Næh, det er jo ikke hver dag, at man bliver 5 måneder, vel?

Hans. Hansen. Ikke rigtig baby Løye mere, ikke på samme måde som tidligere i hvert fald. Jeg er stadig der, hvor jeg er megahøj på den bedste fødsel ever. Jeg føler mig fortsat som en sej kvinde og det gjorde jeg fandeme igen… føde et barn og samtidig være så meget i zen. Åh.

Sidste mandag stoppede jeg med at amme, efter min sygdomsperiode med massiv opkast og efterfølgende en lang rekreation på et par uger, og trods stor indsats fra både mig og Hans, så kunne jeg bare ikke holde mælkeproduktionen i gang. Så nu er han røget på flasken og så bliver han introduceret til grød 3 gange om dagen. Han er allerede verdensmester i at spise med en ske og flasken tager han uden problemer.

I dag er Hans 5 måneder gammel og på så mange måder ubeskrivelig ny og på så mange måder har han altid været her. Der er ingen tvivl om, at han trives. Han er noget nær det mest langmodige barn, som jeg kender.

I den her uge er vi begyndt at arbejde med hans søvn. Ikke at der er noget galt med hans søvn, han sover i snit 15 timer i døgnet og har længe været klar til at putte kl. 19 og så sove til 5-6 næste morgen med to optankninger undervejs.
Det er mere om dagen, hvor der gerne må komme lidt sammenhæng i det, så han sover to sammenhængende timer midt på dagen mod normalt 40 minutter med halvanden times interval samtidig skal han også lære, at han ikke skal falde i søvn i mors eller fars arme, mens vi vader frem og tilbage, selv om det ellers er drønhyggeligt, for Hans altså.

Det går faktisk fint. Der kan selvfølgelig kommer mange udsving undervejs, men her tre dage inde i den første uge og han – med lidt brok – har affundet sig med at falde i søvn i sengen, selvfølgelig med en forældre ved siden af sig og en hånd på maven (i klapvognen falder han bare i søvn). Han sover ca. 1 time om morgen, hvor jeg afleverer Harald, så en halv time om formiddagen, to timer om eftermiddagen og så en halv time igen sidst på eftermiddagen. Middagsluren er faktisk mest den, der skal arbejdes med, for han vågner som regel efter 45 minutter og hvis jeg ikke fanger ham med det sammen, så når han ofte at vågne helt op. Indtil videre er det gået o.k. (så mangler vi bare at Nemesis straffer mig for at have begået hybris).

Gustav er vild med sin lille-lillebror, og han er god til at hjælpe med ham, når jeg lige er optaget af noget andet, og Hans kikker på ham med store beundrende øjne. Harald vil også gerne vise, at han kan. Det er bare lidt mere kompleks, dels fordi Harald ikke helt forstår, at Hans kun er en baby og der skal en vis portion tålmodighed til, hvis man gerne vil have Hans til at grine. Den tålmodighed har Harald ikke altid og så bliver han ked af, at Hans ikke lige griner. Det er ikke nemt at være 4 år i den sammenhæng.

Jeg synes også, at det er nemmere med en baby den her gang. Jeg er stadig i den der zentilstand fra graviditeten og fødslen. Selvfølgelig er det hårdt, men det er nemmere at acceptere. Det passede bare lige med en baby mere til os.

IMAG0802

Og sådan har det været lige siden; min kærlighed til Ulrik.

Hvad er det så med de der 3 ting i mit liv, hur? Altså nu håber jeg ikke, at I alle sammen har siddet og holdt vejret i spænding, for så er jeg sgu bange for, at I bliver slemt skuffet.

Den anden dag blev jeg spurgt, om jeg ikke manglede Hans i min tekstbanner og så er det, at jeg faktisk godt kan se, hvordan et honningkagehjerte, en lille prins og en transportabel Buddha kan symbolisere Cirkeline, Gustav og Harald.

For 14 år siden, efter en meget tumult periode på små to år med alt for mange mænd og alt for lidt søvn (som man siger), så møder jeg Ulrik. Lige der er han og får mig til at stoppe op, trække vejret og finde mig selv. Det kan næsten ikke lyde mere corny og det kan næsten ikke drive mere ned langs væggene, men det var rent faktisk det, der skete både i helt grove og ikke helt så grove træk.

