e-mail
 

02.04.2002

godt at være til påske halløj hos forældrene. kæresten & jeg havde et påskeæg hver med hjem. et overflødighedshorn af chokolade. nu 3 dage senere har kæresten spist det hele (inkl. mit). søndag var den store flyttedag. vi er rykket med lyset, hvorfor vi har byttet om på stue & soveværelse. det er langt bedre på denne måde. lyst & vidunderligt. mandag kom veninden. vi drak kaffe, sludrede & gik i haven med junior & kæresten. junior fik den lange sele på & havde en helt enorm spændevidde. så han var stort set på opdagelse på egen hånd. kæresten spillede/trænede petanque. veninden & jeg fungerede som 2 fnisende fisser på bænken. morsomt.

i dag er der sket en stor begivenhed: vi (altså mig & junior) har været hos fotografen. veninden, kaninen & jeg prøvede os frem… det var hygsomt & i sidste ende handlede det mest af alt om at bevise overfor kæresten, at jeg sagtens kan lave en kaninside, der batter.

05.04.2002

det er nat. en gadelygte danser blidt i vinden udenfor vinduet. søvnige biler brummer, mens den danske ungdom brækker aftens indhold op på torvet. junior har lige tisset på gulvet. alt ånder idyl. kæresten & jeg har været til koncert i aftes. god musik. godspeed you black emperor. en vidunderlig oplevelse. det at tillade sig selv at blive ét med musikken. ingen tekst, kun lyd. det er at være sanselig til det yderste.

jeg elsker min kæreste.

om 5 dage er min ferie forbi. jeg skal absolut intet lave i tiden indtil da. at klø mig selv i navlen, at hvine højt af fryd & slumre længe under dynen. ja, der er trods alt en mening med det hele. dette var min. dette er min. & mens kæresten er på arbejde, har jeg toilettet for mig selv. & mens kæresten er på arbejde, kan jeg sløvt masturbere til mine erotiske fantasier – for siden hen at puste liv i dem som kæresten & jeg gemmer os i lagnerne.

igitur non esse in potestate hominis facere quicquam vel omittere.

07.04.2002

nogle ting er svære at tale om. en gang til: visse følelser omkring min mor & det som hun har måtte gennemgå, er svært for at mig give udtryk for. umiddelbart vil jeg ikke gøre et større nummer ud af det end som så – men det er under alle omstændigheder værd at nævne. jeg har oplevet en eksistentiel krise, for jeg kom uundværlig i kontakt med begrebet: døden! & skønt det kan virke morbidt, så skal det altså ikke tages for at være udelukkende negativt. sandheden er bare den, at jeg opdagede, hvor vigtig min mor er for mig, hvor stor en rolle hun spiller i mit liv – og hvor ensom & alene jeg vil føle mig uden hende.

et & andet sted på vejen mistede jeg min biologiske far, måske jeg aldrig rigtig havde ham (den følelse er i hvert fald dybt forankret i mig) & hvad er han i dag: en gråmeleret erindring af ingenting.

jeg er menstruel & melankolsk. virkeligheden er den, at jeg som menneske kan ruste mig til alle værst tænkelige forhold – uden virkelig at være rustet til smerten, sorgen & savnet. det er jeg ganske enkelt nødt til at erkende & forholde mig til. det er en del af livet (på godt & ondt) & dybest set er jeg ikke foruden. & hvilken lære er det så at jeg kan drage af et helt liv? hvad med et passende udsagn!

09.04.2002

psst… hør! i dag fik jeg post, en ordentlig kuvert med en (ved første øjekast) ukendt afsender på. flåede & rev i kuverten & lige midt i min morgenbolle havnede et spejderblad. ehm… næsten. jeg har fået min første novelle udgivet. jubiie. smil hedder bladet (& foreningen) & når katten er ude, hedder så novellen. faktisk skrev jeg kun novellen, eftersom jeg blev opfordret til det. jo ellers ikke noget jeg gør mig det store i – altså udgivelser (offentliggørelser er straks noget andet). et & andet sted gav det mig blod på tanden. nu er det mest af alt et spørgsmål om at finde modet, holde fast i det & bryde grænserne.

