e-mail

 

Slut, prut, finale


Så gik der to år med det. To år. Det er sgu vildt. I dag er jeg udlært. I dag er jeg LÆGESEKRETÆR. I dag modtager jeg mit uddannelsesbevis, holdets badge skal sættes på kitlen og familien skal med og der er pindemadder. Hallo!

I dag skal jeg slappe af og bare nyde det... for på mandag går det for alvor løs som udlært og med 34 timer om igen. Det bliver vildt.
Så STORT tillykke til mig :)

29. august 2008, kl. 08:34|


I love my brain


Cykelhjelm. Jeg ved godt, at det er min ultimative kæphest og der er sikkert mange, der er lige ved at brække sig... »skal vi nu til det igen« og forhåbentlig er det blot fordi, at jeg prikker lidt til samvittigheden. En har jo lov at håbe.

Jeg vil gerne lige slå et slag for brugen af cykelhjelm, for der er kommet så mange fede hjelme på markedet, så kig forbi:

Yakkay
Mills

Og så skal jeg godt nok ud og udvide samlingen, for jeg er blevet helt afhængig af skidtet og mener det er lige som alt andet accessories... det skal kunne skiftes efter humør!

28. august 2008, kl. 10:35|


Videndele?


Hvilken flyverdragt foretrækker du til dit barn?
Nu hvor Gustav er startet i børnehave og de med sikkerhed er ude hver dag og i alt slags vejr, så gælder det jo om at få fat i noget ordentlig.

Kravene herfra er enkle: Vandtæt, heldragt, nem at tage af og på, aftagelig hætte og så køber jeg gerne brugt.

27. august 2008, kl. 17:00|


Så ved du det!


Mor til snart 3-årige: »Kom Gustav, der er aftensmad!«
Svar fra snart 3-årige: »Mund kun til slik!« og så smækkede døren ind til værelset ellers hårdt i.

27. august 2008, kl. 09:27|


Hul i teorien


Jeg beklager venner... der er vist hul i min regntøjsteori, men jeg bliver i det mindste ikke våd

27. august 2008, kl. 06:56|


Vil du have sommer?


I går havde DMI lovet regn. Jeg iførte mig fuld ornat inkl. røde gummistøvler og tog på job. Det gælder om at være beredt, det lærte jeg i hvert fald den ene dag, hvor jeg var på besøg i en spejderklub.

Men der kom bare ikke noget regn i det tidsrum, hvor jeg befandt mig udenfor. Intet. Nada. Nul-fucking-niks! Til gengæld i dag, hvor jeg kun er iført poncho-regnsjal og udtrådte sko, så holder det der regn sig ikke tilbage. Næh nej!

Så frem over bliver det, at jeg ALTID er iført fuld ornat. ALTID.
Så skal I bare se, så kommer sommeren tilbage!

26. august 2008, kl. 13:52|


Ellers tak


Fy for den lede, hvor det der GRØNT TE bare smager dårligt. Det ved jeg altså ikke lige om jeg gider drikke igen. Nogensinde!!

Så er det godt, at man har en skuffe fuld af kamillete. Det ved man sgu da i det mindste hvad er!

26. august 2008, kl. 13:41|


Jeg siger tak


Jeg aner simpelt hen ikke, hvad jeg skal sige end af hjertet tak. Tak for jeres omsorg og opmærksomhed, tak fordi I har lagt vejen forbi Cirkeline og hendes nye plet i solen.

25. august 2008, kl. 22:16|


Super cool børnehave og en happy dreng


Så skal Gustav vist lige have sin plads og det fylder!

Først om børnehaven!
Jeg kan lige så godt sige det som det er (7, 9, 13 - bank under bordet - knock on wood), det er bare verdens bedste børnehave (for Gustav i hvert fald). Han er så glad! Han snakker endda om den i weekenden (selvfølgelig også fordi det er nyt) og han virker i den grad til at trives.

Det er Ulrik, der afleverer ham og det går bare så godt og han hygger sig gevaldig. Han virker interesseret og han skråler med alt det bedste han kan, når de om morgenen har børnemøde og synger 3 sange. Faktisk synger han også sangene, når han kommer hjem. Det kan godt være, at han ikke kan dem rent, men så kan han en masse ord og det lyder bare så skønt.

Nu har han været der en hel uge og vi synes, at kunne mærke en væsentlig forskel på ham. Måske var han bare ikke gearet for vuggestue, måske var det vuggestuen, måske er han bare hen over sommeren blevet større... det vides ikke med sikkerhed, men for pokker hvor han bare er glad.

Der er plads nok i børnehaven til at han kan sove til middag, men da han hele ugen er blevet hentet omkring kl. 13.30 (og ikke længere kan falde i søvn et godt stykke efter kl. 12), så har de valgt ikke at putte ham. Det er nu ganske fint, for så falder han i søvn i klapvognen på vej hjem og så sover han små to timer i haven.

