e-mail

 
• Skruer hovedet af!
01.04.2004

• Der er noget helt galt med Bussers tidsregning. Jeg er forvirret.
Veninden har snart i rigtig lang tid truet med et nyt design. Jeg venter stadig.

Raketten vil ikke rigtig give sig lige så meget til kende som tidligere, på den anden side bliver jeg pludselig i tvivl om hvor meget det reelt var. Jeg beslutter mig for at kontakte jordmoderen, mest af alt for at blive hørt, trøstet og måske ligefrem forstået.
Det er jo frygteligt; et er følelserne - noget helt andet er den rationalitet der hele tiden siger; slap nu af søster lystig. Jeg tror sgu jeg har fået meget fritid til at piske en stemning op.

Der er 24 dage til vi skal vies i Brønshøj Kirke. 24 dage til vi bliver mand og kone. 24 dage til resten af livet. Det var måske en kende for religiøst.

Tror jeg vil skrue hovedet af, gå i bad, hoppe i noget tøj, handle ind og ellers bare lege med Junior til arbejdet kalder.

• Gys og glemsomhed
03.04.2004

Jeg glemmer mange ting i øjeblikket. Jeg kan gå med min indkøbsseddel, putte varene ned i kurven, gå til kasse, komme hjem, tømme posen og opdage at halvdelen af sedlen stadig ikke streget ud.

Raketten bryder sig under ingen omstændigheder om spillet yatzy - jeg bliver bokset i maven hver gang terningerne larmer i bægret. Sikke et cirkus.

I går så jeg Gothika med barndomsveninden - hold da helt kæft en gysser og jeg blev uden tvivl forskrækket for to. Veninden og jeg elsker gysserfilm og skønt vi sådan cirka reelt kun ser 40 procent af filmen, fordi hovedet er gemt bag hænderne - så er det helt bestemt det hele værd. Bagefter var vi skræmte og veninden sov på sofaen.
Her til morgen spillede vi kort, spiste morgenbørd og havde en hygsom formiddag inden hun skulle videre i sit program.
For mit vedkommende nyder jeg timerne alene, kæresten er ude for at fælde noget der godt kunne ligne en skov.

• Kaffe i min tastatur og neglelak - mest for tøser
05.04.2004

Dagene går, nedtællingen er i gang og det lader til at der er tjek på det hele. Hvilket er mere end jeg kan forlange, hvilket bare falder så meget på et tørt sted når jeg tager mit nuværende overskud i betragtning.
Jeg er træt i øjeblikket og jeg finder ikke den store trøst i tidligere gøremål. Nettet bliver forsømt og når jeg endelig kigger forbi udvalgte steder, så undrer det mig at folk dagligt har noget at berette om. Hvordan fanden gør de?

I søndags læste jeg Politiken - mest interessant fandt jeg deres såkaldte undersøgelse af fem forskellige former for kunstige negle. Ingen af neglene synes at score særligt højt og mest af alt var der kun dårligt at sige om det - og se det undrer mig.
Selv er jeg ikke en ekspert i kunstige negle, men jeg er bruger af kunstige negle og har brugt dem i snart et år og med stor glæde. Mine negle holder - så måske handler det lige så meget om den teknik der bliver brugt. For jeg skal tilmed være den første til at indrømme at jeg under ingen omstændigheder passer på dem. Jeg skuer lokum og med den grove rens og tilmed uden handsker på. Jeg vasker op i hånden, jeg ordner min cykelkæde og videre i en uendelighed. Faktum er at de holder. Hvad angår den rigtige negl, så har jeg ingen problemer med skrøbeligheden, men hvorfor så en kunstig negl, spørger du. Tja, spørgsmålet er nu egentlig meget godt, sandheden er bare den at den kunstige negl er pæn, den har en længere levetid og så er jeg forfængelig.

Raketten holder længe åbent i øjeblikket og i morgen skal jeg til en 24. ugers undersøgelse hos doktormanden. Tju-hej for mig.