fik en e-mail (uden filter) & noget bag den flimrende skærm rørte dybt inden i mig. forskrækkede mig. jeg som altid beskytter mig selv. om det var indholdet eller valget af ord (eller kombinationen af begge dele) skal forblive i det uvisse. det fangede mig, lavede et aftryk på mit hjertes overflade & jeg ved, at jeg må tage det alvorligt.

skumring. gadelygterne tændes. kaninen pusler dovent i sit bur. kæresten er ude & jeg… tja, jeg er lige nu lige her. elsk med mine ord, elsk med mig…

13.04.2002

er gået i gang med at friske lejligheden op. væggene trænger til noget maling, nogle ting skal på loftet & andre skal ned. egentlig leder vi efter noget, der er større – men vi er tålmodige & trives med omgivelserne som de er.

en svær beslutning er (næsten) blevet taget. junior skal (måske) kastreres på mandag. umiddelbart er der ikke den store grund til det – men efter han er blevet kønsmoden, så er det mere & mere vigtigt for ham at afpisse sit territorium… dette skulle vi gerne undgå. vores frustration - & baggrunden for, at det var en svær beslutning – skal ses i lyset af hans adfærd. for et er at vi gerne vil undgå afmærkning af territorium, noget andet er hvor vidt det har en betydning for hans nysgerrige & frække sind. dette vil vi så gerne bibeholde. så med andre ord: beslutningen er ikke helt truffet endnu. aftalen hos doktoren på mandag holder vi fast i – men det er med det forbehold, at vi er nødt til at få afdækket vores mange spørgsmål. forvirret? så tænk på, hvordan vi har det.

har haft lidt af en offday. snerret af kæresten – uden nogen som helst anden grund end at min lunte har været ultra kort. jeg er ikke præmenstruel, jeg er bare… nåeh ja, jeg har vel bare haft en af den slags dage, hvor alt følte som blev jeg modarbejdet. nu er det efterhånden nogle timer siden & jeg har trukket vejret dybt.

et par e-mails mangler at blive besvaret. dagen har ikke været til det & generelt tilbringer jeg mindre & mindre tid foran skærmen… det keder mig ganske enkelt lige i øjeblikket.

vi ses sikkert igen.

16.04.2002

junior blev ikke kastreret. kunne simpelt hen ikke gøre det. i stedet kom vi til doktoren i dag – han har orm. ikke noget alvorligt & det kan klares med en 4 dages penicillinskur. sådan er det jo når man er i gulvhøjde & skal smage lidt på det hele. han viser dog hverken tegn på irritation eller træthed, så vi er fortrøstningsfulde & agerer omsorgsfulde forældre i bedste stil.

senere skulle der bruges penge. jeg måtte bare (uden undtagelse) forkæle mig selv & stormede i morrison, hvor jeg rev ned af hylderne. kvalitet til dyre penge – men hey så er jeg til gengæld altid lækker i min påklædning. tro mig! i morgen eftermiddag henter mor fra job. så tager vi turen til ikea & samtidig får vi hygget os. det er altid rart at være på udflugt med mor. penge bliver der som regel også brugt.

hvad ellers? tja, trivialiteternes sødme. er grænseoverskridende vild med min kæreste. han er ganske enkelt det vanvid jeg skal overleve på. så ringede busser i dag - sgu længe siden han har været online - & kunne fortælle mig, at pr. 1. maj så vender han stædigt tilbage. det bliver så godt. ham & hans kæreste har knoklet på & i deres lejlighed. jeg er sikker på at resultatet er forbandet godt.

vi ses i næste uge.