Så lidt eftervirkning af sådan en opstart
Nu har så været i børnehaven i 14 dage... og ja det er det klassiske, han er vist ved at blive lidt »jeg er lige startet et nyt sted med multimange nye baciller« syg. To gange er han vågnet her til aften, første gang fik jeg ham trøstet og puttet - men anden gang så kom den bare fra en grædende lille dreng »sut, tæppe, barbar«. Hele pakken, hele remsen og der var vist kun et at gøre; nu ligger lakridsen og sover i den store seng. Så må vi se hvad morgendagen bringer!

Og så et bevis på, at han virkelig er mors dreng!
Eller også bare et klassisk eksempel på indoktrinering via modermælken!

Jeg hentede Gustav i fredags og det foregik på cykel og hele vejen hjem, når vi kom forbi andre cyklister og der ikke befandt sig en cykelhjelm på deres hovedet, så råbte han bare af sine lungers fulde kraft: »Cykelhjelm!!«

Det er da noget, der kan gøre en mor stolt. Så håber jeg fandeme bare, at den glæde for en cykelhjelm varer ved maaaaaaaange (som i resten af livet) år endnu!!

Snart bliver han 3 år og det går pænt stærkt med hans udvikling. Han kan snart det hele selv (inkl. tage bussen hjem til mormor og morfar, hvis han altså fik lov!) og han er helt utrolig opfindsom i sine lege. Han er vild med (in real life) brandbiler, politibiler, ambulancer og alle slags arbejdsmænd, så længe de har selvlysende dragter på... og nåh ja toge.

Hans sprog er også eksploderet her hen over sommeren og så husker han simpelt hen som en elefant og i dag tog han sgu fusen på os. Vi var lige en tur i Aldi og han fik en lastbil (total i orden tysk kram, der seriøst holder og så kun til 60 kr!!) og da vi kommer ud af butikken, så spørger han, hvad det er og vi svarer ham, at det er en lastbil, så siger han fandeme; »det er en sneplov«. Hvilket det bestemt også var. Jeg var målløs.

Ja, jeg kunne jo blive ved i en uendelighed, det er ligesom mit lod her i livet, men jeg skal skåne jer og i stedet for i et billede af gulddrengen, Gunnar-drengen, Sega-drengen, lakridsen... ork ja, kært barn har næsten alt for mange navne!

24. august 2008, kl. 22:02|


Kafe Kapers


Holder du af jævnt mad, som du skal vente 45 minutter på? Er det sådan du allerhelst vil tilbringe din søndag? I så fald kan jeg varmt anbefale Kafe Kapers og ellers er jeg ret sikker på, at der findes bedre (og billigere!) steder.

24. august 2008, kl. 15:08|


Så blev det den 24. august


- men i erindringen vil
øjeblikket altid ånde
som et evigt tab
intet bliver det
samme
tiden går jo


Heldigvis også en smuk dag, en dobbelt dag. For ikke kun er det 4 år siden, at vi mistede vores lille raket; det er også 8 år siden, at vi lærte hinanden at kende.
Solen skinner!

24. august 2008, kl. 09:19|


The World According to Gunnar






23. august 2008, kl. 20:21|


Regnfulde lørdag


Dagen startede med at sende husets patriark til petanque og så ellers iføre os regntøjet, således hoppede vi igennem ALLE vandpytterne hen til Cirkeline. Hun har haft besøg, tænk at der allerede er nogen, der har fundet vejen forbi hende. Vel hjemme igen kunne jeg så konstatere, at min regnjakke ikke længere holder super tæt. Øv. Nu sidder vi på gulvet på »Gunnar-drengens« værelse, hører radio, leger med tog og strikker. Vi hygger os og det er slet ikke sikkert, at vi skal udenfor igen. Altså i dag.

Fortsat god weekend derude.

23. august 2008, kl. 12:48|


Elektriker og strik


Vi har ikke rigtig lavet noget her i 2900 Happiness siden sidste weekend. Vi venter egentlig stadig på en elektriker (anyone??). Vi har fået et tilbud og vil nu indhente et mere.

Så bliver der til gengæld tid til lidt strik. Der er jo stadig Pernilles store sweater, der bliver strikket i eskimo på pind 8. Den skal nok blive færdig til når der bliver koldt. Derudover er jeg gået i gang med en cardigan til mig selv af det mest fantastiske jersey uld på pind 5. Jeg har strikket ryggen og er i gang med det ene forstykke, men fordi jeg godt kan lide adspredelse, så er jeg samtidig gået i gang med en at strikke babyundertrøjer... og så får jeg forhåbentlig tømt ud i alle de mange rester, der bare ligger.