Den 26. januar 2001 fem måneder inde i vores forhold, og vi er lige flyttet sammen, så skriver jeg for første gang på min blog om to ting i mit liv; “alle burde, som jeg, have to ting i deres liv: en transportabel Buddha & et honningkagehjerte!” Den første jul gav Ulrik et honningkagehjerte fra bageren og en lille kuffert hvor Buddha fint sad inden i, – og på den måde blev en måde at leve på transportabelt og lige til at have med.

Et år inde i vores forhold skriver jeg første gang om den lille prins, som er symbolet på Ulrik, men i lige så høj grad refererer til historien om Den Lille Prins. På min blog skriver jeg den 2. september 2001: “Intet har ændret sig, end ikke hans tiltrækning på mig. En transportabel Buddha, et honningkagehjerte og en lille prins: hver af de tre er lige meget del af min drøm, men uden den lille prins ville drømmen ikke eksistere. Jeg tror at hver af disse har lige stor part i en uopdaget helhed – som overalt synes at opløse sig selv, et sekund før sin afsløring, det er hvad jeg ser i hans ansigt denne dag i september.”

Og sådan har det været lige siden; min kærlighed til Ulrik.

Lidt om måltidskassen. Lidt om næste indlæg til bloggen.

Først en tak for jeres tilbagemeldinger til en uge med Aarstiderne, det er fedt at høre fra jer.

Vi gør det helt sikkert igen og af flere grunde, for det var en god oplevelse, dels at prøve noget, dels at vi pludselig ikke skulle tænke så meget over dagens aftensmad, for selv med de normale madplaner, så kan det godt virke nedren igen at lave kylling i karry eller pizza.
Selv om der er knald på omkring spisetid, så gav kassen mig overskud og jeg glædede mig til at komme i gang med dagens måltid, til at udfordre mig selv i forhold til madlavning og servering, for der stod også i opskriften hvordan det skulle serveres og det tog sig virkeligt lækkert ud, når det kom på bordet.

Indimellem trænger man til forandring og inspiration… og det fik vi.

Senere et indlæg om de tre ting i mit liv, for hvad mon de er og står for. Har du et bud?

Dag 5: Rissalat med sprøde grøntsager, tamari og mynte

Dagens ret og kassens sidste måltid er også med et tvist, dels var der i opskriften lagt op til at retten skulle serveres kold, hvilket jeg faktisk ikke havde lyst til, dels brugte vi coleslaw rester.

De gulerødder, der skulle bruges, var så slatne, at de ikke kunne reddes og røg ud, den frisk mynte gået hen og blevet til tørret mynte og noget af den ene avokado kunne heller ikke bruges. Det er jo der, hvor det er lidt af et sats at få mad til en helt uge. Vi havde helt fra start kikket på kødet og som følge deraf havde vi røget dag 1 til dag 4, men dagens ret var ret nummer 5, også i opskriftkompendiet og selv om jeg synes, at jeg har opbevaret alle madvarerne fornuftigt, så skulle vi nok være startet med den “rene” grøntsagsret.
Sådan lærer man jo så meget.

Jeg stegte risene – som var blevet tilberedt på anden dagen og gemt – i wokken, tilsatte coleslawen fra dag 3 og de øvrige ingredienser. Dejligt nemt og det smagte rigtigt godt.

Alt i alt har vi virkelig været glade for måltidskassen og det er bestemt heller ikke sidste gang, at vi bestiller en kasse fra Aarstiderne. Det kan også være, at vi nogle dage går ind på deres side og henter en opskrift og selv handler ind til det. Hvilket man jo sagtens kunne gøre hele tiden, men jeg synes, at noget af det gode ved at købe en måltidskasse er, at man rent faktisk kommer til at skulle lave noget, som man måske ikke selv havde valgt og må forholde sig til, som da vi skulle have hakkedrenge og måtte tænke ud af boksen for at få lavet nogen, som vi vidste vi kunne lide.