21.04.2002

nogle ville sige, at jeg vover pelsen med faren for at blive stemplet som værende idiot. tja, jeg siger: mit liv, mine følelser & anderledes kan det aldrig være, vel? nogle gange bliver jeg sindssyg rasende på kæresten, faktisk i en sådan grad, at jeg næsten bliver perfid i mine tanker. jeg kan i perioder synes han er ufattelig doven & dermed føle mig som et omvandrende serviceorgan. jeg kan gå på døgnvagt, spørge om han ikke gider støvsuge & vende tilbage godt & vel 26 timer senere – træt, uoplagt & fungeret som opvarter for anbragte unge – kun for at opdage, at der åbenbart ikke havde været timer nok til at støvsuge i. så koger jeg over & han får ikke et ben til jorden, jeg bliver en olm kombination af socialpædagog og psykoterapeut som jeg ud mellem tænderne hvæser, at det kraftedeme ikke kan være meningen at vi ikke kan indgå aftaler med hinanden. nogle gange er det frustrationer fra arbejdet, jeg får med hjem – andre gange er det vitterlig hans luntende & tilbagelænet adfærd.

jeg er forelsket i junior. jeg er mor, kæresten er far & sammen er vi de bedste forældre i hele verden. han er vores knægt & vi er blevet denne lille helhed. før i tiden kunne jeg blive irriteret på andres menneskers talen om børn & alt det de medfører. som var børn den eneste eviggyldige sandhed. andre gange kunne jeg have ondt af dem & undre mig over hvor ensporet deres syn var. nu er jeg selv blevet ’mor’ & junior fylder det hele. jeg fortæller gerne til alle der bare viser dem mindste interesse om hans stædighed. jeg kan næsten forsvinde i alle detaljerne om hans nysgerrige væsen. før junior var ungerne på job mine unger – nu er de sekundære; junior er min unge. i dag var vi (kæresten & jeg) til nonfirmation (den slags, hvor præsten, kirken & salmerne undlades) & under middagen bliver jeg spurgt hen over bordet: ’skal i ikke snart have børn?’ & det var næsten svært at svare, men jeg fik da smilet høfligt & sagde: ’på et tidspunkt. måske’. så tændte jeg en smøg, drak af min rødvin & funderede lidt over spørgsmålet & min egen reaktion. da slog det mig: jeg synes ganske enkelt ikke junior er gammel nok til at vi kan begynde på den slags. jeg er faktisk frygtelig bange for, at der vil gå opmærksomhed fra ham & det er han ikke tjent med.

& på vej hjem fra rungsted blev jeg forblændet af kærestens blå øjne. vi talte om vores forældre & deres stille pressen på for at blive bedsteforældre, talte om hvor heldig stillet vi var i forhold til vores netværk & mellem linjerne var der skjulte budskaber om kirkeklokker & familie. & det er så tydeligt at mærke: vi drømmer begge om det & det er tydeligt at mærke, at vi ikke helt kan overskue konsekvenserne i forhold til hinanden & evt. følger for junior. når alt dette så er sagt, så vil jeg også gerne tilføje: joh tak, jeg ved godt junior er en kanin. det er jeg fuldstændig på det rene med. men det er den rationelle del af mig. den emotionelle del fortæller mig andre ting. her hører jeg fortællinger om instinkter. bånd, der knyttes & følelser, der for de udenforstående er så abstrakte, at det ikke kan betale sig at gøre sig forståelig.

nu vil jeg elske med kæresten. igen & igen i det uendelige. mærke hans krop tæt imod min, hans åndedræt dugge mit øre & lukke mine øjne som jeg svinder hen i nydelsen af kærlighed, liderlig & ægthed.

hvis kun i dag, hvad så med i morgen?

24.04.2002

en dejlig middag for to stod på bordet som kæresten kom hjem efter dagens petanque. vi snakkede lidt sammen om dagens begivenheder, ikke noget at berette der. så vaskede vi, malede kaffe & gik hver især i gang med vores. sådanne aftner er budt hjerteligt velkommen: aftner, hvor vi er bare er til i hinandens selskab, hvor ord – på en & anden udefinerbar måde – er overflødige & kærligheden bare er tyk i luften imellem os. selv junior går rundt på må & få i sine egne tanker.

som noget nyt (host, host) så leger jeg med designet på min hjemmeside. for noget tid tilbage havde jeg et design. det var funktionelt & lækkert. jeg vil have det tilbage. farven skal bare være en anden. men ting tager ting, nogle ting endnu længere tid. en dag vil verden være en nuance kønnere. kan du vente?

