så lidt olie i alle relevante åbninger og samlinger, måske endda ligefrem noget luft i dækkene. Spørgsmålet er så om manden med værktøjet bliver færdig til i morgen middag, ellers er jeg den heldige vinder af en lorte lang gåtur til job i morgen. Krydse fingre, krydse fingre.

Den anden dag lokkede kæresten mig til at stikke to af de gule M&M op i min næse, og det gjorde jeg så. Det fortæller jeg ikke fordi de sidder der endnu, men det får mig sgu til at spekulere lidt på om jeg er helt normal. En anden gang (en tåget julefrokost for nogle år tilbage) slog jeg kolbøtter mens der sad chips skruer i de samme næsebor. I børnehaven var det perler og endda med risiko for at havne på skadestuen fordi de kom for langt op. Mig og næser eller bare mig og huller - lukkes skal de åbenbart.

Trænger voldsomt til en time på øjet. Sig mig; siger vi på øjet fordi vi dermed indirekte fortæller at vi ligger på siden? Det er værd at tænke over, ja?

Fart på cyklen
fredag, 15. august 2003

Altså min (nu vores!) Punto er hverken blevet væk, stjålet eller solgt... som svar på en e-mail. Bare at kæresten er begyndt at arbejde længere væk end jeg, så vi slog om det og da det var mig der endte op med blodnæse, må vi jo konstatere at jeg tabte. Suk.

Manden med værktøjet var færdig og jeg er pludselig af en og anden årsag 500 kr. fattigere. Det er sgu ikke helt billigt at aflevere sin cykel, pege på alt muligt og sige: Jeg henter den i morgen. Næste gang må det høre ind under kæresten arbejdsområde, han har jo før pralet med at gaffatape og colaflasker ordner hvad som helst. Sæt i gang!

Weekendens sysler er allerede overstået. På det punkt er kvinder nu mere effektive end mænd, og det betyder så at jeg kan slappe af i en hel weekend... og med alt den tid til rådighed, går jeg selvfølgelig i gang med en ny dosmerseddel; sex, sex og atter sex.

Nu kan du ellers rende mig i røven. Jeg vil pakke tasken, hoppe på cyklen og race af sted på job... og med den fart jeg altid har på, så når jeg det jo snildt imellem dråberne.

Gay Parade
lørdag, 16. august 2003

Min mor kan simpelt hen ikke forstå at Busser bare er blevet væk. Og det er da også tarveligt at han ligesom ikke rigtig opdaterer, ja? Jeg mener det forpligter at have en dagbog - specielt en dagbog som min mor følger med i. Til gengæld har min mor i stedet fået øje på en bemærkelsesværdig kvinde... og tilbage er håbet om at hun er mere regelmæssig end Busser.

Min lillebror er på safari i Afrika sammen med sin kæreste. De skal være af sted i en måned... men noget frygteligt er sket; de har ingen penge. Lillebrors kæreste har mistet sit Dankort og lillebrors konto er pludselig blevet spærret - og der står de så midt i savannen. Mine forældre tager nu affære, og mandag morgen vil de stå nede i banken og bede om en forklaring... der er godt og vel 14 dage til de skal hjem igen, og vi kan ikke have at de ender som løve føde, vel?

Store sko shoppe dag i dag. Kæresten trængte virkelig til et par nye sko, så vi jokkede strøget tyndt. Skoene fik han, smarte er de tilmed også og jeg nåede lige et glimt tilbage i fortiden; to gange. Ved Assistent kirkegården kom han gående - og jeg tror ikke jeg tager fejl, hvis jeg siger at det både var med kæreste og barn, vel? Senere mødte jeg manden med motorcyklen, han har fået hår på hovedet og det så tilmed godt ud, hans blå øjne kan stadig fange mig.

Og så har vi elsket noget så intenst med hinanden, begæret ville ingen ende tage. Tålmodighed er en dyd og den har kæresten massere af.

Vi vil giftes, men Rungsted Kirke tager kun imod egne sognebørn, så det ender nok med Brønshøj Kirke... og hvorfor egentlig ikke.

Vidste jo egentlig godt at det har noget med petanque at gøre. Giv mig noget mere!!

Mandag morgen...
mandag, 18. august 2003

...og besøg af håndværkere. Projekt faldstamme har virkelig trukket tænder ud; blikkenslagerne havde som sådan (og heldigvis!) nu styr på deres, men resten (dvs. murerne og malerne) glemte helt at kommunikere med hinanden, glemte helt at lede og fordele arbejdet på en ordentlig måde. Resultat: Nu flere uger efter de burde være færdig, er nye kommet til og så skulle der efter sigende gerne ske noget. Bitter erfaring får mig dog til at sige: Ja og det vil jeg kraftedeme ser før jeg tror på en skid.

