EN TAPPER DRENG

I går fik Gustav en bold i hovedet og slog 3 fortænder skæve. Overlæben var voldsom hævet og jeg kunne dårlig kende ham i profil. Det havde også blødt meget.

I dag var vi til tandlægen. Han var så tapper min lille, store dreng. Der blev trykket på tandkødet, der er ømt og mørkt og hævet og der blev hevet i tænderne. De er løse og nu skal vi holde såret rent og holde øje med det og krydse fingre for, at fortænderne ikke skal trækkes ud. I mens er han på skånekost.

Det bliver meldt til forsikringen og vi håber selvfølgelig ikke, at de blivende tænder har taget skade. For heldigvis har Gustav stadig alle sine mælketænder.

Hævelsen har lagt sig en smule, men det gør ondt i tænderne, hvis han kommer til at tygge med dem. Til gengæld har ham fået et par rokketænder ud af uheldet og det er han så til gengæld rigtig stolt af.

8 Comments

  1. Åhh, det var synd… Godt nok er rokketænder i høj kurs i Gustav´s alder, men de skal da helst komme på en lidt mere fredelig måde… Mon ikke is er på menuen de næste dage..?? ;-)

    Kærligst, Karina

    Svar

  2. Åhhh den lille skat, hvor er det synd for ham. Man får sgu så ondt i maven en stund, når man oplever sådan noget, men Gud ske lov, at det er mælketænderne han har og at I også er godt forsikrede!

    På med Panodilen Palle – og så riiiiigtig god bedring med ham, den seje store gut.

    (((knus)))

    Svar

  3. AVS :/ Dét lyder ikke rart… Håber at det bare er mælketænderne, der ryger på dén bekostning – og at de blivende bliver. Begge mine tøser har også papir og forsikning på deres fortænder – de er begge faldet og har slået mælketænderne løse/op – heldigvis er der ikke noget at se på Amalies blivende fortænder – vi krydser for at det også er sådan for Gunnars og Johannas kommende blivende tænder!
    Knus og god bedring

    Svar

  4. Ååh, hvor er det synd for ham! – Og for dig. Det gør næsten lige så ondt på moren som på sønnike. Held & lykke med tandsættet. Hansen Is virker. Både på søn og mor :-)

    Svar

  5. Pyha, det var sørme en grim oplevelse, men sådan er det i børnelivet. De løber hurtigt, falder, udforsker og er bare i fuld gang hele dagen. Godt, at der forhåbentligt ikke skete noget alvorligt…

    Svar

  6. Avs, min 3 årige styrtede i vuggestuen og slog 2 fortænder løse og lignede en der havde gået et par omgange med Mikkel Kessler. Men hævelsen faldt heldigvis hurtigt og han blev fin igen. Tænderne satte sig fast igen, men det er også meldt til forsikringen. God bedring med ham, din store dygtige dreng.

    Svar

  7. Stakkels Gustav, men godt at der ikke skete mere.

    Og så er det jo lidt sejt med de rokketænder :-)

    Svar

  8. Pyha, sikke en omgang… godt det kun var mælketænderne det gik udover… det er bare noget rigtig skidt, hvis det er de nye fine tænder….

    Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>