25.04.2002

færdigt arbejde. børster støvet af hænderne, smiler stort & kysser kæresten. om lidt går jeg i bad, så tager jeg på job & i aften (sent) når jeg vender hjem, da skal jeg nyde at have fri de næste 3 dage. i morges elskede vi så inderligt på lagnet, at fanges af kærestens øjne når vi begge når utallige højder. han fortryller mig… & uden ham i verden så var det måske bare slet ikke verden.

junior er fuld af energi & numre. han drøner rundt fra rum til rum og finder små huler at gemme sig i. han har lært at kommunikere med os. når madskålen er tom så enten sætter han sig i den eller stiller et ben i den & sådan bliver han stående til der bliver fyldt op igen. han er en stor & flot han. 1,9 kg er vægten & det er ikke til at tage fejl af… han er herren på højen.

27.04.2002

jeg er sikker på, at selv forsøgsdyr har en langt bedre skæbne end den samværsform han pt. byder mig. kirurgiske knive & sakse synes at operere med knusende præcision i min til tider alt for åbne & ganske forsvarsløse indres blottede dele. hans øjne virker som 3. grads forbrændinger efter hiroshimas frygtelige ravage. savlende som en hund med fråde om munden. galskab. han prøver at flå mig til blods, mens han mellem tænderne hvisler, at det aldrig skal være. den kærlighed burde kraftedeme være så let at ignorere.

28.04.2002

det er svært at tale om.
hvorom alting er, så talte vi sammen. vi forsøger at forstå hinanden & nye broer bliver langsomt bygget. det er som er her i dag, er her ikke i morgen. livet er foranderligt. & vores helhed er en afspejling af dette. i dag skinner solen. vi slikker vor egne & hinandens sår. jeg ved ikke hvad mere, der er at tilføje til dette.

livet er, hvisker jeg & for et kort øjeblik tror jeg ikke helt, jeg selv forstår.

senere
borte er nok det ord, som læberne
former med størst sikkerhed
& som nøjagtigt gengiver
læbernes form.

hvor er det dog sandt, at skuffelser, afhængighed & forvirring kan overvælde os, undergrave vores planer, slå forholdet til mennesker, vi holder af, i stykker og kaste os ned i dyb fortvivlelse ved den forfærdelige følelse af at være fuldstændig uden betydning.

jeg er stadig den kvinde, der fangede duften af hans hud & alligevel er jeg en anden.

29.04.2002

endelig skete det. sådan søster! min veninde har bekendtgjort årtiets største nyhed: hun skal være mor & jeg skal derfor være tante lilla. sådan, siger jeg bare! jeg var ellers parat til at fortælle nyheden for længe siden (i hvert fald for 3 dage siden), fordi jeg er så glad på hendes vegne. lige så kroppen har gåsehud. men jeg har holdt mig pænt i skindet.

nogle gange er det helt utroligt, hvad jeg møder på min vej rundt på nettet. denne gang bragte det smil på mine læber & mindede mig om, at jeg på mange punkter (alligevel) skiller mig ud fra mængden. det glæder mig.

herhjemme, kæresten & jeg. vi er ved at finde den rolige balance mellem tilblivelse & tilintetgørelse. jeg er fortrøstningsfuld. problematikken bunder i mange ting & da vi langsomt fandt frem til sagens kerne, opdagede vi, at det mest af alt handler om os hver især & meget lidt om os til sammen. det kostede gråd at nå dertil. jeg var ulykke, vred & fortvivlet. jeg er sikker på, at mange par støder på denne slags besværligheder & at der derfor findes et utal af løsninger. jeg mener jo, at når kærligheden fortsat er til stede, så burde det ikke være faretruende alarmerende at skændes & diskutere. kæresten derimod (min oplevelse) er mere tilbøjelig til at trække sig & sige: farvel & tak.

& måske forskellighederne en dag bliver vores endeligt. jeg ved det ikke. livet er jo så ganske foranderligt. jeg vil dog bevare min barnlige charme, det lysegrønne håb & jeg kan ikke andet end at tro på et liv efter dette. men er der mon liv efter ham?

en nattevagt kalder på mig