• 100 stk.
07.04.2004

En tur på toilettet. Et af de lange besøg vel at mærke. Havde som sædvanligt glemt noget at drive tiden med og så er gode råd dyre - og alt hvad der er rådent det lugter.
Griber fat i pakken med vatrondeller, læser på den uåbnet pakke; 100 stk. og en tanke slår mig: Mon nogen sinde nogen har talt dem? Jeg går i gang - skal være her længe - og opdager at der rent faktisk kun er 99 stk.

Tror sgu at jeg ringer til forbrugerombudsmanden.

• Alle de ubekendte
09.04.2004

Jøsses Hans Jørgen, hvor er jeg dog forpulet træt af det hele lige nu - mest er jeg fucking træt af denne side og mit manglende arrangement i forhold til selv samme. Deprimerende er det tilmed også at ordene sidder fast, intet kan komme op til overfladen og det føles som en større eksamensopgave der bare nægter at skrive sig selv.

Og måske handler det rent faktisk om noget helt andet - om en biologisk far og alle de forventninger jeg aldrig nogen sinde kan leve op til. Måske handler det rent faktisk om at jeg, en voksen kvinde, stadig sidder fast i en masse gammelt lort og for fanden hvor det dog lugter af helvedes til.

Et afgørende lyspunkt: Min kæreste er typen der sover nøgen - at vågne, kravle ind under hans dyne og mærke hvordan herligheden kommer til live.

• Mens jeg tænker
11.04.2004

En masse støj på linjen... hey hvorn virker det her egentligt... kom lad nu mig... næsten irriteret; jeg kan vel for fanden godt. Lidt mere støj... nå men - argh for helved da oss; sig dog noget når tonen... nej junior ikke ledningen, ikke led... dut dut dut dut dut.

• Status
13.04.2004

Så skidt pyt, jeg kaster håndklædet i ringen, jeg lader tæppet falde, jeg siger det sgu som det er: Junior er en vandalist, en lille hoppende kanin med usædvanlig lange ører og sikke en liste af ødelagte ting han er skyld i:

• 1 museledning
• 3 netværkskabler
• 1 fjernsynsledning
• 2 pc kabler
• 4 telefonledninger (fastnet samt mobiloplader)
• 1 støvsugerledning
• 1 antenneledning
• Samtlige fynser på gulvetæpperne
• 2 fodskamler i bambus
• Små spredte huller i stort set alle af kærestens bukser (der som resultat har lært aldrig at smide sit tøj på gulvet)
• 6 bogforsider (som resulterede i en meget lind afføring og kostede ca. 300 kr. hos dyrlægen som en lille ekstra bonus omdødte ham til Bulderbassen)
• Stropen på barndomsvenindens taske
• 2 telefonledninger hos familie/venner
• 1 ledning til høretelefonerne hos veninden (som tak fordi hun gad at være babysitter i en weekend)

Har jeg glemt noget?

Og så - tadaaaaaaaaaaa - så er der jo bryllup om 11 dage. Egentlig havde vi talt om landsdækkende tv (mener vi er vel for fanden om noget så lige så betydningsfulde som det indskrænet monarki vi har), men vi ombestemte os - og I må i stedet (når tid er) nøjes med fotografierne.

Dertil kan jeg lige liste ind at jeg har prøvet kjolen i dag - føj hvor er den dog bare fantastisk smuk - og er i samme åndedræt blevet målt:
Omkring brystet er jeg 105 cm, under brystet 95 cm og hvor maven er størst 105 cm eller som kæresten siger; en klassisk colaflaske (i størrelse rigtig meget stor).

• Selvfed
15.04.2004

I går var vi til samtale hos provsten her i Brønshøj, og jeg priser mig lykkelig for at han skal stå for vielsen her den 24. april - for den mand er skarp i sin holdninger, åben overfor udviklingen og i det hele taget utrolig observerende. Noget slog mig dog som vi sad hos ham i 1½ time - hvor er det mærkeligt at høre sin kæreste fortælle om hvordan han føler for mig, mine stærke og svage sider og alt det midt imellem. Sådanne erfaringer gør jeg mig alt for sjældent og faktum er: Det er lærerigt.