22. august 2008, kl. 19:35|


Ødemer


Jeg tog rigtig mange kilo på, da jeg ventede ungerne primært pga. vand i kroppen. Det har været en kamp for mig at komme ned i vægt og jeg mangler da stadig en sjat, men heldigvis væsentlig mindre end for 6 måneder siden.

Vandet i kroppen har virkelig drillet mig og nu synes jeg ellers lige, at jeg er ved at få styr på det og det hele er ved at stabilisere sig og så er det bare, at jeg de sidste par dage har oplevet, at jeg får ødemer primært i fødderne og primært om aftenen, men det sniger sig sgu langsomt ind på mig og jeg finder mig selv lave venepumpeøvelser ved skrivebordet.

Det er monster irriterende!

Så nu giver jeg det lige en uges tid med lidt mere motion og lidt mere vand, - om end jeg rent faktisk synes, at jeg er blevet rigtig god til både at gå og drikke. Hjælper det ikke, så må jeg til lægen og lige have målt mit blodtryk og ellers modtages gode råd gerne!

22. august 2008, kl. 12:10|


Den store kontrast


I går aftes gik jeg i seng og var lidt trist til mode. Jeg synes egentlig ikke, at jeg gennemlever de 10 dage, vi havde med Cirkeline. Sådan har det vist aldrig rigtig været, måske med undtagelse af det første år. Når det så er sagt, så må jeg nødvendigvis også understrege (ikke mindst overfor mig selv), at ens underbevidst opererer på et langt højere plan end man giver den kredit for. Så selvfølgelig er jeg påvirket af hele situationen og selvfølgelig handler det om et savn til min lille raket. Jeg ved det godt.

For ikke kun rundede vi datoen for hendes fødsel, vi runder også lige straks datoen for hendes død og så har vi lige valgt at flytte hendes urne samtidig, hvilket bl.a. betød en lille tur ned i hendes kuffert efter nogle forskellige dokumenter.

Det første der mødte mig i den kuffert var hendes hånd- og fodaftryk. Hold kæft hvor klumpen i halsen bare blev ualmindelig stor. Hendes små hænder, hendes små fødder. Min lillebitte pige var levende, da disse aftryk blev taget og hvor er de bare dyrebare den dag i dag. Denne august fire år senere.

Det var tankerne, da jeg faldt i søvn i går aftes og et par timer senere blev jeg vækket af den varmeste lille krop, der trykkede sig tæt mod min og befalede, at nogen (fx faderen) fik hentet sut, tæppe og bamse i en ensom seng i et tomt rum ved siden af. Og vi puttede under dynen og jeg kunne have presset luften ud af ham, som vi slumrede ind i søvnen igen. Dette mirakel. Vores lille lakridsstang.

Kontrasten er stor: Var det ikke for hende, så var der aldrig kommet en ham.


20. august 2008, kl. 14:39|


Opråb


Hermed skal det orienteres, at der er helt nye spilleregler i færdselsloven. Ligesom det samtidig skal understreges, at færdselsloven gælder samtlige trafikanter (bilister, cyklister og fodgængere). Undtagelse af denne regel gælder kun for Frederikke.

Paragraf 2900: Al færdsel på Tuborgvej skal indstilles i tidsrummet 7.40 til 7.50 samt i tidsrummet 16 til 16.10.
Overtrædelse medfører stuearrest.

Så kan I lære det!!

19. august 2008, kl. 16:15|


Stemt hjem af snart 3-årige


Så så man mor til snart 3-årige blive stemt mega meget hjem. Mon jeg skal grine eller græde?

Så kommer jeg hjem efter alt for lang arbejdsdag (der burde seriøst være en regel om, at man kun arbejder en halv dag de første par dage efter en ferie... jeg mener burde man ikke lige give folk en reel chance for at komme op i gear?) og glæder mig til at gense snart 3-årige, der også lige er startet op i børnehave sådan for alvor - men øh den glæde var vist ikke helt gengældt og slet ikke når man nu lige er i super spændende leg med mormor.

Mormor skal til at gå og snart 3-årige beslutter sig for, at han skal i hvert fald med og hende hans mor skal i hvert fald ikke med. Slut. Punktum. »Du blive her«, siger en stædig snart 3-årige og sådan blev det. Nu er mormor taget hjem til sig selv med snart 3-årige og så sidder jeg lige som her. Stemt mega meget hjem!

Så er det jo godt - når nu heller ikke manden er hjemme før sent - at der er nogle vægge, der trænger til en kærlig hånd i form af fjernelse af de sidste rester tapet. Så er det jo godt, at der skal hænges vasketøj op, at der skal handles ind og at der lige skal lidt styr på omgivelserne her i 2900 Happiness, så vi også kan holde ud at være her.

Så kan jeg da i det mindste knokle røven ud af bukserne indtil snart 3-årige skal hentes.