Og som om det her ikke er nok, så skal vinduerne også skiftes. De er ved at sætte stilladset op - og nye vinduer er jo klart at foretrække, men det betyder endnu flere uger med håndværkere, rod og hvem ved om de når inden vinteren sætter ind?

Min onkel ordnede en af Punto'ens forlygter i går og satte i samme håndbevægelse et hen∂ dåt dikæj banner i bagruden... sgu godt nok smart og afslørende. For fremover kan jeg ikke gemme mig bag flere tusinde andre Punto'er... kør ordentligt, messer det stædigt inden i mig. Nuvel, mest af alt er det jo kæresten der bruger bilen, så dyt endelig af ham, giv ham fingeren eller sig "tak i trafikken". Tag for fanden noget pis på ham, han trænger til det.

Og så kan jeg snart byde min mindste fætter velkommen. Min tur til at finde en beboer til en tom lejlighed... og hvad var mere nærliggende end at lade ham få foden inden for dørene. I går fik han beskeden og han var absolut ikke til at skyde igennem. Planlægge, ordne og arrangere - jo tak, han er allerede gået i gang og mand hvor er han altså stolt.

Det er mandag, håndværkerne er gået igen og guderne skal vide hvornår vi ser dem igen, men hvis Buddha har en ånd så kan jeg skide på mit eget toilet inden ugen er omme. Hil være juvel i lotus, sæt for fanden i gang!

Senere...
mandag, 18. august 2003

Ivrig, utålmodig... måske bare lettere frustreret over at nogen tilsyneladende ved mere om mig end den anden vej omkring. Måske bare en helvedes masse meget mere. Snart er det den tid hvor kuglerne skal kastes, men jeg er slet ikke sikker på at jeg deltager som andet end chauffør når kæresten skal bringes og hentes. Det er i min ferie, måske finder jeg en øde ø og døber den fredag. Jeg kan faktisk ikke helt bestemme mig - vil bare så frygtelig gerne noget andet end det sædvanlige.

Ubeslutsomhed
tirsdag, 19. august 2003

I går var store bagedag, men det har ingen betydning nu og mest af alt var det for at glæde en anden.

I dag er en af den slags dage hvor op egentlig burde være ned og omvendt. I dag er en af den slags dage hvor små detaljer burde tælle allermest; det gør de måske også. I dag er en af den slags dage hvor en masse af familiens kvinder samles i aften, temaet er banko - hvilket jeg finder ganske morsomt. I dag er en af den slags dage hvor jeg irriteres over dårlig kommunikation. I dag er en af den slags dage hvor jeg føler mig hæmmet af forskelle mellem kønnene.

Sætter håret op i en elastik, tænder en cigaret, drikker af den lunkne kaffe og føler mig generet af trafikken udenfor det åbne vindue.

Lige nu, tænker jeg som jeg tager et hvæs... lige nu har jeg mest af alt lyst til at eksplodere, løbe tudende ind i soveværelset og gemme mig under sengen.

Mest af ville jeg ønske jeg var noget andet, fx langtidschauffør og homoseksuel. Bare for at sige det som det er.

Inden sengetid
tirsdag, 19. august 2003

Jeg vandt til banko... en enkelt række, men om ikke andet så dækkede det udgifterne. Hygsom aften sammen med familiens kvinder.

Og sig mig så en gang... Er der ingen der ude der har Jersey's (malkeko) e-mail? Stik mig den nu!!

Tid til
torsdag, 21. august 2003

E-mailadressen er i hus. Jeg siger virkelig tusinde tak, smiler og tænker at det er netop kendetegnet ved dette menneske; hendes hjælpsomhed. Tilbage er der bare at sende en lang og tankefuld e-mail til New Jersey; der er et menneske jeg savner, en by jeg længes efter.

Junior bruger en masse krudt på sit nye legetøj; en skotøjsæske. Han puffer, bider og skubber låget rundt i lejligheden. Han har et voldsomt temperament, låget får nogle tæsk - men ikke desto mindre; mindste manden kan vitterlig underholde sig selv. Måske skal han være flyttemand når han bliver en stor, stor, stor kanin?

Tid til huslige gøremål, tid til at pakke taske til den snarlige nattevagt, tid til at gå i bad... tid til at opdatere for straks efter at være helt andre steder.

Liv, liv, liv... hvisker jeg, snart er det tid til at skabe.

Føljeton
torsdag, 21. august 2003

Historien om husets håndværkere eller totale mangel på samme. De gik i gang med faldstammerne omkring den 7. juli og nu 46 dage senere er de stadig i gang... altså med en fandens masse mellemrum. Jeg er sikker på at de har flere fridag end mig og det er altså ikke så lidt. Et er at vi sagtens kan bruge vores toilet, noget andet er at det virker som om loftet er på vej ned i hovedet på os.