Håret er farvet i årstidens kobber og nedtællingen er i gang, men lige nu tænker jeg faktisk ganske lidt på det kommende bryllup og rigtig meget på hvor befriende skønt det bliver når varmen for alvor tager fat. Og jeg siger det bare; gravditetsbukserne ryger over i hjørnet og frem kommer en masse kjoler fra Noa Noa samt et par flade sandaler fra Vagabond. Det skal være min uniform resten af tiden mens kroppen svulmer mere og mere op. Cyklen er afleveret hos manden med værktøjet, styret skal sættes op og kæden spændes efter. De husleje dyre solbriller afleveret hos optikkeren til en efterstramning og BH'en passer perfekt omkring et par dobbelt D af par mælkejunger in spe. Lige nu er jeg så selvtilfreds at det driver.

Lad os fanden kneppe og sprede noget DNA.

• Jeg siger tak
17.04.2004

Gravid, glad og ganske taknemlig for en dejlig i dag i et pragtfuldt selskab. Barndomsveninden kom med morgenbørd kl.: 10:30 og en halv time senere ringede det atter på døren. Min kusinen kom op ad trapperne og så havde jeg ligesom lugtet lunten; for er der noget hun aldrig gør så er det at komme uanmeldt.
Afsted mod centrum - hvor undertegnede pludseligt også måtte vise vej - og så ellers 1½ time med en luksus ansigtsbehandling. Herefter gik vejen til Café Oscar hvor resten af selskabet ventede på mig. Vi spiste dejlig mad, drak massere af kaffe, sodavand og fortalte pinlige pruthistorier samt en masse af det løse. Og der var gaver - alle fortalte deres historie og jeg måtte så gætte hvem afsenderen var. Senere ned langs Nyhavn, gammeldags vaffelis og afslutningsvis en kop kaffe på en og anden bodega midt i centrum.
Syv timer senere kom jeg hjem, med hævet ben, ømme fødder og en meget træt ryg - men det var det hele værd og jeg er virkelig glad for at der er mennesker i mit liv som i den grad kender til mit temperament.

Ved at min mor har inviteret andre fra nettet af - og finder tanken sød og lidt sjov, i og med hun klart mente at nogle af dem som har skrevet til mig også er mennesker i min tætte omgangskreds. Håber ikke I følte jer stødt.

Nu vil jeg kaste mig - som den strandet hval jeg føler mig - på sofaen og nyden trætheden som vidner om en mindeværdig dag.

• Min lille dreng
18.04.2004

Junior er bestemt ikke på toppen. Han ville faktisk slet ikke ud af sit bur i morges, og hele dagen har han ligget uroligt og konsekvent lagt sig ud på badeværelset. Et sted han - under normale omstændigheder - kun gider at være når jeg er på toilettet.
Jeg er bekymret... faktisk er jeg næsten ved at være syg af bekyrming. Rastløs og utilpas og har svært ved atfinde ud af hvad fanden jeg lige gør. Indtil videre lader vi ham ligge i ro og mag... men numret til vagtordningen er fundet frem.

• Oktober 2001 - April 2004
19.04.2004

Jeg skal gøre det kort.

Junior blev 2½ år, han døde på vejen til dyrlægen i morges og det er ikke til at sige hvad der var galt. Det gik stærkt.

Jeg er ked af det, jeg græder og der er meget at græde over. Vi savner ham og der vokser et tomrum omkring os. Smerten og sorgen holder fast i mig og alt andet synes uden betydning.

Han er blevet begravet ved blommetræet. Det gør så pokkers ondt.

• Kære du som læser dette!
20.04.2004

Når mennesket mister skal der være plads til sorgen.
Det er anden dagen af Juniors fravær og smerten er så småt ved at foretage sig, men ikke desto mindre sidder jeg tilbage med følelsen af at have svigtet, følelsen af ikke at slå til når det virkelig gælder og følelsen af at intet alligevel ville gøre en forskel. Jeg skal vænne mig til tanken og det tager tid. Jeg vil på ingen måde retfærdiggøre mine følelser overfor Junior (kanin eller ej), det behøver jeg ikke; han var noget specielt for mig og mine værdier tillader det ikke anderledes.