18. august 2008, kl. 16:44|


Fire timer til kl. fire


Det er fuldstændig umuligt at have noget på hjertet hver dag. Jeg er startet på job igen, de sidste 10 dage af min elevtid. Lysten driver ikke værket. Ikke denne gang. Jeg er træt og jeg fryser. Der er fire timer til klokken fire.

18. august 2008, kl. 12:00|


En god nats søvn


Kl. 9 vækkede snart 3-årige os og nu er det sidste dag i ferien. Vi har intet lavet i 2900 Happiness siden torsdag og det har været helt fint. For det ville jo være lidt trist, hvis vi kørte surt i det, når nu der er en bid vej endnu.

Faktisk går vi og venter på elektrikeren og indtil da kan vi ikke gøre så meget eller det kunne vi. Vi kunne fjerne resten af køkkenet, men vi skal jo for pokker også kunne holde ud at være her og der er næppe nogen, der på ubestemt tid inviterer os på aftensmad, vel?

Sidste dag i ferie, søndag ikke længere i søvn.

17. august 2008, kl. 09:35|


Frederikke tager sig sammen…


og går i seng!

17. august 2008, kl. 00:26|


Det er blevet godt


I dag hentede vi urnen i Børnshøj. Det foregik stille og roligt, - om end jeg blev noget ked af det, da det vidste sig, at hun ikke lå i sin oprindelige urnen (den såkaldte kagedåse). Vi spurgte ind til dette og begrundelsen var, at malingen så småt var begyndt at skalle af og den ikke længere var så pæn. Der er ingen tvivl om, at den udelukkende var blevet skiftet af hensynet til os.

Ud i bilen med os og så blev hendes urne ellers fastspændt i autostolen og af sted til Bispebjerg. Her mødtes vi med min mor og så gik vi til graven, hvor en kirkegårdsbetjent og en graver ventede på os. Ulrik satte urnen i jorden og så blev den dækket til.

Jeg græd. Det var på én gang befriende og skide hårdt. Som Ulrik og jeg snakkede om, så var det, det tætteste vi nogen sinde kommer på hende igen og det tætteste vi har været på hende i 4 år. Måske en absurd tanke, men ikke desto mindre et faktum.

Vi fik ordnet på hendes nye grav og det er lige som vi gerne vil have det, nu skal det hele have lov til at falde til og vi skal pludselig forholde os til, at vi har mange flere kvadratmeter end tidligere.



15. august 2008, kl. 18:36|


Cirkeline var væk!


På vej til Brønshøj ringer telefonen. »Har I allerede været hos Cirkeline?«, spurgte min mor i den anden ende. For hun stod nu ved graven og den var tom!

Aldrig er jeg kommet så hurtig ud af en bil og gået med så raske skridt hen til hendes grav. Der var gået fuldstændig beskytter-mor i mig og nu skulle jeg fandeme til bunds i den sag! Jeg vidste nu godt, at der ikke var kommet nogen i nattens muld og mørke og havde tømt graven, men det var nu alligevel en streg i regningen her den 14. august, at nogen var kommet os i forkøbet.

I morgen skal Cirkelines urne flyttes og vi havde derfor forestillet os, at vi i dag selv skulle tømme graven, men gartneren havde gjort det for os... mest af omsorg og det var da også rigtig pænt af ham. Træet var gravet op, sukkulenterne lige så og alle hendes sten lagt pænt i en kasse. Gravstenen var også blevet fjernet og det hele lå bare og ventede på os.

Selv hendes urne var blevet gravet op og står således på kirkekontoret og venter på os, men vi må først hente den i morgen. Det er en lidt absurd tanke, at min datters rester står i en kagedåse på et skrivebord i Brønshøj. Det var jo ikke lige sådan, at vi havde tænkt os, at hendes 4 års dag skulle fejres.

Alt hendes tingeltangel er nu flyttet ud til Bispebjerg og i morgen når hendes urne er kommet i jorden, så kan vi få sat lidt skik på stedet. I morgen kommer hun hjem. Det er helt sikkert sådan, at jeg tænker.

I aften tager vi alle tre ud og spiser og hygger os og fejrer Cirkeline og ikke mindst så skal vi fejre at Gustavs dag i børnehaven var gået ud over alle forventninger. »Hej, hej moar«, sagde han efter børnemødet i dag og så klarede han sig helt uden sut og tæppe indtil jeg hentede ham efter frokosten. Han er en stor dreng!

Sidst på linjen: Tak for alle tankerne :)

14. august 2008, kl. 14:01|


Cirkeline og en bølge af følelser


For fire år siden blev jeg mor for første gang. Det eneste bevis jeg har for, at dette har fundet sted, er en lille kuffert med sparsomme minder, en kuffert som jeg i dette nu holder lidt for fast i min hånd. Og som jeg forsøger at rekonstruere de ti dage, der bare forsvandt som sand mellem fingrene, husker jeg, hvordan jeg har været optaget af hele Cirkelines lille væsen.