Nu har vi lige noget i vores egen fryser, som vi skal have kål på og herefter så prøver vi nok en kasse mere. Er du blevet inspireret eller har det været 5 dage i helved at læse mine madindlæg? (Kom nu og svar).

Jeg glemte at tage et billede af dagens måltid, så I må nøjes med et af min store mave tre dage før Hans blev født. Bare fordi.

20140414_387

Dag 4: Røget makrel med lune kartofler, rygeost og sensommersalat.

Det er nok den ret, som jeg har været allermest spændt på, både i forhold til mig selv og i forhold til drengene. Retten er virkelig enkel og nem at lave, om end at jeg i en travl hverdag aldrig vil vælge makrel, der skal renses; hoved, hale, skind og ben, der skal fjernes. Der vil jeg købe en røget makrel (eller ørred) som var helt klar til brug, også selv om det måske betyder, at vi går en lille smule på kompromis med kvaliteten.

Drengene og i særdeleshed Harald guffede i sig med stor fornøjelse, Gustav havde brug for lidt overtagelse, til gengæld brugte han energi på at fortælle mig, at det både så godt ud og lugtede godt. Den ros skal de virkelig have, de drenge. De har været meget åbne over for måltidskassen og det faktum, at vi jo har skulle prøve noget nyt. Vi har også brugt tid på at forberede dem på det og talt med dem om, at det jo er nyt for os alle og vi er nødt til at give det en chance. Det har de gjort og jeg er fandeme stolt af deres indsats.

I morgen er det sidste ret fra kassen. Det er dog ikke sidste gang, at vi bestiller en kasse fra Aarstiderne.

IMAG0770

Dag 3: “Kål dog” med mergeuezpølser, coleslaw og tomatsalsa.

Lørdagens måltid fra Aarstiderne blev med et twist. Den stod på mergeuezpølser og da vi allerede havde 1 kg af den slags i fryseren, så inviterede vi vores gode venner og deres 3 drenge til hotdog.

Gårdagens opskrift lød på, at i stedet for pølsebrød skulle der et kålblad omkring pølsen. Den del af opskriften droppede vi og i stedet lavede jeg 15 gigantiske pølsebrød. Vi lavede coleslaw og i stedet for tomatsalsa, så lavede vi bønnesalaten fra i torsdag, begge dele passede perfekt til mergeuezpølser.

Vennerne havde medbragt helt fantastisk rødvin, som jeg tillod mig at drikke et glas af og hold nu op hvor det smagte godt. Vejret var herligt, så vi tændte op for grillen og sad i haven. Dessert og kaffe fik vi oppe i lejligheden mens alle drengene så lidt flimmer.

Det var super nemt at lave, også selv om vi ikke havde holdt os helt til opskriften, og her 3 dage inde i Aarstiderns måltidskasse, så er vi faktisk stadig tilfredse med det.

coleslaw

Dag 2: Kalkun og broccoli i karry med 3 slags ris.

Som like it hot… bare ikke vores drenge, der endte op med at sidde og græde ved bordet. Maden var stærk og måske lidt vel rigeligt stærk for børn. Så de fik rugbrødsmadder i stedet for og således er der mad til to voksne i fryseren.

Faktisk manglede den friske chili i kassen fra Aarstiderne, men vi klarede os uden pga. karrypastaens kraftfulde smag. Et og andet sted havde det været rart, hvis de havde klassificeret stærkheden på deres opskrift, bare så man var forberedt.

Det var nemt at lave dagens måltid. Der var en del grøntsager, der skulle snittes, men det var til at overkomme og risene passede sig selv. Dagens kød var kalkun, og skal jeg nogensinde lave retten igen, så vælger jeg at bruge kylling og vores egen karry, bare så drengene også kan være med.

De skal nu have ros, de drenge. De havde kun positivt at sige om hvordan maden tog sig ud og de gik i gang uden brok med at spise… lige indtil… ild i munden… må drikke vand. Det var smadder ærgerligt.

IMAG0762

Dag 1: Hakkebøffer med bønnesalat og grillede løg.

Dette er ikke et sponsoreret indlæg, det er vidensdeling. Så er det på plads.