Smile, skriver du. Ser du overhovedet ordentlig efter?

Nå men livet kalder; jeg er klar.

Sølvpilen
fredag, 22. august 2003

Cyklende på vej hjem fra job, drejer om hjørnet og ser bagdelen af en usædvanlig stor lastbil, den bakker og stopper få centimeter fra vores parkerede Punto. Første tanke; jeg kan stadig kysse ham på gensyn. Anden tanke; hvorfor fanden er han ikke taget af sted, nu er der jo fare for at Punto'en bliver kvast under dette lokum af en bil på hundrede hjul. Blokerede cyklens bremser, hev mobiltelefonen op fra tasken i et voldsomt ryk og trykkede vores hjemmenummer... og det var med bankende hjerte og hurtige åndedræt at jeg sagde; så fister det er nu, nogen skal bruge pladsen og jeg tror ikke de venter. De var glade for at slippe af med sølvpilen, for selv om hun er lille, fin og skrøbelig - så kan hun tilsyneladende sagtens være i vejen for alle andre.

Igen er det typisk arbejder mentalitet. Ikke noget med at skilte om fare for tons tunge lastbiler der bare kører hen over forhindringerne, ikke noget med at skilte med at "her arbejder vi så find et andet sted!". Ikke en skid af noget som helst, og for en stund er jeg ganske sikker på at oplevelsen har været endnu værre for frk. sølvpil: En stor grum mobil gjorde jo tilnærmelser til hende, og det var ved at stikke sit store, sure, behåret røvhul lige op i forruden på hende. Stakkels frk. sølvpil.

Og venindens bette kid er bare ikke rask - og det rammer mig hårdt... for det er tydeligt at mærke hendes frustration, hendes lidelse og hendes angst. Og lige nu... ja lige nu ville jeg forære hende månen.

Og til min egen lille cherrytomat; kom vis hvem du virkelig er... der vil blive taget godt imod dig. Lidt farligt er det, men ved du ikke at du altid har et net til at gribe?

Og ellers... jeg er gået på ferie, så send mig et postkort og lad mig drømme mig til eksotiske steder.

Tre år
søndag, 24. august 2003

Klokkerne ringer fra Brønshøj Kirke, klokken er otte om morgen, kæresten er på vej til petanque, Junior danser med låget fra skotøjsæsken og jeg skutter mig i min morgenkåbe. Det er søndag og det er stadig i søvn.

Tre år siden vi kyssede hinanden for første gang, meget vand under broen og jeg husker det som var det i går; jeg kunne ikke rumme mine egne følelser, blev rød som en tomat i hovedet og skyndte mig hjem. Jeg var forelsket og det var svært at indrømme. Brændt barn skyr ilden og jeg var ingen undtagelse... heldigvis blev alting anderledes, smiler jeg og ser på 'puregon pennen' foran mig; der er en uge til behandlingerne for barnløshed går i gang.

Det er et stort projekt, jeg er på en gang spændt og nervøs, men mest af alt har jeg intet reelt begreb om hvad det er vi går i gang med. Et er at resultatet gerne skulle blive et barn, noget andet er at de psykiske omkostninger undervejs.

Klokkerne fra Brønshøj Kirke kan ikke længere høres, gudstjeneste er gået i gang.

Farce...
mandag, 25. august 2003

... at se først kæresten forlade bilen fra passagersædet, så mig fra førersædet (midt på en Jet tank på Amager, hvor benzinen "kun" kostede 6,67 kr. pr. liter og hvor der var rigtig mange biler i kø) for at sætte i spurt efter ham. Han var træt efter en lang dag med petanque og et look a like skænderi have altså været prikken over i'et. Han havde kritiseret min kørsel, og jeg havde - lettere antændt af hans konstante retten til - hvæset at så kunne han kraftedeme selv køre. Sandheden er nemlig den at jeg sagtens kan køre bil, men af en og anden årsag føler jeg en 'køreprøve agtig nervøsitet' når han er med. Sådan har det været fra dag et og jeg har svært ved at gennemskue hvad der skal til for at det bliver anderledes, hvad der skal til for at mine nerver ikke sidder uden på tøjet. Nuvel, vi endte dog alligevel op med at køre hjem sammen med mig bag rettet. Løsningen var nemlig en lille hvid løgn fra mig til ham, men sig endelig ikke noget til ham, ja?