Jeg husker hendes åbne øjne, der fortalte deres egen historie og som i dag er så karakteristiske for hele det væsen jeg forelskede mig i. Jeg tænker på den splittelse, jeg følte ved den skarpe blanding af hengivelse og sørgmodighed som blev bekræftet ved hendes fødsel og hendes død.

det vigtigste er dog den langsomme forvandling inde i mig og faktisk er jeg overrasket over hvor tryg jeg føler mig i denne proces

14. august 2008, kl. 00:19|


Indkøringens tredje dag


Jeg har en klar oplevelse af, at det går godt med Gustavs indkøring og jeg synes absolut, at Gustav virker både glad og interesseret. Det er noget helt andet end vuggestuen, selvfølgelig er han blevet ældre (det er sgu nærmest sket over night!), men det er også bare som om, at han er væsentlig mere gearet til børnehave end tilfældet ville det med vuggestuen.

Børnehaven har 30 børn fordelt på to etager. Om morgenen er de alle samlet på stueetagen og kl. 9 deler stuerne sig og så holder de børnemøder. Gustav er et »ovenpå-barn« og det betyder jo så, at hans stue gemmer sig på førstesalen.

Til de 30 børn er der så fem pædagoger. Børnehaven har åbent mandag til torsdag fra kl. 8 til kl. 16 og fredag til kl. 15. De er ude hver dag og vejret bestemmer så hvor længe de er ude. De har en super skøn legeplads, som de - på trods af den lille have - har fået gjort rigtig børnevenlig med små hemmelige kroge og sjove gemmesteder.

De har en slikpolitik som de fleste institutioner, men for resten af pengene er de meget tilbagelænet og jeg kan rigtig godt lide deres indstilling til tingene. De ser det ikke som deres opgave at opdrage på børnene. Deres opgave er at socialisere børnene og lære dem nogle af de spilleregler, der gør sig gældende.

For dem er det vigtigt, at børnene er trygge i deres hverdag og betyder det, at man indimellem skal bruge både sut og tæppe, så er det sådan det er. Selvfølgelig kan jeg lide dem, fordi de tager hensyn til Gustav - men jeg kan også lide dem pga. stemningen i institutionen, ingen børn bliver skældt ud og ingen af pædagogerne virker trætte eller udbrændte.

I dag kom Gustav og jeg kl. 9 - så deltog vi i børnemødet og vi fik sunget et par sange. Solen skinnede og der skulle leges på legepladsen. Jeg gik med, Gustav fandt noget legetøj og så blev vi enige om, at det var nu, at jeg skulle vinke farvel til ham. Han blev ked af det, men fik en plads på en af pædagogerne lår sammen med sin sut og sit tæppe.

En time senere kom jeg tilbage. Han havde lagt sut og tæppe væg og gik nu rundt om sandkassen og legede med en ambulance. Han havde vidst lige rejst sig fra bænken, hvor jeg efterlod ham - men han havde nu ikke grædt eller virket ked af det. Ham og pædagogen havde bare leget stille og rolig sammen.

Så spiste vi frokost og sagde pænt tak for i dag. Han virker til at være faldet meget godt til og i morgen... tadaaaaa... skal Gustav være der alene fra børnemødet slutter og frem til kl. 12.30 hvor de er færdige med deres frokost. Det bliver sindssygt spændende!

13. august 2008, kl. 20:40|


Super hurtig opdatering


Ombygning af 2900 Happiness og indkøring i børnehave. Jo tak, det er i hvert fald ikke fordi, der ikke sker noget og døgnet har altså bare ikke timer på. Heldigvis kan ombygningen godt trække ud og tage den tid det nu en gang tager. Indkøringen derimod må gerne være helt på plads til vi alle starter op på mandag!

Dag to i børnehaven. Gustav virker så interesseret og selvfølgelig gør det en forskel, at mor er med, men han klarer det nu fint. Han leger (mest med sig selv, da han stadig er i parallelleg-fasen) og han holder øje med hvordan de andre gør.

I morgen skal jeg så gå en times tid og komme tilbage for at spise frokost, så det bliver rigtig spændende, men jeg er nu ret sikker på, at det nok skal gå helt fint.

I dag har min mand og min mor revet den ene væg ned. De har været ret så effektive og det går virkelig fremad. Der er mange timers arbejde endnu og vi bliver ikke færdig sådan lige med det samme, men små skridt er bedre end ingen (siger kvinden, der ellers ikke ejer skyggen af tålmodighed... jeg lærer, jeg lærer!).

Til gengæld vil jeg gerne brokke mig, for nogen har undladt at fortælle mig, hvor meget sådan noget skidt det støver. 2900 Happiness er bare dækket af det fineste hvide lag støv... og det er jo bare ALLE steder!!