I dag er vi startet op på vores måltidskasse fra Aarstiderne. Vi har valgt slankekassen, da den så mest indbydende ud, også i forhold til at prøve noget nyt. Kassen har kostet os 795 kr og ligger i den dyre ende af hvad der ellers kan købes. Vi har bestilt en kasse til 4 personer, vi kunne have klaret os med en til 3 personer, da vi jo er to voksne og to børn, men denne kasse bliver kun solgt til enten to eller fire personer. Der er mad til fem dage, og sikkert også rester.

Vi er ikke udpræget begejstrede for hakkebøffer med mindre det er til hjemmelavede burger, og selv her foretrækker drengene kylling, så dagens hakkebøffer er med et twist. Der var 400 gram oksefars i kassen, som blev delt i to portioner. Til de voksne blev farsen blandet med løg, hvidløg, rød peber, chili og fetaost samt et æg for at holde på farsen. Til ungerne blev farsen blandet med hvidlæg og en æggeblomme og formet til kødboller.

Kidneybønnerne blev sat i blød i vand og ind i køleskabet dagen før og på dagen blev vandet hældt fra, kidneybønnerne i en gryde med frisk vand og kogt møre i 35 minutter og herefter stod de i vandet i yderligere 10 minutter. I en travl hverdag er færdige kidneybønner på dåse klart at foretrække. Der var 300 gram kidneybønner i bægret og det var mere end vel rigeligt, også selv om vi havde været 4 voksne mennesker, så mange kidneybønner er der sgu da ingen, der gider spise. Vi brugte halvdelen.

På et tidspunkt står der i opskriften, at løgene skal skæres i smalle både, de skal pensles med lidt olie og grilles smukt stribede og møre på panden. Nå men så gik der lige NOMA i mit køkken her på motorvejen og med børn i alle retninger mens jeg stod med et løg fanget med en pincet i den ene hånd og en lille pensel i den anden. Det tror jeg ikke, løgene blev skåret i grove både, så blev de vendt i olie og herefter på panden i en håndevending, ikke så meget æstetik og kærlighed der.

Som sådan var retten nem nok at lave, når først kidneybønnerne var færdige, men det er ikke noget man lige bikser sammen 30 minutter før stor sult melder sig hos regimentet. Eller det kan det sagtens være, hvis man ikke er udsat for større forstyrrelser.

Kidneybønner, grønne bønner, hakket tomater og løg blev vendt i en dressing lavet på sennep, olie, eddike, citron og æblesaft og serveret sammen med kødet.

Det var v.i.r.k.e.l.i.g.t lækkert, – og til min meget STORE overraskelse så spiste drengene det uden overtagelse og de kommenterede endda positivt på kødbollerne. Jeg var sgu lige ved at ryge på røven og det hjælp ekstra på humøret, der ellers var blevet en smule stramt, da Hans kun havde sovet en time mellem kl. 9.30 og 18 (men det er jo en helt anden historie).

Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg skulle huske at tage et billede af dagens ret, men i kampens hede – når mange er sultne – så kom jeg først i tanker om det, da alt var spist. Det eneste der faktisk var til overs var den halvdel af kidneybønnerne, som vi valgte ikke at bruge. Det havde jeg alligevel ikke regnet med.

Så en super god oplevelse og start på måltidskassen. Så må vi se, hvordan det er i morgen.

IMAG0759

Vi prøver noget nyt

Noget af det, der fungerer godt her hjemme er struktur, således har vi i mange år handlet ind om lørdagen til hele ugen og lavet madplaner. Det er bare det med madplaner, at det hurtigt bliver de samme 10 retter, der går igen og vi derfor ikke rigtigt får prøvet noget nyt og det så bliver svært at prøve noget nyt.

Så vi har bestilt en måltidskasse fra Aarstiderne. Den kom i dag. Det er slankekassen, da det virkede mest spændende og gav os flest nye oplevelser. Der er til 5 dage, og sikkert også til restedage, da vi har bestilt til 4 personer og vores drenge endnu ikke spiser for 2 voksne mænd.

Vi starter med kassen i morgen.

image