Jeg har valgt at lade samtlige kommentarer stå i forrige indlæg. Først havde jeg lyst til at slettet hele lortet, bl.a. fordi jeg ikke føler alle udvidste respekt - men det bringer intet med sig og ændrer heller ikke på forskellige folks forskellige meninger. En kommentarfunktion indbyder åbenbart til lidt af det hele og det være sig på godt og ondt...

Nogen bryder sig ikke om det faktum at jeg er gravid og ryger, og andre bryder sig ikke om at jeg elskede min kanin ubetinget og dermed tillader mig at savne ham, sørge over tabet af ham og begrave ham med pelsen på.

Lad mig sige det én gang for alle: Det HER er MIN side og kan jeg ikke tåle øretæverne burde jeg måske lukke kommentarfunktionen, men folk må gerne være uenige - sålænge de formår at stikke en velplaceret finger i jorden. Så i stedet siger jeg: Har du et problem med måden jeg lever mit liv, med alle de følelser og uvaner det indbærer så synes jeg kraftedme at du skulle tage og finde dig en anden legeplads.

• Afslutning og begyndelse
22.04.2004

Et møde medfører ofte en afsked.
Det er underligt at Junior ikke er her længere, pludseligt ser dagene anderledes ud og 2½ års vaner skal til at laves om. Nu vågner han ikke længere samtidig med kæresten for dernæst at vække mig, nu danser han ikke omkring ved mine fødder og hopper med rundt i lejligheden. Der er ikke spredte spejderhagl der skal fjernes med støvsugeren hver dag og der er bare ikke længere denne lille ekstra som også ønsker sit. Det kræver tilvænning, ind imellem får jeg stadig behov for at græde - og jeg giver mig selv lov, for ellers tror jeg aldrig at såret skal hele.

Raketten sparker hver dag og siden i mandags har jeg fundet trøst i det, for det fortæller mig at der er en anden og det fortæller mig, at jeg ikke bare kan gå til grunde. Et liv skal begynde om en 3 måneders tid og så vil alting ændre sig endnu en gang.

På lørdag står brylluppet i Brønshøj Kirke og der vil være nok at få tiden til at gå med. I dag skal neglene ordnes, der skal gøres klar til overnattende gæster, Ulrik skal til polterabend - han har dog haft en finger med i spillet, så han slipper med petanque på torvet og god middag i haven hos en fælles ven - og fredagen er afsat til hentning af mad, opdækning i lokalerne og finpudsning af de sidste detaljer.
Hvad kjolen angår, så kommer den enten i dag eller i morgen - og ringene, tak skæbne de er stadig hos guldsmeden for Ulriks ring var alt for lille, men mon ikke også at de når det?

Vi ses når det hele er overstået.

• Interview meme
22.04.2004

Bedre sent end aldrig eller er det bedre aldrig end sent. Jeg er forvirret. I hvert fald har Pernille givet mig noget at tænke over – og jeg har virkelig tænkt. En af grundene til at jeg først har ønsket at deltage i denne "interview meme" nu er det faktum at svar altid afføder nye spørgsmål og jeg må da også konstatere at hovedet bliver skruet af.

Spørgsmål 2, 4 og 5 var forfærdelige svære, bl.a. fordi de ikke sådan lige var at fange i en bestemt begivenhed. Fælles for alle 3 spørgsmål er måden hvorpå de taler til følelserne; hvorfor det for mig handler om øjeblikke, handler om forskellige situationer.

1. Dit domæne hedder www.hende.dk - hvorfor lige "hende"?
Hende er et levn fra den gang hvor jeg chattede og som så mange andre i 1998 valgte jeg at "registrere" mit nick via et domæne. Hvorfor jeg så lige valgte Hende som mit nick kan jeg faktisk ikke længere huske, men mindes egentlig ikke at der var nogen bestemt grund andet end at det fortalte at her var der en af hunkøn som chattede.