I kan se billeder her


12. august 2008, kl. 17:37|


Første dag i børnehaven


Så havde Gustav første dag i børnehaven i dag. Det gik super fint. Vi var sammen med ham i børnehaven fra kl. 9 til kl. 11 og så sagde vi alle tre pænt farvel og tak for en god dag på legepladsen.

I morgen er det bare mig og Gustav, der skal være i børnehaven og i morgen skal vi så også spise frokost sammen med dem. Onsdag skal jeg så gå en times tid og så komme tilbage og spise frokost sammen og torsdag og fredag skal han så prøve at spise forkost på egen hånd.

Jeg elsker dem allerede... det er helt o.k., at Gustav både har et tryghedstæppe og sut og der er plads til begge dele. Den bliver gemt i hans skuffe med elefanten (der matcher hans madkasse) og kan give ham tryghed, når han har brug for det.

Gustav virker så klar til børnehave. Han var meget interesseret i at deltage og legede rigtig godt på legepladsen. Jeg kan slet ikke forestille mig andet end at det nok skal gå godt!

Og så lige til køkken-alrum: Billederne er taget, men lige nu er jeg hos mine forældre, hvor der er blevet spist aftensmad, for 2900 Happiness støver, så de kommer altså først på siden i morgen. Vi er i gang med at rive vægge ned i stor stil og det går stærkt. Heldigvis hjælper min mor, for der er brug for hænderne, når Gustav nu skal køres ind i børnehaven samtidig.


11. august 2008, kl. 19:10|


Køkken-alrum, vol II


Så er den ene del af den nyopsatte væg ved at være færdig... eller færdig og færdig er måske så meget sagt, men gipspladerne sidder der. Inden den anden del af væggen (den der vender ind i det kommende køkken-alrum) gøres færdig, så skal der lige rives en væg ned.

Jeg ville egentlig fremvise billeder, men kvaliteten var om noget ringe pga. manglende lys, så det må blive i morgen. Nu skal det meste af vores køkken pakkes ned (synes fandeme lige jeg har pakket det ud), så kun et minimum er tilbage og så er der snart kun en vej og det er frem!


10. august 2008, kl. 20:22|


Det gør herrenas!


Nogen gange så glemmer jeg fandeme helt, at en stor del af vores hjem er udstyret med skråvægge og jeg er lige ved at slå mig selv bevidstløs og i gulvet.


9. august 2008, kl. 23:46|


Forstoppelse


En STOR pose KÆMPE poletter klarer altid en forstoppelse!!
Bare at du ved det!


8. august 2008, kl. 17:18|


Endnu et skridt at tage


I morges modtog jeg brevet fra kirkegårdskontoret. Cirkelines urne kan flyttes, vi skal indbetale vedlagte girokort og kan herefter ringe til dem og aftale en dag for flytning af urnen. Det er gået ud over alle forventninger og jeg havde vitterligt forestillet mig, at det skulle være langt mere besværligt end tilfældet var. Heldigvis er jeg blevet positivt overrasket.

Jeg glæder mig til at Cirkeline bliver flyttet og jeg var simpelt hen lige ved at tude, da jeg stod med brevet i hånden for samtidig er det også skide abstrakt og det involverer en fandens masse følelser.

Jeg synes jo, at hun har en skøn lille plet på Brønshøj Kirkegård; det er bare ikke godt nok. Hun skal tættere på og det skal bare være større end den ene kvadratmeter vi købte i sin tid. Det får vi nu og jeg tror faktisk, at vi allerede kan flytte hende i næste uge.

I morgen ringer jeg til dem og så skal vi aftale nærmere. Vi vil selv hente hendes urne på Brønshøj og vi vil selv flytte hendes sten. Det har jeg det dybest set helt godt med, - om end jeg også er forberedt på, at der nok kommer en masse følelser op til overfladen. Sådan må det nødvendigvis være.

Jeg har tænkt mange tanker både før og efter vi tog beslutningen om at lade hende flytte. Indimellem kan jeg godt føle mig en smule splittet, men det er mest af alt en splittelse i forhold til omverden - for jeg vil nødig stemples som en der ikke kan slippe mit døde barn (der i øvrigt ikke kan slippes mere, da hun bare er stendød og brændt!) og dermed ikke giver plads for det levende.

Sandheden er bare den, at tingene er en smule mere kompliceret, når der er et dødt barn med i livets regnskab. For Gustav er så levende som Cirkeline er død og han får uden tvivl den opmærksomhed han skal have og har krav på... men de ting der sker i forhold til Cirkeline, sker jo heller ikke så meget for Cirkelines skyld, de sker udelukkende for vores skyld, sker fordi vi har brug for at tingene føles rigtige i forhold til vores døde barn og de følelser, der unægtelig er forbundet med dette tab og det liv, der skal leves efterfølgende.


