Til dig som læser dette.
Jeg skylder dig en forklaring. Det ved jeg godt. Det er ikke pænt ikke at skrive noget, så det gør jeg nu.
Jeg har valgt at lukke bloggen på hende.dk og sige tak for 14 helt ubeskrivelige fantastiske og udviklende år. Det der angiveligt er Danmarks ældste blog med det første indlæg i oktober 2000 takker af for denne gang. Det har været undervejs i tre år og nu tager jeg konsekvensen af det. Jeg har elsket at skrive og dele og dybest set at udstille mig selv, men jeg er blevet mæt og der er noget om at det er bedst at slutte mens legen er god.
Så tak fordi du var med, fordi du kunne genkende dig selv, fordi du har grædt med mig og grint med og af mig. Uden dig og bloggen havde ikke været den samme.
Måske begynder jeg at skrive igen, det må tiden vise. Indtil da ønsker jeg dig kærlighed og karma.
Et honningkagehjerte,
en lille prins
og en transportabel Buddha.