I går var vi løbet tør for kaninfoder til lillemanden, så han måtte "nøjes" med persille, gulerødder og ristet rugbrød. Hold da fast hvor han så skuffet ud hele dagen. Hans tro på at buret var et tryllebur blev manet til jorden. Stakkels dreng. Så i dag stod 'mor' foran dyrehandleren som de åbnede og forlangte en stor pose af deres fantastiske gode foder. Junior har ikke bestilt andet end at spise de sidste to timer. Og han er sgu en besværlig herre at tilfredsstille. Sidste år løb vi også tør, og værre endnu: Dyrehandleren på hjørnet havde ferielukket. Så vi fandt en anden forretning, men niks om mindstemanden gad røre ved det, end ikke det fra dyrlægen vil han æde. Det var nogle lange 14 dage for ham - men han gav sig ikke en meter. Stædige rad.

en skidesur lillemand

Har hentet hormonampul på apoteket. En sum af 953 kr. og her var der så iberegnet sygesikringens tilskud på 480 kr. Det er ikke billigt at 'lave' børn. Absurd tanke som jeg krydsede vejen med ampullen i hånden: Her er måske det kommende barn. For mange af den slags tanker kan næppe være alt for sunde, men sjovt synes jeg nu alligevel at det var. Kalder ampullen for Gustav - mest af alt fordi det ikke skal være så fremmed. Så nu ligger Gustav altså på køl i køleskabet og venter på at 'mor' skal bruge ham i næste uge.

Resten af dagen: to liter vand, brød, indkøb, støvsugning, madlavning, masturbation - dog ikke i nævnte rækkefølge.

Refleksion
onsdag, 27. august 2003

Lugten af røg generer mig, hele tiden lufter jeg ud og rygningen foregår kun i køkkenet - den havde jo sneget sig ind i stuen og det var årets fejltagelse. Jeg er ryger, men det ændrer ikke på at jeg hader fyldte askebægre og lugten af sur tobak. Værre endnu er dog, at også kaffen er begyndt at få en bitter eftersmag... og tilfredsstillelsen ved disse små vaner er lille.

Det er slet ikke det samme som før i tiden, og min bevidsthed kværner løs om at sætte samtlige af mine forbrug ned, kværner løs om at jeg nok snart burde finde mig en anden interesse. Mon det er motivationen for ændring der langsomt er ved at blive født?

Klokken er ti om formiddagen og jeg har allerede røget alt for meget, allerede drukket alt for meget kaffe - og jeg det generer mig. Føj!

Kun fem minutter
fredag, 29. august 2003

... og der er ingen grund til at blive længere. Fire minutter i otte trådte jeg ind ad døren hos min gynækolog. Et minut over otte trykkede jeg hans hånd og sagde på gensyn. Det tog fem minutter at sige goddag, smide bukserne, kaste mig op på briksen, placere fødderne i bøjlerne og lade ham scanne mit underliv for abnormiteter. Alt i orden, så tilbage er der at vente på blødningerne og så kan behandlingerne gå i gang. En tanke strejfede mig; er han ansat under timeløn eller akkord?

Og det er denne weekend hvor kuglerne skal kastes, så kig forbi på hammerkastbanen. Spille eller ej, du kan kun blive en oplevelse rigere.

Ses vi? Det tror jeg nok!
PS: Hvis regnvejr; tag ordentlig tøj på!
PS²: Lyserød flyers ind gennem brevsprækken. Ny butik; Sysser. Hvem fanden går i tøj fra Sysser? Hvem fanden identificerer sig med Sysser? Ikke her.

Post-it:Brug dine briller - du er nærsynet. Suk!

Opsummering
søndag, 31. august 2003

Ikke kun månedens sidste dag, men også sidste dag i min ferie; og jeg har lavet lige præcist ikke en skid. Jeg er stået op hver dag sammen med kæresten, lavet kaffe og smurt hans madpakke, jeg har bagt brød og kanelsnegle... og der har været tidspunkter hvor jeg virkelig har kedet mig. Sig hvad du vil, men det har helt igennem været en tiltrængt ferie, hvor jeg har kunne mærke mig selv. Der har tilmed været øjeblikke hvor jeg ønskede at også kæresten var hjemme, så længselsfuldt har mit savn været.

Og august har budt på mange glæder: Busser er blevet gift (og jeg ønsker ham alt det bedste for fremtiden), jeg har spist den sidste p-pille og fået købt hormonerne. Vi har aftalt en dag hvor vi skal se en mulig kirke - hvilket bliver i næste weekend med vores respektive forældre - og så var det i august måned at vi fejrede vores tre år sammen. Jøsses som tiden dog går.

Petanque weekend. Jeg har endnu ikke deltaget, vejret har langtfra været optimalt og hele dagen i går døjede jeg med årets mest smertefulde hovedpine. Spørgsmålet er så om jeg kommer af sted i dag; det tænker jeg at jeg gør... mest for at give en afsluttende hånd med, så kæresten kan komme hjem og smide fødderne op i ordentlig tid. En ny uge starter som bekendt i morgen.

Det er også i morgen at veninden og jeg skal til introduktion på DPU. Og jeg glæder mig sgu som et lille barn.

Månedens sidste dag og solen skinner!