7. august 2008, kl. 19:44|


Godmorgen


Starter lige med en status fra i går: Jeg tog til byen med veninde og vores børn. Vi snakkede, kørte med bus og metro, spiste og hyggede. Så blev jeg ringet hjem af manden, der nu havde låst sig ude og stod der på gaden med 14 alt for tunge gipsplader, der skulle slæbes indenfor. I dag har jeg forbavsende nok kun lidt ondt i armene.

Inden jeg forlod centrum for at lukke mand ind i hans eget hjem, så nåede jeg lige forbi en garnbutik i Fiolstræde, hvor jeg fik købt mig 800 kr. (tænk at jeg indrømmer det!) fattigere i New Jersey uld til en sweater til mig. Ja der bliver kun en sweater ud af det!

Gustav sov heller ikke til middag i går (eller det vil sige...), han virkede ellers træt, men så så han mekanisk kat i vinduet, der vinkede og så var han ligesom vågen. Senere tog vi bilen (ca. kl. 16) for at aflevere ham hos sin mormor og så faldt han selvfølgelig i dyb søvn. Han vågnede ikke, da han blev flyttet over i klapvognen og heller ikke da min mor bar ham op i lejligheden. Han sov to timer. Det var vist tiltrængt.

I dag kommer veninden med følge (kæreste, 3 børn og en hund) for at kigge lidt på den gipsvæg (nok mest hendes kæreste der skal kigge!), der skal sættes op. Forhåbentlig er den på plads inden weekenden, så vi kan komme i gang med næste etape.

En har jo lov til at håbe, ja?


7. august 2008, kl. 08:59|


Dejlig middagslur


Nu går det godt nok stærkt. Gustav bliver 3 år om lige godt to måneder, han skal starte i børnehave i næste uge og så lader det til at han ikke længere har brug for at sove til middag!

Det sidste er måske lige hurtig nok at proklamere minus middagslur til snart 3-årige, men der er ingen tvivl om, at det går den vej. Han har den senere tid haft svært ved at falde i søvn til middag og der kunne godt gå næsten 1½ time inden han faldt i søvn og så sov han gerne to timer og så kom han jo tilsvarende senere i seng om aftenen.

I dag valgte vi så at droppe middagsluren. Det er gået ud over alt forventning; han har været i godt humør og ikke givet udtryk for at han var træt. Nu er han puttet for natten og så må vi se hvad morgendagen bringer.

Til gengæld sov jeg middagslur på sofaen i stedet for... den skulle jo ikke gå til spilde, vel?


5. august 2008, kl. 19:47|


Kom nu for fanden i panden


Vi er altså ikke kommet i gang endnu, men vi har bidt temmelig meget af hinanden og været ved at opgive det hele. Tænk en gang at det kan tærre sådan på det hele allerede i planlægningsfasen!

Ulrik er væsentlig mere forsigtig end mig. Han er typen, der planlægger til detaljen og det er uden tvivl noget, vi kan være rigtig glade for i sidste ende. Jeg er mere typen, der bliver edderspændt irriteret fordi der lige præcist ikke sker en skid. Så bliver jeg helt åndssvag og snerrer at vi vel for fanden kan gå i gang med noget andet i mens, fx at rive vægge ned!

Så siger Ulrik (for han er jo fornuftig), at det er bedre at vente med at rive ned til den ene væg er sat op, således at vi også har et rum at gemme vores køkken i og jeg forstår ham godt, men for helved altså!

Vi har til gengæld været i Johannes Fog Trælast. Vi ved præcist hvad vi skal bruge og i morgen (hvilket vi har givet hinanden hånd på) så køber vi materialerne. Og så fik vi spist god frokost i Lyngby og slappet lidt af og fundet den normale toneleje frem igen.


5. august 2008, kl. 14:25|


Jeg skal vist også lige have en morfar


Hvordan kan det være, at det der køkken-alrum ikke fikser sig selv? Gode ideer er der ellers massere af, men hold fast det er svært at komme i gang og der bare en fandens masse forhindringer og lorte mange spørgsmål a la »mon vi skal isolere der først?« og »hvad fanden stiller vi egentlig op med de der ledninger?« og »hvor i al verden skal det skide komfur stå?«

Lige nu er vi i planlægningsfasen. Der måles op og der undersøges ultra nøje om hvordan det nu egentlig skal gøres og jeg er bare et helt andet sted og dermed et forbandet søm i røven på min kære mand. Jeg er i gang med at indrette køkkenet og jeg sukker højlydt og føler, at jeg spilder min tid... fordi der bare ikke er sket noget.

Jeg ved det godt: Jeg er UTÅLMODIG som bare fanden, så for min egen skyld kommer der lige en status:
~ Et halvt loft er revet ned og bræderne smidt ud.
~ Der er tegnet et tegning over opsætning af væg samt taget mål til gipsplader, stållægter o.a.
~ Jeg har været til tandlægen (nul huller trods alt), havde barn med og vi dansede i samtlige vandpytter.