Det er jo en del madpakker siden og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg slet ikke der var noget sådan kreativt eller nytænkende ved mit valg.

2. Hvad er det sværeste valg, du har truffet i dit liv?
Hmm? Du får mig jo til at tænke – måske har det sværeste valg været at gå i gang med behandlingerne for barnløshed og af to årsager; det kunne enten mislykkedes eller lykkedes og længe synes begge dele at være af samme onde. Intet menneske ønsker vel at blive mere skuffet end højst nødvendigt og jeg havde alligevel brugt 8 år af mit liv på at forene mig med tanken om et liv uden børn. Dertil kommer det faktum at børn ikke skal sættes i verden for enhver pris – og skønt behandlingerne lykkedes, kunne jeg jo stadig mislykkedes mange gange som mor.

Og med et udgangspunkt der fortalte mig at en kvinde med en normal cyklus havde 25 procent chance hver måned for at blive gravid, og jeg havde 2 procent i behandling så synes det en smule uoverskueligt. Det var nemmere at indstille sig på et liv uden end på det abstrakte ved bl.a. behandlingerne og hvad det evt. kunne betyde for vores forhold rent følelsesmæssigt.

3. Du står for at skulle giftes i kirke. Hvorfor kirken - og hvorfor giftes i det hele taget? Der er jo så mange, der bare bor sammen.
Og hvad svarer en buddhist så til dette spørgsmål. Først og fremmest er jeg jo medlem af folkekirken, et bevidst valg jeg foretog mig i en alder af 15 år, og skønt vielser er en nyere opfindelse og egentlig ikke har noget med kirken eller kristendommen at gøre, så synes det rent traditionelt at høre til der. Jeg er jo - som sagt mange gange før - en håbløs romantikker og kan slet ikke forestille mig det anderledes.

Vi vælger bl.a. også at blive gift af juridiske årsager – vores samfund er stadig en smule 'gammeldags' hvad juraen angår og det synes bare nemmere at være gift end at skulle gå til advokaten hver gang noget skal gøres til fælles eje. Så uden omsvøb; vi var nok ikke blevet gift hvis det ikke var fordi vi ønskede os et barn.

Og måske burde et brændt barn sky ilden, men 'bare' fordi kærligheden døde i mit første ægteskab behøver det jo ikke at gentage sig.

4. Hvad er det lykkeligste øjeblik i det liv?
Er der her jeg ville være et skarn hvis jeg ikke sagde; at blive gift med Ulrik? Først og fremmest er vi slet ikke blevet gift endnu, dernæst synes det næsten for oplagt og senere kunne det meget vel blive når raketten kom til verden… men sandheden er en anden.

Og der er et ikke kun ét, men mange lykkelige øjeblikke. Det er hver gang jeg får lov til at hvine af fryd, hver gang jeg får en blå ballon eller et honningkagehjerte… hver gang jeg bliver respekteret og elsket for det menneske jeg (også) er.

5. Og omvendt - hvad er det ulykkeligste?
Lige nu er det Juniors død, men det er jo egentlig kun en brøkdel af sandheden. For som ved lykke så er der mange ulykkelige øjeblikke – mest af alt tror jeg det er hver gang jeg lider et tab af forventninger. Vel at mærke de forventninger jeg stiller til mig selv (og indirekte til andre). Hver gang jeg må erkende at tilvalg betyder fravælg, hver gang mit hjerte bliver flået ud af brystet på mig.

______

- If you want to participate, leave a comment saying "interview me"
- I will respond by asking you five questions-each person's will be different
- You will update your journal or blog with the answers to the questions
- You will include this explanation and an offer to interview others in the same post
- When others comment asking to be interviewed, you will ask them five questions

• Som en ægtehustru med sin ægtemand
26.04.2004

Så blev vi gift og jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde; en ting er dog sikker: Vi havde en dejlig og uforglemmelig dag; solen skinnede fra en skyfri himmel og under middagen kom en hvid due flyvende og satte sig lige udenfor vores vindue - vi kan ikke andet end at tilægge det en stor betydning.

Endvidere fik vi massere af lykønskninger og dejlige gaver og jeg vil gerne takke Pernille og Anja og deres respektive familier for den store og velduftende buket som blev bragt ud med bud om fredagen. Det gjorde en forskel.

Der blev taget billeder i overflod og ved førstkommende lejlighed skal I få lov til at se med - det lover jeg.

Bryllupsnatten tilbragte vi på hotel Admiralen med udsigt over vandet og det nye operahus og manden min holdte en dejlig tale for mig:

______

Kære Frederikke

Brylluppet står som noget ganske særligt i næsten alle kulturer verden over. Det er vel rimeligt at sige, at det er en ultimativ glædelig begivenhed, for brudeparret, for familierne, for venner og tilhørere. Brylluppet markerer på den ene side den bedst mulige afslutning på brudeparrets opvækst i deres respektive familier. På den anden side er det et højdepunkt, en indledning, et udråbstegn. Og et kolon: Her begynder noget nyt og betydningsfuldt.

Vi har bundet os til hinanden og givet hinanden hånden derpå. Vi har bekræftet vores gensidige kærlighed for menneske; det er mere end en juridisk konstellation - for vores ægteskab er baseret på lykkeoptimering - og hvad bringer mere lykke end vores kærlighed?

Og vi har bekræftet vores gensidige kærlighed til hinanden for gud; dét er mere end en religiøs tradition - det er det velsignede ægteskab og håbet - og troen på - at det skal bringe os glæde, kærlighed og mange børn. Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg er ateist - men hvis jeg nu tager fejl; så er det jo nok meget fornuftigt at have guds velsignelse alligevel.

For mig betyder denne dag, at dit liv er smedet sammen med mit og mit sammen med dit. Ringene er symbolet herpå og er smedet af vores kærlighed til hinanden. Vi går i dag ind til en helt ny tilværelse. At blive gift er ikke kun stor glæde og lykke; det er også en livsopgave. Et stykke arbejde - men et arbejde vi netop ikke er ene om. Vi er to om at skabe - vi er to om at tåle - vi er to om at holde ud - og vi er to om bære over og bære igennem.

Apropos at skabe - så er vi allerede godt i gang. Vi har taget forskud på fornøjelserne og skabt liv inde i din store mave. Vores kærlighed har allerede båret frugt og det fyldte mig med en varme at se dig, stor og mægtig, vralte op af kirkegulvet for at sige ja til mig - til os - til os alle tre.

Frederikke, jeg elsker dig.
______

Jeg er uden tvivl verdens lykkeligste kvinde

• Hr & fru Løye
28.04.2004

Hverdagen er startet igen, i hvert fald for min kærestes mands vedkommende - og hvad angår mig, så har jeg ferie helt til på onsdag. Planerne er enorme; køkkenet skal males, soveværelset gøres klar til rakettens ankomst og en masse gavekort bruges. Nu må vi se i hvilken rækkefølge jeg prioriterer.

Jeg vågnede i morges med ondt i halsen og snotten ud igennem næseborene, øjnene hævet og kroppen på kogepunktet... og jeg har taget det med ro lige siden.

Nå men... bla... bla... bla... bla... kort af langt; billederne finder så småt deres vej til vores fælles hjem og her få I indtil videre et enkelt at se.

• Stakkels mig
30.04.2004

Sig mig; er der slet ingen retfærdighed til? Syg i min ferie - det er kraftedeme dårlig timing.
Næsen er så tilstoppet, at munden konstant er åben. Resultat: Ondt i kæberne. Øjnene er hævet, kroppen øm og i ansigtet er der røde og tørre skorper. Yark!

Og så er der faktisk heller ikke nogen der synes det er rigtigt synd for mig. Ok, det var måske løgn i min hals; for kæresten er skam omsorgsfuld og selv damen fra TDC sympati-snøftede med mig, da jeg ringede for at ændre mit efternavn.

Alle planerne for mit vedkommende er aflyst: Køkkenet bliver ikke malet, soveværelset ikke gjort klart og gavekortene ikke brugt.