Ja o.k. jeg kan jo godt se det. Vi har sgu da alligevel udrettet noget indtil videre og det er jo kun mandag og klokken er kun 14.


4. august 2008, kl. 13:58|


Et stks. køkken-alrum coming up!


Ferien er skudt i gang og det betyder jo noget med et køkken-alrum. Vi er gået i gang og jeg har allerede lidt stress, for jeg er unægtelig typen, der gerne vil være færdig samme dag og det skal helst ikke grise for meget. Hold kæft det er svært!

Vi har fået revet en halvt loft ned i det værelse, der skal gøres mindre for at gøre køkken.alrum større. Kun et halvt loft fordi vi venter med resten af loftet til lige præcist det rum skal gøres i stand og når det så sker, så skal træloftet fjernes i soveværelset og Gustavs værelse.

I morgen skal vi så en tur i Silvan. Der skal købes ind til den der væg, der skal sættes op - således at vi bagefter kan rive to andre vægge ned. Mand det er godt nok noget, der kommer til at svine pænt meget!

Bliver vi færdige på 14 dage, spørger den hurtige læser nok... og det gør vi ikke, for væg skal op, to vægge skal ned, et træloft der skal erstattes af gipsplader og et klikgulv, der skal lægges for til sidst at finde et køkken. Der er RIGELIGT at gå i gang med og jeg kan godt allerede fornemme hvor mandet og teknisk denne blog ender op med at blive.


3. august 2008, kl. 21:01|


Korte (og måske lidt kedelige) version


Mandag (før tandpinen) havde jeg brugt en time med en gartner på Bispebjerg Kirkegård. Super service og vi har nu købt 9 kvadratmeter grav i 10 år. Det bliver den gamle del af kirkegården. Nu skal graven måles op (I får hele historien inkl. billeder en anden dag!), så modtager vi et brev med girokort. Girokort skal indbetale og så kan vi ringe og aftale tid for flytning. Vi vil rigtig gerne nå det inden vores ferie slutter, men lad os nu se. Spise ude med mand mens snart 3-årige var på camping med mormor og morfar.

Tirsdag: Syg med ondt i munden. Ingen tandlæge og jeg tog derfor toget til Hillerød for at tilbringe dagen med forældre og snart 3-årige.

Onsdag: Stadig ingen tandlæge og jeg tilbraget endnu en dag i Hillerød med forældre og snart 3-årige, for det var da unægtelig mere spændende at være syg med ondt i munden dér end her hvor e-mail og hjemmeside alligevel ikke virkede.

Torsdag: Arbejde. Så middag, kold hvidvin og latte med veninde i Centrum. Super i orden aftale.

Fredag: Arbejde. Tigge fri en time før tid. Powershoppe i NC (Nørrebro centeret) og på 20 minutter fik jeg købt to skjorter til min far, to par slaskebukser til mig selv samt en parfume fra Clarins.
Fredag aften kom Irmas forældre (og det er faktisk ved siden af hende, at Cirkeline har fået plads) og vi grillede i haven og snakkede og de kom med gode ideer og Gustav hyggede sig og kom først i seng kl. 22. Vi andre holdt ud til lige efter midnat.

Lørdag: Fødselsdagsbrunch. Min far blev 60 år og det skulle fejres. Hyggeligt og med god mad (og en smule mere opstemt end ellers da hende.dk atter virkede inden vi forlod 2900 Happiness) og snart 3-årige, der bare havde det gode humør, den gode appetit og så mig i fede bukser og en lille hæl.

Søndag: Silvan! Der skal bygges en væg og vi skal i gang. Det er faktisk noget af det vores ferie skal bruges til. Det bliver så fedt.

Det her var vist den korte version


2. august 2008, kl. 19:54|


Er du klar?


For lige straks skal jeg vist i gang med en opdatering fra alle ugens dage, nåh ja undtagen af morgendagens søndag... men først skal der lige spises aftensmad, »Gunnar-drengen« skal puttes (han er sååå træt, hvilket jeg egentlig også er!) og så ser jeg om det bliver den laaaaange eller korte version!


2. august 2008, kl. 18:20|


Krisehjælp - nu!!


Det har sgu været en ret så traumatisk oplevelse af være uden e-mail og hende.dk i snart en uge og værst af alt: Ingen har savnet mig. INGEN. OVERHOVEDET. Pis!

Nu er det ferietid og der ingen postkort. INGEN. OVERHOVEDET. Det er jeres egen skyld. Nå!

Sidst på linjen: Der kommer måske et eller to - kan jo for pokker ikke lade være også selv om I ikke savner mig. Snøft.


2. august 2008, kl. 08:53|